Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er helt urimeligt, når kriminelle rocker- og bandegrupperinger tror, at de skal styre og bestemme i vores samfund; når de omgår loven igen og igen, når de truer hjemløse, afpresser forretningsdrivende, skyder i gaderne og skaber utryghed.

Desværre så vi sidste år en stor stigning i antallet af skyderier i rocker- og bandemiljøerne i Odense, i Københavnsområdet, på Sydsjælland og flere andre steder. Vi så konflikterne mellem grupperingerne eskalere, og vi så, hvordan ganske almindelige danskere oplevede utryghed. En uskyldig blev sågar ramt af skud, flere rocker- og bandemedlemmer mistede livet. Det går selvsagt ikke. Derfor havde vi i slutningen af 2016 en forespørgselsdebat her i Folketingssalen, som endte med en vedtagelse. Det var en vedtagelse, som pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om en ny rocker- og bandepakke.

Det er baggrunden for lovforslaget, som vi behandler i Folketingssalen her i dag. Lovforslaget gennemfører således dele af den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 24. marts 2017, om det, der populært bliver kaldt bandepakke III. Lovforslaget indeholder flere ændringer af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf og lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og en række andre forhold. Særlig vil jeg fremhæve ændringerne i reglerne om prøveløsladelse for personer dømt efter straffelovens § 81 a. Det vil betyde, at rocker- og bandekriminelle ikke kan prøveløslades, medmindre de vælger at gå i exitforløb. Vi skærper også straffene for at deltage i rocker- og banderelaterede konflikter og for at bruge skydevåben i det offentlige rum.

Som jeg og socialdemokratiske retsordførere før mig har gentaget igen og igen, kan straf aldrig stå alene. Det nytter ikke at hæve straffene til det uendelige, hvis ikke politiets redskaber samtidig følger med. Lovforslaget her vil gøre det lettere for myndighederne at overvåge og aflytte telefonsamtaler og breve til og fra en indsat, som politiet skønner indtager en ledende rolle i rocker- og bandemiljøet.

I Odense har vi oplevet, at afpresning og trusler er blevet en del af de kriminelle grupperingers metoder. Mange har hørt om, hvordan både hjemløse, udsatte og erhvervsdrivende såsom tatovører er blevet afpresset. Det et selvsagt ikke rimeligt eller acceptabelt, og derfor forhøjer vi straffene for systematisk afpresning som f.eks. ved krav om beskyttelsespenge. I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at vi ud over de forslag, som vi behandler her i dag, også bliver nødt til at hjælpe ofrene bedre. Derfor er det den socialdemokratiske opfordring, at vi igangsætter arbejdet med en offerpakke, der skal sikre langt bedre beskyttelse af vidnerne og ikke mindst hjælp til dem. Jeg vil ikke mindst lige nævne, at vi i Socialdemokratiet er meget optaget af at forebygge kriminalitet. Det er nogle gode, solide redskaber, vi her vedtager. De er nødvendige, og de er rigtige. Men forebyggelse er og bliver den bedste investering, og derfor ser vi frem til forhandlingerne om en ny forebyggelsesindsats.

Med de to klare opfordringer til justitsministeren og til Folketingets øvrige partier om en offerpakke og en ny forebyggelsesstrategi skal jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det her lovforslag vil jo indebære, at hvis man skal have mulighed for prøveløsladelse, vil der være krav om deltagelse i et exitprogram. Og jeg har det sådan, og i Enhedslisten har vi det sådan, at vi synes, det er meget ærgerligt, at man går ind og der begrænser muligheden for prøveløsladelse. Det er jo ikke, fordi vi synes det er synd for rockere eller bandemedlemmer, det er simpelt hen, fordi prøveløsladelse er et helt centralt resocialiserende værktøj. Hvis vi forringer muligheden for resocialisering, får vi mere og ikke mindre kriminalitet. Vil ordføreren ikke her fra Folketingets talerstol indrømme, at den del af lovforslaget simpelt hen vil føre til mere og ikke mindre kriminalitet?

Ordføreren.

Nu er det jo oprindelig et socialdemokratisk forslag. Vi præsenterede det i sensommeren og fik meget hurtigt opbakning til forslaget her. Derfor er vi glade for, at det er med i den her rocker-bande-pakke. Det er korrekt, at prøveløsladelse er en del af resocialisering, men problemet med de her rockere og bandemedlemmer er jo, at de har det stående skrevet – nogle af dem endda i panden – at de ønsker at gå ud og begå kriminalitet igen. Flere af dem siger direkte: Ligeså snart jeg kommer ud, skal jeg være absolut ligeså kriminel, som jeg var, inden jeg kom ind. Derfor synes vi ikke, det er rimeligt, at man skal prøveløslades før tid. Når man begår rocker- og bandekriminalitet, når man vælger ikke at ville forlade den rocker- eller bandegruppering, man er en del af, så synes vi, det er helt rimeligt, at man sidder tiden ud i henhold den dom, man har fået.

Hr. Rune Lund.

I dag er det jo sådan, at hvis Kriminalforsorgen vurderer, at man går direkte ud og begår ny kriminalitet, får man ikke prøveløsladelse. Hvis man i fængslet laver ballade eller opfører sig på en forkert måde, som ikke understøtter det resocialiserende arbejde, så er der nul prøveløsladelse. Der har været masser af stramninger af reglerne for prøveløsladelse de senere år. Så det er jo et forkert billede, fru Trine Bramsen ligesom tegner her, nemlig at prøveløsladelse er noget, man bare trækker i en automat. Det er det jo ikke. Det handler om, at resocialiserende arbejde i form af prøveløsladelse er noget, man gør, når det giver mening, og det er noget, der kommer os som borgere i samfundet til gavn. For hvis der ikke er mulighed for prøveløsladelse, udstår folk bare hele straffen, og så bliver de sluppet fri, uden at vi har nogen som helst hånd i hanke med, hvordan de opfører sig, eller under hvilke vilkår de bliver sluppet ud af fængslerne.

Værsgo.

Når det gælder rocker- og bandegrupperinger, er vi uenige i det ræsonnement. Vi synes, det er rimeligt, at man, når man tilhører en kriminel gruppering, når man er dømt for rocker-bande-relateret kriminalitet – og det er jo den gruppe, som det her vedrører – så ikke kan blive prøveløsladt, medmindre man siger, at man ønsker at være en del af et exitprogram og dermed også signalerer, at man ønsker at forlade – forlade – den her kriminelle gruppering, som man har været en del af.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er en rigtig god dag i dag, og det er det, fordi vi nu tager hul på at behandle første del af den rocker-bande-pakke, som vi i Dansk Folkeparti i har indgået aftale om sammen med regeringen og Socialdemokratiet. Det stod ellers lidt sløjt til med at komme i gang. Sidste år så vi en stribe skyderier i det offentlige rum, vi så grov banderelaterede kriminalitet, og vi så en opblussen af kriminaliteten i det her dybt kriminelle miljø. Vi havde efterfølgende en forespørgselsdebat i Folketinget, og umiddelbart efter den debat kom der gang i sagerne – det må jeg give regeringen. Der blev åbnet op for forhandlinger, og ret hurtigt derefter har vi jo indgået en, synes jeg, rigtig, rigtig god aftale om en rocker-bande-pakke med mange stærke initiativer, der kan sætte ind over for forhærdede kriminelle, som er en del af en rockergruppe eller en bandegruppering.

Vi skulle handle, og det har vi gjort. Elementerne i forslaget her taler deres tydelige sprog om, hvilken vej vi ønsker at gå. Vi har strammet betydeligt op over for muligheden for prøveløsladelse af rockere og bandemedlemmer. Det er godt. Vi har udvidet bandebestemmelsen – det er fornuftigt. Vi skærper straffen for systematisk afpresning – noget, der virkelig har været behov for, og som har været efterspurgt en del steder, hvor vi har set den her kriminalitet spire frem. Vi giver politiet bedre muligheder for at følge med. Vi indsnævrer muligheden for besøg under konflikter, og vi igangsætter et nyt forsøg med en fodlænkeordning, så vi formentlig i fremtiden vil kunne holde endnu bedre styr på, hvor de her mennesker befinder sig. Det er gode, det er stærke elementer. Jeg synes, vi har grund til at være rigtig positive over for den her pakke, og jeg kan bare meddele, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Hvis vi ønsker at bekæmpe rocker-bande-kriminalitet, skal vi så ikke gøre det, der virker? En af de ting, vi ved virker, er netop det resocialiserende arbejde, hvor prøveløsladelse også er et centralt værktøj. Men det her lovforslag ligger i forlængelse af rocker-bande-pakken, som vil betyde, at mulighederne for prøveløsladelse vil blive forringet.

Hvordan har ordføreren det med, at pakken på det her område faktisk vil føre til mere og ikke mindre kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg sige til hr. Rune Lund, at vi taler om mennesker, der skyder i vores gader, der begår den mest afstumpede form for kriminalitet, man kan forestille sig. I det scenarie har vi lovgivere to muligheder. Vi kan vælge at lade stå til, eller vi kan vælge at sætte dem i fængsel. Jeg foretrækker den sidste løsning, gerne i rigtig lang tid, for så vi ved trods alt, hvor vi har de her mennesker. Skulle det så ske en dag, at man får lyst til at stoppe med at være kriminel, søge en hverdag uden kriminalitet, står samfundet til rådighed. Men jeg vil ikke acceptere, at folk, der skyder i vores gader, slipper med lave straffe. Hvis man begår så alvorlige former for kriminalitet, at det bringer andre menneskers liv og sikkerhed i fare, skal man have en straf. Man skal straffes hårdt. Jeg håber, at vi med den her pakke kan sørge for, at de her mennesker kommer til at mærke konsekvenserne af, hvad de gør.

Hr. Rune Lund.

Jeg synes også, vi skal straffe folk, der begår afstumpet kriminalitet, hårdt. Jeg synes, vi skal gå hårdt efter rockere og bander. Men jeg kan simpelt hen ikke se fornuften i, at vi går ind og ødelægger det resocialiserende arbejde. For ja, det er afstumpet kriminalitet, der bliver begået, men selv de mennesker, som begår den her afstumpede kriminalitet, er ikke uden for rækkevidde. Vi kan jo se, at der både inden for rockermiljøet og bandemiljøet er en enorm gennemstrømning af personer, som forlader miljøet, og som er interesserede i at leve deres liv på en anden måde efter nogle år i miljøet. Og der gælder det da om, at vi på alle mulige måder hjælper dem, der ønsker at komme ud af miljøet. Jeg kan simpelt hen ikke se fornuften i, at man med det her lovforslag vedtager noget, som fører til mere og ikke mindre kriminalitet.

Ordføreren.

Det sidste, der bliver sagt, er vist noget af et postulat. Jeg bliver rigtig glad, hvis folk, der er dybt kriminelle, får lyst til at forlade deres kriminalitet og blive lydige samfundsborgere. Det synes jeg da er positivt. Men så har man jo en stribe muligheder for det. Det er ikke sådan, at vi stempler folk i panden og siger: Du er kriminel resten af livet. Det sker jo ikke. Man har nogle muligheder, man kan tage imod, hvis man ønsker det, hvis man ønsker at blive bidragende, aktiv samfundsborger. Så det er altså ikke et spørgsmål om, at vi stempler folk for resten af livet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Vi har i det forgangne år set en enormt stor stigning i antallet af skyderier og banderelateret aktivitet her i Danmark. Uskyldige danskere er blevet ramt. Mange rockere og bandemedlemmer er blevet dræbt. Vi kan konstatere, at regeringen handler. Det gør den, fordi situationen er helt uacceptabel. Regeringen og forligspartierne har indgået en glimrende rocker-bande-aftale. Det lovforslag, vi står med i dag, er udmøntningen af en del af aftalen.

Lovforslaget indebærer – og andre har nævnt det før mig, så jeg skal gå det hurtigt igennem – en vis skærpelse af bestemmelserne for prøveløsladelse af bandemedlemmer, nemlig de bandemedlemmer, der er dømt under de allerstrengeste omstændigheder. De er nemlig dømt efter § 81 a som deltagende i en egentlig bandekonflikt. Hvis de skal prøveløslades – og jeg kan da lige understrege, at de ligesom andre, der skal prøveløslades, ikke har noget krav på det – skal der foretages en tilrådelighedsvurdering. I den forbindelse forlanger vi altså med lovforslaget, at de deltager i et exitforløb. Jeg synes ikke, det er en fantastisk dobbeltstraf at skulle deltage i et exitforløb. Det er ikke et torturlokale, man lukkes ind i, kan jeg sige.

Et andet element er, at straffen for skyderi i det offentlige rum stiger med 50 pct. Straffen for afpresning, beskyttelsespenge stiger med 33 pct. Vi har set skrækkelige eksempler i Odense, hvor modige folk har turdet træde frem og sørge for, at vi fik belyst disse tilstande. Vi gør herfra, hvad vi kan. Vi lader straffen stige med 33 pct.

En eller flere personer kan lettere forbydes adgang til ophold i en rockerborg, og under rockerkonflikter kan fængslede rockere lettere udelukkes fra at få besøg af vennerne. Er man bandeleder, skal man som udgangspunkt ikke kunne modtage uovervåget besøg eller anden form for uovervåget kommunikation. Endelig bliver det sådan med hensyn til prøveløsladelse, at man som vilkår for prøveløsladelse kan knytte en gps-fodlænke, så man har styr på, hvor vedkommende går under prøveløsladelsen og eventuelt også under udgang.

Summa summarum synes jeg, det er nogle glimrende tiltag, som vi i den grad har haft behov for, og som der nu som sagt tages hånd om. Vi mangler det kapitel, der hedder forebyggelse. Jeg har noteret, at justitsministeren har meddelt, at vi får en ungeindsatspakke at se inden sommerferien, og det glæder jeg mig også til. Men det her er i hvert fald en god begyndelse i relation til samfundets allerallergroveste forbrydere.

Tak. Og hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Men selv samfundets allerværste og groveste forbrydere kan jo komme til fornuft. Det kan vi jo se, hvis vi tager udgangspunkt i tal fra Justitsministeriets eget forskningskontor, som viser, at af samtlige 3.332 rockere og bandemedlemmer, som politiet havde registreret i 2009, er det på tværs af grupperinger under en tredjedel, der fortsat er registreret i 2016, altså under en tredjedel. Det er jo positivt. Det er jo godt. Men det viser jo også, at der er andre måder at komme ud af et kriminelt miljø på end via et exitprogram. Og er det derfor ikke utrolig ærgerligt, at det her lovforslag går ind og ødelægger muligheden for prøveløsladelse, når vi ved, at det er et helt centralt resocialiserende værktøj?

Værsgo.

Tak. Det er fuldstændig korrekt som angivet af spørgeren, at der gudskelov har været et stort fald i antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer. Jeg tror, at vi kan takke politiet i væsentligste omfang for at have koncentreret sig i den grad og foretaget det, der skal til, på de her områder i relation til systematisk overvågning og andre efterforskningsmæssige tiltag. Det har decideret skræmt mange væk fra at forsøge sig på den her løbebane. Men dem, der alligevel på trods af politiets forebyggende indsats, på trods af politiets forsøg på at opklare forbrydelserne, ender i fængsel, ja, om dem må jeg sige, at dem giver vi den luksus, at de kan blive prøveløsladt, men det er altså på lidt andre vilkår. Jeg kan slet ikke forstå, når hr. Rune Lund ligesom fremstiller det, som om det er en ekstra straf, man får. Jeg synes, det er en luksus, at man som allerallerværste forbryder kan blive prøveløsladt i dag

Hr. Rune Lund.

Jeg synes faktisk ikke, det handler om luksus eller ikke luksus. Det handler om, at når folk er på prøveløsladelse, har vi mulighed for at stille betingelser for vilkårene for prøveløsladelsen med hensyn til uddannelse, job, hvem man må være sammen med, hvem man ikke må være sammen med, osv. osv., noget, som tager udgangspunkt i den konkrete person, noget som Kriminalforsorgen går ind og vurderer. Hvis vi bare lader folk sidde deres straf af, så er de på et tidspunkt fri, og så kan de gøre, hvad de vil. Så har vi ingen som helst håndtag til for alvor at kunne påvirke dem i den retning, som f.eks. en prøveløsladelse ville være et centralt værktøj til at kunne gøre, og det vil da alt andet lige skabe mere og ikke mindre kriminalitet. Det må ordføreren da i det mindste indrømme.

Tak. Og værsgo.

Hr. Rune Lund har altid sådan nogle gode afslutninger på sine spørgsmål, hvor ordføreren får at vide, hvad han kan svare. Nej, det kan ordføreren i det mindste ikke indrømme, kan jeg sige, for forholdet er det, at vi stiller krav til en prøveløsladelse. Vi kan stille krav, hvis man er dømt efter bandebestemmelsen. Det er der ikke ret mange der er. Men er man dømt efter den allerskrappeste bestemmelse, ja, så er det voldsomme krav, så er det skrækkelige krav, som Folketinget stiller, nemlig at man skal deltage i noget så forfærdeligt som et exitprogram. Altså, vorherre bevares, det var dog det mindste, man kunne forpligtes til at deltage i. Og på anden vis er det korrekt, som Rune Lund siger, at så kan man stille vilkår for prøveløsladelse, og det kan man også efter det her forslag.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten ønsker vi at gå hårdt til den organiserede kriminalitet. Vi har ikke noget tilovers for rockere og bandemedlemmer, som terroriserer deres lokalmiljø; som tæsker udsatte personer for deres kontanthjælp først på måneden; som afpresser tatovører, og som på anden måde er involveret i dybt kriminelle aktiviteter. Vi ønsker også at gøre det, der virker, det, som har en effekt, og det, som gør, at vi kan bekæmpe den organiserede kriminalitet, samtidig med at vi forsvarer vores grundlæggende frihedsrettigheder i et demokratisk samfund.

Det her lovforslag gennemfører jo dele af den politiske aftale, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, den såkaldte bandepakke III, og lovforslaget indeholder flere elementer.

Det første element, som vi allerede har diskuteret lidt, er ændringer i reglerne om prøveløsladelse for personer dømt efter straffelovens § 81 a. Der er flere høringssvar, som nævner problemer i forbindelse med den del af lovforslaget. For det første nævnes det, at det er uklart, hvad der egentlig menes med et exitprogram. Hvad er det egentlig?

Kommunernes Landsforening bemærker, at der er behov for en afklaring og en afgrænsning af, hvad et exitprogram indebærer, og en afklaring af, hvornår deltageren har indfriet kravet om deltagelsen. For som hr. Preben Bang Henriksen var oppe at sige: Jamen hvor svært kan det være at deltage i exitprogram? Ja, det er det måske ikke, hvis det kan defineres på hundrede og sytten forskellige måder, det står bare ikke klart, præcis hvordan et exitprogram skal forstås, med det lovforslag, der ligger her.

Retspolitisk Forening bemærker, at et krav om deltagelse i exitprogram kan være rimeligt i mange, men nok ikke i alle tilfælde, og de mener, at der er elastik i det her, og at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Advokatrådet skriver i deres høringssvar, at det i forhold til bestemmelserne om deltagelse i exitprogram er uheldigt, at der lovgives om indgribende konsekvenser for overtrædelse af nogle regler, hvis indhold p.t. fremstår ukendt eller usikkert, og som skal reguleres ved en bekendtgørelse, der i sagens natur tidligst kan nå at træde i kraft i forbindelse med loven.

Altså: Præget af usikkerhed kombineret med, at det at forringe muligheden for adgang til prøveløsladelse alt andet lige vil føre til færre værktøjer i det resocialiserende arbejde, og det vil igen alt andet lige føre til, at der bliver mere og ikke mindre kriminalitet. Og det er jo interessant, at man laver en bandepakke, som slår sig op på, at nu skal man gå hårdt til rockere og bander, og at det er justitsministerens jernnæve, som skal i gang her, men at man så laver noget i det her lovforslag, som simpelt hen betyder, at det resocialiserende arbejde får ringere betingelser, og det vil give mere kriminalitet.

Så er der en lang række skærpelser. Der er en ændring af straffelovens § 81 a, hvorefter bestemmelsen udvides til også at omfatte lovovertrædelser, der er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben. »Egnet til at fremkalde en konflikt« er altså meget uklart, hvad det præcis vil være i praksis, men det afspejler måske i virkeligheden, at den her paragraf er blevet brugt utrolig lidt og i ganske få tilfælde i de senere år. Straffen for at bruge skydevåben i det offentlige rum vil blive sat op. Der er forhøjelse af straffen for systematisk afpresning.

Der er ingen af de ting, som er fornuftige. Enhver kan sige sig selv, at man ikke skal skyde i det offentlige rum, at man ikke skal lave afpresning, men hvor er den dokumenterede effekt for, at det her vil have en præventiv effekt i forhold til bekæmpelse af kriminalitet? Den er ingen steder. Og de forskningsresultater, der også ligger fra Justitsministeriets Forskningskontor, peger også i den retning. Det lyder måske sejt at sige »strafforhøjelser, strafforhøjelser«, men der er jo ingen dokumenteret effekt for, at straf med straf på fører til mindre kriminalitet. Så man godt se ud, som om man er handlekraftig, men det vil jo ikke have en virkning i den virkelige verden.

Hos Enhedslisten har vi det sådan, at vi gerne vil diskutere højere straffe, det vil vi gerne, men vi vil også gerne se, at der er en præventiv effekt, at strafskærpelserne fører til mindre kriminalitet, og den dokumentation er simpelt hen fraværende.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak, formand. Når man på blot et år oplever en tredobling i antallet af bande- og rockerrelaterede skudepisoder, er vi som lovgivere nødt til at gribe ind. Det er jeg rigtig glad for at vi nu gør med bandepakke III, som det her lovforslag har til formål at gennemføre dele af.

En del af bandepakken betyder, at rockere og bandemedlemmer ikke kan prøveløslades, medmindre de begynder i et exitprogram. Det giver jo ikke mening at sende hårdkogte kriminelle direkte tilbage til det miljø, de kom fra. Derfor er det rigtig godt, at man nu giver dem et yderligere incitament til at bryde ud af deres rockerklub eller bande.

Vi indfører også en skærpet besøgskontrol for bandemedlemmer og rockere, så de ikke kan fortsætte med at koordinere deres kriminelle handlinger, mens de er i fængsel.

Endelig skærper vi straffen for skyderier i det offentlige rum ganske markant, så det nu bliver muligt at idømme straffe, der er op til 50 pct. højere. Dermed sender vi et klart signal til de rockere og bandemedlemmer, som spreder så meget utryghed ved hensynsløst at skyde i gaderne rundtomkring, om, at det vil vi ganske enkelt ikke finde os i. Det har en alvorlig konsekvens, når man brutalt tager uskyldige mennesker som gidsler i sine interne bandekonflikter.

Alt i alt er det tiltag, som slår hårdt ned på de hårdkogte kriminelle, som spreder frygt og utryghed blandt helt almindelige borgere. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Regeringen ønsker med det her lovforslag at dæmme op for bl.a. den stigning i skudepisoder, som vi jo så i 2016. Der var 54 skudepisoder i 2016, hvilket er mere end en tredobling i forhold til 2015.

Vi deler i Alternativet sådan set ønsket om at komme det her problem til livs – selvfølgelig gør vi det. Vi deler sådan set også Det Kriminalpræventive Råds ros af regeringens fokus på at forebygge rocker-bande-kriminalitet bl.a. ved at tilbyde exitprogrammer. Vi synes sådan set også, at princippet om, at man skal deltage i et exitprogram for at få prøveløsladelse i sig selv ikke er det største problem. Problemet i det her lovforslag bliver, at vi har meget svært ved at se, hvor de indsatte, som er under afsoning, har nogen som helst form for medindflydelse i forhold til at kunne få deres udtryk, deres ønsker, deres indre motivation i forhold til hvilke former for exitprogrammer, som de sådan set kunne tænke sig at deltage i.

Nu lyder det, som om det bare skal være sådan et tag selv-bord. Det skal det ikke nødvendigvis, men jeg tror, at vi alle sammen ved, at hvis man bliver pålagt noget – og måske særlig hvis man er i den gruppe af mennesker, som ikke er dem, der har tradition for at gøre, som der bliver sagt, eller dem, der i sig selv måske har arbejdet imod autoriteter – bliver pålagt et bestemt program, som ikke nødvendigvis giver en særlig meget mening, er det ikke altid en succes. Tværtimod er det tit det, der ikke ender i en succes.

Jeg var i øvrigt med ministerens egen partikammerat, fru Mette Abildgaard, i Langt fra Borgen. Vi var ude at lave optagelser for et par uger siden, og det var interessant. Vi mødtes både med en tidligere indbrudstyv, der havde siddet 14 år i fængsel, og vi mødtes også med en person, som havde begået meget voldskriminalitet, som også havde siddet 14 år i fængsel, eller han havde vist siddet endnu længere i fængsel, og det var helt tydeligt, at begge deres historier pegede på, at indflydelsen på, hvad det er, der kan få en ud af det her miljø, få en til at komme ind på en anden bane, kommer indefra. Det nytter ikke noget, at man bliver pålagt noget. Det var først i det omfang, at de faktisk selv fik lov til at være med til at bestemme, hvad der kunne få dem til at forlade miljøet, at det gjorde en forskel. Så vi tror ikke på, at det hjælper med de her fastlagte exitprogrammer. Vi vil gerne have, at de indsatte har en mulighed for at påvirke dem.

I forhold til den systematiske organiserede afpresning vil jeg sige, at vi synes, at det er lige så stort et problem, som regeringen gør. Det er faktisk et rigtig, rigtig stort problem, og det er enormt usympatisk, at man på den måde går ud og afpresser penge af bl.a. de erhvervsdrivende i ens lokalområde. Hjælper det så at true med højere straffe? Det er nok heller ikke lige det segment, der hjælpes ved at blive truet med højere straffe.

Jeg er faktisk lige i gang med at se »The Godfather« sammen med mine børn. Vi er kun nået halvvejs i anden film – det er en lang film – men jeg kom bare til at tænke på den, fordi vi sad og så den her i weekenden, og jeg ved godt, at det bare er en film, men det er jo et meget godt eksempel på, at det nok ikke lige er de typer, der ville lade være med at gå ud og inddrive de her beskyttelsespenge, hvis det var, at de fik at vide, at vi altså står og truer med at forhøje strafferammen.

Vi så hellere, at man satte ind med nogle andre metoder: øget tilstedeværelse af politi i nærområderne, så det giver den sikkerhed og tryghed, der er brug for; sociale tiltag; intern organisering af de forretningsdrivende ligesom nabohjælp m.v. Så der er andre tiltag, som vi sådan set tror på ville hjælpe meget mere, fordi vi er helt enige i, at det er et stort problem.

Forslagets bestemmelser om at begrænse besøg m.v. fra personer med ledende eller koordinerende roller i rocker-bande-miljøet er vi skeptiske over for. Det er usikkert, hvad det er for en beføjelse, politiet bliver udstyret med. Det er en meget skønsmæssig beføjelse, elastikken er meget bred. Hvornår er man ledende bandemedlem? Hvornår har man tilknytning til miljøet? Vi er simpelt hen bekymret for de indsattes retssikkerhed, i det omfang at de her beføjelser bliver baseret så meget på politiets skøn. Vi er også bekymret for muligheden for klageadgang, hvis det er, man får frataget besøgsmuligheder.

Så jeg kan sige, at vi stemmer ikke for lovforslaget. Vi er enige i, at der er et problem, og vi ville også gerne have været med til at løse det, men der er simpelt hen elementer i det her, som principielt set er så langt fra det sted, hvor vi står, i forhold til hvordan vi tror på, altså helt reelt tror på, hvad der ville hjælpe for at imødegå de udfordringer. Derfor kan vi ikke stemme for. Vi ville heller ikke på noget tidspunkt kunne stemme for et lovforslag, som på den måde er finansieret via byudviklingspuljen og via nye regler for genoptjening af børne- og ungeydelse, så vi rammer nogle mennesker med det her lovforslag i forhold til finansieringen af det, som på ingen måde har fortjent det. Så Alternativet kan ikke støtte forslaget.

Vi har lige en bemærkning. Den er fra fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Ja, jeg har lige to spørgsmål til ordføreren. Ordføreren siger, at et pålæg ikke hjælper noget, at det ganske enkelt ikke virker, men hvis ikke man må pålægge folk noget, hvad skal man så gøre? Hvis der ikke skal være en sanktion eller en konsekvens og dermed et pålæg, hvis folk bryder loven, hvad skal man så gøre?

Det andet spørgsmål går på det her med afpresning, hvor ordføreren siger, at det ikke hjælper med straf, men at der skal være øget politi til stede. Men hvis ikke politiet har en sanktion, altså hvis ikke der er en konsekvens, og det må man forstå at Alternativet er imod, hvad skal politiet så gøre? For det er jo netop med konsekvenserne i hånden, at man kan stoppe dem, der afpresser.

Så hvordan ønsker Alternativet, at henholdsvis konsekvenserne skal være, og at det her med pålægget skal være?

Værsgo.

Tak for det. I forhold til det her med at få pålagt noget, er vi sådan set ikke imod det, at man får pålagt noget, og det tror jeg også jeg sagde. Og så for at nuancere det: Vi er sådan set ikke imod, at man får pålagt det at skulle igennem et exitprogram, men vi vil bare gerne have, at man har medindflydelse på, hvad det så er for et program, man skal igennem, fordi vi tror simpelt hen ikke på, at hvis vi trækker noget ned over hovedet på folk – en kasse, en ramme, som er snævert defineret – at man så på nogen måde kommer til at lykkes med det. Vi tror på, at sandsynligheden for det er lille. Jeg savner, at det bliver beskrevet i lovforslaget, at de indsatte har medindflydelse i forhold til udformningen af exitprogrammer. Det er det ene.

Så til det andet om sanktioner. Det er jo allerede ulovligt, var jeg ved at sige, at inddrive beskyttelsespenge, så det er jo ikke, fordi vi ikke ønsker, at der er sanktioner – det er der jo allerede; man kan rejse tiltale mod person, som inddrager beskyttelsespenge – men at true med en højere straf tror vi bare ikke hjælper. Så vi vil bare gerne have, at politiet er mere til stede i nærområderne, fordi det også giver en lokal beskyttelse.

Fru Trine Bramsen.

I går mødte jeg nogle af dem, der har vidnet i den seneste sag, der har været om afpresning, og jeg bliver bare nødt til at sige, at for dem betød det rent faktisk noget, at vi nu i Folketinget hæver straffen. For de oplever bestemt ikke, at de er blevet lykkelige ved at have bidraget til, at en sag, hvor nogle har skabt enorm utryghed i det lokale erhvervsliv ved at afpresse og true, rent faktisk endte med en dom. De var meget tilfredse med en hårdere sanktion for det her. Mener Alternativet ikke, at det rent faktisk gør en forskel, at de her personer bliver fjernet fra gadebilledet i et stykke tid, også for ofrenes skyld?

Ordføreren.

Vi mener altid, at vi skal tage hensyn til ofrene og tilgodese ofrenes bekymringer. Vi skal bare hele tiden holde det op imod, hvad vi tror virker bedst. Der er jo igen det klassiske dilemma. Hvis offeret har et behov for, at der kommer højere straffe, så bliver vi nødt til at holde det op imod, hvorvidt evidensen peger på, at det virker, og det er der bare ikke noget der gør.

Nu mangler jeg på det her område, og vi efterspurgte det faktisk internt i min gruppe, da vi kiggede på det her lovforslag, noget dokumentation for, at det sådan set virker at hæve strafferammen i forhold til det her med at inddrive beskyttelsespenge. Det har vi ikke kunnet finde nogen steder, og så kan det være svært at gå ud at sige ja til noget, som vi simpelt hen ikke kan se evidens for virker.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er jo efterhånden blevet en klassiker at stå med de her meget mangfoldige, fragmenterede lovforslag på justitsområdet. Jeg ved godt, det relaterer sig til bandepakken, men det er rigtig mange forskellige initiativer, vi skal forholde os til i ét lovforslag. Det er et tilbagevendende problem, og vi nævner det hver gang, men det er faktisk, som om Justitsministeriet ikke rigtig har tænkt sig at lytte. Og jeg synes måske, ministeren lige skulle tage det med hjem og tænke over, om det er hensigtsmæssigt, at vi behandler det på den her måde, for det er temmelig mange ændringer.

De er også ret principielle og giver anledning til en masse diskussioner. Det er rigtig svært at give dem en ordentlig behandling, når de er samlet på den her måde, også selv om de indgår i en samlet bandepakke, og det påvirker jo også vores gennemgang. Det påvirker også min ordførertale. Jeg vil gerne prøve at komme ind på nogle af punkterne, men jeg tror ikke, jeg kan nå omkring dem alle sammen.

Jeg vil sige, at jeg synes, der er en fællesnævner for flere af punkterne, også når man går høringssvarene igennem, nemlig at mange af høringssvarene jo ikke er negative over for at gå den vej. Men man siger, det kræver en præcisering, altså, at hvis initiativet ikke udmøntes på en hensigtsmæssig måde, er man ikke sikker på, det virker. Man kan også være bange for, at det krænker retssikkerheden, hvis det ikke præciseres. Derfor er det en kommentar, som jeg synes Justitsministeriet skal tage med, og som i virkeligheden vedrører flere af punkterne.

Det gælder f.eks. i forbindelse med fastlæggelse af de her exitprogrammer. Nu vil jeg så allerede løfte sløret for, at jeg ikke sådan kan give et ja eller et nej i dag, for noget af det vil også afhænge af udvalgsbehandlingen. Men vi kan godt gå med på tankegangen om at betinge en prøveløsladelse af, at man deltager i et exitprogram, selv om vi dog også deler den bekymring, som Enhedslisten har været inde på, nemlig at dem, der siger nej, får afslag på prøveløsladelse. Og det betyder jo så, at vi ikke kan betinge deres første tid i frihed.

Altså, en prøveløsladelse er jo ikke kun en belønning. Det er også en sikring af, at i den første tid, hvor en person, der har afsonet en dom, igen er ude i friheden, har man vedkommende i kort snor. Det har man ikke, hvis man ikke længere kan bruge prøveløsladelsen. Og derfor har vi helt sikkert også en bekymring i forhold til dem, som ikke deltager i et exitprogram. Er der i virkeligheden en risiko for, at de bliver nogle endnu hårdere banditter, og at vi får endnu færre muligheder for at arbejde med forebyggelse for dem?

Så der ønskes en præcisering af, hvad der indgår i de her exitprogrammer, som det også er nævnt flere steder i høringssvarene: Hvilke krav kan man stille? Hvilke krav kan man med rimelighed stille? Hvilke krav kan man hensigtsmæssigt stille? Det kunne vi godt bruge nogle flere ord på.

Så er der en udvidelse af bandeparagraffen – igen. Jeg har brug for nogle eksempler. Hvad er det for en type kriminalitet, som er egnet til at skabe konflikt? Er det voldskriminalitet? Eller er det også – det er et tænkt eksempel – hvis man sælger hash og der er nogle andre, som man så er i konkurrence med, der også gør det, og det så kan føre til en voldelig konflikt, eller hvad? Jeg har bare brug for nogle flere ord på, hvad man egentlig mener her.

I forhold til strafskærpelserne for skyderi i det offentlige rum, afpresning og beskyttelsespenge vil jeg sige, at det virker retfærdigt, men igen: Er det nyttigt? Altså, det er jo de to perspektiver, vi hele tiden bliver nødt til at have med, og som flere før mig har været inde på: Én ting er, om det føles retfærdigt at øge straffen – det kan godt være, det gør det – men er det nyttigt?

Jeg synes i øvrigt, det er lidt abstrakt, at straffen hæves med 50 pct., altså halvdelen, for samtidig tænker man: Hvor mange er det egentlig, der ved, hvor meget man får i straf for afpresning? Altså, hvor mange ville lige kunne svare, hvis man spurgte dem på gaden: Hvor mange år får man? Ja, jeg ville altså ikke kunne det, og derfor er det jo lidt abstrakt at sige, at min retsfølelse skulle være imødekommet, hvis man hæver straffen med 50 pct. Jamen hvad er udgangspunktet?

Derfor synes jeg, det er en lidt abstrakt diskussion, som måske i virkeligheden mest bunder i, at der er nogle partier, der har brug for at gå ud og sige: Nu har vi hævet straffen med 50 pct. Men hvad var den egentlig før, og nytter det overhovedet at forlænge den? Altså, gør det risikoen for, at folk falder tilbage i kriminalitet, mindre? Og det kan man sige er vores hovedmodstand eller vores hovedbekymring i forbindelse med det her forslag, nemlig om det i virkeligheden virker modsat, altså om alt det, vi gør for at øge retfærdigheden, fordi vi har brug for at tage jernnæven frem og slå i bordet, i virkeligheden kommer til at føre til flere ofre, fordi miljøerne bliver mere forhærdede.

Det kan godt være, der er nogle, som reagerer positivt på de her incitamenter, men det kan også godt være, der er nogle, der går i den modsatte grøft og bliver endnu mere forhærdede. Eller det kan være, der er nogle af de kvikke bandemedlemmer, der sørger for, at det er nogle af de mindre kvikke, der gør nogle af de ting, som gør, at man kan komme rigtig lang tid i fængsel. Og gør det så dem mere eller mindre kriminelle – altså hvis det er den 17-årige lillebror eller den 16-årige lillebror, der skal stå for de ting, som den lidt kvikkere storebror godt ved fører til en rigtig lang fængselsstraf? Gør man så den her lillebror mere eller mindre kriminel, ved at det er ham, der ryger længe i spjældet? Jeg tvivler på det.

Men det er den tvivl, vi vil dyrke, også i udvalgsbehandlingen, og det er derfor, jeg ikke kan give et sikkert ja eller nej i dag. I øvrigt gælder tvivlen også det punkt, der handler om at afskære indsatte fra retten til besøg og om kontrol med besøg, hvor der også er flere høringssvar, der efterlyser en præcisering. Og vi vil også gerne efterspørge en højere grad af præcisering.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Som det tidligere er blevet nævnt, førstebehandler vi en del af den rocker-bande-pakke, som regeringen har lavet sammen med DF og Socialdemokratiet. Der er en række delelementer i den her pakke, som jeg vil komme ind på – i hvert fald nogle af dem.

Jeg vil først lige sige noget om forebyggelse. Det plejer jeg at gøre, når vi har de her diskussioner. Jeg ved godt, at det måske ikke er moderne eller er på ministerens dagsorden, at det er noget, der skal diskuteres. Det er, som om man mener, at de her forhærdede rockertyper bliver født sådan, at de fra dag et er forhærdede rockertyper. Det er, som om der slet ikke har været et forløb, hvor man kunne have sagt: Her kunne vi have sat ind, eller der kunne vi have sat ind. De fleste kommer heller ikke ind i det her miljø og har rygmærker på fra starten; de skal simpelt hen så at sige have gjort sig fortjent til det ved at være vandbærere, vagter osv.

Jeg bliver bare nødt til at gentage endnu en gang, også over for ministeren, at jeg synes, det er uansvarligt ikke at tænke forebyggelse ind i det her. Vi kan straffe nok så meget, men hvis der først er begået et overgreb over for en ganske almindelig borger, hvis man først er blevet udsat for afpresning eller har oplevet skyderier i sin gade, så er skaden jo sket. Det er total mangel på fokus på, hvordan man kunne undgå nogle af de her ting. Det synes jeg simpelt hen er under al kritik. Men det kommer i hvert fald ikke som nogen overraskelse for ministeren, for jeg siger det hver eneste gang, og der bliver også hver eneste gang henvist til, at vi på et tidspunkt skal diskutere ungdomskriminalitet.

Som nogle af mine kollegaer har været inde på, er et af de elementer, der er i forslaget, exitprogrammer, og som min kollega fra Enhedslisten også var inde på, er spørgsmålet: Hvad er et exitprogram? Da vi var ovre og forhandle, var vi flere partier, der var meget optagede af at få forbedret exitprogrammerne. Det var vi i hvert fald fra SF's side, fordi der har været eksempler på, at man skal vente meget længe, eller at der ikke er ressourcer nok til at gøre det tilfredsstillende. Vi får jo ikke nok mennesker ud af det her miljø, hvis de f.eks. skal vente 1 år på at komme med i et program. Ministeren lød også til at være positivt indstillet over for, at vi skal have sikret en bedre kvalitet i de her exitprogrammer.

Men når jeg nu kigger i lovforslaget, kan jeg se, at der står, at det vil man kigge på administrativt osv. Der er ikke på den måde en håndfast model for, hvordan det skal ske. Det er vi meget optagede af i SF, og derfor vil vi også tillade os at stille nogle forslag under udvalgsbehandlingen. Vi vil også fremsætte et ændringsforslag om, at vi kigger mod Sverige og opretter de her særlige exitafdelinger i fængslerne, altså medmindre aftalepartierne nu selv synes, at det er en god idé. Fængslerne er nemlig et hårdt miljø, og hvis du gerne vil ud af rockermiljøet, er det altså svært, hvis du går op og ned af dem, du kender i forvejen. Og i Sverige har de succes med det. Så det er noget, som vi vil tage op i udvalgsbehandlingen.

Så er der også spørgsmålet omkring GPS-fodlænker. Her vil vi også meget opfordre til, at det bliver sat ind i en ramme, hvor det bliver gjort permanent. Og så vil jeg også sige, og det en måske lille nicheting, at jeg har fået oplyst, at man ikke kan få fodlænke på, mens man går på højskole, men man kan godt, hvis man er på en uddannelsesinstitution, er i hjemmet eller på arbejde. Det er jo lidt mystisk. Jeg tror i hvert fald, at det er noget, som ministeren gerne vil rette op på. For mange højskoler vil gerne løfte den resocialiseringsindsats, der kan være aktuel, når man har fået en dom, som ikke er så hård, at man skal afsone i fængslet, men altså en dom, der ligger inden for rammen af, at man kan afsone med fodlænke.

Nu til nogle af de ting, der også har været diskuteret meget i dag. Der er jo ingen her i salen, der ikke ønsker, at vi gør noget ved rocker-bande-problematikken. Der er ingen, der kan forsvare, at der bliver skudt i gaderne. Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er jeg sikker på at alle partier mener. Der skal vi ikke skyde hinanden noget i skoene. Afpresning af små erhvervsdrivende, tatovører og andre, hvilket man ser ser det ene eksempel efter det andet på, hører simpelt hen ikke hjemme i Danmark, og jeg er med på, at det skal give en hård straf.

Men jeg synes også, vi skal være ærlige, når vi taler om strafforøgelser. Det er altså ikke noget, der kommer til at afholde den her type mennesker fra at gøre det, for straffen er høj i forvejen. Derfor skal vi være ærlige og sige, at hvis vi forhøjer straffen, er det af hensyn til den såkaldte retsfølelse, altså følelsen af, at der skal være en højere fængselsstraf, for at der er rimelighed i det. Det er det ærlige at sige, og det er også legitimt nok. Man skal bare ikke sige, at man skaber tryghed, og at der aldrig mere vil være rockere og bander i det danske gadebillede, og at alt er godt.

Jeg ser, at formanden rejser sig op, men vi har som sagt en del forslag, som vi gerne vil diskutere i udvalgsbehandlingen, og vi kan ikke acceptere den finansiering, der finder sted. Men der er også dele af det her, som vi synes er meget positivt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for en meget lang tale. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod, hvordan SF stiller sig til forslaget, som det ligger, altså om SF vil stemme for, eller om SF vil stemme for, under forudsætning af at der kommer nogle ændringsforslag ind, eller hvordan det ligger. Jeg spørger jo, fordi det måske vil være lidt af et nybrud fra SF's side, hvis man her stemmer for nogle strafskærpelser – straf med straf på – uden der ligger en dokumentation for, at det har en præventiv effekt. Det plejer i hvert fald at være et synspunkt, som jeg ofte hører SF fremføre på fornuftig vis.

En anden ting drejer sig om prøveløsladelse, nemlig det med, at der skal være krav om deltagelse i et exitprogram for at få en prøveløsladelse, hvis man er dømt for bandekriminalitet. Der vil jeg bare spørge: Hvordan forholder SF sig til det? For det er jo klart, at det er en måde at – hvad skal man sige – skabe færre værktøjer i den resocialiserende værktøjskasse på, og det tænker jeg vel ikke er udtryk for en god socialistisk retspolitik.

Værsgo.

Tak. Det var to spørgsmål. Det kan være, at vi bliver nødt til at tage en del af det i anden runde. I forhold til det første vil jeg sige: Som udgangspunkt mener vi, at man skal være forsigtig med at hæve straffen bare for at hæve den. Man skal specielt se på, om der er evidens for, at det så også virker, om det har en præventiv effekt osv. Men dermed ikke sagt, at der ikke også skal være rimelighed i det, og selv på områder, hvor man kan se, at det, at der er en fængselsstraf for en given forbrydelse, ikke afholder vedkommende fra at begå forbrydelsen, skal der stadig væk være en rimelighed af hensyn til at yde offeret retfærdighed. Det er også derfor, både SF og Enhedslisten har stemt for strafforøgelse på voldtægtsområdet. Så der er jo områder, hvor vi har hævet straffen, selv om jeg tror, at SF og Enhedslisten på lange stræk har det samme synspunkt.

I forhold til prøveløsladelse er det jo netop et værktøj, en gulerod, som kriminalforsorgen kan bruge for at prøve at lokke de her personer til at opføre sig ordentligt. Ja, jeg tror, at ordføreren bliver nødt til at stille det spørgsmål igen i anden runde.

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er rigtigt, at vi har været med til at stemme for stramninger på voldtægtsområdet, fordi der har været stramninger for personfarlig kriminalitet, og så nåede man til et punkt, hvor voldtægt simpelt hen blev straffet lavere end anden form for kriminalitet, som kan sammenlignes med voldtægt. Det syntes vi ikke gav mening, så i det tilfælde bakkede vi op om en stramning.

Men det her med, at man i udgangspunktet bare laver straf med straf på, og at man, hver eneste gang man skal løse et problem på retsområdet, bare siger, at der skal mere straf til og dermed i højere og højere grad nærmer sig et amerikansk retssystem, så man sætter masser af mennesker i fængsel, men ikke bekæmper kriminaliteten, synes jeg er dybt problematisk. Det synes jeg også er problematisk ved det her, ligesom jeg synes, det er problematisk, hvis man går ind og ødelægger det resocialiserende arbejde, som jo burde være noget helt centralt i en socialistisk retspolitik, som jeg går ud fra at SF som et socialistisk parti stadig væk arbejder for.

Værsgo.

Jeg er til dels enig. Nu er det bare nogle ret store spørgsmål, spørgeren stiller, så jeg vil gerne lige færdiggøre spørgsmålet om, hvorfor vi synes, at der er rimelighed i at hægte prøveløsladelse sammen med exitprogrammer. Det synes vi, for i forvejen skal prøveløsladelse jo være en belønning for god opførsel, for, at man kan se fremskridt, og at den pågældende person ikke vil gå tilbage i kriminalitet, når vedkommende kommer ud. Det er jo netop det, der er hægtet op på exitprogrammet, og det er også derfor, vi ønsker, der skal være særlige exitafdelinger i fængslerne, så man kan forberede de her mennesker på at komme ud til et liv uden kriminalitet, og så de på forhånd allerede i fængslerne måske kan få noget uddannelse eller andre redskaber til det. Så det er netop resocialiserende at komme i de her forløb, allerede mens man sidder inde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti.

Sidste år, altså i 2016, var der 54 skudepisoder, som havde tilknytning til rocker-bande-konflikter, og det er mere end en tredobling fra 2015 til 2016. Bandekriminalitet bliver en stadig større udfordring – den bliver mere brutal. Visse steder er det banderne, der styrer områderne. Vi så det tydeligt, da statsministeren besøgte Vollsmose, hvor han blev hilst velkommen af bandelederen, og det er jo en falliterklæring for et retssamfund, at banderne styrer visse områder. Det skal vi gøre op med. Banderne skal have kamp til stregen. Der er også det, at almindelige lovlydige borgere nogle gange bliver ramt af bandernes kriminalitet, og det er vigtigt, at vi er på borgernes side.

Derfor kommer dette lovforslag, hvis mål det er at gennemføre dele af den politiske aftale, bandepakke III, som regeringen lavede sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og det har til formål at stramme op på og opdatere de første bandepakker.

Hvis jeg helt konkret skal nævne nogle af de elementer, der er i forslaget, og som nogle af de andre ordførere har været inde på, så er det sådan, at personer dømt efter straffelovens bandebestemmelse kun kan prøveløslades, hvis de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitforløb, og det synes vi er meget fornuftigt. Det er jo ikke et retskrav eller en menneskeret at blive prøveløsladt, for man er jo stadig væk dømt – det er et privilegie. Meningen med det er, at bandemedlemmerne skal helt ud af banderne. Det er jo det, der er grunden til det her. De skal helt væk fra bandekriminalitet.

Et andet element er, at bandeledere og centrale personer i banderne skal have overværede besøg, og deres breve og telefonsamtaler skal kontrolleres, sådan at de ikke fortsætter deres kriminelle aktivitet i fængslerne. Det synes vi også er fornuftigt.

Et trejde element er, at hvis der kører en bandekonflikt, skal det være sådan, at indsatte med tilknytning til banderne ikke skal kunne få besøg af andre bandemedlemmer. Det er også fornuftigt.

Et fjerde element er, at vi skærper straffen for skyderier i det offentlige rum markant – straffen forhøjes med op til 50 pct. Det er også et fornuftigt element.

Endnu et element er, at vi skærper straffen for afpresning. Det er også en tendens, der er stadigt stigende, altså at bandemedlemmerne forsøger at presse erhvervsdrivende – det har vi set eksempler på i forhold til restauranter, kiosker m.v. Det skal der sættes en stopper for.

Alt i alt synes vi, det er nogle fremragende elementer, som Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og allerførst tak for mange gode og positive indlæg til det lovforslag, vi har her i dag. I det forgangne år har vi jo set en øget forråelse af rocker-bande-kriminaliteten i Danmark. Det har ført til mange voldelige konflikter, og antallet af rocker-bande-relaterede skudepisoder i det offentlige rum blev mere end tredoblet fra 2015 til 2016. Gentagne gange er helt almindelige og lovlydige borgeres liv og helbred blevet bragt i fare. Sådan skal det ikke være i Danmark, og jeg er derfor stolt over at have indgået en meget vigtig politisk aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om en styrket indsats mod rocker-bande-kriminalitet.

Det er en aftale, der sætter hårdt mod hårdt, og det er den politiske aftale, som vi gennemfører store dele af med dagens lovforslag. Vi skal ikke acceptere, at rockere og bander med rå og hensynsløs kriminalitet skaber utryghed i gaderne. Danskerne skal kunne færdes på gaden uden frygt for at blive fanget i rocker- og bandegruppers skyderier. Derfor har det fra begyndelsen af min tid som justitsminister været en topprioritet at skærpe kursen over for rockere og bandemedlemmer.

Helt konkret foreslås det, at personer dømt efter straffelovens bandebestemmelse kun skal kunne prøveløslades, hvis de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitforløb eller et tilsvarende program fastsat af Kriminalforsorgen. Det foreslås samtidig, at deltagelsen i programmet vil skulle fortsætte under en eventuel prøveløsladelse, og ellers er det som det klare udgangspunkt tilbage i fængsel. Den foreslåede ordning indebærer, at den pågældende skal have en reel intention om at forlade den relevante rocker- eller bandegruppering. Det synes jeg giver rigtig god mening, for vi skal ikke prøveløslade indsatte, som med stor sandsynlighed vender tilbage til et kriminelt miljø.

Det foreslås herudover, at indsatte, der indtager en ledende eller koordinerende rolle i rocker-bande-miljøet, som det helt klare udgangspunkt skal have overværet deres besøg og kontrolleret deres breve og telefonsamtaler. Det vil sikre, at de pågældende på en effektiv vis afskæres fra at kommunikere om planlægning eller udførelse af ulovlige aktiviteter i eller uden for fængslet.

Det foreslås desuden, at alle indsatte rockere og bandemedlemmer, hvis gruppering er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt, helt afskæres fra at modtage besøg af personer med tilknytning til den samme gruppering.

Lovforslaget indeholder også en række strafskærpelser, som skal sikre, at der er en mærkbar konsekvens for rocker- og bandekriminalitet. Der har i 2016 som nævnt været en markant stigning i antallet af skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker-bande-konflikter. Det udgør en stor risiko for tilfældige og uskyldige forbipasserende. Det foreslås derfor at skærpe straffen for skyderier i det offentlige rum markant.

Helt konkret lægges der i lovforslaget op til, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, som vil betyde, at straffen for lovovertrædelser, hvor der er anvendt skydevåben og eksplosivstoffer i det offentlige rum, kan forhøjes med op til 50 pct.

Lovforslaget lægger også op til en udvidelse af straffelovens bandebestemmelse, der skærper straffen for rocker-bande-relateret kriminalitet, så den fremover kan anvendes i flere sager end i dag. Bestemmelsen finder i dag kun anvendelse, når bandekonflikten er i gang og dermed ikke på de kriminelle handlinger, der fører frem til konflikten.

Derfor foreslås det at udvide bandebestemmelsen, så den også omfatter den kriminalitet, der er egnet til at fremkalde en bandekonflikt. Det kan f.eks. være en skudepisode, der udløser en konflikt mellem to rivaliserende bander om et kriminelt marked. Samtidig foreslås det at udvide anvendelsesområdet for bandebestemmelsen til at omfatte grove våbenlovsovertrædelser.

Lovforslaget indeholder ligeledes et forslag om at skærpe straffen for systematisk og organiseret afpresning med en tredjedel. Skærpelsen vil bl.a. gælde for grove tilfælde af afpresning, hvor bander systematisk eller organiseret opkræver såkaldte beskyttelsespenge af forretningsdrivende til gengæld for at lade dem være i fred.

Lovforslaget indeholder også forslag om at lempe betingelserne for nedlæggelse af et midlertidigt forbud mod ophold i rockerborge og tilhørssteder for bander. Samtidig foreslås det at fordoble straffen for overtrædelse af et forbud til fængsel i normalt mindst 60 dage.

Med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte komme her og i det videre udvalgsarbejde.

Tak. Der er et par kommentarer eller spørgsmål. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. I forhold til nogle af de høringssvar, der er kommet om exitprogrammet, vil ministeren så medgive, at det måske ikke står klokkeklart, hvad et exitprogram er, hvad der skal til for at få succes med et exitprogram, og hvordan og hvornår et exitprogram kan igangsættes? Og vil ministeren i den henseende også overveje, om det allerede skal starte i fængslerne med den svenske model, nemlig specifikke exitafdelinger i fængslerne?

Værsgo til ministeren.

Tak. For lige at tage det sidste først er det jo allerede i dag sådan, at hvis man går ind i et exitprogram i fængslet, er der naturligvis mulighed for , at man ikke går blandt sine venner. Men jeg diskuterer gerne de betingelser, tingene foregår på.

Så kan man sige til hele diskussionen om exitprogrammerne, at det jo allerede er sådan i dag. Det er jo ikke noget nyt, altså at vi nu skal til at opfinde noget, der hedder exitprogrammer. For det kender vi allerede i dag, og det vil vi så styrke og kigge på, og det er jo så Kriminalforsorgen, der laver disse forløb.

Så kan man diskutere, om det i et lovforslag fuldstændig skal pensles ud, hvordan et exitprogram skal være. Det synes jeg ikke. Det vigtigste må være, hvad det er for nogle initiativer, vi kan tage for at få de kriminelle ud af kriminalitet. Og hvis de går ind i et exitforløb, er ideen jo at udbygge de forløb, vi allerede kender i dag.

Værsgo.

Men det er jo lidt sjovt, for andre ting står udspecificeret i detaljer. Så i forhold til hvorvidt det bliver udpenslet eller ej, tror jeg mere, at det er et spørgsmål om, hvor man lægger vægten, og hvad man synes er vigtigt. Der har jo været masser af eksempler på, at exitprogrammerne ikke virker tilfredsstillende, og hvis man derfor i et lovforslag udpensler, hvordan man ønsker det, og så opdager, at man, for at det skal virke, faktisk bliver nødt til at bruge lidt flere penge på det, så er det jo også noget, der skulle med i aftalen.

Skal jeg så tolke ministerens svar på den måde, at hvis det koster lidt flere penge at få ordentlige exitprogrammer, så vi sikrer, at rockere kommer ud af kriminalitet og bliver lovlydige borgere, så vil ministeren ikke forbedre exitprogrammerne, fordi den økonomiske ramme måske ligger uden for det, der er aftalt?

Værsgo til ministeren.

Der er jo lavet en politisk aftale med en tilhørende økonomi, fordi der selvfølgelig er en forventning om, at man kan lave det forløb på en god og en ordentlig måde.

Nu må vi jo se, hvordan det skrues sammen. Det handler sådan set også om, hvordan det er, vi kan hjælpe folk i et exitprogram bedre, og det handler da ikke nødvendigvis om, at det så koster x antal kr. mere. Det kommer vi til at kigge på, men jeg synes egentlig, det giver god mening, at man ikke præcist og specifikt siger, at exitprogrammer i alle tilfælde kan gå den og den vej, og at vi skal tage det og det hensyn. Det tror jeg bliver noget svært at skulle udpensle.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Ministeren sagde i sin tale: Vi skal ikke prøveløslade personer – jeg tror, det var det ord, ministeren brugte – som med stor sandsynlighed vender tilbage til det kriminelle miljø. Det første spørgsmål, jeg vil stille, er: Mener ministeren virkelig, at det er en korrekt beskrivelse af kriminalforsorgens arbejde, hvis det skal forstås på den måde, at man i dag prøveløslader personer, som med stor sandsynlighed vender tilbage til det kriminelle miljø? Mener ministeren, det er sådan, kriminalforsorgen arbejder i dag?

Det andet spørgsmål, jeg vil stille, er: Hvis man, som man gør her i lovforslaget, foreslår nogle strafskærpelser, som man ikke har nogen dokumentation for har en præventiv effekt, samtidig med man går ind og ødelægger muligheden for det resocialiserende arbejde, er det så ikke rigtigt, at det her lovforslag sådan set fører til mere og ikke mindre kriminalitet?

Værsgo til ministeren.

Det skal bare opfattes sådan, at rockere og bandemedlemmer er dybt kriminelle. Jeg mener ikke, de skal belønnes med prøveløsladelse, de må sidde tiden ud. Det er dybt kriminelle mennesker, og hvorfor er det så, de skal prøveløslades? Det er sådan set bare det, jeg vil sige med det. Der var ikke sådan en dybereliggende tanke eller hints til noget som helst andet bag. Altså, det er jo en meget sjov måde at diskutere det på. Strafskærpelser laver vi jo, fordi vi synes, det her er grov kriminalitet, hvor man skal sidde længere tid i fængsel. Jeg leder hele tiden efter det modsatte synspunkt her. Hvad skulle alternativet så være? Mindre straf?

Det her er også en politisk holdning, i forhold til hvad man synes er rigtigt og forkert. Jeg har jo hele tiden sagt, at jeg blankt indrømmer, at det her for mig også handler om, hvad jeg synes er retfærdigt, og hvor det er, vi politisk skal sætte ind.

Tak. Hr. Rune Lund.

Så det, ministeren sagde i sin tale, skulle ikke forstås som en kritik af kriminalforsorgen, i forhold til at kriminalforsorgen i dag benytter sig af prøveløsladelse i situationer, hvor folk med stor sandsynlighed vil begå ny kriminalitet. Jeg er glad for den præcisering, for når vi har ført den her debat mange forskellige steder i medierne, men også her i Folketingssalen, bliver det af mange ordførere fremstillet, som om en prøveløsladelse er noget, man trækker i en automat, selv om vi alle sammen godt ved, at prøveløsladelse får man kun, hvis det f.eks. er sådan, at kriminalforsorgen klart vurderer, at der ikke vil blive begået ny kriminalitet under prøveløsladelsen.

Værsgo til ministeren.

Jamen så er der da en ting, jeg kan glæde hr. Rune Lund med i dag med det her lovforslag, for det er lige præcis sådan, det er. Så har vi så en politisk holdning, hvor vi er uenige om, om rockere og bandemedlemmer skal kunne prøveløslades eller ej, hvor vi så er nogle, der siger, at det skal de kun, såfremt de indgår i et exitprogram.

Tak for det. Og der er lige en bemærkning fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg var i min ordførertale før inde på strafskærpelser, som blev nævnt som en 50 pct.s øgning af straffen. Så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, hvad det er for nogle konkrete sager eller eksempler på straffelovsovertrædelser, hvor straffen har været for lav. Er der nogle konkrete straffe, som har krænket hr. Søren Pape Poulsens retsfølelse og fået ham til at tænke: Det her er altså for blødsødent, vi må hæve straffen?

Værsgo til ministeren.

Når man hæver straffene, er det, fordi man synes, de er for lave. Så handler det om, hvilken strafferamme der skal være, og så er det jo også et signal – det er det jo. Jeg synes ikke, at jeg på noget tidspunkt har prøvet at skjule, at det her også handler om signaler og holdninger og politik. Det er også et signal til folk om, at når du er den her type kriminel, som du er, så får du altså med hele krabasken, om jeg så må sige. Og derfor synes jeg, at det er et vigtigt signal til befolkningen om, at vi kommer efter de her typer, og at de skal straffes hårdere, og de skal sidde længere tid i fængsel. Det synes jeg er godt.

Fru Zenia Stampe.

Jeg tror godt, at hr. Søren Pape Poulsen ved, hvad hensigten med mit spørgsmål var. Det var at spørge ind til, hvad straffen er i dag, og hvad den skal være. Ministeren forholder sig abstrakt til det, og det er jo, fordi ministeren ikke engang selv kan give nogle konkrete eksempler på, hvor den straf er, der var for lav, hvad det er for en sag, hvor vedkommende har fået, hvad ved jeg, måske 8 måneder, hvor ministeren synes, at vedkommende skulle have haft mere. Altså, ved ministeren overhovedet, hvad folk har fået af straf på de områder, eller har ministeren bare behov for, når der har været uro i gaden, så at gå ud og sige: Nu skal vi hæve straffen? Kan jeg få nogle eksempler på nogle konkrete sager, hvor ministeren har følt sig krænket på sin retsfølelse?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, fru Zenia Stampe var meget ordentlig, da vi havde diskussionen om Europol og om, at alt skulle være quizprogrammer. Forventer fru Zenia Stampe virkelig, at jeg skal kunne stå her og sige, at nu skal jeg lige fortælle om 20 tilfældigt udvalgte sager, hvor man får nogle forskellige straffe, som jeg synes er for lave? Det her handler simpelt hen bare om, at vi skal skærpe straffene. Det er jo det, vi gør med minimumsstraffen f.eks. for besiddelse af skydevåben. I dag koster det minimum 1 år i fængsel at blive taget med et skydevåben, man ikke må have. Og skal bandemedlemmer virkelig have lov til at køre rundt med det? Derfor siger vi, at nu koster det 2 år. Det synes jeg er rigtig godt.

Tak for det, og tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, så betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.