Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. november 2016
Politikontoret
Bjarke Gano
2016-19203-1002
2115050
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning (Strakstilhold) (L 19) vedlægges høringssvar
af 20. oktober 2016 fra Vestre Landsret.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvaret er anført med
kursiv.
Vestre Landsret
anfører, at det forekommer rigtigst, at der for en bebyr-
dende forvaltningsafgørelse som et strakstilhold, hvis tidsmæssige ud-
strækning beror på myndighedens videre sagsbeholdning, bør fastsættes en
absolut tidsmæssig afgrænsning. Dette kunne eventuelt kombineres med,
at der – såfremt et meddelt strakstilhold tidsmæssigt udløber – er mulighed
for at træffe en ny afgørelse om strakstilhold på det nu foreliggende grund-
lag, såfremt der ikke er fyldestgørende grundlag for at træffe en endelig
afgørelse.
Endvidere skal det nøje overvejes, om ikke retssikkerhedsmæssige grunde
bør føre til, at der fortsat bør ske forkyndelse af det endelige tilhold, selv
om en afgørelse om strakstilhold tidligere er forkyndt. Opretholdelse af
kravet om forkyndelse af det endelige tilhold hindrer eller svækker således
ikke den ønskede mulighed for hurtigere at give et tilhold end hidtil.
Det bemærkes endvidere, at et strakstilhold efter den foreslåede § 2 a, stk.
2, bortfalder, når der træffes afgørelse efter tilholdslovens § 2 eller § 4 el-
ler om tilbagekaldelse. Hvis et endeligt tilhold ikke er identisk med et gæl-
dende strakstilhold, skal der ifølge lovforslaget ske forkyndelse af det en-
delige tilhold. Virkningerne af tilholdet indtræder i så fald på tidspunktet
for forkyndelsen. Derfor kan der med forslagets formulering opstå en
”mellemperiode”, hvor strakstilholdet er ophørt, mens det endelige tilhold
endnu ikke har fået virkning.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk