L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 19 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Politikontoret

Bjarke Gano

2016-19203-1002

2087378

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning (Strakstilhold)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2016 til den 28.

september 2016 været i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Politiforbundet, Politidirektørforeningen, Advokatrådet,

Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty Inter-

national, Rigsombudsmanden i Grønland, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Medier, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumenta-

tions- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Forbrugerrådet

Tænk, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

Danner, Kvinderådet, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK),

Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgivningen i Danmark, Dansk

Stalking Center, Justitia, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), KL, Fagligt

Fælles Forbund – 3F, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter,

SOS mod Racisme og Trykkefrihedsselskabet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrel-

sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dommerfuldmægtigforeningen, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive Råd, Danske Medier,

Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen

Hjælp Voldsofre, Offerrådgivningen i Danmark, Dansk Stalking Center og

Retspolitisk Foreningen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dan-

ske Medier, Dommerfuldmægtigforeningen og Sø- og Handelsretten

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Østre Landsret, samtlige byretter og Forbrugerrådet Tænk

ønsker ik-

ke at udtale sig om lovudkastet.

Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK)

imødeser enhver

forbedring af stalkingudsattes rettigheder og kan således til fulde støtte

lovforslaget.

Offerrådgivningen

er ligeledes positive over for alt, der kan

forbedre stalkingofres situation.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter lovudkastet og ser endvidere posi-

tivt på de tiltag i udspillet ”Stop Stalking”, der bl.a. sigter mod uddannelse

og træning af fagpersoner, rådgivnings- og behandlingstilbud samt bedre

viden om stalking.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at staten har en positiv for-

pligtelse til effektivt at beskytte den enkelte mod andre private personers

krænkelse af privatlivet. Forslaget må anses som en forbedring af ofres

hurtige adgang til beskyttelse mod stalking, ligesom det er meget positivt,

at regeringen i udspillet ”Stop Stalking” også vil iværksætte tiltag til at

styrke politiets håndtering af sager om stalking.

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Stalking Center

hilser generelt lovforslaget velkomment. En ved-

tagelse af lovforslaget sender således et klart signal om, at stalking skal ta-

ges alvorligt. Hurtig indgriben og anvendelse af strakstilhold vil styrke be-

skyttelsen af personer udsat for chikane, forfølgelse og stalking, ligesom

strakstilhold vil være stalking- og voldsforebyggende.

Hjælp Voldsofre

finder det glædeligt, at der arbejdes på at indføre hjem-

mel til et strakstilhold og har noteret sig, at det bærende hensyn i udkastet

virkelig er den forurettede.

Joan-Søstrene

anfører, at lovforslaget giver en tiltrængt mulighed for en

hurtigere reaktion over for gerningsmændene, og det kan Joan-Søstrene ud

fra erfaringerne fra brugerne af rådgivningen kun hilse velkomment.

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at gennemførelse af for-

slaget vil medføre et øget forbrug af juristressourcer i anklagemyndighe-

den, da der efter forslaget fremover typisk skal træffes to forvaltningsretli-

ge afgørelser i sager om tilhold.

2.2. Bemærkninger angående retssikkerhed og sagsbehandlingsfristen

Hjælp Voldsofre

anfører, at der i lovforslaget er foretaget en helt rimelig

afvejning af hensynet til den forurettede på den ene side og den, tilholdet

rettes mod, på den anden side.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv

giver anledning til bekymring for vilkårlige eller uproportionale indgreb i

retten til respekt for privatlivet for den person, der meddeles tilhold. Reg-

lernes implementering vil imidlertid have betydning for denne vurdering.

Det bør derfor efter instituttets opfattelse inden for en kortere årrække un-

dersøges, hvorvidt målet for sagsbehandlingstiden for politidirektørens en-

delige afgørelse om tilhold mv. efterleves i praksis, ligesom det inden for

en kortere årrække bør evalueres, om forslaget har ført til en hurtigere be-

skyttelse af ofre for stalking.

Advokatrådet

forudsætter, at der ikke er tilsigtet nogen ændring i forhold

til, hvem der har kompetencen til at træffe en afgørelse om tilhold. Lovfor-

slaget indebærer ifølge Advokatrådet, at retssikkerheden svækkes for den,

som tilholdet retter sig imod. I de fleste tilfælde vil man kunne opnå en til-

svarende beskyttelse af den forurettede ved at øge fokuseringen på sager

om forfølgelse og chikane. Herudover forekommer det i strid med almin-

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

delige proportionalitetsprincipper, at et strakstilhold tidsmæssigt kan ud-

strækkes i længere tid end et tilhold, som meddeles på baggrund af et stær-

kere mistankekrav. Derfor foreslås det, at der for så vidt angår den tids-

mæssige grænse for et strakstilhold skal sikres parallelitet i forhold til til-

hold efter de gældende regler, således at der også skal være en tidsmæssig

grænse på 5 år.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan ikke støtte lovforslaget.

Landsforeningen finder det således betænkeligt, at man lemper retssikker-

heden for de personer, som et tilhold rettes mod. Det sker dels i forhold til

mistankekravet, idet det ikke længere er et krav, at der er begrundet mi-

stanke mod den pågældende person, og dels i forhold til hvem, der kan ud-

stede et tilhold, idet det hidtil har været juristerne hos politiet, der kan ud-

stede tilhold. Det kan frygtes, at politipersonalet ikke har den fornødne ud-

dannelsesmæssige baggrund til at overholde de forvaltningsretlige regler,

som skal iagttages, når der skal udstedes et strakstilhold. Endelig findes

det betænkeligt, at der ikke fastsættes en absolut tidsmæssig grænse for ud-

strækningen af et strakstilhold.

Retspolitisk Forening

anerkender behovet for at pålægge et strakstilhold,

og at det derfor formentlig er nødvendigt at lempe mistankekravet. Der ses

dog allerede i praksis eksempler på, at mistankekravet er lempet betydeligt

til et niveau, som ligner det i lovforslaget. Der opstilles i lovforslaget en

frist på 60 dage for politidirektørens behandling af et tilhold, hvilket i

praksis kommer til at indebære, at strakstilhold virker som midlertidige til-

hold betinget af yderligere undersøgelser. Derfor forekommer det nærlig-

gende at foreslå regelsættet om tilhold revideret i sin helhed, således at et

tilhold i almindelighed bør pålægges med en behandlingsfrist på 60 dage,

og der indføres en passende sanktion for grundløse anmeldelser.

Den foreslåede ordning i lovforslaget går ud på, at der fremover gives mu-

lighed for at meddele en foreløbig afgørelse om tilhold (et såkaldt

strakstilhold), som midlertidigt skal beskytte den forurettede og eventuelt

medlemmer af forurettedes husstand, indtil der af politidirektøren kan

træffes en endelig afgørelse angående tilhold eller opholdsforbud.

Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme retsvirk-

ning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestemmelser i til-

holdsloven.

Det er ikke formålet med lovforslaget at ændre på kompetencen til at træf-

fe afgørelse om tilhold, hvad enten der er tale om en foreløbig eller ende-

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

lig afgørelse om tilhold. Det følger således af tilholdslovens § 15, stk. 2

(som ikke foreslås ændret), at afgørelser om bl.a. tilhold træffes af politidi-

rektøren. Som følge af bemærkningerne fra Advokatrådet og Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater om kompetencespørgsmålet har Justitsministeri-

et præciseret yderligere i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at afgørelser om tilhold, herun-

der strakstilhold, træffes af politidirektøren.

Der er ved forslaget til udformningen af mistankekravet (”rimelig grund er

mistænkt”) tilsigtet en væsentlig lempelse af kravet til mistankens styrke i

forhold til det almindelige mistankekrav efter tilholdslovens § 2, stk. 1, nr.

1 (”begrundet mistanke”). Det lavere mistankekrav indebærer, at oplys-

ningerne i sagen på tidspunktet for meddelelse af et strakstilhold ikke nød-

vendigvis skal vurderes at kunne føre til, at der efterfølgende vil kunne

meddeles et tilhold efter tilholdslovens § 2 eller et opholdsforbud efter § 4.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vil kunne

bidrage til, at den forurettede hurtigt og effektivt beskyttes, og samtidig

gøres det omgående klart for den, der krænker den forurettedes fred, at

den forurettede ikke ønsker kontakt, og at den part, tilholdet rettes mod,

kan drages til ansvar ved at tilsidesætte dette ønske.

Politiet kan efter meddelelse af et strakstilhold foretage yderligere efter-

forskning i sagen, herunder bl.a. indhente teleoplysninger, fremsætte edi-

tionsbegæringer eller foretage afhøringer, ligesom forurettede efterfølgen-

de kan fremkomme med yderligere oplysninger til brug for sagen. En så-

dan beskyttelse af den forurettede vil efter Justitsministeriets opfattelse ik-

ke kunne opnås uden en ændring af de gældende regler.

Den foreslåede ordning har således positive konsekvenser for den, tilhol-

det skal beskytte, fordi der i visse tilfælde hurtigt kan indtræde en midlerti-

dig beskyttelse. Det lavere mistankekrav og muligheden for at træffe afgø-

relse på et mere foreløbigt grundlag må samtidig anses at kunne have ne-

gative retssikkerhedsmæssige konsekvenser for den, tilholdet rettes mod.

På grund af de anførte retssikkerhedsmæssige konsekvenser bør et

strakstilhold derfor ikke gives i alle sager om chikane og forfølgelse. Der-

for har Justitsministeriet fundet det nødvendigt at begrænse adgangen til

at meddele et strakstilhold til de situationer, hvor den, som strakstilholdet

rettes mod, ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden.

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forlængelse af dette har Justitsministeriet overvejet, om der bør fastsæt-

tes en tidsmæssig grænse for varigheden af et strakstilhold. Da dette imid-

lertid vil kunne give et vist incitament til at forhale politiets sagsbehand-

ling for den, som tilholdet rettes mod, har ministeriet fundet, at et strakstil-

hold bør gælde, indtil der af politidirektøren træffes en endelig afgørelse

angående tilhold eller opholdsforbud (eller at der i øvrigt træffes afgørelse

om tilbagekaldelse af strakstilholdet).

For at sikre at strakstilholdet inden for rimelig tid følges op af en endelig

afgørelse angående tilhold eller opholdsforbud, hvis ikke politidirektøren

forinden – f.eks. på forurettedes foranledning – har tilbagekaldt strakstil-

holdet, foreslås det, at den endelige afgørelse angående tilhold eller op-

holdsforbud så vidt muligt skal træffes af politidirektøren senest 60 dage

efter at afgørelsen om strakstilhold er forkyndt.

Det ligger således i den foreslåede ordning, at et strakstilhold skal have en

begrænset varighed. Kun særlige forhold, som ikke kan tilregnes politiet,

kan begrunde, at den endelige afgørelse ikke træffes inden for senest 60

dage. Dette kan f.eks. være tilfældet som følge af, at den, tilholdet rettes

mod, undgår politiets henvendelser, eller det er nødvendigt at foretage

særligt langvarige efterforskningsskridt.

Den begrænsede varighed af et strakstilhold sammenholdt med, at

strakstilholdet ikke skal gives, når der foreligger en rimelig interesse i at

kontakte den anden, medvirker efter Justitsministeriet opfattelse til, at

strakstilholdet ikke bør kunne anses som et særligt forstyrrende indgreb i

den pågældendes frihed.

Justitsministeriet vil senest 3 år efter lovens ikrafttræden via Rigsadvoka-

ten bede de regionale statsadvokater om en udtalelse vedrørende statsad-

vokaternes foreløbige erfaringer med behandlingen af klager over

strakstilhold, herunder strakstilholdenes tidsmæssige udstrækning. I den

forbindelse skal det også undersøges, i hvilket omfang strakstilholdet an-

vendes i de forskellige politikredse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2, 2.3.2 og 5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.3. Mistankekravet mv.

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Joan-Søstrene

ønsker en klarere vejledning om, hvad der forstås som ”ri-

melig grund er mistænkt” i lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 2 a, stk. 1, nr. 1) for

dermed at sikre en ensartet anvendelse af loven i landets politikredse. Det

er væsentligt, at der er det fornødne kendskab til reglerne, hvilket er afgø-

rende for, at reglerne bliver anvendt. Derfor opfordres der til, at de rele-

vante personer modtager uddannelse i strakstilholdet.

”Rimelig grund” skal ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,

forstås i overensstemmelse med eksempelvis retsplejelovens § 755 om an-

holdelse og tilholdslovens § 2, stk. 3. Det indebærer, at der skal være visse

konkrete holdepunkter for at antage, at den forurettede af den anden er

krænket som anført i lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Det vil således bero på et konkret skøn, der foretages af politiet, om der i

den enkelte sag foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistan-

kekravet. Dette kan f.eks. bero på forurettedes forklaring, herunder særligt

når oplysninger fra udenforstående, breve, sms-beskeder, e-mails eller en

oversigt over modtagne opkald støtter forklaringen, der i øvrigt forekom-

mer troværdig. Herudover kan der lægges vægt på indholdet og karakte-

ren af henvendelserne, parternes indbyrdes relation og forurettedes for-

hold. En enkelt grov henvendelse vil også kunne opfylde mistankekravet.

En mistanke kan efter omstændighederne ligeledes være til stede, hvis den,

tilholdet retter sig mod, tidligere har fået tilhold eller opholdsforbud i for-

hold til den forurettede eller medlemmer af dennes husstand. Desuden kan

der foreligge en mistanke, hvis den pågældende tidligere har fået tilhold i

forhold til andre, som er uvedkommende for den pågældende, og det nye

forhold også vedrører en påstået krænkelse af en fremmed og uvedkom-

mende person.

Som led i det fælles udspil ”Stop Stalking” fra marts 2016 fra Justitsmini-

steriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling blev der

iværksat en styrkelse af politiets håndtering af sager om stalking, forføl-

gelse og chikane. Det fremgår således som en del af udspillet, at de perso-

ner, der er udsatte for stalking, skal have den hjælp, de har brug for fra

politiet. Rigspolitiet er derfor i færd med at udarbejde retningslinjer for

den praktiske håndtering af sådanne sager, der skal sikre, at sagerne op-

rettes og behandles mere ensartet og efter en ”best practice”. Retnings-

linjerne vil bl.a. beskrive muligheden for iværksættelse af et strakstilhold,

herunder de nærmere betingelser herfor.

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endvidere vil anvendelsen af strakstilhold blive nærmere beskrevet i for-

bindelse med en kommende opdatering af afsnittet om tilholdssager i Rigs-

advokatens meddelelse.

2.4. Rimelig interesse i at kontakte den anden

Joan-Søstrene

finder det beklageligt, at det er opgivet at sikre mennesker,

der er udsat for stalking fra et familiemedlem, den anden forælder til et

fællesbarn, en nabo eller lignende. Det burde være muligt i konkrete situa-

tioner at opnå et ”delvist” tilhold, som udelukker, at den, tilholdet retter sig

mod, må opsøge den forurettede uden for de rammer, som følger f.eks. af

en samværsafgørelse.

Dansk Stalking Center

anbefaler, at en bestemmelse om strakstilhold og-

så omfatter gruppen af stalkingudsatte, hvor der også er samværsrelaterede

forhold omkring fællesbørn. Det er erfaringen, at en del sager, som invol-

verer uenighed om samværsforhold, misforstås og tolkes som indbyrdes

samværskonflikter frem for, at handlingerne ses som reel stalking. Stalking

i disse sager kræver særlig viden og håndtering, men et strakstilhold kan

være et afgørende forebyggende element i sagshåndteringen. Det er ikke

usædvanligt, at stalking i disse sager kan udvikle sig til f.eks. vold og i ek-

streme situationer til drab. I hvert fald i de sager, hvor der ikke er samvær-

sret, bør det ikke være vanskeligt at skelne mellem stalking og konflikt, da

modparten således ikke bør have en rimelig interesse i kontakt. Som styr-

kelse og sikring af korrekt identificering og sagsbehandling af denne sags-

type anbefales, at der udpeges særligere nøglepersoner ved politiet, som

uddannes og trænes i håndtering af alle typer stalkingsager.

Det Kriminalpræventive Råd

anser det som hensigtsmæssigt, at mulig-

heden for strakstilhold begrænses til situationer, hvor mistænkte ikke har

en rimelig interesse i at kontakte den anden.

Hjælp Voldsofre

mener, at kravet om, at den mistænkte ikke skal have en

rimelig interesse i at kontakte den anden betyder, at der ikke er bekymrin-

ger i forhold til retssikkerheden, ligesom der på den måde opnås sikkerhed

for, at muligheden for strakstilhold ikke misbruges.

Et tilhold indebærer et indgreb i den personlige frihed for den, som tilhol-

det rettes mod. Da et strakstilhold som nævnt i afsnit 2.1 ovenfor vil kunne

meddeles allerede, når en person med rimelig grund er mistænkt for at

krænke en anden, har Justitsministeriet fundet, at muligheden for at give et

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

strakstilhold bør begrænses til de situationer, hvor den, som strakstilholdet

rettes mod, ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden, jf. forsla-

get til § 1, nr. 1.

Den krænkende part vil navnlig ikke have en rimelig interesse i at kontakte

den anden, hvor den formodede krænkelse mv. foretages af en for den

forurettede fremmed og uvedkommende person eller i forhold til bekendte

eller personer, som den forurettede har afbrudt forholdet til eller ikke øn-

sker at indgå i et forhold med. Derimod foreligger der en rimelig interesse

i kontakt, hvor der er en saglig, objektiv begrundelse for en regelmæssig

kontakt, f.eks. hvor parterne har (umyndige) fællesbørn, er i familie med

hinanden (nære familierelationer), er naboer eller i handels- og erhvervs-

mæssige forhold.

Betingelsen medfører efter Justitsministeriets opfattelse, at indgrebet har

begrænset intensitet, hvilket – sammen med kravet til politidirektøren om,

at den endelige afgørelse angående tilhold og opholdsforbud så vidt muligt

skal træffes senest 60 dage efter forkyndelse af strakstilholdet – medvirker

til, at strakstilholdet ikke bør kunne anses som et særligt forstyrrende ind-

greb i den pågældendes frihed.

Herudover udelukker betingelsen anvendelsen af et strakstilhold i de kom-

plicerede sager. Dette er efter Justitsministeriets opfattelse hensigtsmæs-

sigt bl.a. under hensyntagen til, at strakstilholdet er en afgørelse, der skal

kunne træffes hurtigt og på baggrund af et mere foreløbigt grundlag. Der-

for bør strakstilholdet ikke anvendes i de sager, hvor en nærmere undersø-

gelse af hensyn til bl.a. risikoen for misbrug og optrapning af en konflikt

bør afventes. Ordningen vil f.eks. ikke omfatte sager, som udspringer af

uenighed om samværsretten til fællesbørn (hvad enten der aktuelt består

samværsret eller ikke) eller nabostridigheder.

Det skal dog understreges, som det også fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at politiet som hidtil skal vurdere, om der er behov for, at der

så vidt muligt træffes en særlig hurtig afgørelse om tilhold, herunder ved

brug af en telefonisk partshøring, hvis et strakstilhold ikke kan anvendes.

Strakstilholdet har i øvrigt ikke til formål at træde i stedet for eller ændre

på politiets anvendelse af andre tiltag i relation til stalking, forfølgelse og

chikane. For eksempel bør politiet fortsat benytte sig af uformelle forma-

ninger, hvis der f.eks. er grund til at tro, at personen vil ændre sin adfærd

som følge af en formaning.

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i afsnit 2.1 ovenfor, falder det uden for formålet med dette lov-

forslag at regulere, hvilke personer, der har kompetence til at træffe afgø-

relse om tilhold. Det følger således af tilholdslovens § 15, stk. 2, at afgø-

relser om bl.a. tilhold træffes af politidirektøren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.5. Domstolsprøvelse

Retspolitisk Forening

finder det uacceptabelt, at et tilhold ikke er under-

lagt domstolskontrol. På samme måde som opholdsforbud og bortvisning

er et tilhold meget indgribende ikke alene i relation til den pågældendes

egen frihed, men også i relation til afgørelser om forældremyndighed,

bopælsret og samvær. Det foreslås præciseret i den relevante lovgivning, at

et tilhold ikke kan lægges til grund for en afgørelse om f.eks. forældre-

myndighed og samvær, medmindre tilholdet er stadfæstet af en domstol.

Herved sikres, at tilholdet ikke misbruges til at opnå en fortrinsstilling.

Lovforslaget går ud på at indføre et midlertidigt tilhold (et såkaldt

strakstilhold), som omfatter de samme typer af forbud og har samme

retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestemmelser i

tilholdsloven.

Det er således ikke formålet med lovforslaget at ændre de gældende regler

om klage eller domstolsprøvelse af afgørelser om tilhold, hvad enten der

er tale om en foreløbig eller endelig afgørelse om tilhold, ligesom det ikke

er formålet med lovforslaget at foretage ændringer af anden lovgivning,

herunder foretage en ændring af reglerne om forældremyndighed eller

samvær.

Afgørelser om tilhold kan i medfør af tilholdslovens § 15, stk. 3 (som ikke

foreslås ændret), påklages til Statsadvokaten. Statsadvokatens afgørelse

kan ikke påklages. Herudover kan en afgørelse om tilhold i overensstem-

melse med de almindelige regler for prøvelse af forvaltningsafgørelser

indbringes for domstolene.

I forhold afgørelser om opholdsforbud og bortvisning gælder der særlige

regler i tilholdsloven. Det fremgår af lovens § 17, stk. 1, at den, der gives

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

opholdsforbud eller bortvises, inden 14 dage efter, at afgørelsen er for-

kyndt, kan kræve, at politiet indbringer afgørelsen for byretten.

Reglerne er baseret på Strafferetsplejerådets betænkning fra 2011 (be-

tænkning nr. 1526/2011). I forhold til domstolsprøvelse foreslog Straffe-

retsplejerådet alene en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelse i

forhold til opholdsforbud og bortvisning under henvisning til, at der ved

disse foranstaltninger var tale om et ikke ubetydeligt indgreb, jf. betænk-

ningen side 213. For så vidt angår bortvisning var der tale om en viderefø-

relse af de dagældende regler.

2.6. Adgangen til at tage et tilhold med til udlandet

Offerrådgivningen

mener, at det også skal være muligt at få et tilhold

med til udlandet, således at den forurettede ikke skal søge om tilhold i

hvert enkelt land, vedkommende vil opholde sig i.

Muligheden for at kunne tage et tilhold med til udlandet afhænger af, om

det pågældende land anerkender danske afgørelser om tilhold, herunder

strakstilhold.

Inden for den Europæiske Union gælder Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttel-

sesordre og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 606/2013 (EU) af

12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i

civilretlige spørgsmål. Retsakterne udgør tilsammen et system, som inde-

bærer, at en beskyttelsesforanstaltning (f.eks. et tilhold), der er truffet i et

EU-medlemsland, som udgangspunkt anerkendes i et andet medlemsland.

Danmark er imidlertid på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af de på-

gældende retsakter, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anven-

delse i Danmark.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovudkast,

der blev sendt i høring den 31. august 2016:

Det er flere steder i lovforslaget præciseret, at afgørelser om til-

hold, herunder strakstilhold, træffes af politidirektøren.

L 19 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det ikke bør tillægges selvstændig betydning ved vurderingen af

strafansvaret for overtrædelse af et strakstilhold, om politidirektø-

rens endelige afgørelse går ud på, at betingelserne for tilhold efter §

2 eller opholdsforbud efter § 4 også er opfyldt.

Eksemplerne i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, om

hvornår der foreligger en rimelig interesse i at kontakte den anden

er yderligere præciseret.

Der er herudover foretaget præciserende og redaktionelle ændrin-

ger.