L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 188 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Øget brug af biometri m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. februar 2017 til den 10. marts

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for

Asyl, Børnerådet, Børns vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes

Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederi-

forening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Univer-

siteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive

Råd, Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentati-

ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Fredsfonden, Folkehøj-

skolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøer-

nes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-

grationstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-

re), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors,

Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SKAT, SOS mod Racisme, Stats-

forvaltningen, Sø- og Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Ud-

lændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR Regional Repræsentation for

Northern Europe, UNICEF Danmark, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Amnesti Nu, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Universiteter (Danmarks

Tekniske Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universi-

tet), Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dom-

stolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsorganisationen LO, Præsidenten for

Købehavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,

21. april 2017

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2016 - 14251

204525

Side

1/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

Udlændingenævnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

Amnesti Nu, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Dom-

merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Færøernes Landsstyre,

Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen LO, Præsidenten for Køben-

havns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Rådet for Etniske Minoriteter,

Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Udlændingenæv-

net

har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

2.1. Øget brug af biometri på asyl-, familiesammenførings-, erhvervs-, studie- og

visumområdet

2.1.1. Generelle bemærkninger

Aarhus Universitet

finder, at der bør være fokus på smidiggørelse af sagsbehand-

lingen, og foreslår i den forbindelse, at anvendelse af tidligere optagne biometri-

ske data vil kunne forenkle sagsbehandlingen.

Danmarks Tekniske Universitet

bemærker, at en udlænding må rejse langt for at

få optaget biometri i udlandet, og opfordrer til, at der er fokus på at smidiggøre

udlændinges muligheder og adgang til at få optaget biometri i udlandet.

Rigspolitiet

bemærker, at det ikke med politiets nuværende systemer vil være

muligt at gennemføre identitetskontrol af udlændinge, der antræffes i det offent-

lige rum. Dette vil kræve IT-tekniske ændringer af politiets systemer, herunder

etablering af adgang til politiets centrale systemer og opslag i SIS AFIS.

Røde Kors

anerkender, at fastlæggelsen af udlændinges identitet er en vigtig del

af myndighedernes sagsbehandling, og støtter, at myndighederne skal have bedre

mulighed for at optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge

til brug for identifikation og identitetskontrol, men finder dog, at forslaget på en-

Side

2/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kelte punkter er mere vidtgående, end formålet tillader. Røde Kors finder det

problematisk, at det endnu ikke er afklaret, hvilke IT-tekniske tiltag der er påkræ-

vede for at muliggøre en udmøntning i praksis af den foreslåede adgang til bl.a. at

sammenholde biometriske data, så det er muligt at danne sig et indtryk af fordele

og ulemper ved ordningen i praksis.

SOS mod Racisme

henstiller, at lovforslaget trækkes tilbage, idet det ikke er rime-

ligt, formålstjenstligt eller nødvendigt. SOS mod Racisme finder, at lovforslaget

unødigt kan udsætte andre for fare, idet en lang række unødvendige oplysninger

kan gemmes i store dataregistre, som eventuelt senere kan hackes eller udveksles

med andre landes efterretningstjenester. SOS mod Racisme bemærker, at de fle-

ste udlændinge ikke kommer til Danmark for at begå terror eller anden kriminali-

tet, og at politiet allerede har vidtgående beføjelser ved begrundet mistanke om

kriminalitet. SOS mod Racisme bemærker endvidere, at det kan være farligt, dyrt

eller umuligt for udlændinge at rejse gennem et borgerkrigshærget land til enten

en dansk eller nordisk ambassade for at få optaget fingeraftryk eller personfoto-

grafi.

Som det fremgår af pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der på

finansloven for 2017 afsat 3 mio. kr. i 2017 samt 1,0 mio. kr. årligt i 2018-2020 til

finansiering af udgifterne forbundet med en udvidelse af opbevaringskapaciteten

for biometriske data om udlændinge.

Som det endvidere fremgår af pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

etablering af en egentlig it-understøttelse af danske myndigheders mulighed for i

videre omfang at registrere og behandle biometriske data om udlændinge være

forbundet med merudgifter. Udgifterne til it-understøttelse af myndighedernes

digitale adgang til at behandle og sammenholde biometriske data om udlændinge

skal nærmere belyses i forbindelse med en analyse af de fornødne it-tekniske til-

tag. Der er ikke afsat midler hertil på finansloven for 2017.

For så vidt angår spørgsmålet om optagelse af biometri i udlandet bemærkes det

–

som det fremgår af pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

–

at kravet

om optagelse af biometri for ansøgere, der opholder sig i udlandet, efter praksis i

nogle tilfælde kan udsættes, indtil ansøgere, der har fået meddelt opholdstilladel-

se, indrejser i Danmark. Dette skyldes, at forholdene i et land kan gøre det praktisk

umuligt for en ansøger at komme frem til en repræsentation, der kan optage bio-

metri.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er der med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring af den nuværende praksis for

optagelse af biometri af udlændinge.

2.1.2. Behandling af biometriske data

Advokatrådet

bemærker, at det forekommer retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

at det centrale register også skal danne baggrund for efterforskning af kriminelle

Side

3/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

forhold med henblik på afdækning af bl.a. socialt bedrageri. Optagelse af fingeraf-

tryk og personfotografi af udlændinge, der mistænkes for kriminalitet, bør efter

Advokatsamfundets opfattelse i stedet behandles i overensstemmelse med rets-

plejelovens regler og de retssikkerhedsgarantier, der gælder for politiets efter-

forskning.

Dansk Flygtningehjælp

er enig i, at myndighederne har et legitimt behov for at

kende og kontrollere identiteten på de udlændinge, der indrejser og opholder sig i

Danmark, men finder, at det er afgørende at holde fast i, at langt størstedelen af

de udlændinge, der kommer til Danmark, på ingen måde udgør en risiko, og at

man af den grund ikke bør kriminalisere og mistænkeliggøre denne persongruppe.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at borgere altid bør mødes med tillid

fremfor kontrol, og frygter, og at brug af biometri i forbindelse med bl.a. udbeta-

ling af offentlige ydelser hos kommunerne vil kunne skade tilliden mellem sagsbe-

handleren og borgeren. Foreningen bemærker endvidere, at kommunerne allere-

de i dag i form af CPR-registrering og identifikationskort i de allerfleste tilfælde

har tilstrækkelige midler til at fastslå borgerens identitet.

Datatilsynet

finder, at den foreslåede behandling af fingeraftryk går langt ud over,

hvad der er nødvendigt for at nå det ønskede formål om, at politiet og udlændin-

gemyndighederne skal kende identiteten på de udlændinge, der indrejser og op-

holder sig i Danmark. Tilsynet henstiller, at lovforslagets bemærkninger omformu-

leres i overensstemmelse med, at der indføres en behandling, der ses at være

langt mere indgribende for den registrerede, end hvad der følger af de nugælden-

de regler. Datatilsynet bemærker endvidere, at der ikke ses at være påvist en

sammenhæng mellem udlændinge og identitetstyveri og/eller socialt bedrageri,

hvorfor behovet for at anvende udlændinges fingeraftryk i denne sammenhæng

ikke står tilsynet klart. Datatilsynet bemærker endvidere, at det bør præciseres,

hvilke myndigheder der har dataansvaret.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i lovforslagets bemærkninger

redegøres nærmere for, hvordan behandlingen af biometriske data opfylder kra-

vet om fornøden lovhjemmel og proportionalitet, herunder formålene med de

tiltænkte regler, den omfattede personkreds og fornødne retsgarantier. Instituttet

henviser i den forbindelse til, at der nævnes en række forskelligartede formål fra

identitetskontrol til potentiel sikkerhedsrisiko og socialt bedrageri, som ikke er

beskrevet nærmere i detaljer og af den grund fremstår vage. Instituttet finder, at

der ikke er taget stilling til, hvorfor der ikke skal anvendes et mistankekrav ved

myndighedernes indsamling og lagring af de biometriske data.

Retspolitisk Forening

stiller sig overordnet kritisk over for den udvidede adgang til

optagelse, opbevaring og behandling af biometriske data og bemærker, at myn-

dighedernes behov for at kende og kontrollere identiteten på udlændinge skal

afvejes i forhold til den enkelte persons ret til respekt for sit privatliv.

Side

4/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rigspolitiet

bemærker, at hvis hensigten er, at politiet i retshåndhævelsesøjemed

skal kunne behandle de biometriske data i det centrale register, bør der skabes en

klar hjemmel hertil. Rigspolitiet bemærker endvidere, at Rigspolitiet bør anses

som selvstændig dataansvarlig, der behandler de biometriske data i det centrale

råde.

Røde Kors

opfordrer til, at det præciseres, at kommunerne og SKAT alene skal

kunne behandle biometriske oplysninger i det centrale register til brug for identi-

tetskontrol, hvis den pågældende udlænding med rimelig grund mistænkes for at

afgive urigtige oplysninger om sin identitet, og hvis det ikke er muligt med mindre

indgribende foranstaltninger at fastslå personens identitet.

Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet

med lovforslaget at styrke identitetskontrollen på udlændingeområdet ved at give

myndighederne bedre mulighed for at optage, opbevare og behandle biometriske

data om udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere lov-

forslagets § 1, nr. 7, 10 og 12, således at alene udlændingemyndighederne, Uden-

rigsministeriet og politiet kan behandle fingeraftryk og personfotografi i det cen-

trale register til brug for identifikation og identitetskontrol af udlændinge. Der

henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 16, § 40 b,

stk. 15, § 40 f, stk. 6, og § 40 g, stk. 5.

SKAT og kommunerne vil således efter lovforslaget ikke kunne behandle fingeraf-

tryk og personfotografi i det centrale register til brug for identifikation og identi-

tetskontrol. Optagne fingeraftryk og personfotografi vil endvidere ikke i videre

omfang, end det er tilfældet i dag, kunne anvendes i retshåndhævelsesøjemed.

Som det imidlertid fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at registeret fremadret-

tet

–

hvis der etableres særskilt hjemmel hertil

–

også vil kunne anvendes af andre

myndigheder til brug for identifikation og identitetskontrol af udlændinge, f.eks. i

forbindelse med bekæmpelse af socialt bedrageri på det kommunale område, lige-

som det på sigt vil kunne anvendes til retshåndhævelsesformål.

Det bemærkes i den forbindelse, at Digitaliseringsstyrelsen i maj 2015 nedsatte

”Arbejdsgruppe for valide ide titeter” beståe de

af myndigheder på alle admini-

strative niveauer, der arbejder for at sikre, at man på tværs af myndigheder kan

have tillid til offentlige identitetsbeviser og identitetsnøgler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere fundet anledning til at præ-

cisere pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om behandlingen af

biometriske data, således at formålet med lovforslaget er nærmere beskrevet. Det

er herunder uddybet, at indsamlingen og behandlingen af fingeraftryk og person-

fotografi af udlændinge efter lovforslaget er nødvendig og proportional for at

Side

5/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kunne sikre en mere entydig og pålidelig fastlæggelse af udlændinges identitet

samt for, at myndighederne kan udføre en mere effektiv kontrol på udlændinge-

området.

Som det fremgår af bl.a. pkt. 2.4.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger, er det

således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at indsamlingen og

behandlingen af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge efter lovforslaget

er nødvendig og proportional for at kunne sikre en mere entydig og pålidelig fast-

læggelse af udlændinges identitet, samt for at myndighederne kan udføre en mere

effektiv kontrol på udlændingeområdet. Det er herunder Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets opfattelse, at formålet med identifikation og identitetskontrol

ikke umiddelbart ses at kunne forfølges ved mindre indgribende foranstaltninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at identitetsfastlæggelsen af udlændinge på ud-

lændingeområdet og kontrollen heraf kan være forbundet med betydelige vanske-

ligheder.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det

med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 16, § 40 b, stk.

15, § 40 f, stk. 6, og § 40 g, stk. 5, sikres, at indsamlingen og behandlingen af de

biometriske data i det centrale register med det formål at sikre en entydig og påli-

delig identitetsfastlæggelse af udlændinge med henblik på at udføre effektiv kon-

trol på udlændingeområdet sker i overensstemmelse med persondataloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har herunder i pkt. 2.4 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger fundet anledning til at præcisere, hvilke myndigheder der

har det overordnede fælles ansvar for behandlingen af biometriske data i registe-

ret, ligesom det fremgår, hvilke myndigheder der kan behandle de biometriske

data i det centrale register.

2.1.3. Opbevaring af biometriske data

Advokatrådet

anerkender behovet for hurtigt at kunne fastlægge udlændinges

identitet ved indrejse eller ophold i Danmark og er enig i, at det er vigtigt at kende

identiteten på udlændinge, der bor eller opholder sig her i landet, men bemærker,

at det forekommer retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det er nødvendigt at

opbevare de biometriske data for herboende udlændinge i en periode på 30 år,

ligesom opbevaringsperioden på 30 år ikke forekommer proportional.

Dansk Flygtningehjælp

finder, at opbevaringsperioden for de biometriske data på

30 år er lang. Flygtningehjælpen bemærker, at indgrebets karakter må betragtes

som ganske betydeligt, og at indgrebets nødvendighed ikke fremstår klart, hvorfor

Flygtningehjælpen stiller sig tvivlende over for, om det tilsigtede formål kan beret-

tige et så betydeligt indgreb i retten til respekt for privatliv og beskyttelse af per-

sonoplysninger.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at foreningen er klar over, at det kan

være nødvendigt at anvende biometriske data til at kontrollere udlændinges iden-

Side

6/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

titet hos kommunerne i forbindelse med administration af social service eller ud-

betaling af ydelser, men at kontrollen må ophøre, når udlændingen får udstedt et

identitetskort i form af et opholdskort, der kan identificere den pågældende.

Datatilsynet

finder det betænkeligt, at der skal ske opbevaring af fingeraftryk i 30

år, og anfører, at der ikke af bemærkningerne til lovforslaget i tilstrækkeligt om-

fang er redegjort for nødvendigheden af at opbevare fingeraftryk på stort set alle

udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse eller visum, i 30 år. Datatilsynet

bemærker endvidere, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, i hvilket omfang

fingeraftryk af udlændinge, der opnår permanent opholdstilladelse eller dansk

statsborgerskab, fortsat skal opbevares i det centrale register.

Indvandrerrådgivningen

finder lovforslaget skræmmende og direkte diskrimine-

rende og tager afstand fra, at der registreres fingeraftryk og personfotografi af

visumansøgere, migranter, indvandrere og flygtninge i 30 år i udlændingemyndig-

hedernes register. Indvandrerrådgivningen finder, at opbevaringsperioden på 30

år sandsynligvis vil betyde, at migranter, indvandrere og flygtninge vil være regi-

streret i Danmark i hele deres levetid.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at den lange opbevaringsperiode på

30 år medfører en betydelig risiko for, at indgrebet bliver uproportionalt, idet det

ikke er nærmere underbygget, hvorfor det er nødvendigt at opbevare biometriske

data i 30 år. Instituttet finder, at opbevaringens varighed bør holdes op mod kra-

vet om proportionalitet i lovforslagets bemærkninger.

Retspolitisk Forening

bemærker, at en opbevaringsperiode på 30 år må anses for

at være en meget lang periode, og at en sådan opbevaringsperiode efter forenin-

gens opfattelse kun vanskeligt kan anses for proportional ved afvejningen af hen-

synet til effektiv identitetskontrol med det indgreb i privatlivet, som den langvari-

ge opbevaring udgør.

Røde Kors

finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at biometriske data

opbevares i 30 år i det centrale register, men anerkender, at der er behov for i en

begrænset periode at opbevare biometriske data for udlændinge. Røde Kors fin-

der dog, at en proportionalitetsafvejning taler for, at de biometriske data alene

kan opbevares i 15 år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at ændre lov-

forslagets § 1, nr. 7, 10 og 12, således at fingeraftryk og personfotografi, der er

optaget på asyl-, familiesammenførings-, erhvervs- og studieområdet, opbevares i

20 år efter optagelsen af fingeraftrykket eller personfotografiet, eller i 10 år efter

optagelsen af fingeraftrykket eller personfotografiet, hvis udlændingen meddeles

opholdstilladelse. Fingeraftryk og personfotografiet slettes, hvis udlændingen

meddeles dansk indfødsret. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlæn-

dingelovens § 40 a, stk. 14, § 40 b, stk. 13, og § 40 f, stk. 5.

Side

7/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere fundet anledning til at æn-

dre lovforslagets § 1, nr. 12, således at fingeraftryk og personfotografi, der er op-

taget på visumområdet, opbevares i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og

personfotografiet, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret. Der henvi-

ses til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40 g, stk. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har desuden fundet anledning til at præci-

sere pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om opbevaring af biome-

triske data, således at behovet for at opbevare de biometriske data i en længere

periode er nærmere beskrevet.

Det fremgår således bl.a. af pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udførelsen af en

effektiv kontrol på udlændingeområdet gør det nødvendigt at opbevare de biome-

triske data, som en udlænding har afgivet til brug for identifikation og identitets-

kontrol, i en længere periode.

En kortere opbevaringsperiode vil efter Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse vanskeliggøre myndighedernes kontrolopgaver, herunder bl.a. i forbin-

delse med kontrol af, hvorvidt udlændingen tidligere har forsøgt at opnå uret-

mæssigt ophold i Danmark under anden identitet, eller hvorvidt udlændinge afgi-

ver korrekte oplysninger om sin identitet, herunder om udlændingen selv møder op

til asylsamtaler mv. hos myndighederne.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det

med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 14, § 40 b, stk.

13, § 40 f, stk. 5, og § 40 g, stk. 4, sikres, at opbevaringen af biometriske data sker

i overensstemmelse med persondataloven.

2.1.4. Registreredes rettigheder

Dansk Socialrådgiverforening

anbefaler, at der i de foreslåede bestemmelser i

udlændingeloven henvises specifikt til relevante bestemmelser i persondataloven

om registreredes rettigheder, idet dette forhold er af stor betydning for udlæn-

dingens retssikkerhed. Foreningen foreslår endvidere, at udlændinge oplyses om

brugen af biometriske data, herunder hvilke offentlige myndigheder der anvender

denne kontrol, til hvilket formål og i hvilke situationer.

Datatilsynet

bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger bør redegøres nær-

mere for de registreredes rettigheder i persondatalovens kapitel 8-10. Tilsynet

bemærker i relation til etableringen af muligheden for at samkøre oplysninger

bl.a., at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående

information om kontrolordningen, og at myndighedernes behandling af modtagne

oplysninger skal ske under iagttagelse af de grundlæggende krav i persondatalo-

ven, herunder bl.a. oplysningspligten.

Side

8/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

anser det for problematisk, at der ikke er taget

stilling til klageregler, adgang til berigtigelse, sletning og øvrige retsgarantier, lige-

som fornødne foranstaltninger, der skal sikre mod myndighedernes uberettigede

anvendelse eller videregivelse af oplysninger mv., ikke er behandlet. Instituttet

anbefaler, at der redegøres nærmere for den registreredes retssikkerhedsgaranti-

er og procedurer for myndighedernes databehandling.

Røde Kors

bemærker, at hvis biometri tillægges for stor vægt i identifikationen af

udlændinge, er der stor risiko for, at der træffes materielt urigtige afgørelser og

opfordrer på den baggrund til, at det uddybes, hvorledes bl.a. fejlmatch, misbrug

eller fejlagtigt manglende match skal håndteres.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til i lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2 at præcisere, hvilke rettigheder de registre-

rede har.

Det fremgår således bl.a. af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det forudsættes med lovforslaget, at den myndighed, der inden for myndighe-

dens eget område optager fingeraftryk og personfotografi efter de forslåede be-

stemmelser, opfylder oplysningspligten efter persondataloven. Dette betyder bl.a.,

at udlændingen senest ved optagelsen af de biometriske data skal oplyses om, at

fingeraftryk og personfotografi optages med henblik på identifikation og identi-

tetskontrol, i hvor lang en periode de biometriske data opbevares, og at de biome-

triske data i hele denne periode vil kunne anvendes til identifikation og identitets-

kontrol på tværs af myndighederne, ligesom udlændingen skal oplyses om, hvilke

myndigheder der fremadrettet vil kunne behandle de biometriske data.

Det fremgår endvidere af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

det forudsættes med lovforslaget, at en udlænding, der i overensstemmelse med

persondataloven ønsker at gøre indsigelser mod behandlingen af biometriske da-

ta, der er registreret om den pågældende i det centrale register, kan rette henven-

delse til myndighederne herom. Det betyder, at en udlænding kan rette henven-

delse til den myndighed, hvor udlændingen fik optaget de biometriske data, lige-

som udlændingen også vil have mulighed for at rette henvendelse til de øvrige

myndigheder, der er omfattet af lovforslaget, i tilfælde hvor dette skønnes rele-

vant, f.eks. fordi udlændingen i anden forbindelse har kontakt med den pågælden-

de myndighed.

Endvidere vil en udlænding have mulighed for at klage til Datatilsynet over myn-

dighedernes behandling af vedkommendes biometriske data.

2.1.6. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Dansk Flygtningehjælp

undrer sig over, at det ikke ses overvejet, hvorvidt lov-

forslaget kunne være et udtryk for ulovlig forskelsbehandling af udlændinge, idet

det alene er udlændinge, der vil skulle kontrolleres i forbindelse med udbetalin-

gen af sociale ydelser.

Side

9/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at der er tale om diskrimination af udlæn-

dinge, idet det alene er udlændinge, der vil skulle afgive biometriske data i forbin-

delse med kommunernes kontrol af udbetaling af sociale ydelser og afsløring af

socialt bedrageri.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der foretages en udførlig analyse

af de menneskeretlige konsekvenser ved gennemførelse af lovforslaget, herunder

stillingtagen til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Insti-

tuttet anbefaler endvidere, at der tages stilling til, om lovforslaget er i overens-

stemmelse med EU-chartret, databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelses-

direktivet.

Retspolitisk Forening

anerkender behovet for, at der skal kunne ske en korrekt og

effektiv identifikation af udlændinge i Danmark, så længe dette sker med respekt

for den enkelte udlændinges rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv,

jf. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Foreningen be-

mærker, at lovforslaget generelt fremstår som begrundet i et politisk ønske om en

større adgang for myndighederne til identitetskontrol af udlændinge, end der er

mulighed for med de aktuelle regler, og at denne begrundelse ikke synes at være

tilstrækkelig efter artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til i pkt. 11 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger at præcisere forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Som det fremgår af pkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at indsamlingen og behandlin-

gen af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge efter lovforslaget er nødven-

dig og proportional for at kunne opnå det angivne formål. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet finder på den baggrund, at de foreslåede bestemmelser er i

overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Som det fremgår af pkt. 12.1 (tidligere pkt. 2.4.) i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den

tiltænkte behandling af biometrisk data ligger inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningen.

For så vidt angår henvisningen til kommunernes kontrol samt forholdet til rets-

håndhævelsesdirektivet henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor, hvoraf fremgår, at SKAT og

kommunerne efter lovforslaget ikke vil kunne behandle fingeraftryk og personfo-

tografi i det centrale register til brug for identifikation og identitetskontrol. Op-

tagne fingeraftryk og personfotografi vil endvidere ikke i videre omfang, end det er

tilfældet i dag, kunne anvendes i retshåndhævelsesøjemed.

2.2. Øget brug af biometri på EU-området

Side

10/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

støtter forslaget om øget brug af biometri på EU-området under hen-

visning til mistankekravet, og at de biometriske data ikke registreres eller opbeva-

res, men bemærker, at det er vigtigt, at de biometriske data ikke tillægges for stor

vægt i de tilfælde, hvor der er anden identitetslegitimation, ligesom der bør tages

højde for fejl eller misbrug ved brug af biometri-teknologien.

2.3. Oplysning af asylsager

Dansk Flygtningehjælp

kan tilslutte sig intentionen om, at myndighederne træffer

materielt rigtige afgørelser i asylsager, men finder, at der mangler retningslinjer

for, i hvilke tilfælde der kan ske sambehandling af asylsager, og bemærker, at

”he sy et til sage s oplys i g” foreko

er at være e bred hje

el.

Dansk

Flygtningehjælp finder det problematisk, at myndighederne får mulighed for at

sambehandle sager med personfølsomme oplysninger uden indhentelse af sam-

tykke fra sagsparterne, ligesom Flygtningehjælpen har vanskeligt ved at se, hvor-

dan hensynet til beskyttelse af en asylansøgers personfølsomme oplysninger i en

sag kan forenes med hensynet til, at en anden asylansøger samtidig skal kunne

forholde sig til og forsvare sig mod oplysninger fra den anden asylansøgers sag.

Dansk Flygtningehjælp finder det endvidere bekymrende, at troværdigheden af en

asylansøger vil kunne vurderes på grundlag af oplysninger fra en anden asylansø-

gers sag, hvilket ikke er i overe sste

else ed UNHCR’s ret i gsli jer.

Datatilsynet

forudsætter, at Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets sambe-

handling af asylsager vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven, her-

under §§ 5, 28 og 29.

Flygtningenævnet

forudsætter, at den foreslåede bestemmelse om sambehand-

ling ikke indebærer begrænsninger i nævnets anvendelse af persondatalovens § 7,

stk. 2, nr. 4, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, om indhentelse af personoplysnin-

ger om rent private forhold.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at adgangen til at sambehandle asyl-

sager begrænses, således at sambehandlingen alene

ka ske, ”hvis

væsentlige

hensyn til sagens oplysning taler herfor”. Instituttet bemærker i den forbindelse,

at sambehandling ikke nødvendigvis vil bidrage til større sikkerhed omkring sags-

oplysningen, da flere personers oplevelse af samme situation kan variere ganske

betydeligt. Instituttet anbefaler endvidere ud fra retssikkerhedsmæssige betragt-

ninger, at beslutningen om sambehandling af asylsager anses for en forvaltnings-

retlig afgørelse, der skal begrundes og kunne påklages m.v.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for at styrke

sagsoplysningen af sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

sager om bortfald af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 17, 17 a, 18,

18 a og 21 b samt sager om inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 19 og dermed muligheden for, at myndighederne træffer den materielt

rigtige afgørelse, i udlændingeloven bør tilvejebringes en hjemmel til, at Udlæn-

Side

11/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dingestyrelsen og Flygtningenævnet kan beslutte at inddrage oplysninger fra an-

dre sager og beslutte, at to eller flere sager kan sagsbehandles og afgøres sam-

men.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere ord-

lyden af lovforslagets § 1, nr. 3, således at det nu fremgår, at Udlændingestyrelsen

og Flygtningenævnet, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, i sager om

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), i sager efter udlændin-

gelovens §§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er

meddelt efter §§ 7 eller 8, og i sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilla-

delse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering kan beslutte at

inddrage oplysninger fra andre sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, sager

efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er med-

delt efter §§ 7 eller 8, eller sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilladelse,

der er meddelt efter §§ 7 eller 8. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan

endvidere, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, beslutte, at to eller flere

sager som nævnt i 1. pkt. skal behandles sammen. Der henvises til den foreslåede

bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere fundet anledning til at præ-

cisere pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, således at det fremgår,

at Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets beslutning om at inddrage oplys-

ninger eller beslutte, at to eller flere sager skal behandles sammen, sker under

iagttagelse af persondatalovens og forvaltningslovens regler.

For så vidt angår det af Flygtningenævnet anførte om persondatalovens § 7, stk. 2,

nr. 4, bemærkes, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt en begrænsning i anven-

delsen af persondatalovens bestemmelser.

For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder anførte om, at beslutnin-

gen om oplysning af asylsager bør anses for en forvaltningsretlig afgørelse, be-

mærkes, at efter forvaltningsretten anses en beslutning om at inddrage oplysnin-

ger eller beslutte, at to eller flere sager skal behandles sammen, generelt ikke som

en forvaltningsretlig afgørelse, men som en procesledende beslutning. Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet har ikke fundet anledning til at ændre herpå.

2.4. Bevaring af genstande, der må antages at være af betydning for sagens op-

lysning

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at hensynet til at træffe materielt rigtige afgø-

relser i asylsager kan begrunde, at mobiltelefoner og andre genstande tages i be-

varing, men finder, at adgangen til at tage genstande i bevaring skal reguleres

nærmere og bør være underlagt tydelige kriterier. Flygtningehjælpen finder end-

videre, at beslaglæggelse af en asylansøgers genstande, herunder navnlig mobilte-

lefonen, ikke må stå i misforhold til sagens betydning og den ulempe, indgrebet

kan antages at medføre, jf. retsplejelovens § 805, og bemærker, at mobiltelefonen

for mange asylansøgere ofte er en afgørende livslinje og indeholder oplysninger af

Side

12/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

privat karakter, hvorfor der bør være klare grænser for, hvor lang tid genstande

kan tages i bevaring.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at særligt inddragelse af mobiltele-

foner mv. udgør et ganske indgribende indgreb for en asylansøger, da det ofte er

dennes eneste mulighed for kontakt til sit hjemland. Instituttet anbefaler, at mini-

steriet vurderer lovforslaget i lyset af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, herunder særligt kravet om klar og præcis lovhjemmel og men-

neskerettens krav om, at privatlivsindgreb skal være nødvendige og proportionel-

le.

Røde Kors

anerkender behovet for at inddrage en asylansøgers dokumenter og

genstande til brug for sagens oplysning, men henstiller til, at udlændingen ved

inddragelsen af sin mobiltelefon mv. gives mulighed for at kopiere sine kontaktin-

formationer fra pårørende og nærtstående relationer forinden, ligesom Røde Kors

henstiller, at inddragelsen af mobiltelefoner mv. bliver så kortvarig som muligt.

SOS mod Racisme

er imod den foreslåede ordning og finder, at det er en voldsom

belastning for asylansøgere at undvære deres elektroniske medier. SOS mod Ra-

cisme henviser i den forbindelse til, at elektroniske medier er asylansøgeres livs-

nerve og kontakt til hjemlandet, og at der er risiko for, at Udlændingestyrelsen

forlægger mobiltelefoner eller tablets. SOS mod Racisme henviser endvidere til, at

der er øget risiko for, at oplysningerne fra de elektroniske medier kan falde i de

forkerte hænder, herunder navnlig med henvisning til, at PET og FE uden videre

kan få adgang til udlændingemyndighedernes systemer. Ved eventuel vedtagelse

af ordningen finder SOS mod Racisme, at politiet bør kopiere dokumenter samt

data fra de elektroniske medier mv., så pågældende straks kan få leveret sine

ejendele tilbage.

Som det fremgår af pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det efter

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse afgørende, at udlændinge-

myndighederne har mulighed for at få adgang til alle de dokumenter og genstan-

de, herunder oplysninger, som en udlænding eventuelt har lagret på et elektronisk

medie, som kan være med til at belyse den pågældendes asylmotiv.

Som det endvidere fremgår af pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

skal alle dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for sa-

gens oplysning, efter forslaget således

ku e tages i bevari g, ligeso ”sage s

oplys i g” efter

forslaget skal forstås bredt.

For så vidt angår det anførte om, at indgrebet ikke må stå i misforhold til sagens

betydning og den ulempe, indgrebet kan antages at medføre, henvises til pkt. 5.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at retsplejelovens

kapitel 72, 73 og 74 om legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse efter for-

slaget fortsat finder anvendelse.

Side

13/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår længden af bevaringen har Udlændinge- og Integrationsministe-

riet fundet anledning til at præcisere pkt. 5.3 i lovforslaget almindelige bemærk-

ninger, således at det fremgår, at dokumenter og genstande, der er taget i beva-

ring i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 9, skal

tilbageleveres til udlændingen, når det ikke længere skønnes fornødent at have

dokumenterne og genstandene i bevaring.

3. Lovforslaget

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-

ringer af lovudkastet.

Lovforslaget adskiller sig herudover på følgende punkter fra det lovforslag, der har

været sendt i høring:



I lovforslagets § 1, nr. 3, er den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 40, stk. 2, præciseret, således at Udlændingestyrelsen og Flygtnin-

genævnet, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, i sager om op-

holdstilladelse efter §§ 7 eller 8, i sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a eller 21

b om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, og

i sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering kan beslutte at inddrage op-

lysninger fra andre sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, sager ef-

ter § 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er

meddelt efter §§ 7 eller 8, eller sager efter § 19 om inddragelse af en op-

holdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8. Udlændingestyrelsen og

Flygtningenævnet kan endvidere, hvis hensynet til sagens oplysning taler

herfor, beslutte, at to eller flere sager som nævnt i 1. pkt. skal behandles

sammen.

Pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er som konsekvens heraf

ændret.



I lovforslagets § 1, nr. 6, er udlændingelovens § 40 a, stk. 11, 2. pkt., æn-

dret, således at hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fin-

geraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et

opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år,

eller hvis der

indgives ansøgning om udstedelse af et opholdskort til udlændingen.

I lov-

forslagets § 1, nr. 9, er udlændingelovens § 40 b, stk. 11, endvidere æn-

dret, således at hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene per-

sonfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort,

hvis ansøgeren er uledsaget,

eller hvis der indgives ansøgning om udste-

delse af et opholdskort til udlændingen.

Pkt. 2.1.1 og pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er som

konsekvens heraf ændret.

Side

14/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren



I lovforslagets § 1, nr. 7, 10 og 12 er de foreslåede bestemmelser i udlæn-

dingelovens § 40 a, stk. 14, § 40 b, stk. 13, og § 40 f, stk. 5, ændret såle-

des, at fingeraftryk og personfotografi, der er optaget på asyl-, familie-

sammenførings-, erhvervs- og studieområdet, opbevares i 20 år efter op-

tagelsen af fingeraftrykket eller personfotografiet, eller i 10 år efter opta-

gelsen af fingeraftrykket eller personfotografiet, hvis udlændingen med-

deles opholdstilladelse. Fingeraftryk eller personfotografi slettes, hvis ud-

lændingen meddeles dansk indfødsret.

I lovforslagets § 1, nr. 12, er den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 40 g, stk. 4, ændret således, at fingeraftryk og personfotografi, der

er optaget på visumområdet, opbevares i 10 år efter optagelsen af finger-

aftrykket og personfotografiet, eller indtil udlændingen meddeles dansk

indfødsret.

Pkt. 2.3.1, 2.3.2 og 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er som

konsekvens heraf ændret.

Det er herunder præciseret, at det forudsættes med lovforslaget, at i de

tilfælde hvor der allerede er optaget fingeraftryk eller personfotografi af

en udlænding, vil det være de senest optagne fingeraftryk, der opbevares

i medfør af den foreslåede bestemmelse, hvorimod personfotografier

fortsat skal opbevares i 20 eller 10 år efter optagelsen, eller indtil udlæn-

dingen meddeles dansk indfødsret.



I lovforslagets § 1, nr. 7, 10 og 12, er de foreslåede bestemmelser i ud-

lændingelovens § 40 a, stk. 15, § 40 b, stk. 14, § 40 f, stk. 2, og § 40 g, stk.

2, ændret således, at fingeraftryk og personfotografi registreres i et cen-

tralt register, der føres af

Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Udlæn-

dingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Pkt. 2.3.1, 2.3.2 og 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er som

konsekvens heraf ændret.



I lovforslagets § 1, nr. 7, 10 og 12, er de foreslåede bestemmelser i ud-

lændingelovens § 40 a, stk. 16, § 40 b, stk. 15, § 40 f, stk. 6, og § 40 g, stk.

5, ændret således, at fingeraftryk og personfotografi alene kan behandles

af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet.

Pkt. 2.2, 2.3.1, 2.3.2 og 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

som konsekvens heraf ændret.



I pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det præciseret, at

optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter de gældende regler skal

ske senest 14 dage fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om op-

holdstilladelse, uanset om en ansøger opholder sig i Danmark eller i ud-

landet. For så vidt angår ansøgere, der opholder sig i udlandet, kan kravet

Side

15/16

L 188 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

om optagelse af biometri inden 14 dage i nogle tilfælde efter praksis ud-

sættes, indtil ansøgeren, der har fået meddelt opholdstilladelse, indrejser

i Danmark. Dette skyldes, at forholdene i et land kan gøre det praktisk

umuligt for en ansøger at komme frem til en repræsentation, der kan op-

tage biometri.

Pkt. 2.3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger er endvidere præcise-

ret, således at det fremgår, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet nogen

ændring af den nuværende praksis for optagelse af biometri af udlændin-

ge.



I pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er forholdet til per-

sondataretten præciseret.

I pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det præciseret, at

der med lovforslaget ikke ændres på, at § 40, stk. 9, kan bringes i anven-

delse både over for udlændingen selv og tredjemand. Endvidere er det

præciseret, at det med lovforslaget forudsættes, at dokumenter og gen-

stande, der er taget i bevaring i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9,

tilbageleveres til udlændingen, når det ikke længere skønnes fornødent at

have dokumenterne og genstandene i bevaring.

I pkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger er forholdet til Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention præciseret.

I pkt. 12.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er forholdet til Data-

beskyttelsesforordningen præciseret.

I pkt. 7 og 14 i lovforslagets almindelige bemærkninger er de økonomiske

og administrative konsekvenser for det offentlige præciseret.

I pkt. 9 og 14 i lovforslagets almindelige bemærkninger er de administrati-

ve konsekvenser for borgerne præciseret.



Side

16/16