L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 187 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Notat vedrørende høringssvar i forbindelse med forslag til lov om

ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditsel-

skaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

(Øget

gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet)

(APRIL I)

1. Indledning

Lovforslaget har til hensigt at gennemføre den politiske aftale, som rege-

ringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Socialistisk Folkeparti den 26. januar 2017 om øget gennemsig-

tighed og mobilitet på realkreditmarkedet. Alternativet har efterfølgende

tilsluttet sig aftalen.

Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 24. februar 2017

til den 10. marts 2017. Der er modtaget 21 høringssvar, heraf 8 med be-

mærkninger.

2. Generelle bemærkninger

Der vurderes overordnet at være tilslutning til lovforslagets formål om at

sikre øget mobilitet på realkreditmarkedet.

Finans Danmark har angivet tre overordnede kommentarer vedr. definiti-

onen af realkreditlignende lån, lige konkurrencevilkår mellem penge- og

realkreditinstitutter samt ikrafttrædelsestidspunktet.

Nationalbanken har peget på, at en længere varslingsperiode for realkre-

ditlignende lån skaber et potentielt mismatch mellem finansierings- og

indtægtssiden for disse lån, og at mulighed for at flytte lån, hvor låne-

grænsen er overskredet fjerner et sundt princip i dansk realkredit.

Forbrugerombudsmanden lægger i sit høringssvar til grund, at det ikke er

hensigten med lovforslaget at indskrænke Forbrugerombudsmandens

kompetencer.

Forbrugerrådet har svaret, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning,

men mener, at den fulde kurtage og kursskæring burde forbydes i forbin-

delse med indfrielse i varslingsperioden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at lovforslaget indeholder

gode elementer, som vil gavne konkurrencen.

Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer peger på, at det ligeledes er

vigtigt, at der skabes bedst mulige rammer for realkreditlån til erhvervs-

kunder.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/15

Mybanker mener, at lovforslaget forfordeler den offentlige prisportal

”Tjek Boliglån”, idet institutterne er forpligtet til at henvise til

denne i sit

varsel til kunderne.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kom-

menteres nedenfor.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Forbrugerbegrebet

3.2. Definitionen af et realkreditlignende lån

3.3. Varslingsreglerne

3.3.1. Anvendelsen af varslingsregler mv. for visse realkreditlig-

nende lån

3.3.2. Afgrænsning af hvilke gebyrændringer, der skal varsles

3.3.3. Begrundelsens indhold

3.3.4. Krav om varsling på papir eller andet varigt medium

3.3.5. Konsekvenser af manglende overholdelse af varslingsreg-

lerne

3.4. Indfrielse

3.5. Lån, hvor lånegrænsen er overskredet

3.5.1. Flytning af lån, hvor lånegrænsen er overskredet

3.5.2. Finansiering af lån ud over lånegrænsen

3.5.3. Mulighed for pengeinstitutter til at indlægge nye lån, hvor

lånegrænsen er overskredet, i et register med fælles fun-

ding

3.5.4. Kravet om at det foranstående lån skal være et realkredit-

lån

3.6. Afdragsfrihed ved lån, hvor lånegrænsen er overskredet

3.6.1. Den afdragsfri periode

3.6.2. Krav til dokumentation for allerede udnyttet afdragsfrihed

3.7. Forbrugerombudsmandens kompetence

3.8. Ikrafttræden

3.1. Forbrugerbegrebet

Finans Danmark anfører, at der bør anvendes det samme forbrugerbegreb

i § 53 b som i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

Endvidere har Landbrug og Fødevarer anført, at lovforslagets regler om

varsling og indfrielsesgebyrer også bør omfatte erhvervskunder, fordi der

også på dette område er behov for øget gennemsigtighed og mobilitet.

Dansk Industri har tillige påpeget, at det er vigtigt, at der fra politisk side

arbejdes på at skabe de bedst mulige rammer for realkreditlån til er-

hvervslivet.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/15

Kommentar

Der er ikke forskel i definitionen af forbrugerbegrebet som det anvendes i

lovforslaget og i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

De foreslåede regler om varsling og indfrielsesgebyrer omfatter kun for-

brugere på linje med den politiske aftale, der fokuserer på privatkunde-

markedet. Afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af forbru-

gerbeskyttende regler, er principiel og bør flugte med anvendelse af be-

grebet i øvrigt.

3.2. Definition af et realkreditlignende lån

Finans Danmark anfører, at definitionen på et realkreditlignende lån er

for bred, fordi den omfatter alle pengeinstitutlån over 100.000 kr. med

pant i fast ejendom. Herved omfattes en række pengeinstitutlån, som

f.eks. forbrugslån og billån. Da lovforslaget indeholder en række byrder

for realkreditlignende lån, vil det medføre, at disse lån vil blive dyrere.

Finans Danmark finder derfor, at der i lovforslaget bør indsættes en be-

grænsning, så kun lån med en løbetid på 11 år eller mere er omfattet. Lå-

net skal endvidere være sikret ved pant, der kan ligge til sikkerhed for

udstedelse af særligt dækkede obligationer eller lignende. I tillæg til disse

betingelser skal realkreditlignende lån kun omfatte lån på mindst 100.000

kr., som på tidspunktet for lånets udstedelse ligger inden for de lånegræn-

ser, der gælder for pant i ejerboliger og fritidshuse beliggende i Danmark.

Herudover anfører Finans Danmark, og at det bør sikres, at bestemmelsen

kun omfatter lån sikret ved pant i ejerboliger og fritidshuse beliggende i

Danmark.

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen finder, at det er uhensigtsmæssigt,

hvis f.eks. billån bliver omfattet af definitionen på et realkreditlignende

lån, fordi disse lån derved vil kunne blive dyrere.

Kommentar

I forhold til løbetid skal der sikres en balance, så løbetiden ikke fastsættes

så lavt at f.eks. billån med pant i fast ejendom til i pengeinstitutter omfat-

tes, men samtidig skal løbetiden ikke sættes så højt, at en uhensigtsmæs-

sig stor andel af lån ikke bliver omfattet. Finans Danmark har oplyst, at

omfanget af realkreditlån med en løbetid på 10 år eller derunder skøns-

mæssigt udgør 2 pct. af udlånet til ejerboliger og fritidshuse og 4 pct. af

lånene, hvilket svarer til et udlån på ca. 30 mia. kr. og ca. 56.000 lån.

Det vurderes, at den af Finans Danmark foreslåede definition af et real-

kreditlignende lån generelt indeholder en fornuftig afgrænsning af, hvilke

lån der bør betegnes som realkreditlignende lån. Lovforslagets definition

bør tilpasses dette forslag. Den ændrede definition vil medføre, at hver-

ken kassekreditter eller typiske billån vil blive anset for at være et real-

kreditlignende lån. Det er vurderingen, at afgrænsning, der indebærer at

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/15

lån med en løbetid på over 10 år er omfattet af reglerne skaber en hen-

sigtsmæssig balance.

Da ejendomskreditselskaber ikke kan udstede særligt dækkede obligatio-

ner, udformes definitionen af et realkreditlignende lån således, at dette

skal være sikret ved pant i fast ejendom bortset fra ejerpantebreve eller

skadesløsbreve. Det svarer til de former for pant, der kan ligge til sikker-

hed for dansk udstedte særligt dækkede obligationer.

Det vurderes endvidere, at det bør præciseres, at bestemmelsen som fore-

slået kun omfatter lån sikret ved pant i ejerboliger og fritidshuse belig-

gende i Danmark.

3.3. Varslingsreglerne

3.3.1. Anvendelsen af varslingsreglerne mv. for visse realkreditlig-

nende lån

Finans Danmark anfører, at reglerne om varsling og forbud mod indfriel-

sesgebyrer ikke bør finde anvendelse i forbindelse med refinansiering af

realkreditlignende lån, der sker med et interval på 40 måneder eller mere.

Dette sker for at ligestille realkreditlignende lån med realkreditlån, hvor

der ikke skal ske varsling i forbindelse med refinansiering. Forbrugerne

er allerede ved optagelsen af et realkreditlignende lån opmærksomme på,

at der skal ske en refinansiering af dette lån. Refinansieringen kan derfor

anses for at være varslet, dog uden at forbrugeren har kendskab til, hvil-

ken rente der finder anvendelse efter refinansieringen.

Nationalbanken anbefaler, at varslingsperioden ikke hæves for realkredit-

lignende lån udstedt af pengeinstitutter. Disse lån er fundet fundamentalt

forskellige fra realkreditlån, hvor låntagers rente overvæltes direkte fra

obligationsrenten. En øget varslingsperiode skaber et potentielt mismatch

mellem finansierings- og indtægtssiden for realkreditlignende lån.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som uafhængig konkurrence-

myndighed oplyst, at de foreslåede varslingsregler kan medføre, at et

pengeinstitut oftere end et realkreditinstitut kan komme i en situation,

hvor de skal varsle en ændring på grund af forskellig funding af hen-

holdsvis realkreditlån og realkreditlignende lån.

Kommentar

Forslaget om at undtage rentetilpasninger af realkreditlignende lån fra

reglerne om varsling bør imødekommes for at sikre konkurrencemæssig

ligestilling mellem realkreditlån og realkreditlignende lån. Det foreslås

dog, at undtagelsen kun skal gælde for lån, der rentetilpasses med tre års

mellemrum eller mere. Der er blandt andet lagt vægt på, at en rentetil-

pasningsperiode på tre år eller mere giver institutterne større fleksibili-

tet.. Det bemærkes, at forbrugeren i overensstemmelse med reglerne i

kreditaftaleloven skal have underretning om den nye rente.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/15

3.3.2 Afgrænsning af, hvilke gebyrændringer der skal varsles

Forbrugerrådet Tænk anfører, at lovforslaget er et skridt i den rigtige ret-

ning. De havde dog gerne set, at den politiske aftale og dermed lovforsla-

get var gået endnu længere i retning af at reducere forbrugernes skifte-

omkostninger ved som minimum at gennemføre ekspertudvalgets anbefa-

ling om at forbyde indfrielsesgebyr, den fulde kurtage og den fulde kurs-

skæring i varslingsperioden for bidragsændringer. Forbrugerrådet Tænk

anerkender samtidig, at lovforslaget afspejler det, der i dag er politisk

muligt at gennemføre.

Finans Danmark finder, at kun gebyrer, som kunden ikke kan undgå at

skulle betale ved et helt ordinært forløb i hele løbetiden skal varsles. Det

medfører, at gebyrer for førtidig indfrielse, rykning, relaksation og æn-

dringer af bestående aftaler ikke bør varsles.

Kommentar

Lovforslagets regler om varsling omfatter ændring af renter, gebyrer,

bidrag eller andet vederlag i løbende kundeforhold. Denne bestemmelse

har til formål at sikre, at ændringer af gebyrer mv. for ydelser, som kun-

den har ret til i det løbende kundeforhold, skal varsles. Bestemmelsen

omfatter derfor ændringer i f.eks. bidrag, men også gebyrer for førtidig

indfrielse, fordi kunden har ret til at indfri sit realkreditlån og realkredit-

lignende lån. Derimod omfatter bestemmelsen ikke gebyrer for ændringer

af låneaftalen, som kunden ikke har krav på. Det bør præciseres yderlige-

re i lovforslagets bemærkninger.

3.3.3 Begrundelsens indhold

Finans Danmark anfører, at angivelsen af de væsentligste forhold, der har

haft betydning for ændringens omfang og disse forholds skønnede andel

af den samlede stigning, skal ske på baggrund af de forhold, der gælder

på varslingstidspunktet, ligesom institutternes omkostninger ikke skal

fordeles helt ned på millionniveau og efterprøves efter et antal år. Finans

Danmark anfører endvidere, at stigninger i f.eks. bidrag, som har til for-

mål at ændre kundeadfærd, ikke kan indeholde oplysning om disse for-

holds andel af den samlede stigning. Disse forhold bør præciseres i be-

mærkningerne.

Finans Danmark anfører, at det bør være tilstrækkeligt at henvise til

hjemmelsgrundlaget på et relativt overordnet niveau, da aftalegrundlaget

har ændret sig over tid.

Finans Danmark anfører endelig, at kravet om, at varslet skal indehold

oplysning om, under hvilke betingelser forbrugeren kan indfri lånet, bør

udgå, fordi dette krav vil være unødigt ressourcekrævende at oplyse i

forbindelse med varslingen. Det bør være tilstrækkeligt, at der gives op-

lysning om, hvor forbrugeren kan finde oplysning om dette forhold.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/15

Mybanker anfører, at lovforslaget giver den statslige prissammenlig-

ningsportal Tjek Boliglån en fortrinsstilling, fordi der i varsling af pris-

stigninger skal gives oplysning om, at oplysninger om andre kreditgivere

kan findes på prisportaler drevet af private udbydere og på prisportalen

for boliglån (Tjek Boliglån). Fortrinsstillingen skyldes, at det i bemærk-

ningerne anføres, at der for så vidt angår private prisportaler kan ske en

generel henvisning til private prisportaler.

Kommentar

Det bør præciseres i bemærkningerne, at oplysningerne i begrundelsen

skal ske på baggrund af de forhold, der gælder ved varslingen. Det frem-

går af lovforslaget og bemærkningerne, at der skal gives en skønsmæssig

vurdering af flere forholds andel af den samlede stigning, hvilket kan ske

ved en skønnet procentangivelse.

Hvis en stigning både har til formål at ændre kundeadfærd og f.eks. fi-

nansiere øgede kapitalkrav, skal det i begrundelsen oplyses, hvor stor en

andel af stigningen, der kan henføres til ændret kundeadfærd og hvor stor

en andel, der kan henføres til øgede kapitalkrav.

Som det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag, skal hen-

visningen til aftalegrundlaget være så præcist, at det er muligt for kunden

let at identificere hvilken hjemmel, der gør det muligt at hæve renten mv.

Som det endvidere fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag,

kan oplysningen om indfrielsesvilkårene gives ved, at der oplyses herom i

hovedtræk, mens der i øvrigt kan henvises til lånevilkårene.

Lovforslagets krav om henvisning til private prisportaler og den offentli-

ge prisportal for boliglån afspejler den politiske aftale, som regeringen

indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti den 26. januar 2017. En långiver kan henvise til

en navngiven privat prisportal, men er ikke i medfør af udkastet til lov-

forslag forpligtet til at gøre det. Det skyldes, at der af hensyn til konkur-

rencelighed på markedet for private prisportaler ikke bør være krav om,

at en kreditgiver skal fremhæve en privat prisportal på bekostning af en

anden.

3.3.4 Krav om varsling på papir eller andet varigt medium

Finans Danmark finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, hvad der

forstås ved en stigning, der i absolutte tal er ubetydelig, selvom den udgør

en stigning på 10 pct. eller mere.

Finans Danmark finder endvidere, at det bør fremgå af de specielle be-

mærkninger, at bevisbyrden knyttet til, at selskabet bærer forsendelsesri-

sikoen, følger gældende retspraksis for masseudsendelser.

Kommentar

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/15

Det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at en stigning på min-

dre end 10 kr. om året som udgangspunkt vil være en stigning, der i abso-

lutte tal er ubetydelig. Herved sikres klarhed over, hvornår varsling skal

ske ved anvendelse af papir eller andet varigt medium. Det bør endvidere

præciseres, at bevisbyrden for forsendelsesrisikoen følger retspraksis for

masseudsendelser.

3.3.5 Konsekvenser af manglende overholdelse af varslingsreglerne

Finans Danmark finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, at de

civilretlige konsekvenser af manglende overholdelse af reglen fortsat

henhører under domstolene, og at ikke alle mangler kan medføre, at vars-

lingen ikke kan gennemføres helt eller delvist. Det bør kun være væsent-

lige mangler, der medfører, at varslingen ikke kan gøres gældende.

Finans Danmark finder endvidere, at det bør fremgå af lovforslagets be-

mærkninger, at Finanstilsynet vil være åben over for en dialog med de

finansielle virksomheder, der står over for at skulle hæve bidragssatsen

eller et rentetillæg. Det fremgår af den politiske aftale.

Kommentar

Bestemmelsen om konsekvensen af manglende overholdelse af reglerne

om varsling har til formål at sikre efterlevelsen af disse regler. Det er

ikke alle mangler ved varslingen, som indebærer, at varslingen ikke kan

gøres gældende. En varsling kan godt gøres gældende, selv om varslin-

gen ikke indeholder de supplerende oplysninger, der er nævnt i § 53 b,

stk. 3, i udkastet til lovforslag. Det fremgår endvidere af bemærkningerne

til bestemmelsen, at en skrivefejl, hvor det er åbenbart for forbrugeren, at

der er tale om en fejl, og hvad der burde have stået, ikke forhindrer, at

varslingen kan gøres gældende. Det fremgår af lovforslaget, at en for-

bruger som hidtil vil skulle klage til et ankenævn eller indbringe sagen

for domstolene, hvis realkreditinstituttet ikke tilbagebetaler en bidrags-

stigning, som ikke har været korrekt varslet.

Det bør præciseres i bemærkningerne, at Finanstilsynet vil være åben

over for en dialog med de finansielle virksomheder, der står over for at

skulle hæve bidragssatsen eller et rentetillæg, svarende til hvad der frem-

går af den politiske aftale.

3.4 Indfrielse

Finans Danmark anfører, at reglen om, at det modtagende institut kun må

opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves ved en obligationshandel,

skal beregnes ud fra det afgivende instituts vejledende priser, således at

det modtagende institut ikke skal sænke prisen til under halvdelen af det

afgivende institut. Finans Danmark stiller endvidere spørgsmålstegn ved,

hvordan der sikres dokumentation for, at der er varslet en forhøjelse hos

et andet institut.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/15

Finans Danmark finder endvidere, at det bør være en betingelse, at lånet

er indfriet inden for 6 måneders perioden, og ikke som det fremgår af

forslaget, at lånet er opsagt inden for denne periode.

Finans Danmark finder, at forpligtelsen til for det afgivende institut til at

forestå obligationshandlen i forbindelse med indfrielsen efter en varslet

stigning, bør kunne ske gennem en samarbejdsparter på de vilkår, der

følger af den foreslåede bestemmelse.

Finans Danmark finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, at be-

grænsningen i at kunne opkræve gebyrer i forbindelse med en obligati-

onshandel kun gælder ved en obligationshandel til indfrielse af et lån.

Finans Danmark finder endvidere, at et pengeinstitut, der sælger en obli-

gation, som har indgået ved fundingen af lånet, bør kunne opkræve halvt

indfrielsesgebyr.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder, at det bør sikres, at der ved

realkreditlignende lån ikke er omkostninger, som bør dækkes på samme

måde som kurtage og kursskæring dækker visse omkostninger for real-

kreditinstitutter.

Kommentar

Det bør præciseres i lovforslaget, at der ved beregning af halvdelen af de

gebyrer, der opkræves ved en obligationshandel, skal tages udgangspunkt

i det afgivende instituts vejledende priser. Herved sikres det, at forbruge-

ren stilles på samme måde, som hvis forbrugeren havde indfriet lånet hos

det afgivende institut.

Lovforslaget indeholder ikke krav til, hvordan det modtagende institut

sikres dokumentation for, at der er varslet en forhøjelse hos et andet in-

stitut.

Ved udformningen af reglen om forbud mod indfrielsesgebyrer, er det

væsentligt, at reglen er brugervenlig for forbrugeren. Forbrugere kan

ikke forventes at have kendskab til, hvornår lånet skal opsiges for, at det

kan være indfriet inden for 6 måneder. Derfor bør forslaget, hvorefter

opsigelsen skal være kommet frem inden seks måneder fra den dag, hvor

varslet om bidragsforhøjelsen er kommet frem, fastholdes.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at det afgivende institut via en samar-

bejdsparter forestår obligationshandlen ved indfrielse af et lån på de

vilkår, der følger af den foreslåede bestemmelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrænsningen i at

kunne opkræve gebyrer i forbindelse med en obligationshandel kun gæl-

der ved en obligationshandel til indfrielse af et lån.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/15

Et pengeinstitut kan ikke opkræve halvt indfrielsesgebyr, hvis det i for-

bindelse med en indfrielse af et lån skal sælge obligationer, der indgår i

den underliggende funding. Det fremgår af lovforslaget, at indfrielsesge-

byrer ikke kan opkræves i en periode på seks måneder efter en forhøjelse

af bidragssats eller rentetillæg, jf. forslaget til § 53 d, stk. 1, 1. pkt. Det er

kun muligt at opkræve halvdelen af gebyrer i forbindelse med en obliga-

tionshandel til brug for en indfrielse, jf. bestemmelsens 2. pkt. Det forud-

sætter, at obligationshandlen er særskilt prissat. Det gælder både for

realkreditlån og realkreditlignende lån.

3.5 Lån, hvor lånegrænsen er overskredet

3.5.1 Flytning af lån, hvor lånegrænsen er overskredet

I relation til forslaget om, at låntagere skal være i stand til at skifte insti-

tut, selv om lånegrænsen er overskredet på flyttetidspunktet, bemærker

Nationalbanken, at det er et sundt princip i dansk realkredit, at nye lån

kun udstedes op til lånegrænsen. Nationalbanken anbefaler derfor, at be-

stemmelsen ikke implementeres.

Kommentar

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at det kun er realkreditlån eller

lån, der indgår i et register i et pengeinstitut, som har tilladelse til at ud-

stede særligt dækkede obligationer, hvor lånegrænsen er overskredet, der

kan flyttes til et andet realkreditinstitut eller indlægges i et andet register

i et pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obliga-

tioner. På denne måde er risikoen forbundet med lånet, hvor lånegrænsen

er overskredet, allerede knyttet til en realkreditobligation, en særligt

dækket realkreditobligation eller en særligt dækket obligation. Overflyt-

ning af lånet, uden udbetaling af yderligere provenu til låntager, til et

andet institut, der ligeledes finansierer lånet med en realkreditobligation,

en særligt dækket realkreditobligation eller en særligt dækket obligation,

indebærer ikke nogen yderligere risiko i den samlede realkreditsektor,

hvor lån finansieres ved udstedelse af realkreditobligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, men

alene en flytning af en eksisterende risiko fra én långiver til en anden.

Hermed er det tilsigtet, at risikoen i den samlede realkreditsektor

–

dvs.

lån finansieret med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditob-

ligationer eller særligt dækkede obligationer

–

ikke øges.

3.5.2 Finansiering af lån ud over lånegrænsen

For at yde lån ud over lånegrænsen stilles krav om, at det nye lån er fi-

nansieret med særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede real-

kreditobligationer, hvor der stilles supplerende sikkerhed. Finans Dan-

mark ser ikke, at der er behov for at afskære muligheden for finansiering

med realkreditobligationer. Det afgørende må efter Finans Danmarks

opfattelse være, at der på det tidspunkt, hvor lånet finansieres, tilføres

supplerende sikkerhed, således at lånegrænsen samlet set overholdes.

Investorerne ved, at der ved realkreditobligationer ikke sker løbende

overvågning af sikkerhedsgrundlaget,

men ”kun” når lånet ydes. Dette er

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/15

kongruent med, at der også kan udstedes ”JCB”/”senior secured bonds”,

som kan tilføres til kapitalcentre, hvorfra der udstedes realkreditobligati-

oner, som supplerende sikkerhed. Finans Danmark finder, at der bør være

mulighed for finansiering af lån ud over lånegrænsen med realkreditobli-

gationer mod, at der stilles supplerende sikkerhed, når lånet ydes.

Kommentar

En realkreditobligation er ikke underlagt lovkrav om supplerende sikker-

hed ved overskridelse af lånegrænsen, og der er heller ikke lovkrav om

løbende overvågning af lånets værdi. Kravet om supplerende sikkerhed

skal sikre, at der i hele lånets løbetid er tilstrækkelig med sikkerhed for

de obligationer, som finansierer lånet. Sikkerheden for realkreditobliga-

tioner bygger bl.a. derfor på, at lånegrænsen er overholdt ved bevilling

af lånet. Konsekvensen af at følge Finans Danmarks forslag er, at regule-

ringen af realkreditobligationer skal ændres grundlæggende, således at

kravet om supplerende sikkerhed og løbende overvågning skal indføres

for disse lån, og at den supplerende sikkerhed bliver knyttet til kapital-

centret og fastlåst målbart i forhold til overskridelser af lånegrænser. Det

vurderes, at dette ikke er hensigtsmæssigt.

Mulighed for pengeinstitutter til at indlægge nye lån, hvor

lånegrænsen er overskredet, i et register med fælles funding

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det er positivt, at det

med lovforslaget bliver muligt at flytte lån, hvor lånegrænsen er over-

skredet. Styrelsen opfatter forslaget således, at sådanne lån ikke vil kunne

overtages af pengeinstitutter, der benytter ”fælles funding”. Dette anses

for at være begrænsende for konkurrencen. Finans Danmark er enig med

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på dette punkt. Finans Danmark

lægger vægt på, at reglen udvides, så pengeinstitutter kan yde lån til ind-

frielse af realkreditlån m.v. ud over lånegrænserne og fælles funde disse

lån, der ved overdragelsen til fundinginstituttet finansieres ved SDO-

udstedelse. Dette kan ske, uden at der ud fra en sektorbetragtning sker en

risikoforøgelse set i forhold til situationen, hvor et realkreditinstitut selv

ydede et lån til indfrielse af samme lån i et fremmed institut. Det kan gø-

res ved, at der sættes en snæver tidsramme fra indfrielsen af lånet i det

fremmede institut, til lånet overdrages til fundinginstituttet. Fristen kan

efter Finans Danmarks opfattelse sættes til højst 6 måneder beregnet fra

indfrielsen af lånet.

Kommentar

Med fælles funding menes, at det långivende institut overdrager lånet til

et institut, der finansierer lånet ved udstedelse af særligt dækkede obliga-

tioner.

Der er en række regler i §§ 16 b

–

16 g i lov om finansiel virksomhed, der

skal følges i forbindelse med fælles funding. Som nævnt ovenfor tilsigter

forslaget ikke umiddelbart en forøgelse af risikoen i den samlede realkre-

ditsektor. En udvidelse af lovforslaget til også at omfatte den situation,

3.5.3

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/15

hvor det nye lån ydes af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der vil

finansiere det med særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede

realkreditobligationer gennem en fælles funding-aftale med et realkredit-

institut eller et pengeinstitut, kan umiddelbart godt afgrænses således, at

den samlede risiko i realkreditsektoren ikke umiddelbart øges. Dette vil

være tilfældet, hvis lånet i det långivende institut anvendes til indfrielse af

et lån, der er finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og det

nye lån ligeledes finansieres ved udstedelse af særligt dækkede obligatio-

ner eller særligt dækkede realkreditobligationer gennem en fælles fun-

ding-aftale. Det vil være nødvendigt at sikre en vis tidsmæssig sammen-

hæng mellem indfrielsen af det gamle lån og overdragelsen af det nye lån

til det realkreditinstitut eller pengeinstitut, der skal fælles funde lånet.

Det kan samtidig som anført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen øge

konkurrencen.

3.5.4. Kravet om, at det foranstående lån skal være et realkreditlån

Det præciseres i § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om realkreditlån og realkreditob-

ligationer mv., at når der ydes lån over lånegrænsen til indfrielse af såvel

realkreditlån i eget institut som foranstående lån, omfatter de foranståen-

de lån alene realkreditlån. Det fremstår af bemærkningerne, at dette er

udtryk for de allerede gældende regler, og at dette nu indsættes direkte i

lovteksten.

Det er Finans Danmarks opfattelse, at der er tale om en stramning af de

gældende regler, idet der efter Finans Danmarks opfattelse ikke i dag

stilles krav om, at foranstående lån, der indfries, er realkreditlån. Det er

efter Finans Danmarks vurdering hverken hensigtsmæssigt eller nødven-

digt at foretage en sådan opstramning, da der kan være andre foranståen-

de lån end realkreditlån, der bør kunne indfries i forbindelse med, at der

ydes lån ud over lånegrænsen. Finans Danmark foreslår på den baggrund,

at den foreslåede præcisering af § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår.

Kommentar

Det vurderes hensigtsmæssigt, at lovforslaget tilrettes i overensstemmelse

med Finans Danmarks kommentar, således at den foreslåede præcisering

af § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår.

3.6 Afdragsfrihed ved lån, hvor lånegrænsen er overskredet

3.6.1 Den afdragsfri periode

Finans Danmark foreslår, at låntagers adgang til at videreføre en afdrags-

fri

periode til et nyt lån, hvis låntager allerede har ”påbegyndt” en af-

dragsfri periode i det afgivende institut, udvides. Det er således Finans

Danmarks vurdering, at adgangen til at videreføre en afdragsfri periode

bør gøres mere smidig for låntager ved at

ændre kravet om ”påbegyndt”

afdragsfrihed til et krav om ”bevilget” afdragsfrihed. Denne løsning gør

det muligt også at rumme f.eks. aftaler om afdragsfrihed, som anvender

en ”klippekortløsning”.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/15

Finans Danmark bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger frem-

går, at det er en generel forudsætning for bevilling af afdragsfrihed, at

lånegrænserne i realkreditloven er overholdt. Dermed kan låntagerne med

lån ud over lånegrænsen, som ønsker at omlægge til en ny låneprofil (æn-

dret rente) inden for samme institut, ikke få videreført sin afdragsfrihed

ved en omlægning af lånet. Kunder, der skifter til andet institut, kan der-

imod videreføre den resterende afdragsfrihed, uanset at lånet ligger ud

over en lånegrænse på 80 pct.

Finans Danmark lægger vægt på, at der bliver en ens behandling af kun-

der, som har fået bevilget afdragsfrihed, uanset om kunden skifter real-

kreditinstitut eller bliver i det samme institut. Kunder, der omlægger lån i

samme institut, skal også kunne videreføre resten af en bevilget afdrags-

frihed til det nye lån uanset lånegrænse.

Kommentar

Risikoen forbundet med et afdragsfrit lån, hvor lånegrænsen er overskre-

det, er større end et tilsvarende lån, hvor der afdrages. Er låntager kom-

met i en situation, hvor lånegrænsen er overskredet, bør lånet nedbrin-

ges, så lånegrænsen igen er overholdt. Det sker mest hensigtsmæssigt

ved, at låntager afdrager på sit lån. Risikoen forbundet med disse lån

indebærer også en øget risiko for instituttet, da kreditrisikoen er større,

og da risikoen for at stille yderligere supplerende sikkerhed er større ved

et afdragsfrit lån end ved et lån med afdrag. Risikoen mindskes i takt

med, at låntager afdrager på sit lån.

Et realkreditinstitut kan bevilge afdragsfrihed under hensynstagen til

pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende lånegræn-

ser. Når et realkreditinstitut bevilger afdragsfrihed inde i et låneforløb,

skal instituttet sikre sig, at lånegrænsen overholdes, hvilket forudsætter,

at der foretages en fornyet vurdering af ejendommens værdi, såfremt der

er risiko for, at lånegrænsen ikke længere overholdes. Er lånegrænsen

overskredet, vil realkreditinstitut ikke have mulighed for at tilbyde af-

dragsfrihed.

Et realkreditinstitut kan i dag yde lån ud over lånegrænsen til indfrielse

af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån, såfremt pant-

sikkerheden ikke forringes væsentligt. Fortolkning af muligheden for at

bevilge afdragsfrihed i forbindelse med omlægning af lån med overskre-

det lånegrænse skal fortolkes indskrænkende, da disse lån har en større

risiko. Instituttet kan således ikke omlægge til en ny periode med afdrags-

frihed, hvis lånegrænsen er overskredet, medmindre der er tale om en

tabsbegrænsende foranstaltning. Instituttet kan dog bevilge længere løbe-

tid og derved nedsætte afdragene under hensyntagen til pantsikkerheden.

Det fremgår af lovforslaget, at det modtagende institut kan bevilge en

afdragsfri periode, såfremt der er påbegyndt en afdragsfri periode i det

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/15

afgivende institut. Det er medtaget, så muligheden for at skifte institut

bliver en reel mulighed og derved for at sikre en reel konkurrence. Hvis

man derimod ikke er inde i et afdragsfrit forløb, er udsigten til at påbe-

gynde afdrag ikke på samme måde begrænsende i forhold til at skifte in-

stitut, og der bør derfor ikke være mulighed for at bevilge afdragsfrihed.

Det långivende institut bør dog have samme mulighed for at konvertere et

lån og i den forbindelse bevilge en afdragsfri periode, som det modta-

gende institut ville have, hvis lånet blev indfriet.

3.6.2 Krav til dokumentation for allerede udnyttet afdragsfrihed

Finans Danmark bemærker, at det fremgår af forslaget, at for at låntager

kan få videreført en resterende afdragsfri periode til et nyt lån i et andet

institut, skal det afgivende institut oplyse det modtagende institut om alle-

rede brugt afdragsfrihed. Kunden skal give samtykke til, at oplysningerne

videregives.

Det er Finans Danmarks vurdering, at der hermed lægges op til en admi-

nistrativ særdeles tung løsning omkring udveksling af oplysninger om

afdragsfrihed. Der bør findes en smidig løsning, hvilket vil være til lånta-

gers fordel.

Dette kan opnås ved, at det modtagende institut lægger kundens oplys-

ninger om afdragsfrihed til grund, når instituttet træffer beslutning om en

mulig afdragsfrihed på det nye lån. Finans Danmark foreslår på den bag-

grund, at oplysningskravet for det afgivende institut udgår, og at der i de

specielle bemærkninger indsættes oplysning om, at kundens oplysninger

om afdragsfrihed lægges til grund.

Kommentar

Risikoen på et afdragsfrit lån, hvor lånegrænsen er overskredet, er større

end på et tilsvarende lån, hvor der afdrages. Et realkreditinstitut har der-

for en begrænset adgang til at bevillige afdragsfrihed i låneforhold, hvor

lånegrænsen er overskredet. Lovforslaget giver i et vist omfang det mod-

tagende institut mulighed for at bevilge afdragsfrihed for at sikre en reel

konkurrence. Omvendt skal det modtagende institut være underlagt de

samme vilkår som det afgivende institut. Det medfører et oplysningskrav

til afdragsprofilen på lånet i det afgivende institut, som låntager kan have

svært ved at løfte. Lovforslaget pålægger således det afgivende institut en

pligt til at komme med oplysningerne med låntagers samtykke. Det er

vurderingen, at dette er udtryk for en balance mellem hensynet til lånta-

ger og hensynet til forholdet mellem det afgivende institut og modtagende

institut.

3.7 Forbrugerombudsmandens kompetence

Forbrugerombudsmanden har anført, at der med lovforslaget ikke bør ske

en indskrænkning af Forbrugerombudsmandens nuværende kompetence i

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/15

forhold til realkreditinstitutters overholdelse af reglerne om rente-, bi-

drags- og vederlagsændringer.

Kommentar

Såfremt et penge- eller realkreditinstitut overtræder de foreslåede regler

om varsling, vil dette være en handling, der strider mod redelig forret-

ningsskik og god praksis i lov om finansiel virksomhed. Forbrugerom-

budsmanden vil derfor efter den nugældende formulering af § 348, stk. 1,

1. pkt., i lov om finansiel virksomhed have adgang til at anlægge sag mod

penge- og realkreditinstitutter i forbindelse med en overtrædelse af de

foreslåede regler om varsling.

Det foreslås imidlertid at indsætte en henvisning til de foreslåede regler

om varsling i § 348, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed for at

præcisere, at forslaget om at flytte reglerne om varsling fra God Skik

bekendtgørelsen til lov om finansiel virksomhed ikke ændrer på Forbru-

gerombudsmandens kompetence.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til ejendomskreditselskaber og

Forbrugerombudsmandens kompetence efter § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om

ejendomskreditselskaber.

3.8 Ikrafttræden

Finans Danmark anfører, at da lovforslaget må forventes vedtaget umid-

delbart op til lovens vedtagelse, er der ikke tilstrækkelig tid til at foretage

nødvendige tilpasninger af IT-systemer. Ikrafttrædelsen bør derfor ud-

skydes til 1. januar 2018. Hertil kommer, at en række lån kan være indgå-

et for 30 år siden eller længere tilbage, og at der for nogle af disse lån kan

være væsentlige udfordringer, som der skal ses på.

Finans Danmark finder endvidere, at der i lovforslaget bør tages højde

for, at der i nogle tilfælde vil være kunder, som har indgået en aftale om

et realkreditlån eller realkreditlignende lån, som først udbetales på et se-

nere tidspunkt.

Kommentar

Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt fremgår af den politiske aftale og

bør på den baggrund fastholdes.

Det bør præciseres i bemærkningerne, at hvis et lån udbetales på et sene-

re tidspunkt, og der varsles f.eks. en ændring i bidragssatser eller rente-

tillægget, så giver de foreslåede regler om mulighed for at indfri et lån

uden indfrielsesgebyr ikke kunden ret til at fortryde indgåelsen af lånet

uden omkostninger. Derimod vil kunden inden for 6 måneders fristen

kunne opsige lånet med henblik på tilbagebetaling, når lånet er udbetalt,

uden at skulle betale indfrielsesgebyr.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/15

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, In-

tertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Associati-

on, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relati-

ons Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pante-

brevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuar-

forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytiker-

forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, Ener-

gi og Olieforum, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og

ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethan-

del, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-

ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne

Revisorer v/ Ane Marie Christensen, Foreningen Danske Revisorer,

FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direk-

tør Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformu-

en, Garban-Intercapital Scandinavia

Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorgani-

sation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter,

IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kurator-

foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødeva-

rer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bære-

dygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Penge-

institutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ

Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks

Juridiske afdeling, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsre-

visionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikati-

onsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, We-

stern Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Dan-

mark, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft

bemærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Danmarks Nationalbank, Dansk Industri, Finans Danmark, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Landbrug & Fødevarer, Mybanker,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.