Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 186 Bilag 1
Offentligt
1741382_0001.png
HØRINGSNOTAT
4. april 2017
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og forskellige andre love (Ændrede procedurer
vedrørende nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter
m.m.)
1. Indledning
Lovudkastet gennemfører en række ændringer af den finansielle
lovgivning, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finansiel
sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessystem for
tilsynsmyndighederne.
Lovudkastet har til formål at gennemføre en række mindre ændringer og
præciseringer af reglerne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter
og investeringsselskaber. I forbindelse med den praktiske gennemførelse
af reglerne, som er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/5/EU af 15. maj 2014 (BRRD), er der således fundet et
behov for at foretage visse ændringer og præciseringer, som kan sikre, at
reglerne fungerer endnu mere effektivt og efter hensigten, samtidig med
at der skabes en endnu højere præcision i rollefordelingen mellem de
involverede myndigheder.
Det er endvidere formålet med lovudkastet at foretage en række tekniske
justeringer i den finansielle lovgivning. Det foreslås, at indføje en
henvisning til markedsføringslovens § 27 a, i lov om
ejendomskreditselskaber samt udvide hjemmelsbestemmelsen i § 7 i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for at sikre en række
standardoplysninger, som klart, præcist og på fremtrædende måde skal
angives i reklame for boligkreditaftaler.
Endelig har lovforslaget til formål at indføre en mulighed for
finanstilsynet til, i særlige tilfælde at tillade, at et medlem af bestyrelsen i
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab først
gennemfører et grundkursus senere end 12 måneder efter medlemmets
indtræden i bestyrelsen.
Lovudkastet blev sendt i høring den 21. december 2016 med frist for
høringssvar den 18. januar 2017. Der er i den forbindelse modtaget 17
høringssvar, heraf 5 med bemærkninger til lovudkastets bestemmelser.
 L 186 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1741382_0002.png
2/5
Hovedparten af bemærkningerne vedrørte lovudkastets forslag til ændring
af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme. Denne del er nu blevet udskilt og fremsættes i
stedet som ændringsforslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. (L41).
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet vil blive gennemgået og kommenteret nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til tekniske ændringer og
præciseringer i lovteksten. Disse ændrer ikke ved forslagets substans og
omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
FinansDanmark bemærker, at det er meget vigtigt, at danske banker
reguleres efter de fælles europæiske regler og intentioner. Det er således
helt centralt, at der ved implementeringen af EU-regler ikke sker en
overimplementering. Reglerne om restrukturering og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, herunder muligheden for
nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og
gældsinstrumenter har potentielt meget stor betydning for
pengeinstitutternes mulighed for at agere på markedet på
konkurrencedygtige
vilkår,
herunder
at
kunne
tiltrække
konkurrencedygtig fundering, og derigennem sikre de danske bankers
konkurrence- og udlånsevne.
Kommentar
Det skal understreges, at der ikke med lovforslaget lægges op til at gå
videre, end de fælles europæiske regler og intentioner. Det er således
vurderingen, at lovforslaget ikke indeholder overimplementering.
3. Bemærkninger til konkrete emner
3.1. Henvisningen til § 25, stk. 1 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder (RAL) i § 267, stk. 2 i lov om
finansiel virksomhed
(Lovudkastets § 1, nr. 3)
FinansDanmark finder, at henvisningen til § 25, stk. 1, i RAL skal
præciseres, således at der henvises til § 25, stk. 1, 1. pkt. Det skal således
præciseres, at der ved beregning af et instituts nedskrivningsegnede
passiver, ikke skal vurderes, hvorvidt der i tilfælde af en afvikling
eventuelt vil være grundlag for at foretage modregning eller ej. En
vurdering af en sådan modregningsrisiko vil være behæftet med en
betydelig usikkerhed og være særdeles omkostningstung, uden at det vil
tilføre nogen værdi.
 L 186 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1741382_0003.png
3/5
Kommentar
Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at beregningen af et instituts
nedskrivningsegnede forpligtelser ikke tager højde for, hvorvidt
forpligtelserne er omfattet af modregningsadgang. Årsagen er, at der
alene kan foretages bail-in af fordringer i det omfang, der ikke eller kun
delvist er modregningsadgang. At afskære disse fordringer fra bail-in, er
en forudsætning for at kunne etablere en modregningsadgang, når et
institut afvikles efter afviklingsreglerne. Det er en fordel for kreditorerne,
fordi de dermed stilles, som hvis instituttet var blevet behandlet efter
konkursreglerne.
Den nuværende retsstilling bevirker, at kreditorer, som ville have haft ret
til modregning under konkurs, lider tab når instituttet afvikles efter
afviklingsreglerne, fordi der ikke er adgang til at modregne. Disse tab
kan de kræve erstattet gennem udbetalinger fra Afviklingsformuen.
Ved at undtage forpligtelser, der kan modregnes med, fra beregningen af
et instituts nedskrivningsegnede passiver, og ved at åbne op for
modregning under afvikling, sikres det, at kreditorerne får afregnet deres
mellemværende med boet/det afviklede institut - i stedet for
Afviklingsformuen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
Afviklingsformuen finansieres af bidrag fra samtlige institutter.
3.2. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte yderligere kriterier på
grundlag af hvilke, at kravet til nedskrivningsegnede passiver skal
fastsættes
(Lovudkastets § 1, nr. 4)
FinansDanmark finder, at det klart af lovteksten og bemærkningerne
hertil bør fremgå, hvilke kriterier der kan gennemføres med baggrund i
denne bemyndigelse. Det er vigtigt, at der ikke indføres danske særregler,
som vil kunne betyde skærpede krav til de nedskrivningsegnede passiver,
som ikke fremgår af det gældende BRRD-direktiv. FinansDanmark står
således uforstående overfor, hvorfor der på nuværende tidspunkt er behov
for at ændre bemyndigelsen til ministeren. Der er på EU-niveau igangsat
en proces, med bl.a. revidering af BRRD, som lov om finansiel
virksomheds
bestemmelser
om
nedskrivningsegnede
passiver
implementerer. Det forventes, at reglerne om nedskrivningsegnede
passiver i den forbindelse vil blive ændret. Det er på den baggrund
vigtigt, at der ikke indføres bestemmelser eller en tilsynspraksis, der
foregriber den forventede ændring af BRRD, så danske banker skal
opfylde yderligere krav, eller krav på et tidligere tidspunkt end andre
europæiske banker, da det vil underminere konkurrencesituationen for de
danske banker.
Kommentar
 L 186 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1741382_0004.png
4/5
Hensigten med bemyndigelsen er at præcisere ministerens beføjelser, så
de er i overensstemmelse med art. 45, stk. 2, 4. afsnit, i BRRD. Der er
således ikke tale om indførelse af danske særregler, men derimod en
præcisering af gennemførelsen af art. 45, stk. 2, 4. afsnit. Ministeren
bemyndiges til at fastsætte kriterier, på baggrund af hvilke kravet til
nedskrivningsegnede passiver (NEP) skal fastsættes. I den forbindelse
fremgår det af lovbemærkningerne til lovudkastet, at ministeren, ved
fastsættelsen af sådanne regler, skal basere sig på de fælleseuropæiske
regler på området, herunder Kommissionens delegerede forordning (EU)
2016/1450, som præciserer reglerne for, hvilke kriterier NEP skal
fastsættes ud fra.
Det er korrekt, at der på nuværende tidspunkt er påbegyndt forhandlinger
i EU omkring Kommissionens forslag om ændringer til BRRD. Det er dog
for tidligt i processen til, at man kan forudse, hvilke ændringer der vil
blive vedtaget. Det er vigtigt, at den gældende danske lovgivning er i
overensstemmelse med EU-retten. Dette gælder nu og fremadrettet, hvor
der er nye EU-regler på vej. Det er derfor heller ikke hensigten, at der
skal indføres bestemmelser eller en tilsynspraksis, der foregriber den
fremtidige ændring af BRRD.
3.3 Ændring af § 25, stk. 1 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder (RAL)
(Lovudkastets § 2, nr. 2)
FinansDanmark bemærker, at § 25 i RAL fastsætter en nærmere
afgrænsning af de passiver, som bail-in finder anvendelse på. Den
foreslåede § 25, stk. 1, 2. pkt., synes derimod at fastsætte regler for den
regnskabsmæssige værdiansættelse af et instituts passiver, til brug for
vurderingen af i hvilket omfang der skal foretages bail-in. Det vil derfor
være mere oplagt at medtage den foreslåede bestemmelse i f.eks. § 24,
stk. 3, eller i kapitel 3.
Kommentar
Bestemmelsen er placeret i § 25, stk. 1, 2. pkt., da ændringen ikke alene
vedrører den regnskabsmæssige behandling af fordringer, der er
underlagt bail-in, men tillige vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en
fordring overhovedet er underlagt bail-in.
I henhold til gældende ret kan der foretages bail-in på fordringer mod et
institut, uanset om der ville være en eventuel modregningsadgang i
henhold til konkursloven. Dog må en afvikling efter RAL ikke stille
kreditorer økonomisk ringere, end de ville være stillet ved konkurs. Hvis
en kreditor ville have haft mulighed for at foretage modregning i konkurs,
skal Afviklingsformuen kompensere denne for tab, som følge af at
afvikling er sket efter RAL.
 L 186 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
5/5
For at undgå at Afviklingsformuen belastes af disse kompensationer,
sikrer lovændringen, at der, allerede i forbindelse med anvendelse af
bail-in-værktøjet, tages højde for modregning i konkurs. Det vil sige, at
der alene kan ske bail-in af fordringer i det omfang der ikke eller kun
delvist er modregningsadgang. Tabene i instituttet vil på den måde blive
båret af instituttets øvrige kreditorer i stedet for Afviklingsformuen.