Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og forskellige andre love. (Ændrede procedurer vedrørende nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter m.m.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 05.04.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget har til formål at gennemføre en række justeringer af reglerne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Reglerne er en implementering af BRRD-direktivet, som er en forkortelse af The Bank Recovery and Resolution Directive, og med lovforslaget foretages der altså ændringer og præciseringer, som sikrer, at reglerne fungerer efter hensigten i direktivet, samtidig med at rollefordelingen mellem de involverede myndigheder herhjemme præciseres.

Der er en række overordnede punkter. Det første punkt handler om koncerngenopretningsplaner, og der præciserer lovforslaget, hvilke myndigheder der indgår i den fælles beslutning om, hvilke myndigheder der kan komme med anbefalinger til koncerngenopretningsplanen, og det foreslås konkret, at Finanstilsynet skal forelægge såvel genopretningsplaner som koncerngenopretningsplaner for Finansiel Stabilitet A/S, som kan komme med anbefalinger. Det lyder ganske fornuftigt og er noget, vi kan støtte.

Så er der nedskrivningsegnede passiver, og her er formålet med reglerne at undgå, at virksomheder strukturer deres forpligtelser på en måde, som gør bail-in mindre effektivt. Bail-in er jo princippet om, at kun de, der har investeret i virksomheden, skal bære tabene. Den nugældende danske oversættelse af direktivet er ikke i overensstemmelse med den engelske version af disse bestemmelser, og for at sikre, at danske virksomheder ikke behandles dårligere eller anderledes end andre landes virksomheder, foreslås bestemmelserne om nedskrivningsegnede passiver præciseret i overensstemmelse med den engelske version af direktivet, sådan at kravene til de nedskrivningsegnede passiver kan fastsættes som en procentdel af kapitalgrundlaget og de samlede forpligtelser. Det lyder også ganske fornuftigt.

Så er der det tredje punkt i lovforslaget, som handler om nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter. Det er sådan, at det præciseres, at betingelserne for, hvornår et institut ikke længere er levedygtigt, er de samme, som gælder ved vurdering af, om et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Og det lyder også ganske fornuftigt at få præciseret det i lovgivningen.

Så er der det fjerde punkt, som handler om, at Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet A/S, når en virksomhed må afvikles. Og ifølge det nugældende direktiv er det sådan, at inden Finansiel Stabilitet A/S iværksætter afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, skal Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet A/S vurdere, at andre muligheder til håndteringen af virksomheden er udtømte. Finansiel Stabilitet A/S vurderer herefter, om betingelserne for afvikling er til stede i henhold til loven. Men i direktivet er der ikke noget krav om, at den kompetente myndighed i Danmark, altså Finanstilsynet, skal høre afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet A/S, og for at sikre en klar kompetencefordeling mellem tilsyns- og afviklingsmyndighederne tilpasses bestemmelsens ordlyd. Det lyder også ganske fornuftigt.

Så er der det femte punkt i lovforslaget, og det handler om modregning og omstødelse ved restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det foreslås, at Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse med restrukturering og afvikling af en finansiel virksomhed kan opgøre krav efter samme principper om modregning, som anvendes ved konkurs. Og ved at Finansiel Stabilitet A/S får den mulighed, sikres det i endnu højere grad, at det først og fremmest er ejere og kreditorer i det nødlidende pengeinstitut, som bærer instituttets tab. Også dette delelement synes jeg er ganske fornuftigt.

Så alt i alt med de her meget tekniske delelementer synes Socialdemokratiet, det er et fornuftigt forslag, som vi kan støtte.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det lovforslag, som vi behandler her, er et lovforslag, som har til formål at gennemføre en række mindre ændringer på det finansielle område, som bl.a. skal sikre, at kreditinstitutter og kreditorer er de første til at bære de økonomiske tab, når instituttet er under afvikling. De lovændringer, der ligger i det her lovforslag, betyder også, at man får gennemført en række mindre ændringer og præciseringer af de regler, der i dag er implementeret via EU's direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Konkret er det jo sådan, som også Socialdemokratiets ordfører var inde på, at Finansiel Stabilitet A/S bl.a. får adgang til at tage højde for konkurrencemæssige principper om modregning og omstødelse i forbindelse med rekonstruktion og afvikling af institutter.

Lovforslaget betyder også, at vi nu får mulighed for at sikre, at de udbetalinger, der foregår, af en eventuel afviklingsformue fra et selskab, som skal lukke, kan foretages på et minimum og således, at dem, der bærer de økonomiske tab, fortrinsvis er dem, der også har haft ansvaret og drift osv. af den pågældende finansielle virksomhed. Alt i alt er det et lovforslag, som er til gavn for danske interesser, og der er også tale om en minimumsimplementering i forhold til EU-direktivet. På den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Med risiko for at lyde lidt som et ekko af de to foregående ordførere vil jeg blot nævne nogle af de centrale pointer fra det her lovforslag, nemlig at det er en implementering af et EU-direktiv, en række præciseringer og justeringer, som sørger for, at lovgivningen er klar, og at der ikke er nogen tvivl, ej heller at vi er i en situation, hvor de vilkår, der gælder for danske pengeinstitutter, er anderledes end det, der gælder i vores nabolande.

Så er der også en bestemmelse om, at hvis man ikke har gennemført et kursus i bestyrelseskompetencer, som man skal for at sidde i bestyrelsen i en finansiel virksomhed, så gives der nu mulighed for, at der kan gives en dispensation, hvis ikke man har fået det gennemført inden for 12 måneder, hvis man nu eksempelvis er blevet syg eller har været på barsel, eller at det kursus, man er i gang med, først færdiggøres, når de pågældende 12 måneder er gået. Det giver sådan set rigtig god mening. Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne er klædt godt på, men en rigid dato er altså lige firkantet nok. Så hvis der er brug for lidt ekstra elastik for at sørge for, at bestyrelsesmedlemmerne får de nødvendige kompetencer, så giver det rigtig god mening.

Jeg vil også fremhæve, at det er vigtigt med det her forslag, at risikoen bæres på samme måde som ved en konkurs, hvis det i stedet for er en restrukturering – altså at det er ejere og kreditorer, som skal bære det samme tab som ved en konkurs. For at sikre, at det er ligestillet med konkurs generelt, hvis det er gennem restrukturering, man agerer, ja, så skal der også være mulighed for omstødelse af dispositioner, som er foretaget op til overdragelsen eller den situation, hvor ejerskabet skifter, som følge af at et institut ikke længere kan håndtere situationen selv. Hvis der er truffet dispositioner, som har haft til formål at give enkeltstående kreditorer en særlig gunstig position, skal det selvfølgelig heller ikke være anderledes, end hvis instituttet var gået konkurs. Det kan man i dag omgøre ved konkurs, og det vil også skulle gælde her.

Grundlæggende drejer det sig om at få sikkerhed for, at vi lever op til de fælles regler, der er på området, i forhold til EU, men også en klarhed og nogle præciseringer. Det er altså vigtigt, at der er klare regler, når det gælder det finansielle område. Derfor er det selvfølgelig et ganske fornuftigt lovforslag, som vi fra Venstres side støtter. Jeg har lovet at meddele, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Pelle Dragsted som ordfører for Enhedslisten.

Tak skal formanden have. Det her er jo endnu et af de mange forslag, vi behandler herinde, som handler om at implementere EU-forordninger og -direktiver i dansk lovgivning. Man kan jo godt nogle gange spørge sig selv, hvor meget politisk selvstændighed vi egentlig har tilbage her i Danmark.

I det her tilfælde er der så, som jeg læser det her meget komplicerede lovforslag, tale om nogle fornuftige initiativer, der handler om at sikre, at når banker og andre finansvirksomheder rammes af en krise eller er i problemer, så kan de afvikles med minimal skade for samfundsøkonomien. Det er investorerne, som må tage tabet – det er jo også dem, der får gevinsten, når det går godt – og altså ikke os andre, samfundet eller småsparerne.

Sådan som jeg læser forslaget, er der faktisk også nogle fornuftige opstramninger på det her område. I dag er det sådan, at når en finansiel virksomhed afvikles, skal Finansiel Stabilitet sikre, at kreditorerne ikke påføres et større tab, end de ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var blevet konkursbehandlet. Hvis der er tale om, at de lider et større tab, skal der ske en kompensation fra den såkaldte afviklingsformue i Finansiel Stabilitet. Sådan som jeg forstår forslaget – det kan være ministeren kan bekræfte det – vil den rettighed, om man så må sige, til kreditorerne blive mindre vidtgående fremover, fordi den i en eller anden grad strider mod tankegangen i det her direktiv, nemlig det bail-in-princip, som tidligere ordførere har beskrevet, altså ideen om, at det er investorerne, som skal bære tabet. Ændringerne vil give Finansiel Stabilitet mulighed for at stramme op i forhold til de her udbetalinger fra afviklingsformuen. Det synes jeg umiddelbart lyder rigtig fornuftigt. Så vi er umiddelbart positivt stillet over for det her forslag.

Der er dog en enkelt bekymring. Den vedrører den her bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte de nærmere regler om afvikling, herunder det, der vedrører vilkårene for de kunder, man overtager i de her nødlidende pengeinstitutter. Det fremgår af lovforslaget, at ministeren kan »fastsætte nærmere regler om virksomhedernes kundevilkår, herunder rentesatser, gebyrer m.v., idet disse ikke skal være attraktive og ikke skal konkurrere med de vilkår, som generelt tilbydes kunder af virksomheder med tilsvarende erhvervsaktivitet.«

Det er jo ret vidtgående beføjelser, som kan få ret vidtgående konsekvenser for menneskers økonomi. Med den historik, vi har, og som vi kender fra f.eks. kunderne i Roskilde Bank og mange andre, som jo blev omfattet af nogle meget, meget voldsomme rentestigninger i forbindelse med Finansiel Stabilitet, så kan jeg godt være lidt bekymret over det her. Men der kan ministeren måske efterfølgende berolige mig.

Men umiddelbart ser vi positivt på forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det helt kort, da mine ærede kollegaer har redegjort så fint for forslaget, og meddele, at vi også støtter forslaget. Tak.

Tak for den korte tale. Den næste i rækken er hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Jeg har siddet og lyttet med, og jeg synes, at vi har fået nogle gode gennemgange af et meget, meget kompliceret forslag. Da vi nærlæste forslaget, fandt vi, at en af vores anker mod forslaget i Alternativet netop er bemyndigelsen til ministeren. Der vil jeg egentlig bare sige, at det jo egentlig burde være sådan, at vi kan være helt trygge ved det her – og det tror jeg også godt vi kan være i det her tilfælde – for med så kompliceret stof, som vi eksempelvis har med at gøre i det her lovforslag, er jeg ikke den rigtige til vurdere, om det sådan substantielt er det rigtige at gøre for Danmark. Jeg kan betragte det politisk og se, om der er nogle uhensigtsmæssigheder, men vi bør have en tillid til vores ministre, der gør, at vi også roligt kan give dem en bemyndigelse.

Vi ser dog et skred, kunne man kalde det, i retning af, at det sker oftere og oftere, at man på en eller anden måde altså går uden om Folketinget og giver en bemyndigelse til en minister. Hvis vi nu kunne følge det op med, at vi i endnu højere grad skabte åbenhed om det arbejde, vi laver her i Folketinget og i ministerierne, og fik offentlighedsloven til at virke, som den skal, kunne vi i endnu højere grad bare sige: Selvfølgelig skal ministeren have den her bemyndigelse.

Det er så den eneste anke, jeg kunne have mod forslaget, ellers implementerer det nogle fornuftige samarbejdsregler for EU, og jeg er helt tryg ved, at vi en gang imellem overgiver suverænitet til vores EU-kolleger og vores fælles samarbejde med resten af Europa. For spørgsmålet er jo, om vi egentlig ikke får mere selvbestemmelse og suverænitet, når vi netop afgiver lidt en gang imellem. Det er det, vi tror på Alternativet: at man afgiver lidt for at kunne få mere i det store og hele. Så vi er for forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste er fru Ida Auken som ordfører for De Radikale. Værsgo.

Mange tak. Som syvende ordfører i rækken vil jeg sige, at der jo er blevet redegjort ganske grundigt for det her lovforslag. Jeg vil bare pege på en enkelt ting, som jeg synes er rigtig fornuftig, og det er, at Finansiel Stabilitet får adgang til at bruge konkursretlige principper. Det vil sige, at de kan sikre, at det er et kreditinstituts ejere og kreditorer, der er de første til at bære økonomiske tab. Det er altså ikke befolkningen, der skal bære det, når der er tab. Det synes vi er rigtig retfærdigt, for det er selvfølgelig dem, der har taget risiciene, og som tjener penge, når det går godt. Så det er sådan set en god, retfærdig tilgang, der ligger her i L 186.

Der er blevet redegjort for mange af de andre ændringer, som bl.a. stammer fra et EU-direktiv, som skal implementeres lidt mere i dansk lov. Så det støtter vi fra Radikale Venstres side.

Tak til den radikale ordfører. Jeg ser ikke SF's ordfører i salen, og derfor giver jeg ordet til erhvervsministeren.

Tak for de mange, synes jeg, konstruktive bemærkninger. Sigtet med lovforslaget er først og fremmest at sikre, at det er ejere og kreditorer, som bærer alle økonomiske tab, når et pengeinstitut bliver nødlidende og skal afvikles. Det er helt på linje med den praksis, vi har haft i Danmark. Samtidig sikres det, at udbetalinger fra den såkaldte afviklingsformue, der er opbygget via indbetalinger fra samtlige pengeinstitutter, kan holdes på et absolut minimum til gavn for sektoren som helhed.

Med lovforslaget får Finansiel Stabilitet derfor adgang til f.eks. at anvende de principper om modregning af krav, som kendes inden for konkursloven, når Finansiel Stabilitet skal foretage en rekonstruktion eller afvikling af et pengeinstitut.

Lovforslaget indebærer desuden, at danske pengeinstitutter ikke behandles anderledes end virksomheder i andre lande i EU. Det er vigtigt, at danske finansielle virksomheder har mulighed for at konkurrere på lige vilkår med virksomheder i resten af EU.

Præciseringerne gennemføres dels ved en ændring af, hvordan kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsættes, og dels ved en ændring af, hvilke passiver der kan anvendes til at opfylde kravet. Formålet med reglerne er at undgå, at de omfattede virksomheder strukturerer deres forpligtelser på en sådan måde, at restruktureringen eller afviklingen bliver vanskeliggjort eller mindre effektiv.

Desuden præciserer lovforslaget også rollefordelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med afviklingsplanlægning mv.

Endelig indeholder lovforslaget en dispensationsmulighed i forhold til bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af et grundkursus.

Lovforslaget giver således Finanstilsynet mulighed for at dispensere fra 12-månedersfristen for gennemførelse af et grundkursus, såfremt et bestyrelsesmedlem på grund af f.eks. utilstrækkeligt kursusudbud, sygdom eller barsel ikke har haft mulighed for at gennemføre kurset rettidigt. Derved undgår vi, at bestyrelsesmedlemmer risikerer at blive pålagt at nedlægge deres hverv i situationer, hvor der er en legitim forklaring.

Samlet set sigter forslaget på at sikre, at den finansielle sektor er velreguleret, sund og robust, og at der samtidig er rimelighed i reguleringen. Jeg ser frem til drøftelsen af lovforslaget i udvalget og stiller selvfølgelig gerne op, hvis der er yderligere spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er foreløbig ønske om en enkelt kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg har en enkelt kommentar og så et spørgsmål. Jeg skulle hilse fra SF's ordfører og sige, at de også er positive overfor forslaget, har jeg lige fået at vide.

Mit spørgsmål går på den her bemyndigelse til ministeren, som jeg var inde på i min egen ordførertale. Jeg er egentlig ganske tryg ved at give den, men jeg ser, at det oftere og oftere sker. Kan ministeren komme nærmere ind på her, hvis ikke det bliver for teknisk, hvorfor det lige er væsentligt at have med i det her lovforslag. Hvad er det, det gør godt for? Er det, fordi vi skal kunne handle hurtigere, eller hvad er årsagen?

Ministeren.

Tak for beskeden fra SF. Det handler jo om, at vi bruger præcis den samme procedure, som vi bruger i andre henseender. Så der er ikke noget unormalt eller anderledes i den her situation. Så det er simpelt hen bare at følge den normale praksis.

Er der en kort bemærkning? Værsgo til spørgeren.

Det udspringer bl.a. af FinansDanmarks høringssvar/spørgsmål, hvor de netop spørger ind til, hvordan det kan være, at man skal give den her ekstra bemyndigelse. Men det er noteret, at det ifølge ministeren er normal praksis.

Ministeren.

Jeg noterer spørgsmålet, og hvis der er brug for yderligere betryggelse fra hr. René Gades side, så svarer jeg gerne på det også skriftligt. Hvis det gør Alternativet tryggest eller mere tryg – hvordan kan vi bruge superlativerne her? – så svarer jeg gerne på det skriftligt.

Tak til ministeren.

Jeg erindrer lige om, at man, hvis der er ønske om bemærkning nr. 2, så lige trykker på knappen igen. Det er en ny procedure, der er vedtaget i Præsidiet, og den er hermed meddelt.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.