Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1763991_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 376515
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 58 (L 185
–
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 58:
”Mi istere bedes ko
e tere i dlægget fra LEV’s la dsfor and
vedrørende væ-
se tlige a gler i lovforslaget. Der he vises til artikle ”LEV-formand:
Regeringens
lov o tva gsbeha dli g skal æ dres”, Alti get de
. aj
7.”
Svar:
Jeg har noteret mig, at LEV grundlæggende anerkender behovet for lovgivning om an-
vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, og at LEV finder, at lov-
forslaget indeholder mange positive intentioner.
For regeringen er det vigtigt, at der i sundhedsvæsenet sikres tryghed for og den bedst
mulige behandling af alle patienter. Det er afgørende, at både patienten selv og de
pårørende kan have tillid til, at alle patienter - uanset diagnose, indlæggelsesårsag og
mentale tilstand - modtager den nødvendige sundhedsfaglige behandling.
Det er regeringens vurdering, at en vedtagelse af lovforslaget vil udgøre en væsentlig
forbedring af mulighederne for at tage hånd om de svageste patienter i sundhedsvæ-
senet, herunder udviklingshæmmede og demente borgere, som ikke formår at tage
vare på egen sundhed.
I forhold til den fiktive historie, som LEV tager udgangspunkt i, vil jeg gerne under-
strege, at tvang efter lovforslaget aldrig må anvendes af ressourcemæssige årsager,
f.eks. pga. travlhed eller mangel på personale.
Jeg kan henvise til svaret på SUU L 185 spm. nr. 11, hvoraf det bl.a. fremgår, at tvangs-
behandling og tvangsindgreb ikke må anvendes af ressourcemæssige, administrative
eller ordensmæssige hensyn. Jeg kan ligeledes henvise til svaret på SUU L 185 spm. nr.
24.
Det følger af lovforslagets § 5, stk. 2, at der forinden der træffes beslutning om tvangs-
behandling, og forinden tvangsbehandling iværksættes, skal være forsøgt tillidsska-
bende tiltag, ligesom patienten skal være forsøgt motiveret til frivilligt at medvirke til
behandlingen.
Efter lovforslagets § 7, stk. 3, skal der være forsøgt med tillidsskabende tiltag, før der
kan træffes beslutning om tvangsindgreb som f.eks. fysisk fastholdelse, og efter § 7,
 L 185 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om kommentar til indlægget fra LEV’s landsformand vedrørende væsentlige mangler i lovforslaget, til sundhedsministeren
stk. 1, skal alle indgreb udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende pa-
tient for at undgå unødige krænkelser. Endelig følger det af § 7, stk. 2, at tvangsindgreb
ikke må erstatte personlig pleje og omsorg.
Det er derfor i opfattelse, at lovforslaget er helt i tråd ed LEV’s gru dlægge de
tilgang om, at alle alternativer til tvang skal være forsøgt, før der anvendes tvang, og
at det med lovforslaget understreges, at tvangsindgreb skal ske så skånsomt som mu-
ligt.
Regeringen finder
–
i lighed med LEV
–
at det er vigtigt, at personalet har viden om
brugen af tvang, herunder både i forhold til, hvordan selve tvangen udøves, men også
i forhold til viden om metoder til at begrænse og undgå tvang. Ansvaret for denne ef-
ter- og videreuddannelse af personale ligger helt entydigt hos driftsherren og arbejds-
giveren, herunder regioner, kommuner og de praktiserende sundhedspersoner selv.
Jeg kan henvise til svaret på SUU L 185 spm. nr. 34.
Det er LEV’s
opfattelse, at
den forslåede indberetningsordning bør ændres således, at
det ikke kun er lægens beslutning om tvang, men også den konkrete anvendelse af
tvang, der skal indberettes.
Det er regeringens opfattelse, at der med lovforslaget er fundet en fornuftlig ordning,
som sikrer den fornødne retssikkerhed og kontrol med beslutninger om tvang uden at
pålægge unødige dokumentationskrav eller medføre unødigt bureaukrati.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2