Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1758376_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 365464
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 55 (L 185
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 30. april 2017 fra Borgerretsbevæ-
gelsen, jf. L 185 - bilag 8.”
Svar:
I sin henvendelse til udvalget giver Borgerretsbevægelsen udtryk for, at en patient,
som er omfattet af lovforslaget, efter foreningens opfattelse bør have ret til en pati-
entrådgiver.
Den fungerende sundhedsminister har i svar på SUU L 185 spm. 20, 26 og 50 oplyst,
at regeringen ikke vil tage initiativ til at etablere en sådan ordning, bl.a. fordi patien-
tens retssikkerhed sikres gennem en række andre mekanismer, herunder klagead-
gang, krav om samtykke fra pårørende, værge eller fremtidsfuldmægt, eller tilslutning
til beslutningen om tvang fra en anden uafhængig sundhedsperson. Derudover forud-
sætter etablering af en patientrådgiverordning forudgående politiske drøftelser om
patientrådgiverens funktion, virkeområde, ansvar for etablering af funktionen og øko-
nomiske konsekvenser som følge af etableringen af en sådan funktion.
Jeg kan henholde mig til disse svar.
Borgerretsbevægelsen anbefaler desuden,
at ”forsøgsbehandling" defineres, før lo-
ven træder i kraft.
Som oplyst i det tidligere svar på SUU L 185 spm. 1 og 20 fra den fungerende
sundhedsminister kan det fuldstændig afvises, at lovforslaget, herunder lovforslagets
bemærkninger om forholdet til bioetikkonventionen, giver hjemmel til medicinske
forsøg på mennesker. Bemærkningerne om forholdet til bioetikkonventionen tjener
alene det formål at understrege, at lovforslaget efter ministeriets vurdering er i over-
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i forhold til konventionens
bestemmelser om informeret samtykke til sundhedsfaglig behandling.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund