Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1753859_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. maj 2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359871
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 45 (L 185
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 45:
Ministeren bedes oplyse, om ministeren mener, om det praktisk er muligt at indføre
en praksis som foreslået af Institut for Menneskerettigheder om, at en sundhedsper-
son kun kan give samtykke til gennemførelse af tvangsbehandling, hvis sundhedsper-
sonen ikke tidligere har og ikke senere skal deltage i behandlingen.
Svar:
Efter den foreslåede § 4, stk. 1 kan en læge eller tandlæge beslutte at tvangsbe-
handle en patient, som i ord eller handling modsætter sig en sundhedsfaglig behand-
ling, som en værge, en nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig har givet
samtykket til efter § 18, stk. 1, i sundhedsloven, eller som en anden sundhedsperson
med faglig indsigt på området eller Styrelsen for Patientsikkerhed har givet sin tilslut-
ning til.
Som det fremgår af det foreslåede stk. 2, er det en betingelse for beslutninger om
tvangsbehandling efter stk. 1, at patientens værge, nærmeste pårørende eller frem-
tidsfuldmægtig giver samtykke til, at behandlingen kan gennemføres ved tvang, eller
at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har
deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin til-
slutning dertil.
Det er således et krav efter de foreslåede regler, at den sundhedsperson, som tilslut-
ter sig en anden sundhedspersons beslutning om tvangsbehandling, er uvildig og ikke
tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund