Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. maj 2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359868
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 44 (L 185
–
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 44:
Ministeren bedes oplyse, om en sagsbehandlingstid på 14 dage i Tvangsbehandlings-
nævnet er rimelig. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse under hvilke omstæn-
digheder en klage skal have opsættende virkning.
Svar:
Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, i klage- og erstatningsloven, skal Tvangsbehand-
lingsnævnet træffe afgørelse i klagesager inden 14 hverdage efter modtagelse af kla-
ger om beslutninger om tvang, som på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat har
gyldighed. I sager, som vedrører beslutninger om tvang, som ikke længere er gyldige,
skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse snarest muligt.
Det er min opfattelse, at en sagsbehandlingstid på 14 dage er rimelig. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at Tvangsbehandlingsnævnet både skal oplyse sagen tilstræk-
keligt til at kunne træffe en afgørelse, herunder indhente journaler, tvangsprotokol,
udtalelse fra læge eller tandlæge m.v., hvorefter nævnet skal træffe den reelle afgø-
relse, herunder foretage afvejningen af oplysninger samt udfærdige selve afgørelsen.
Som det fremgår af den foreslåede § 17, stk. 3, har klager til Tvangsbehandlingsnæv-
net opsættende virkning. Dette betyder, at den besluttede tvang ikke kan gennemfø-
res, medmindre nævnet godkender tvangen. Den besluttede tvang skal således
–
så-
fremt der klages
–
afvente nævnets stillingtagen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund