Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359825
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 38 (L 185
–
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 38:
Ministeren bedes oplyse, hvornår man som personale reelt kan siges at have forsøgt
andre tiltag for at skabe tillid med henblik på at kunne foretage den behandling, der
måtte være nødvendig for en patient, inden der kan igangsættes tvangsbehandling.
Svar:
Som det fremgår af den foreslåede § 5, stk. 2, er det en betingelse
–
forinden der
træffes beslutning om tvangsbehandling, og forinden tvangsbehandling iværksættes
–
at tillidsskabende tiltag er forsøgt, og at patienten forinden er forsøgt motiveret til
frivilligt at medvirke til behandlingen.
Tilsvarende gælder efter den foreslåede § 7, stk. 3, for beslutninger om tvangsind-
greb, der iværksættes med henblik på at gennemføre den besluttede tvangsbehand-
ling.
Begge bestemmelser overlader et skøn til både sundhedspersoner og til Tvangsbe-
handlingsnævnet i tilfælde af klager. Det er ikke muligt generelt at redegøre for, hvor-
når betingelsen er opfyldt, idet det altid vil bero på en konkret vurdering af patien-
tens forhold, ageren og omstændighederne i øvrigt.
Jeg har tillid til, at personalet på sygehuse, plejecentre m.v., som er vant til at be-
handle en mangfoldig persongruppe, formår at efterleve dette krav i praksis.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund