Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1753482_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353892
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 (L 185
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil
ministeren udarbejde en vejledning eller retningslinje til, hvordan vurderingen af
patientens habilitets foretages fagligt korrekt?”
Svar:
Efter den gældende § 18, stk. 1, i sundhedsloven kan de nærmeste pårørende give in-
formeret samtykke til behandling for en patient, der varigt mangler evnen til at give
informeret samtykke. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informe-
ret samtykke gives af værgen.
Bestemmelsen betyder, at sundhedspersoner
forinden behandlingen indledes eller
fortsættes
skal foretage en vurdering af patientens habilitet, herunder evnen til at
give informeret samtykke, forstå behandlingsbehovet, eventuelle bivirkninger m.v.
Sundhedspersoner har således allerede i dag pligt til at foretage denne habilitetsvur-
dering.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om
information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Endvidere
behandler Sundhedsstyrelsen (nu: Styrelsen for Patientsikkerhed) emnet i vejledning
nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af
helbredsoplysninger m.v., som er rettet til landets læger og andet sundhedsperso-
nale.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund