Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1753470_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353887
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 15 (L 185
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 15:
”Er i istere e ig i, at alle for er for fastholdelse
efter psykiatriloven kan prøves
ved domstolene? Og er ministeren enig i, at der ikke eksisterer en begrænsning sva-
rende til begrænsningen i tvangsbehandlingsloven? Der henvises til bilag 2, hørings-
svar fra professor, dr.jur.,
Helle Bødker Madse .”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Det Psykiatriske Patientklagenævn efter psykiatrilovens § 37, stk. 1,
efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe sine afgørelser
vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølg-
ning efter udskrivning i henhold til § 13 d, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, op-
pegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Re-
gion Sjælland og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i retsplejelo-
vens kapitel 43 a.
Efter den foreslåede § 16 d, som med lovforslaget indføres i klage- og erstatningslo-
ven, skal Tvangsbehandlingsnævnet efter anmodning fra patienten, dennes nærme-
ste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig indbringe sine afgørelser vedrørende
tvangsindlæggelser samt tilbageholdelse og tilbageførsel, jf. §§ 10 og 12 i lov om an-
vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, for retten efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 43 a.
Den foreslåede § 16 d fastsætter Tvangsbehandlingsnævnets pligt til at indbringe sa-
ger for domstolene, som vedrører klager over indgreb, der udgør frihedsberøvelse i
henhold til grundlovens § 71 samt proceduren derfor.
Selve retten til domstolsprøvelse følger direkte af grundlovens § 71, stk. 6. Som det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, kan det ikke på forhånd udelukkes, at eksem-
pelvis fysisk fastholdelse i den konkrete situation vil kunne udgøre frihedsberøvelse. I
en sådan situation vil indgrebet selvsagt også kunne indbringes for domstolene.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund