Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 Bilag 8
Offentligt
Til Sundhedsudvalgets formand, Liselott Blixt, og alle medlemmer af udvalget ang. det nye
lovforslag om tvangsbehandling af varigt inhabile
Der er kommet gode høringsforslag til loven, som jeg håber, Sundhedsudvalget og Folketinget
lytter til, Dog mener jeg, at både høringsforslag og lovforslag indeholder mange uklarheder.
D
er er to forhold i lovforslaget som, jeg mener, mangler af hensyn til borgernes sikkerhed:
I psykiatrien har man ret til at få tildelt en patientrådgiver indenfor det første døgn af en tvangsindlæggelse.
Med dennes hjælp kan man klage over indlæggelsen indenfor de første 5 dage, og så skal ens sag for en
forhåbentlig uvildig dommer.
Jeg mener, at hvis man skal tvangsbehandles, så bør man have samme ret til at få en patientrådgiver tildelt
indenfor det første døgn efter tvangsbehandling er foreslået, så man kan få hjælp til en klage, og
tvangsbehandlingen bør ikke kunne iværksættes, før en dommer har set på sagen og har hørt patienten.
Dette mener jeg er nødvendigt, idet historien viser, at man ret ofte har fejbedømt den syges habilitet.
***
Jeg mener også, at begrebet "forsøgsbehandling" bør defineres, før loven træder i kraft, så man ved
nøjagtig, hvad der må behandles og hvordan.
Forsøgsbehandling bør defineres som behandlinger, der IKKE er EVIDENS for, som f.eks. terapi
og psykofarmaka til behandling ved fysisk sygdom, og behandling af tilstande / sygdomme, som ikke findes i
ICD-10-kodesystemet, som Danmark har tiltrådt, bør ikke finde sted, med mindre patienten selv udtrykkeligt
giver udtryk for gerne at ville afprøve det foreslåede.
V.h. Bente Stenfalk
Næstformand i Borgerretsbevægelsen