1
Til politikerne i sundheds-og ældreudvalget.
Tirsdag 16. maj 2017
(Forebyggelses-og Patientrådet har også sendt denne henvendelse til Sundheds-og ældreudvalget).
Regeringen vil med L 185, tvangsbehandlingsloven, fratage demente, udviklingshæmmede og
hjerneskadede deres grundlovssikrede ret til frihed og selvbestemmelse i sundhedsvæsenet.
Men vil ikke vil yde disse patienter en retsbeskyttelse, der matcher de grænseoverskridende
tvangsbestemmelser.
Det får u ægtelig regeri ge s forsikri ger o , at ”tva ge i dføres for patie ter es
skyld” til at kli ge hult!
Sundhedsministeren har i sit svar på Forebyggelses-og Patientrådets henvendelse af 25.4 2017 gjort
opmærksom på, at reglen om tvangsbehandling af varigt inhabile patienter i op til et halvt år, med
mulighed for forlængelse, ikke kun drejer sig om tvangsindlæggelse, men også om
”tva gs edici eri g.”
I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at det fri og informerede samtykke, som indtil nu har været
gældende for alle borgere i Danmark, har beskyttet de ældre demente patienter mod overdreven
ordination af psykofarmaka. Disse lægemidler bruges som bekendt i udstrakt grad på rehabiliteringscentre
og plejehjem.
De e ” aturlige” beskyttelse
af demente fjernes nu med tvangsbehandlingsloven, og det bliver
sundhedspersonernes ansvar, at de gamle indtager den ordinerede psykofarmaka-medicin.
Dette vil næppe
blive til fordel for de gamle, men vil øge indtjeningen hos medicinalindustrien betragteligt.
Forebyggelses-og Patientrådet mener,
at de følge de tre pu kter er et ” ust,” hvis regeri ge ø sker at
beskytte inhabile personers retsstilling i rimelig grad:
1)
Med tvangsbehandlingsloven indleder regeringen en farlig sammenblanding af lovbestemmelserne for
somatisk og psykisk syge patienter. Tvangsbehandling i et halvt år eller mere er uacceptabelt, når det
drejer sig om somatisk syge patienter.
Demente, udviklingshæmmede, hjerneskadede og andre svage
borgere vil, som var de kriminelle, kunne blive frihedsberøvede i halve år og mere og vil samtidig kunne
blive tvangsbehandlet mod deres eget ønske.
Det er en helt urimelig behandling af fredelige borgere, som
ikke er til fare for andre.
2)
Mangel på tilkendelse af en patientrådgiver.
Efter psykiatriloven har en tvangsindlagt psykisk syg person
indenfor 24 t. ret til at få tilkendt en patientrådgiver, som på patientens vegne kan klage over
tvangsindlæggelsen og hjælpe med oplysning om alle forhold under tvangsindlæggelsen.
Tvangsbehandlingsloven tilkender derimod ikke en somatisk syg tvangsindlagt person en sådan
patientrådgiver.
Den somatisk syge tvangsindlagte patient eller hans slægtninge skal selv klage digitalt og
bede den læge, der har beordret tvangen om at indsende klagen! Men det kan ikke forventes, at en inhabil
tvangsindlagt person har mulighed for at klage, og det kan være svært for familien at finde ud af, hvilken
læge der har fået patienten tvangsindlagt på hospital.
En tvangsindlagt fysisk syg, dement eller
udviklingshæmmet patient har samme behov og samme retskrav på at blive tildelt en uafhængig
patientrådgiver, som den psykisk syge patient har.
3)
Tvangsklagenævnet må ikke udtale kritik af lægens valg af tvang over for en patient.
Det nye Tvangsklagenævn, som skal oprettes under Tvangsbehandlingsloven, må kun fastslå, om en