http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2011/12-2011/Tvangsbehandling-Sporene-skraemmer.aspx
Denne artikel er skrevet som et indlæg i debatten i bladet `Socialpædagogen´ om tvangsbehandling i de
senere år. Skrevet af Ellen Johansen, centerleder for støttecenter vest i Slagelse kommune ca. 2014. ifølge
s. 4 sidste afsnit: ”
Vi er lige nu i gang med et nybyggeri, der står færdigt i 2014”]
Tvangsbehandling
Sporene skræmmer
Ellen Johansen har været med hele vejen fra tvang til
selvbestemmelse, og oplevelserne af selv at begå overgreb har
sat sig. Derfor mener hun, at man skal være meget varsom
med at genindføre muligheden for tvangsbehandling
Af Lone Marie Pedersen og Maria Rørbæk,
Foto: Ricky John Molloy
Rundturen på det forsorgshistoriske museum er lidt ubehagelig for Ellen Johansen. Den fastspændte
dukke minder om de mennesker, hun selv har været med til at
fiksere
med bælter og remme om
hænder og fødder. Den store medicinbakke vækker erindringen om alle de piller, hun selv har hældt
op og tvunget i beboere.
–
Tænk alle de overgreb, jeg har været med til at begå, siger hun og ryster på hovedet.
Fagbladet Socialpædagogen har sat Ellen Johansen stævne på Dansk Forsorgshistorisk Museum
–
Andersvænge i Slagelse. Her er de grumme sider af de udviklingshæmmedes historie udstillet. En
historie, der ikke ligger længere tid tilbage end Ellen Johansens ungdom.
–
I min elevtid var det almindeligt at bruge tvang. Det gjorde man bare. Uden at stille spørgsmål,
fortæller hun.
Det er 45 år siden, at Ellen Johansen sad i moderens røde folkevogn
–
på vej til sin første dag som
elev på det tidligere Andersvænge.
Her
fik
hun udleveret en uniform magen til de lyseblå kjoler med
firkantede,
hvide forklæder, der nu
hænger som museumsgenstande. Da hun begyndte på den lukkede kvindeafdeling,
fik
hun også et
stort nøglebundt, der altid skulle sidde fast i forklædet.
–
Og det var selvfølgelig for, at klienterne, som det hed dengang, ikke skulle stjæle dem, fortæller
hun.
Lagt over middag