Skatteudvalget 2016-17
L 183
Offentligt
1757062_0001.png
16. maj 2017
J.nr. 2017 - 208
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre
love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 24. april 2017. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om at redegøre for ministerens holdning til konklusioner og for, hvorfor disse konklusioner ikke er blevet præsenteret i lovforslaget, jf. rapporten Familievirksomheder i Danmark, til skatteministeren
1757062_0002.png
Spørgsmål
Rapporten ”Familievirksomheder i Danmark” kommer frem til en række konklusioner,
herunder at:
- for virksomheder, der er familieejet, er virkningen af familiegenerationsskifte i gennem-
snit negativ, altså det ville være bedre, at virksomheden ikke gik i arv, men blev overtaget
af andre (jf. kap 4, s. 20)
-
der har været et ”dramatisk fald” i de familieejede virksomheders betydning
for beskæf-
tigelse og omsætning (jf. kap 2, s. 21).
Ministeren bedes redegøre for sin holdning til disse konklusioner og for, hvorfor disse
konklusioner ikke er blevet præsenteret i lovforslaget.
Svar
Det er rigtigt, at den nævnte undersøgelse indikerer, at virksomheder, der overdrages in-
denfor familien, i gennemsnit klarer sig noget dårligere i de første 3 år efter et generati-
onsskifte, end hvis den eksempelvis var blevet solgt. En forklaring kunne være, at der i
forbindelse med generationsskifte indenfor familien trækkes penge ud af virksomheden til
finansiering af generationsskiftebeskatningen. Det kan mindske virksomhedens mulighe-
der for at vokse og tjene penge i årene umiddelbart efter generationsskiftet.
Det fremgår af undersøgelsen, at antallet af ansatte i familievirksomheder er faldet fra
82,2 pct. af den samlede beskæftigelse i 1995 til ca. 59,3 pct. i 2010. Denne udvikling kan
skyldes mange forhold
ikke mindst globaliseringen, der har betydet, at en større del af
virksomhederne og dermed arbejdspladserne i Danmark i dag har udenlandske ejere.
Denne tendens er ikke i sig selv et problem, men ændrer omvendt heller ikke på, at der
bør være gode rammevilkår for familieejede virksomheder, herunder i forbindelse med
generationsskifte.
Side 2 af 2