Skatteudvalget 2016-17
L 183
Offentligt
1757187_0001.png
16. maj 2017
J.nr. 2017 - 208
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre
love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 20. april 2017. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvornår arbejdsgruppens arbejde i forhold til at sikre en model for overdragelse til erhvervsdrivende fonde kan forventes færdig, til skatteministeren
1757187_0002.png
Spørgsmål
Som tilkendegivet af skatteministeren under 1. behandling af lovforslaget på forespørgsel
fra Socialdemokratiet, bedes ministeren oplyse, hvornår arbejdsgruppens arbejde i forhold
til at sikre en model for overdragelse til erhvervsdrivende fonde kan forventes færdig,
herunder om arbejdet kan fremrykkes for at undgå den skævvridning og de negative inci-
tamenter til familieeje som lovforslaget betyder, og som fremgår af s. 17 i lovforslagets
bemærkninger.
Svar
Arbejdet med en ny model for succession til erhvervsdrivende fonde er en vigtig prioritet
for regeringen.
Forslaget om succession til erhvervsdrivende fonde er en del af aftalen om Vækstplan
DK fra 2013, indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Som led i
aftalen blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der i rapporten
Succession til er-
hvervsdrivende fonde
(offentliggjort i 2015) fremlagde et forslag til en konkret model for suc-
cession til erhvervsdrivende fonde. Den fremlagte model blev kritiseret for ikke at være
tilstrækkelig attraktiv.
På denne baggrund indgik aftalepartierne i november 2016 aftale om nedsættelse af en ny
arbejdsgruppe med deltagelse af eksterne eksperter, der skal komme med forslag til den
konkrete model for succession til erhvervsdrivende fonde. Ifølge arbejdsgruppens kom-
missorium, skal arbejdsgruppen fremlægge sine anbefalinger for regeringen senest i august
2017.
Afrapporteringstidspunktet er valgt af hensyn til, at regeringen og de øvrige aftalepartier
bag forslaget hurtigst muligt kan indlede politiske drøftelser om forslaget. Men samtidig
er det også vigtigt, at der tilvejebringes en solid og gennemarbejdet model, så de politiske
drøftelser hviler på det bedst mulige grundlag.
Regeringen vil indkalde aftalepartierne til et møde om forslaget, når arbejdsgruppens an-
befalinger foreligger.
Side 2 af 2