Skatteudvalget 2016-17
L 183 Bilag 2
Offentligt
1738785_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Aarhus · 30. marts 2017
Michael Serup
Partner
T +45 72 27 33 02
[email protected]
Sagsnr. 025639-0001
Dok.nr. 16821235.1
Lovforslag L 183 om ændring af bo- og gaveafgiftsloven mv.
Jeg vil hermed anmode Folketingets Skatteudvalg om at søge afklaring af enkelte punkter i
relation til det nu foreliggende lovforslag om ændring af bo- og gaveafgiftsloven mv.
Overordnet vil lovforslaget indebære en væsentlig forbedring af rammevilkårene for gene-
rationsskifte af familieejede virksomheder i Danmark. Det samlede billede er derfor meget
positivt.
Lovforslaget giver imidlertid anledning til dels at pege på nogle EU-retlige problemstillinger,
dels at søge afklaring af nogle fortolkningsspørgsmål.
1.
Skattemæssig succession til modtagere hjemmehørende udenfor Danmark
Det fremgår af lovforslaget, at adgangen til afgiftsnedsættelse ved boudlæg og gaveover-
dragelse ikke er betinget af, at modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Dette er efter min opfattelse et rigtigt valg, der er i overensstemmelse med EU-retten.
Dette valg er imidlertid ikke foreneligt med, at de gældende regler for skattemæssig suc-
cession kræver, at erhververen har skattemæssigt hjemsted i Danmark. Har modtageren
ikke skattemæssigt hjemsted i Danmark, er succession udelukket, og der vil udløses almin-
delig realisationsbeskatning ved overdragelsen.
Det vil grundlæggende gøre adgangen til afgiftsnedsættelse illusorisk, hvis man er nødt til
at acceptere realisationsbeskatning for at kunne opnå afgiftsnedsættelse. Hvis der ikke er
samspil mellem afgiftsreglerne og successionsreglerne modvirkes formålet med lovforsla-
get.
Dertil kommer imidlertid som det principielt væsentligste, at de gældende regler for skat-
temæssig succession ikke er forenelige med EU-retten, fordi de udgør en ulovlig forskels-
behandling af EU-borgere alene afhængig af skattemæssigt hjemsted.
Skatteministeriet har under høringsprocessen forsvaret de gældende regler med, at ”Be-
grænsningen er nødvendig for at sikre sammenhængen i beskatningen”,
men man har ikke
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
Danmark
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Danmark
Shanghai
Suite 1818, 18/F
No. 699 Nanjing West Road
Jing an District, Shanghai, 200041
T +45 72 27 00 00
F +45 72 27 00 27
E [email protected]
Advokatfirma
CVR-nr. 25089944
www.bechbruun.com
 L 183 - 2016-17 - Bilag 2: Henvendelse af 30/3-17 fra Advokatfirma Bech-Bruun
1738785_0002.png
2/4
Dok.nr. 16821235.1
nærmere begrundet, hvordan begrænsningen kan anses for nødvendig i den forstand, som
EU-Domstolens praksis definerer kravet til nødvendighed.
Det er efter min opfattelse åbenbart, at de gældende successionsregler ikke kan anses som
nødvendige af hensyn til sammenhængen i beskatningen, og at reglerne derfor er i strid
med diskriminationsforbuddet i EU-retten.
Der er intet til hinder for at give adgang til succession for modtagere uden hjemsted i
Danmark efter samme principper, som gælder for etablering af henstand ved fraflytning
fra Danmark. Det er helt enkelt at opgøre en avance ved boudlæg og overdragelse efter
helt samme principper, som gælder ved exitbeskatning, og så give modtageren henstand
med betaling efter selvsamme principper.
Det er i dag hyppigt forekommende, at en eller flere blandt næste generation er hjemme-
hørende udenfor Danmark, når en virksomhed skal generationsskiftes. Derfor er problem-
stillingen af stor praktisk relevans og reelt styrende for, hvordan man kan indrette den
fremtidige ejerstruktur.
Jeg foreslår derfor, at lovforslaget justeres, så man sikrer EU-retlig ligestilling også i relation
til adgangen til skattemæssig succession. Det har både principiel og praktisk betydning, at
de danske regler ikke begrænser mulighederne for at videreføre et familieeje af danske
virksomheder.
Skatteudvalget bør anmode skatteministeren om at få udarbejdet en noget mere grundig
EU-retlig analyse end den, der ligger til grund for Skatteministeriets kommentarer under
høringsprocessen. Skatteministeren bør sikre sig, at analysen rent faktisk baserer sig på de
foreliggende EU-domme, og ministeren bør i den forbindelse have for øje, at det kun er et
spørgsmål om tid, før man må forvente en konkret domstolssag.
I mellemtiden kan ministeren overveje, om der kan peges på EU-retlige, politiske eller prak-
tiske begrundelser for, at et familiemedlem i udlandet skal gives adgang til afgiftsnedsæt-
telse men skal afskæres fra skattemæssig succession.
2.
Skattemæssig succession i henstandssaldo
Jeg har i høringsprocessen tilsvarende peget på, at det er i strid med EU-retten, at livsarvin-
ger mv. ikke kan succedere i en henstandssaldo, hvis en ejer dør efter at være fraflyttet
Danmark og i den forbindelse har fået henstand med exitbeskatningen.
Skatteministeriet har hertil lakonisk svaret, at dette tema ligger udenfor rammerne af lov-
forslaget.
 L 183 - 2016-17 - Bilag 2: Henvendelse af 30/3-17 fra Advokatfirma Bech-Bruun
1738785_0003.png
3/4
Dok.nr. 16821235.1
Dette er jeg ikke enig i. Lovforslaget drejer sig om at sikre gode regler for fortsat familieeje
af danske virksomheder, og dette hensyn gælder, uanset om ejeren (eller en af flere ejere)
er fraflyttet Danmark.
Der er intet til hinder for, at livsarvinger mv. kan opretholde en henstandsordning efter de
betingelser, der i øvrigt gælder for den fraflyttede aktionær.
Derfor er den gældende begrænsning i strid med EU-retten, og jeg foreslår, at man justerer
lovforslaget, så dette problem løses.
Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger ovenfor, herunder med forslaget om, at skat-
teministeren får udarbejdet en mere grundig EU-retlig analyse.
3.
Succession ved udlejning af fast ejendom i særlige tilfælde
Lovforslaget præciserer i bemærkningerne, at udlejning af fast ejendom efter en konkret
vurdering kan anses som en del af en aktiv virksomhed, fx hvis der er tale om et typehus-
firma, der foretager midlertidig udlejning af opførte huse, som ikke har kunnet sælges.
Disse bemærkninger bidrager postivt til den praktiske anvendelse af successionsreglerne.
Jeg vil i den forbindelse anmode Skatteudvalget om at indhente bekræftelse fra skattemini-
steren på, at den praksis, der har dannet sig i relation til de tilsvarende regler i pensionsbe-
skatningslovens § 15 A om ophørspension, også finder anvendelse i relation til skattemæs-
sig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 mv.
Det fremgår således af Skattedepartementets udtalelse af 8. november 2001 (j.nr. 12.2001-
352-285), at udlejning af fast ejendom fra en hovedaktionær personligt til det kontrollerede
selskab vil kunne anses for aktiv virksomhed, hvis ejendommen anvendes i selskabets drift.
Ligeledes er det i praksis antaget, at der indrømmes en vis afviklingsperiode fra salg af virk-
somhed indtil salg af ejendom, inden en mellemliggende udlejning af ejendommen skal
anses som en passiv udlejningsvirksomhed, jf. fx SKM 2007.623 LSR og SKM 2007.667 LSR.
De grunde, der i disse tilfælde taler for at anse en udlejningsaktivitet for at være knyttet til
en aktiv virksomhed, gør sig med samme styrke gældende i relation til skattemæssig suc-
cession.
Jeg finder derfor, at der efter en konkret vurdering bør være mulighed for at anse udlejning
af fast ejendom som knyttet til en aktiv virksomhed i tilfælde, hvor der er en kvalificeret
 L 183 - 2016-17 - Bilag 2: Henvendelse af 30/3-17 fra Advokatfirma Bech-Bruun
1738785_0004.png
4/4
Dok.nr. 16821235.1
sammenhæng mellem udlejningen af ejendommen og ejerskabet til aktierne i driftsselska-
bet.
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at jeg håber, at der kan skabes bred politisk tilslutning til
lovforslaget, så de forbedrede rammevilkår vil hvile på et stabilt grundlag, som de familie-
ejede virksomheder kan planlægge og disponere ud fra.
Med venlig hilsen
Michael Serup
Dette brev er sendt elektronisk og er derfor ikke forsynet med underskrift.