Til lovforslag nr.
L 183
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for
værdipapirer m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 23 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2017 og var til 1.
behandling den 4. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. december
2016 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 72.
Den 29. marts 2017 sendte Skatteministeriet de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Oplæg
Professor Morten Bennedsen, Københavns Universitet,
har den 4. maj 2017 holdt et oplæg for udvalget om lovfor-
slaget, jf. bilag 9.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bech-Bruun Advokatfirma,
FSR-danske revisorer,
Landbrug & Fødevarer og SEGES og
Zimmermann Skattekonsulenter.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser undtagen 1, som udvalget forventer
kommenteret inden 2. behandling af lovforslaget.
Åbent samråd
Udvalget har stillet 8 samrådsspørgsmål til skatteministe-
ren, som denne har besvaret i åbne samråd den 11. og 23.
maj 2017.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 39
spørgsmål. Udvalget forventer, at skatteministeren besvarer
de sidste 2 spørgsmål inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA, og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod ændringsforslag nr. 1, 4-6 og 10 og for æn-
dringsforslag nr. 2, 3, 7-9 og 11-23.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
at lovforslaget vil sikre en markant forbedring af rammevil-
kårene for de mange familieejede virksomheder, der står
over for et generationsskifte i de kommende år.
De familieejede virksomheder spiller en central rolle i
Danmark. De har ofte en stærk lokal forankring og bidrager
med mange arbejdspladser også uden for de større byer.
Med lovforslaget vil regeringen og DF sikre, at familie-
ejerskabet vedbliver med at være en attraktiv ejerform i
Danmark i fremtiden.
AX020252