Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 3. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 29.03.2017. 1. behandling 04.04.2017. Betænkning 24.05.2017. 2. behandling 30.05.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Fru Lea Wermelin.

Tak for det. Med det her lovforslag vil regeringen give en skattelettelse til nogle af dem, der har allermest her i landet, ved at nedsætte arveafgiften for landets virksomhedsarvinger fra 15 til 5 pct. Mens resten af danskerne fortsat betaler en arveafgift på 15 pct., skal dem, der står i kø til en virksomhed, fremover betale mindre til fælleskassen.

I udvalgsarbejdet, gennem flere samråd og mange spørgsmål, har vi prøvet at finde ud af, hvad der ligger bag det her forslag, og selv om det har været endog ganske svært at få Skatteministeriet til at regne på konsekvenserne af nedsættelsen, så står flere ting klart efter udvalgsbehandlingen.

For det første betyder nedsættelsen af arveafgiften nul nye arbejdspladser og nul vækst. Det viser svar fra skatteministeren, og derfor ville det også klæde regeringen at stoppe med at camouflere en ren skattelettelse med beskæftigelsesretorik, ligesom statsministeren eksempelvis gjorde i sin tale i afslutningsdebatten i onsdags. For det er slået helt fast, at en lavere arveafgift ikke skaber arbejdspladser, og skatteministeren har endda måttet indrømme, at det for ham handler om moral.

For det andet er tallene i bemærkningerne til lovforslaget om, hvor mange virksomheder og arbejdspladser som lovforslaget vil påvirke, oppustede. Forskeren bag tallene, Morten Bennedsen, altså ikke os i Socialdemokratiet, men forskeren bag tallene, har understreget, at det ikke drejer sig om 23.000 virksomheder og 300.000 arbejdspladser, som det ellers er blevet gentaget i en uendelighed i debatten, nej, tallene er langt lavere. Har regeringen så ændret på det eller bare erkendt, at det er fejlagtigt, hvad der står i bemærkningerne? Nej, og det er højst bemærkelsesværdigt og også beklageligt. For vi er alle tjent med at behandle lovforslag på et rigtigt grundlag.

For det tredje har Det Økonomiske Råd i den her uge, nemlig i tirsdags, sat to streger under, at en lavere arveafgift primært handler om ideologi og ikke gavner os som samfund, men tværtimod kan have negative konsekvenser.

I Socialdemokratiet har vi opfordret regeringen til at indkalde til vækstforhandlinger, fordi vi ønsker at bruge vores fælles penge klogt på rent faktisk at skabe arbejdspladser herhjemme bl.a. ved at gøre det skattefrit at overdrage til en erhvervsdrivende fond. Det har vi god tradition for, og det har også vist sig som en god model til at sikre langsigtede investeringer og forankringer af danske arbejdspladser. Men vi er blevet afvist, desværre. Det er ærgerligt, for lovforslaget her løser hverken Danmarks eller virksomhedernes udfordringer, man bidrager i stedet med mere ulighed; med en omvendt progression i arvebeskatningen, hvor de smalle skuldre nu skal bære mere; en udgift på 1 mia. kr. om året, som ikke giver arbejdspladser; og nye muligheder for at spekulere i forhold til beskatning. Ja, og så kan skatteministeren heller ikke udelukke, at de rigeste danskere med milliarder i skattely også kan få gavn af skattelettelsen i arvebeskatningen.

Vi har fået bekræftet, at ministeren ikke kender til konkrete eksempler på virksomheder, der har måttet lukke på grund af arveafgiften, til trods for at ministeren har udtalt, at hvis ikke virksomheder bl.a. skal dø, så skal der den her nedsættelse til. I 2015 gik ministerens parti til valg på, at nye forslag skulle vækst- og beskæftigelsesvurderes, og at kun lovforslag, der trak i den rigtige retning, skulle gennemføres, hvilket det her ikke gør.

I Socialdemokratiet er vi derfor også imod forslaget, og argumenterne for, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti har bundet sig til masten på det her, er vi ikke blevet meget klogere på. Tak.

Der er korte bemærkninger.

Men først skal jeg lige sige, at fordi fru Lea Wermelin var så hurtig på talerstolen, fik jeg ikke gjort opmærksom på, at efter at dagsordenen er offentliggjort, er der her til tredje behandling stillet et ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren, som kun med Tingets samtykke kan behandles i dette møde. Og vi er godt i gang med det, så jeg skal høre, om der er nogen, der har noget imod, at vi fortsætter.

Det er der ikke, så det betragter jeg som givet.

Dermed går vi over til korte bemærkninger til fru Lea Wermelin. Først er det fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

I dag kan vi rigtig høre, at Socialdemokraterne pynter sig med lånte fjer, når de påstår, at de er for virksomheder. Først skal virksomhederne ikke have lov til at have medarbejdere til Danmark, medmindre de tjener over en meget høj grænse, så man kan ikke få almindelige medarbejdere til Danmark, og dernæst ønsker man simpelt hen at sikre sig, at når en virksomhed overgår til næste generation, skal man altså trække ekstra mange penge ud af virksomheden for at betale skatter.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordføreren kan forklare det her: Hvis man overtager virksomheden fra sine forældre, men så vil til at trække penge ud til sig selv, har det her lovforslag så nogen betydning for beskatningen, når man trækker penge ud til sig selv? For som det lyder til fra Socialdemokraternes ordfører, betyder det, at vi sænker skatten, hvis man vil trække penge ud til sig selv. Derfor vil jeg gerne have, at Socialdemokraternes ordfører lige specificerer, at det her sådan set intet har at gøre med den beskatning, der rammer, hvis man trækker penge ud til sig selv. Kan Socialdemokraternes ordfører lige forklare, om Socialdemokraterne har forstået lovforslaget korrekt?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne forklare Socialdemokratiets politik. For det første tror jeg bare grundlæggende, at vi ser forskelligt på, hvordan vi skal indrette vores samfund, om det så gælder kampen mod social dumping, som vi ikke er interesseret i at have her i Danmark, eller om det gælder arvebeskatningen. Jeg har også diskuteret det med ordføreren før i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Man har rigtig travlt med at tale om virksomhederne, men det, der jo er helt afgørende i det her lovforslag, er, at det er arvingerne, der modtager de penge. Det er jo arvingerne, som den her nedsættelse i arveafgiften handler om. Derfor bruger man ikke pengene klogt, hvis man gennemfører det her forslag.

Fru Louise Schack Elholm.

Se, det lyder jo stadig væk, som om det er beskatningen, når man trækker pengene ud af virksomheden, der ændrer sig med det her lovforslag. Jeg tror simpelt hen, at Socialdemokraterne ikke har forstået lovforslaget korrekt, for Socialdemokraternes ordfører kan ikke forklare, at det her ikke drejer sig om beskatning, hvis man hiver penge ud af selskabet. Det her drejer sig om, hvor mange penge man skal betale, når man overtager selskabet, altså skal trække ud af virksomheden for at betale den. Dernæst undrer det mig, at Socialdemokraterne mener, at det er social dumping, hvis man får en løn på 395.000 kr.

Ordføreren.

Jeg synes nu, at ordføreren i stedet for at sige, at det er, fordi Socialdemokratiet ikke forstår det, burde erkende, at det er, fordi vi er uenige. Og der er jo trods alt en forskel. Vi forstår udmærket godt, hvad det her lovforslag går ud på, vi er bare uenige. Vi mener, at virksomhedsarvinger fortsat skal betale de 15 pct. i arveafgift, som vi har i dag, altså vi fastholder det beskatningsniveau, vi har. Hvis man kigger ud i verden og ser på OECD, så ligger Danmark jo på et lavt niveau.

Jeg synes egentlig, at det ville klæde både ordføreren og ordførerens parti, at man også stod ved, at det ikke giver beskæftigelse, og at det er arvingerne, det handler om. Det har været lidt småt med det i debatten.

Så er det hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Det her lovforslag gør det nemmere at generationsskifte ude i landdistrikterne. Ordføreren og jeg kommer begge to fra et landdistrikt, hvor det er utrolig svært at skaffe risikovillig kapital til at investere i virksomheder, til at foretage de her generationsskifter. Derfor er det her altså meget, meget vigtigt for at sikre, at vi bevarer de arbejdspladser, vi har ude i landdistrikterne.

Hvis ordføreren får held med at lægge det her ned, gør ordføreren det dyrere at generationsskifte, og det vil da ikke være nogen hjælp til landdistrikterne. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Nej, det gør jeg ikke. Og hvorfor laver man den model, hvis man er så optaget af de små og mellemstore virksomheder? Det er vi i Socialdemokratiet. Vi vil rigtig gerne være med til at skabe gode rammer for vores erhvervsliv, og det gælder selvfølgelig også uden for de største byer – og det er rigtigt, at spørgeren og jeg kommer fra det samme sted – men det er bare ikke det, som det her lovforslag vil løse. Vi har lavet en lang række forslag i vores vækstudspil, som jo netop vil understøtte beskæftigelsen, også i landdistrikterne, og det vil det her ikke.

Altså, vil spørgeren ikke bekræfte, at der ikke er nogen arbejdspladser i at sænke arveafgiften? Det har vi jo fået bekræftet igen og igen. Hvis man er så optaget af de små og mellemstore virksomheder, hvorfor er det så, at man laver den her model, hvor også de allerstørste virksomheder fremover skal slippe med en langt lavere arveafgift? Hvorfor er det så, man ikke indfører en større progression eksempelvis? Hvorfor har Venstre ikke foreslået den model?

Hr. Peter Juel Jensen.

Jamen altså, det, som jeg er optaget af, er, at vi har arbejdspladserne; jeg er optaget af, at vi har så gode vilkår for vores erhvervsliv som overhovedet muligt; jeg er interesseret i, at det bliver så billigt at generationsskifte som muligt. Og – ordføreren bør måske lige kigge op på tilhørerrækkerne her – vi har en meget skæv demografi i Danmark; vi bliver altså tvunget til inden for en kort periode at generationsskifte rigtig mange steder. Det her er med til at gøre det nemmere. Det, som ordføreren vil, er at gøre det sværere at generationsskifte, og det er landdistriktsfjendsk.

Ordføreren.

Vi vil i Socialdemokratiet rigtig gerne have, og det har vi også foreslået, at danske virksomheder kan overdrages til en erhvervsdrivende fond, for det er jo der – og det var også noget af det, jeg nævnte i min tale – hvor vi rent faktisk har en rigtig god tradition for, at man så både kan sikre nogle langsigtede investeringer i Danmark, men jo også rent faktisk kan sikre arbejdspladserne. Nu har jeg stillet et hav af spørgsmål, vi har haft flere samråd, og der er jo ikke nogen i regeringen eller af dem, som støtter det her forslag, som kan finde et sted, hvor der står, at det her rent faktisk giver arbejdspladser, for det gør det ikke.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Der tegner sig jo et velkendt mønster. Socialdemokratiet har en masse sniksnak om pæne hensigter, men når det så kommer til den konkrete handling hernede, oplever vi det modsatte, uanset om det drejer sig om partiformandens tale om kvalificeret arbejdskraft, et socialdemokratisk vækstudspil, der taler om vækst, men som koster arbejdspladser, eller den smøre, vi hører nu.

Vi har til gode at høre svaret på spørgsmålet om, hvad der sker, når man trækker pengene ud af en virksomhed til sig selv. Slipper man så for beskatning? Kan Socialdemokratiet ikke bare svare på det simple spørgsmål i stedet for bare at tale udenom? For det lyder, som om det her er en gavebod til folk, når de så tager pengene fra virksomheden og putter dem i egne lommer. Nej. Det her handler om at sørge for, at der er kapital i virksomhederne, også efter et generationsskifte. Kan ordføreren dog ikke bare bekræfte det, så vi er enige i forhold til det faktuelle?

Ordføreren.

Men det er jo, fordi spørgeren og de andre spørgere fra spørgerens parti bliver ved med at gå ind i det her på en sådan måde, at man taler om virksomhederne. Men det her forslag handler om arvingerne, altså dem, som er datter eller søn af nogen, som har en virksomhed, og som vil overdrage den til næste generation. Det er dem, vi taler om, og det er jo den arveafgift, som de skal betale, der nu bliver mindre. Derfor kan man ikke lave den fidus, som man fra Venstres side taler om handler om virksomhederne, for det her handler om arvingerne.

Vi har netop lavet et vækstudspil fra Socialdemokratiets side, som giver arbejdspladser, altså, vi sikrer rent faktisk, at der vil være arbejdspladser i Danmark, og det er det, jeg egentlig ikke forstår at man fra borgerlig side ikke er optaget af. For når man bruger fællesskabets penge på at give en skattelettelse, hvorfor er det så, at man helt ser bort fra det og helt har skyklapper på, i forhold til at alle dem, som man spørger, siger, at det her ikke giver arbejdspladser i Danmark? Hvorfor er det, man ikke lytter til det, sådan at vi bruger vores penge klogere?

Torsten Schack Pedersen.

Det er selvfølgelig rart at bruge den sidste afstemningsdag i Folketingssalen, i hvert fald i den ordinære tid, til at sige, at det postfaktuelle altså også har gjort sit indtog her, når der ligger en gennemgang af det, der viser, at Socialdemokratiets vækstudspil koster arbejdspladser. Det er så bare ærgerligt. Det betyder ikke noget. Væk med det. Men vi kan stadig væk ikke få et klart svar, og jeg ved godt hvorfor. Det er, fordi det selvfølgelig gør lidt ondt at indrømme, at virkeligheden er den, at når man tager pengene ud af en virksomhed, ja, så skal man selvfølgelig beskattes. Jeg ved godt, det er ubehageligt for Socialdemokratiet at indrømme det, men det ville være befriende.

Jeg vil så bare slutte af med at spørge Socialdemokratiet: Mener Socialdemokratiet, at alle de virksomheder, der har ytret sig i den her sag, er fulde af løgn, når de siger, at generationsskiftebeskatning er vældig svær for dem?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg vil bare lige for at få afklaret en misforståelse først sige, at det jo ikke er sådan, at vores vækstudspil koster arbejdspladser. Jeg har godt set, at man har gjort sig store anstrengelser og lavet alle mulige forudsætninger, sådan at man kunne få et eller andet regnestykke ud, som man kan bruge til noget. Men hvis man kigger på den empiri, som der også ligger til grund for nogle af de forslag, som vi er kommet med, vil man se, at det netop giver arbejdspladser. Så den køber jeg simpelt hen ikke.

Så må vi jo bare vende tilbage til det, vi sagde, nemlig at det simpelt hen ikke giver nogen arbejdspladser, at man nedsætter arvebeskatningen, og det har vi jo fået bevist igen og igen.

Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Anerkender ordføreren, at dansk landbrug i høj grad består af familieejede virksomheder? Og anerkender ordføreren, at en høj arveafgift gør det svært at lave et generationsskifte for dansk landbrugs virksomheder? Og anerkender ordføreren dermed også, at ved at stemme imod det her lovforslag stemmer Socialdemokratiet imod dansk landbrug?

Ordføreren.

Jeg håber, at selv spørgeren kan høre, at det er lige et nummer for tykt med den der rækkefølge. Vi er glade for de familieejede virksomheder i Danmark. Vi vil rigtig gerne fastholde dem, også i Danmark, men når det handler om at fastholde de arbejdspladser, er vi jo bare grundlæggende uenige i modellen for, hvordan det skal gøres. Vi har foreslået, at det skal være skattefrit at overdrage til en erhvervsdrivende fond, fordi man har gode erfaringer med det. Men det, som man så fra Venstres side påstår, om, at alle virksomhedsejere siger, at det her er det helt store problem, passer ikke.

Vi har i Skatteudvalget haft besøg af forskeren Morten Bennedsen, som har gjort sig den ulejlighed at spørge virksomhedsejerne, ret beset er det faktisk 13.000 virksomhedsejere, og der siger 61 pct. af dem, at det her slet ikke, slet ikke, begrænser dem i forhold til generationsskifte. Så det skræmmebillede, man prøver at tegne af det, holder simpelt hen ikke.

Marcus Knuth.

Det er ikke noget skræmmebillede. Det er virkelighed. Der er en lang række danske landbrug, som har en meget, meget høj gældsats, og hvis de landbrug ønsker at lave et generationsskifte, hvor de yderligere skal betale millioner i arveafgift, så er der nogle af dem her, som ganske enkelt er nødt til at lukke ned. Anerkender ordføreren ikke den præmis?

Ordføreren.

Nu har jeg spurgt skatteministeren helt konkret, om ministeren har kendskab til bare en eneste virksomhed, der har måttet lukke på grund af arveafgiften, for vi har jo arveafgiften i dag – det handler jo om, om vi vil beholde det nuværende beskatningsniveau – og ministeren kan ikke nævne én virksomhed. Derfor tror jeg, at spørgeren skulle tale med sin minister, inden man kører videre med det her skræmmebillede.

Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det. Det er jo en intens debat sådan at komme ind i.

Hvis nu den socialdemokratiske ordfører og jeg en dag bliver gift og stifter en virksomhed sammen, og lad os sige, at det går så godt, at vi får akkumuleret en egenkapital på 100 mio. kr., og både den første- og den andenfødte skal arve virksomheden, så mister de 15 mio. kr. i kapitalberedskab. Og det betyder, at deres evne til at automatisere, deres evne til at skabe nye arbejdspladser og deres evne til at gøre det, som bl.a. Dansk Metal var inde at fortælle nogle på Christiansborg i går, nemlig at sørge for, at Danmark er forrest, når det kommer til at bruge ny teknologi, falder med 15 pct.

Kan Socialdemokratiets ordfører se, at det er et reelt problem, eller vil man hævde, at de virksomheder, der siger, at de faktisk mister et kapitalberedskab til at forny sig, er fulde af løgn?

Ordføreren.

Sikke dog et tilbud! Jeg ved, at der er blevet friet her i salen før, men nu tager jeg det ikke så konkret fra spørgerens side.

Vi har jo faktisk lyttet, da vi var i regering – netop ved at der er en sådan henstandsordning, der gør, at hvis man har udfordringer med likviditeten, kan man betale over 15 år. Vi har så spurgt til, hvor mange der bruger den her ordning, altså hvor mange der har haft et problem med at få pengene op af lommen, når de har skullet betale deres arveafgift, og det er der ikke nogen, der har siden 2013. Så igen må jeg bare sige, at vi jo har undersøgt de her ting i Skatteudvalget, og vi har spurgt ind til det, og det problem, man prøver at tegne, det problem, som man siger man løser, er der ikke.

Så er det hr. Joachim B. Olsen ... ( Jakob Engel-Schmidt (V): Nej, det er det ikke. Jeg har et spørgsmål igen). Så får hr. Jakob Engel-Schmidt lige ordet en gang til, værsgo.

Det er jo sådan femte kolonne-virksomhed her på forreste række. (Munterhed) . Jeg beklager, der kommer hverken noget skriftligt eller mundtligt ægteskabstilbud i dag. Det må vi tage på et andet tidspunkt.

Jeg vil såmænd bare sige, at det er svært at spørge nogle, der er gået konkurs, for de eksisterer ikke længere.

Ordføreren.

Nu spurgte jeg jo skatteministeren – og han er vel trods alt ikke gået konkurs endnu, håber jeg – om han havde kendskab til nogen virksomheder, der havde måttet lukke på grund af arveafgiften, og det havde han ikke. Så på den måde har vi jo i hvert fald spurgt en fra spørgerens parti.

Så blev det hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Når nu vi kan høre den socialdemokratiske ordfører sige, at arveafgiften betyder ingenting – den er sådan set ligegyldig – hvorfor skal det så være skattefrit at overdrage til en erhvervsdrivende fond? Altså, hvis skat ikke betyder noget, hvorfor vil Socialdemokratiet så fjerne skatten, når man overdrager til en erhvervsdrivende fond?

Ordføreren.

Jamen vi har ikke sagt, at arveafgiften er ligegyldig, for så ville vi jo ikke stå her og sige, at man skulle bevare den, for den har jo en funktion i vores samfund. Det koster 1 mia. kr., hvis man vil afskaffe den, så derfor er det et spørgsmål om prioritering: Hvad er det, vi bruger pengene på? Så det er jo ikke ligegyldigt.

Grunden til, at vi foreslår, at det skal være skattefrit at overdrage til en erhvervsdrivende fond, er, at vi har rigtig gode traditioner for det i Danmark, og vi kan jo se, hvor stor en betydning det har. Når man lægger en virksomhed i en fond, jamen så er det noget af det, der giver investeringer til Danmark; det er noget af det, som gør, at vi bevarer arbejdspladser herhjemme. Det synes vi er en rigtig god model, som desværre er gået i stå, og det er sådan set derfor, vi prøver at fremme den.

Spørgeren.

Så hvis man gør det skattefrit, kan man altså fremme noget mere. Vi har nogle gode traditioner, og hvis man så gør det endnu mere skattemæssigt fordelagtigt at overdrage til en erhvervsdrivende fond, kan vi få mere af det. Det er sådan, jeg hører Socialdemokratiets ordfører. Jamen så skat betyder noget, det betyder altså noget for virksomheder.

Så må man bare spørge sig selv, om den der milliard kroner, virksomhederne nu skal aflevere mindre, når ejeren overdrager til næste generation, gør mest gavn ude i de virksomheder, hvor den bliver brugt til at investere i nye maskiner, nye bygninger, nyt kapitalapparat, som øger produktiviteten og giver højere løn til de medarbejdere, der arbejder derude, eller om den milliard kroner gør større gavn i den danske statskasse, hvor man i forvejen bruger 1.100 mia. kr. Jeg tror, at den gør mest gavn ude i virksomhederne – men det er vi så uenige om.

Ordføreren.

Selvfølgelig kan man fra politikernes side fremme de ting, man gerne vil, bl.a. ved hjælp fra skatter og afgifter, ellers ville det jo være mærkeligt, at vi havde det. Det er også derfor, der står i lovforslaget, at hvis man gennemfører det her, hvor man jo ikke har en model på plads i forhold til erhvervsdrivende fonde, så er man faktisk med til at fremme, uanset om det er den bedste model for virksomhederne eller ej, at flere vil vælge at generationsskifte i familien, også selv om det ikke er det mest fornuftige. Og det er da en skævvridning af skattesystemet, og det er da ærgerligt.

Igen må jeg bare sige: Hvis man er optaget af, at der skal investeres i nye maskiner, hvis man gerne vil sikre, at der er flere muskler til investeringer i vores virksomheder, så er det jo et andet sted, man skal tage fat. Og det er jo bl.a. noget af det, som vi har foreslået i vores vækstudspil. Hvorfor er det så ikke dér, man tager fat? For når man kigger på effekterne af det her lovforslag, er det jo bare, at det ikke er noget af det, vi kan se.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Og så er det skatteministeren, der har bedt om ordet.

Tak for det, formand. Jeg synes, det er på sin plads lige at ridse nogle ting op.

Regeringen kommer med det her lovforslag, fordi der er noget historik på det her område. Den tidligere regering, og her tænker jeg ikke på den tidligere smalle Venstreregering, men den tidligere SR-regering, kom jo, vil nogle sige, som en tyv om natten – andre vil sige: meget pludseligt, for det var i hvert fald en overraskelse for rigtig mange – og lavede afgiftsstigninger, der gjorde, at de familieejede virksomheder pludselig skulle betale væsentligt mere i bo- og gaveafgift. Det gav jo anledning til en diskussion om, hvad vi gør for vores familieejede virksomheder i Danmark.

Den tidligere socialdemokratisk-radikale regering havde et ønske om at beskatte dem hårdere, og der må vi sige: Hvad sker der, når man beskatter noget hårdere, om det så er fonde, familieejede virksomheder eller almindelige danskere? Så har det nogle adfærdsmæssige effekter. Når man beskatter familieejede virksomheder hårdere og får penge i statskassen ad den vej, jamen så skal pengene jo komme et sted fra. Og hvis man beskatter en virksomhed eller ejeren af en virksomhed, og vedkommende ikke har penge i lommen, så kan de kun skaffe de penge ved at sælge ud af værdierne i virksomheden eller ved at gældsætte virksomheden. Det er at trække penge ud af virksomheden.

Det er penge, der kunne bruges, hvis de får lov til at blive i virksomhederne, til at skabe vækst og beskæftigelse, til at investere i ny teknologi, til at sørge for, at familieejede virksomheder, der har været i et lokalområde – typisk uden for de større byer – kan vedblive med at være der og holde hånden under beskæftigelsen og løfte det særlige samfundsengagement, som de familieejede virksomheder løfter, men som andre virksomhedsformer ikke så direkte understøtter.

Derfor har den her regering haft en dagsorden om at gøre noget for at rulle den tidligere regerings øgede beskatning tilbage. Det har der ikke været flertal for. Alternativet er så det forslag, der ligger her, hvor vi gradvist frem mod 2020 sænker bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 5 pct. i 2020 for at sikre de familieejede virksomheder som en ejerform, fordi vi i regeringen anerkender, at de familieejede virksomheder har en særlig rolle i det danske samfund. Vi vil gerne have, at flere familieejede virksomheder vedbliver med at være familieejede virksomheder, når de nu i de kommende år står over for et generationsskifte. Og det er der masser, tusindvis af virksomheder, der gør.

Jeg skal beklage, at der har været en diskussion om det præcise tal i en eller anden rapport, som alligevel er en vurdering. Det skal jeg da beklage. Det skal ikke skygge for den her debat, og jeg har også tilbudt Socialdemokratiet, at hvis vi kan blive enige om et andet tal og det kan overbevise dem om at stemme for lovforslaget, så skal jeg gerne lave et ændringsforslag. Men det er vi ikke endt med, fordi det jo ikke er det, der her er afgørende for, om man støtter lovforslaget eller ej. Det afgørende er at sikre gode vilkår for de familieejede virksomheder. Det ønsker regeringen; det er der så en række partier, der ikke ønsker. Det synes jeg er ærgerligt, men sådan forholder det sig.

Så kommer der en kritik, der går på, at vi forskelsbehandler mellem ejerformer. Og der må jeg erklære mig skyldig her fra Folketingets talerstol, for ja, det gør vi. Vi skattebegunstiger muligheden for at lave generationsskifte i familieejede virksomheder, og det gør vi med åbne øjne. Hvorfor gør vi det? Fordi vi tror mere på den ejerform end på andre ejerformer; fordi vi tror på, at det har særlig værdi for Danmark, at vi har en masse familieejede virksomheder.

Det er præcis den samme tro, man har haft i Norge og i Sverige, hvor man for lang tid siden med brede flertal har afskaffet bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, fordi det er rygraden i store dele af de nordiske landes erhvervsliv. Og hvis vi gerne vil sikre, at det fortsat skal være rygraden, så skal vi give dem gode rammevilkår. Det ønsker den her regering, og det er der så nogle partier med den tidligere ordfører på talerstolen i spidsen, der ikke gør. Det synes jeg er synd og ærgerligt – men mest synd og ærgerligt for Danmark.

Så har der også været en kritik fremme om, at regeringen er blevet lobbyet til at indtage synspunkter i den her sag. Det må jeg afvise. Jeg vil gerne igen erklære mig skyldig i at have holdt møder. Der har været masser af møder på mit kontor med interessenter. Det har der været med landbruget, fagbevægelsen har også været der, ulandsorganisationer har været der, men ikke i forbindelse med det her lovforslag. Men det er helt normalt, at man har dialog med interessenter.

Jeg har ført en intensiv dialog med vekslende generationer og med nogle af de familieejede virksomheder, som får gavn af det her lovforslag. Det er der ikke noget odiøst eller forkert i – det er åbent og transparent, hvad der er foregået. Og det er, netop fordi vi vil sikre, at det her lovforslag skal sikre så gode vilkår for de familieejede virksomheder som overhovedet muligt.

Lige så vel som jeg tror at fagbevægelsen lobbyer nogle partier, betyder det ikke, at fagbevægelsen har købt det, de partier mener, eller har lobbyet dem til det. Jeg har en tyrkertro på, at når et parti vælger at indtage en holdning i en sag, er det ikke, fordi der kommer nogle særinteresser og siger, at det skal de; så er det, fordi det parti, der vælger at indtage en holdning, deler den holdning med nogle interessenter, med nogle vælgergrupper. Sådan har det været i generationer, sådan er det i den her sag, sådan er det også i andre sager. Og det er der intet skjult eller fordækt i, selv om andre måtte skrive det.

Så er der spørgsmålet om, om det her ikke skaber vækst og beskæftigelse. Selvfølgelig skaber en afgiftslempelse af den her kaliber vækst og beskæftigelse, selvfølgelig gør den det. Det er efter min opfattelse ganske klart.

Så er der også blevet spurgt til den måde, vi regner på, og om, hvad den beskæftigelsesmæssige effekt af forslaget er efter de regnemetoder, vi har brugt. Og der er jo svaret bl.a. det, som fru Lea Wermelin redegjorde for, men hvor man belejligt glemmer en del af svaret.

For det fremgår af svaret til Folketinget, at Skatteministeriets vurdering af de generelle samfundsøkonomiske virkninger af en nedsættelse/afskaffelse at bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder er, at den såkaldte strukturelle beskæftigelse på lang sigt i vidt omfang bestemmes af arbejdsudbuddet og ikke i væsentligt omfang påvirkes af afgiftsnedsættelsen. Det ændrer dog ikke på, at en lavere beskatning ved generationsskifte vil trække i retning af øgede investeringer i de familieejede virksomheder. Det vil skabe grundlag for højere lønninger og flere ansatte i de familieejede virksomheder, ofte i områder uden for de største byer. Og det handler jo om, at vi sænker bo- og gaveafgiften fra 15 til 5 pct.

Så kan man selvfølgelig vælge at spørge: Når økonomerne ikke kan sige noget klart og regne et eller andet tal ud, skal vi så bare smide forslaget ud med badevandet? Det kan man vælge. Det vælger Socialdemokratiet jo ikke at gøre i en række andre tilfælde, f.eks. når det handler om at støtte vedvarende energi og vindmølleindustrien. Når det handler om at sænke selskabsskatten, som man gjorde under den tidligere regering, hvor der heller ikke på papiret var den store beskæftigelsesmæssige effekt, så vælger man alligevel at gøre nogle ting, på trods af at de økonomiske regnemodeller viser noget andet.

I den her sag er jeg ganske overbevist om, at det skaber vækst og beskæftigelse, særligt uden for de større byer, hvor de familieejede virksomheder er. Når vi ikke præcist kan sige, hvad det giver i jobs, så siger det mere noget om, hvad skal man sige, vores viden om de familieejede virksomheder og den økonomi, der ligger under dem, end det siger noget om, at det her er en dårlig idé. Det er ikke nogen dårlig idé, det er en rigtig, rigtig god idé.

Sidst, men ikke mindst vil jeg også fremhæve det argument, som af nogle er blevet nedgjort, nemlig et moralsk argument, og det handler om rimelighed. Er det ikke rimeligt, at en familie, der har bygget en virksomhed op i et lokalsamfund igennem generationer, får en fair chance og mulighed for at drive virksomheden videre med den ejerform, der har skabt virksomheden, af den familie, der har skabt virksomheden, til glæde for de medarbejdere, der er ansat i virksomheden, og til glæde for Danmark, der får gavn af, at virksomheden betaler skatter og afgifter i stort omfang, i stedet for at man skulle være tvunget til at sælge til f.eks. en kapitalfond, der vil lukke virksomheden, flytte den til udlandet, tømme den for værdier?

Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke er flere partier på venstrefløjen, der synes, at det her forslag om at sikre, at vi har flere familieejede virksomheder, er en fremragende idé. For det vil sikre, at virksomhederne vedbliver med at være på danske hænder i stedet for at måtte lukke, fusionere, blive opkøbt af kapitalfonde og ejet af udlændinge.

Det tror jeg skal være svar på nogle af de spørgsmål og den kritik, der blev rejst af fru Lea Wermelin. Jeg stiller mig gerne til rådighed for at besvare alle de spørgsmål, Folketinget måtte have, og jeg håber og tror på, at der er flere, der i løbet af debatten måtte blive overbevist om, at det her en god idé, for det er en rigtig, rigtig god idé.

Derfor har regeringen også et ønske om ikke blot at sænke bo- og gaveafgiften fra 15 til 5 pct., men helt at afskaffe den, så vi får svenske tilstande, hvor der ikke er nogen bo- og gaveafgift, så vi får norske tilstande, hvor der ikke er nogen bo- og gaveafgift, og hvor vi værner om de familieejede virksomheder og anerkender deres værdi for vores samfund.

Det er fint, at skatteministeren stiller sig til rådighed, fordi der er interesse for skatteministerens synspunkter. Og den første er hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak for det. Det var jo i virkeligheden utrolig mange ord, skatteministeren har behov for at få brugt på sit lovforslag her ved tredjebehandlingen, og som i bund og grund dækker over, at man ikke rendyrket vil tage den politisk ideologiske diskussion, men forsøger at kapsle det ind i alle mulige andre argumenter, som regeringen og vismændene og andre egentlig selv skyder ret kraftigt ned.

Der er forskellige virksomhedsformer i Danmark. Rigtig mange er familieejede, gode virksomheder, og det er også fint, at de går i arv. Vi synes bare, at man i den sammenhæng så skal betale en fair skat, altså, når man som arving modtager en stor værdi, er der så også en beskatning af den, som der har været hidtil. Det var nok samme begrundelse, der var, for, at den nuværende finansminister, da han var skatteminister, totalt afviste, at man skulle sænke bo- og arveafgiften for virksomhedsarvinger. For det gjorde han jo dengang, præcis med samme begrundelse. Der skal være en fair beskatning, når man modtager en stor værdi.

Diskussionen handler i bund og grund om ideologi og politik. Der bliver skabt ulighed, og man vil særbehandle en bestemt form for ejerskab. Vil skatteministeren ikke bare bekræfte, at hvis man brugte den samme milliard på andre erhvervspolitiske eller beskæftigelsesmæssige ting, ville man kunne få langt flere arbejdspladser ud af det? Det er slet ikke det, det handler om for ministeren og regeringen. Det er en begunstigelse af en særlig gruppe i Danmark, som modtager en stor arv.

Ministeren.

Når jeg bruger mange ord, er det først og fremmest, fordi jeg synes, at det et vigtigt forslag, og jeg synes, at den kampagne, som Socialdemokratiet har kørt mod forslaget, er forkert. Jeg er uenig i den, og jeg synes også, at den bygger på en stor grad af misundelse og en italesættelse af, at det her skal handle om nogle få rige og velhavende familier, der har meget, og som skal have mere. Det er jo ikke rigtigt. Det er et forslag, der handler om den lille håndværksmester, der kan sørge for, at sønnen kan overtage, at landbruget kan blive givet videre til næste generation, at en mellemstor produktionsvirksomhed, bl.a. i hr. Jesper Petersens valgområde, ikke må sælges til en kapitalfond, at Danfoss, Grundfos og selvfølgelig også LEGO som store virksomheder kan vedblive med at være familieejede. Så det er derfor, at jeg bliver engageret.

Selvfølgelig kunne man bruge den milliard, vi bruger her, på andre ting. Givetvis ville det give flere jobs, hvis man sænkede topskatten, men det er der jo ikke flertal for på nuværende tidspunkt. Det vil spørgerens parti jo heller ikke være med til. Vi har valgt at bruge det her, fordi det holder hånden under de familieejede virksomheder, og det vil sørge for at holde hånden under vækst og udvikling også uden for de større byer.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes, at skatteministerens argumentation og det her med at male et billede af, at det simpelt hen er umuligt for virksomheder at gå i arv, jo lidt har virkeligheden og logikken imod sig, fordi hvis det var sådan, ville man jo ikke kunne holde den passionerede tale, som skatteministeren gjorde i indledningen, om virksomheder, der er gået i arv generation efter generation. Det er jo præcis, fordi det godt kan lade sig gøre. Man kan betale sin arveafgift. Der findes metoder til at gøre det over en del år. Man kan udvide ejerkredsen, hvis det er det, der skal til. Der findes masser af muligheder og måder at gøre det på. Vi synes, man skal betale en fair beskatning, hvis man modtager en stor arv. Sådan skal det være fremover, ligesom det er i dag, og som det var, da hr. Kristian Jensen var skatteminister og afviste det her. Det, der er behov for, er nogle helt andre tiltag. Styrkede afskrivninger, mere uddannelse, opkvalificering, forskning skulle vi bruge pengene på i stedet for at lave en begunstigelse af nogle få, som ikke længere skal betale en fair skat.

Ministeren.

Hvis det er den argumentation, som Socialdemokratiet har mod det her forslag, forstår jeg grundlæggende ikke, hvorfor man vil fjerne bo- og gaveafgiften fra erhvervsdrivende fonde. Man kan ikke sige, at folk skal betale en fair skat og så undtage nogle. Det er jo det, der er angrebet på lovforslaget her. Det er jo præcis det, Socialdemokratiet vil ved at sige, at hvis du giver videre til en erhvervsdrivende fond, skal du ikke betale noget i bo- og gaveafgift. Der har vi i regeringen den holdning, at vi ønsker for alle virksomheder at sænke bo- og gaveafgiften, og derfor arbejder vi også på et forslag for at sikre, at den lave sats skal gælde for erhvervsdrivende fonde.

Så er det hr. Peter Hummelgaard Thomsen, værsgo.

Tak for det. Skatteministeren siger, at den kampagne, som Socialdemokratiet har kørt imod det her forslag, har været forkert og fejlagtig. Det, vi vel i virkeligheden er blevet klogere på i hele det her forløb – og i virkeligheden også med skatteministerens egen tale i dag – er jo, at det her forslag ikke handler om at skabe arbejdspladser; det handler om ren og skær ideologi. Og skatteministeren står jo selv på talerstolen og siger, at han har en tro på, ikke en viden om eller forudsætning for for den sags skyld, men en tro på, som noget, man håber på fra de højere magter, at det her vil sørge for, at familieejede virksomheder overlever i fremtiden, og at det skaber arbejdspladser. Men til Folketinget har skatteministeren jo selv sagt, at der ikke er nogen virksomheder, der er lukket på grund af bo- og gaveafgiften.

Derfor vil jeg også gerne bede ministeren forholde sig til, at der forleden kom en vismandsrapport, og vismændene skriver i rapporten, at de vurderer, »at lovændringen ikke vil have nævneværdige adfærdsvirkninger. Loven har dermed hovedsageligt fordelingsmæssige virkninger, og afspejler politiske prioriteringer.« Er skatteministeren uenig med vismændene i den vurdering?

Ministeren.

Der er to fejl i det, hr. Peter Hummelgaard Thomsen siger. Det ene er, at jeg ikke har svaret Folketinget, at der ikke er virksomheder, der er lukket på grund af, at de skulle betale bo- og gaveafgift. Jeg har svaret, at jeg ikke havde kendskab til det. Jeg har ikke kendskab til de mange virksomheder, som har lavet et generationsskifte.

Det andet er, og det har jo sådan været billedet på det her, og jeg synes desværre også lidt det generelle billede på Socialdemokratiet, at man tager folketingssvar, og man tager rapporter, og så hiver man den del ud, der sådan lige understreger ens pointe, og så glemmer man at nævne det, der trækker i den modsatte retning. Jeg kan så nævne det, der trækker i den modsatte retning fra vismændendes rapport. Der står også i vismændendes rapport, at det øgede råderum hos de familieejede virksomheder vil trække i retning af øgede investeringer og have en positiv struktureffekt. Så der er altså noget, der trækker i den ene retning, og noget, der trækker i den anden retning, og der er ikke væsentlige forskelle i det, vismændene vurderer, og det, der i lovforslaget er vurderet som konsekvenser.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Omvendt kan jeg jo nævne det, der trækker det tilbage i en anden retning, nemlig at vismændene samtidig siger, at hvis man brugte pengene på andre måder, kunne man opnå større effekt eller en effekt i det hele taget, for det her har jo ingen effekt, andet end at det er en gave til de arvinger, som den her regering har prioriteret man gerne vil belønne.

Skatteministeren har jo givet et svar, som jeg står med her, til Folketinget. Det kan godt være, at ministeren siger, han ikke har kendskab til det, men man må jo antage, at skatteministeren selv eller hans ministerium har undersøgt, om man kender til nogen virksomheder, og man burde også mene, at eksemplerne var mange derude, siden man har fundet anledning til overhovedet at fremsætte det her forslag. Så kan skatteministeren ikke bare indrømme, at det her er et spørgsmål om ideologi, og at man gerne vil belønne nogle bestemte mennesker, men at det rent faktisk ikke har nogen som helst virkning, hverken for investeringer eller i forhold til at sikre, at virksomheder, som man ellers ikke troede ville bestå, består?

Ministeren.

Jamen jeg tror, vi må lade fremtiden vise, hvem af os der har ret. Jeg er ganske overbevist om, at når man sænker bo- og gaveafgiften på den her måde og forbedrer rammebetingelserne for de familieejede virksomheder, vil det vise sig, at det ikke blot holder hånden under dem, men også skaber vækst og beskæftigelse. Det sørger for, at den lille håndværksvirksomhed kan ligge, hvor den nu ligger, i stedet for at skulle lukke eller blive solgt. Det sikrer også, at en mellemstor virksomhed kan blive givet videre til næste generation. Og det sørger for, at Danfoss og Grundfos, der er nogle virksomheder, som har haft en kæmpe betydning for dansk erhvervsliv, og som ikke nødvendigvis ligger der, hvor det er mest økonomisk optimalt at ligge, vil vedblive at være, hvor de er, og sørge for, at folk i lokalområdet kan have ansættelse der. Vi kan jo så se om 5, 10 eller 15 år, hvem af os der har ret. Jeg er ganske overbevist om, at det vil være mig.

Så er det fru Lea Wermelin. Værsgo.

Så hører vi jo igen om det her med at være overbevist, om den der mavefornemmelse, som skatteministeren har for det her lovforslag, han har strikket sammen. Problemet for skatteministeren er jo, at der ikke er nogen, der bakker skatteministeren op om at være overbevist, fordi når skatteministeren før sagde, at økonomer ikke siger noget klart, så passer det jo ikke. Der er da masser af økonomer, der har udtalt sig om det her. Der er bare ikke nogen, der bakker ministeren op. Bo Sandemann Rasmussen siger, at det er et eklatant eksempel på, når skattepolitik gør noget, der ikke er hensigtsmæssigt set fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Sådan er der også andre økonomer der udtaler sig.

Det er jo fair nok at have et ideologisk synspunkt om, at skatten skal ned, men man må jo så også stå ved både de konsekvenser, det har, og jo også, hvorfor man gør det. Det her handler ikke om arbejdspladser. Det har ministeren jo selv svaret i et svar, som ministeren har sat sit navn under, og hvor der står, at det ikke har beskæftigelsesmæssig effekt. Så kan vi ikke bare få ministeren til ved tredjebehandlingen en gang for alle at bekræfte det her fra talerstolen i dag?

Ministeren.

Jeg har sagt, at vi ikke kan sige noget klart om det. Der er nogle ting, der trækker i den ene retning, og der er noget, der trækker i den modsatte retning.

Jeg har også set, hvad økonomer siger, og jeg undrer mig lidt over Socialdemokratiet, fordi når økonomerne siger det, som Socialdemokratiet gerne vil have, så er det helt legitimt at bruge dem; så skubber man dem foran sig. Når økonomerne siger noget, man ikke kan bruge, så er det ligegyldigt. Jeg tror, sandheden findes et sted midtimellem.

Hvis det var økonomerne, der skulle bestemme i det her land, så havde vi haft et væsentlig anderledes land. Så tror jeg også, at vi havde haft et væsentlig anderledes erhvervsliv. Vi havde også haft en væsentlig anderledes offentlig sektor. Når det ikke er gået sådan og det er gået bedre, end hvis vi havde givet økonomerne al magten, så er det, fordi vi er nogle politikere, der har nogle holdninger og meninger. Man går til valg på nogle ting, skaffer sig et flertal for det og gennemfører det, man er gået til valg på.

Vi er i regeringen gået til valg på, at vi gerne vil sikre gode vilkår for de familieejede virksomheder, også fordi der er andre ting end sådan en snæver økonomisk øjebliksbetragtning for, hvordan man skal indrette vores skattesystem. Jeg kan finde masser af eksempler på, at Socialdemokratiet har gjort præcis det samme i den tid, de har haft regeringsmagten. Så der er ikke noget odiøst i det.

Så er det hr. René Gade. Værsgo.

Ønsker fru Wermelin et spørgsmål mere? Vi er meget venlige herfra. Værsgo.

Jeg takker for venligheden.

I forhold til det, ministeren siger, er jeg jo helt med på, at vi ikke skal lade økonomer styre det her land. Det, der bare er forskellen i forhold til det, som jeg står og siger, er, om man politisk står ved, hvorfor det er, man vedtager den politik, man gør – altså, at man politisk tager ansvar for den politik, man fører, og siger, at vi gør det, fordi vi gerne vil x y z. I onsdags blev skatteministeren og statsministeren jo ved med at sige, at det handler om arbejdspladser. Det er jo det, vi anfægter, fordi vi igen og igen har hørt økonomernes ord og skatteministerens egne ord for, som han skriver, at en afskaffelse af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder på sigt ikke skønnes at have nævneværdig effekt på beskæftigelsen. Så det er jo ministerens egne ord. Kan vi ikke bare få ministeren til at bekræfte det i dag?

Ministeren.

Jeg vil fastholde, at hvis du har en virksomhed, der er 10 mio. kr. værd, og der skal betales 1,5 mio. kr. i arveafgift, så skal du jo skaffe de penge. Skat betyder altså noget, og hele den socialdemokratiske argumentation om, at skat ikke har nogen betydning, køber jeg simpelt hen ikke. Det har betydning for borgere. Det har betydning for virksomheder. Det har betydning for adfærd. Derfor har vi indrettet et afgiftssystem med alt for mange afgifter. Hvis man skal betale 1,5 mio. kr. ud af en egenkapital eller en værdi på 10 mio. kr. og man ikke har pengene, så må man pantsætte maskinerne, sælge ud, og så er det jo penge, der ikke kan blive i virksomheden og arbejde, og penge, der ender i statskassen, og det har naturligvis en betydning, hvor pengene befinder sig.

Så blev det hr. René Gade. Værsgo.

Inden jeg spørger skatteministeren, om ikke vi kan blive enige om, at de meldinger om effekterne, vi fik, da vi skulle til at bearbejde lovforslaget og tage stilling, var lidt mere rosenrøde i forhold til det, vi så står og ved nu, kunne jeg godt tænke mig at komme med en kommentar, for det bliver tit udlagt, som om man, hvis man er imod den her nye lempelse, så vil erhvervslivet det dårligt. Jeg synes, at Socialdemokratiet bliver skudt mange ting i skoene i dag, og det er ikke på sin plads. Personligt og i Alternativet vil vi meget, meget gerne bakke op om iværksættere og virksomheder, og vi synes bare, at man skal huske på, at den omfordeling, der også ligger til grund for de infrastrukturer, der skaber stærke virksomheder her i Danmark, er noget af det, man går ind og piller ved her. Vi har talt om det tidligere, og det er jo ikke nødvendigvis de virksomheder, der lige ligger på kanten til at overleve, der får glæde af det her, tværtimod er det meget, meget svært at se tal, der viser, at der er rigtig mange virksomheder, der i stedet for at bukke under nu vil kunne kæmpe sig videre på grund af det her lovforslag. Derimod ser det fra min stol ud til, at det i den grad er en begunstigelse af nogle, der har rigtig, rigtig meget i forvejen, og som vi på alle mulige tænkelige måder gerne vil støtte, men ikke ved at komme med sådan et lovforslag her.

Ministeren.

Jeg kan jo ikke sige, at man ikke vil dansk erhvervsliv, hvis ikke man støtter det her lovforslag, for man kan støtte på mange andre måder, men jeg synes, det er fair at sige, at man ikke vil de familieejede virksomheder. Det her er jo 1 mia. kr. årligt, der forbedrer rammebetingelserne for de familieejede virksomheder, og det er penge, der ikke skal hives ud af produktionen, der ikke skal hives ud af egenkapitalen for at ende i statskassen, det er penge, der kan blive i virksomhederne. Så jeg vil godt give hr. René Gade ret så langt, at man ikke kan lave den generaliserende vinkel, men det siger jo noget om, at Alternativet ikke ønsker at understøtte familieeje som en ejerform, og det synes jeg er synd og ærgerligt, for familieejede virksomheder har betydet enormt meget for dansk erhvervsliv, særlig lidt uden for de større byer.

Hr. René Gade.

Udover at forsøge at gøre en forskel her i Folketinget er der næsten ikke noget i verden, jeg hellere vil end at komme ud og være en del af en familieejet virksomhed og være en del af at give et eller andet videre til nogle generationer herhjemme ved at være med til at skabe noget. Jeg mener bare på ingen måde, at det er det, vi konkret og effektivt går ind og gør her. Derimod har jeg tidligere spurgt om, hvor mange det egentlig drejer sig om, der ville kunne overleve fremfor at bukke under med den her ændring, men efter jeg har fået svar og informationer fra nogle af de dygtige eksperter, der sidder og arbejder med det her, angående hvorvidt det rent faktisk vil gå ind og sikre, at en række virksomheder kan opretholdes fremfor at måtte lukke på grund af det her, er jeg i hvert fald ikke blevet overbevist. Det kan være en politisk uenighed, men jeg synes, vi mangler noget empiri for at kunne stemme det her igennem.

Ministeren.

Det er rigtigt, der har været en diskussion om, hvor mange virksomheder der er omfattet, og en forskningsrapport peger på, at det er lidt over 23.000 virksomheder, der står over for et generationsskifte. Det er refereret i lovforslaget, og det er en vurdering. Så har der været en diskussion om, om det så betyder, at alle 23.000 vælger fortsat at være familieejede. Det betyder det ikke, og det mener jeg bestemt heller ikke jeg skulle have sagt, eller at der står det i lovforslaget, men nogen har fået det indtryk, og det skal jeg beklage. Jeg håber da, at så mange af de familieejede virksomheder, som nu får bedre rammebetingelser for at vedblive med at være familieejede, vil gøre det, men selvfølgelig vil det ikke gælde alle, for nogle vil vælge at foretage sig andre ting. Sådan er det. Jeg synes ikke, man skal lade sådan en mikrodiskussion om nogle tal, som grundlæggende er en vurdering, være afgørende for, om man støtter et lovforslag eller ej; det må handle om de store linjer.

Så kan vi sige tak til skatteministeren. Ønsker flere at udtale sig om ændringsforslaget?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 52 (DF, V, LA og KF), imod stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 52 (DF, V, LA og KF), imod stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.