L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 181 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Kopi:

8. februar 2017

Udkast til kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af

universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående ud-

dannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,

lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser,

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om

ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående ud-

dannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Indførelse af inve-

steringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af til-

skudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.)

1. Indledning

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 3. januar 2017 sendt ovennævnte

udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer. Hø-

ringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 31. januar 2017 var der indkommet 30 høringssvar,

hvoraf 25 indeholder bemærkninger til lovforslaget. I notatet er medtaget de væ-

sentligste punkter fra høringssvarene. Notatet er inddelt i et afsnit med generelle

bemærkninger og et afsnit med bemærkninger til enkeltelementer i lovforslaget.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet til lovforslag. Der

er udelukkende foretaget få ændringer af sproglig karakter.

2. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Danske Universiteter, Aarhus Universitet (AU), Copenhagen Business School

(CBS), IT-Universitetet (ITU), Københavns Universitet (KU), Roskilde Universitet

(RUC), Syddansk Universitet (SDU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aal-

borg Universitet (AAU), Danske Professionshøjskoler, University College Sjælland

(UCSJ), Danske Erhvervsakademier, Københavns Erhvervsakademi (KEA),

MARTEC, Stiftelsen Georg Stages Minde, Marstal Navigationsskole, Søfartens

Ledere, SIMAC, Svendborg Søfartsskole, Akademikerne, DI, FTF

er overve-

jende skeptiske over for lovforslagets intention om indførelse af investeringsram-

mer og lovforslagets rækkevidde.

er enig i nødvendigheden af at sikre en bedre styring af de offentlige investerin-

ger, herunder sikre overensstemmelse og prioritering mellem offentlige investerin-

ger og finansieringsbehov.

anfører samtidig, at der er tale om en indskrænkning

af institutionernes selveje, og er bekymret for, om den positive udvikling kan fast-

holdes, når der sker en gradvis svækkelse af institutionernes selveje og ansvar til

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Politisk afdeling

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

17/006170-04

Side

1/10

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

fordel for en mere central og detaljeret statslig styring af institutionernes økonomi.

bifalder derfor, at institutionernes frie dispositionsret opretholdes inden for de

udmeldte institutionsspecifikke investeringsrammer.

FTF, Danske Professionshøjskoler

RUC

har som udgangspunkt forståelse for, at

det kan være hensigtsmæssigt at kunne foretage politiske prioriteringer af investe-

ringsomfanget på det statsfinansierede selvejeområde.

FTF

bemærker, at institutionernes mulighed for at foretage investeringer ikke bør

begrænses, så længe de offentlige udgifter ikke overskrider budgetlovens krav ved-

rørende det faktiske underskud.

FTF

finder det bekymrende, at uddannelsesinve-

steringer, som antydet i aftaleteksten, kan komme til at vige pladsen til fordel for

f.eks. offentlige investeringer på transportområdet.

Danske Professionshøjskoler

udtrykker bekymring over risikoen for at kunne blive

pålagt helt at standse en påbegyndt investering som følge af, at sektorens samlede

investeringer overstiger den samlede flerårige investeringsramme fastsat på finans-

loven.

Akademikerne

finder, at bygningsselvejet er et vigtigt økonomisk redskab, og at

lovforslaget risikerer at lægge hindringer i vejen for de institutioner, som gerne vil

udbygge deres bygninger og øvrig infrastruktur med henblik på at skabe tidssva-

rende rammer for deres forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Danske Universiteter

påpeger, at indførelsen af investeringsrammerne kan medfø-

re en begrænsning af bestyrelsernes kompetence.

Danske Erhvervsakademier,

KEA, KU, RUC

finder det ikke hensigtsmæssigt, at der sker indskrænkninger

af institutionernes selveje, og at bestyrelserne fratages en stor del af deres handle-

rum og ansvarsområde, herunder beslutninger om en langsigtet strategi for inve-

steringer.

Akademikerne

DTU

vurderer, at lovforslaget i særlig grad vil stå i vejen for uni-

versiteter, der har ambitioner om at være eliteuniversiteter. Dette gælder både i

forhold til mulighederne for at gennemføre nødvendige bygge- og anlægsinveste-

ringer og i forhold til konkurrencen om de bedste forskere og studerende.

SDU

påpeger, at forslaget ikke bør indebære, at universiteterne mister den nødvendige

agilitet og fleksibilitet til at agere på samfundsmæssige behov, der fordrer byg-

ningsmæssig udvikling.

Danske Universiteter

anfører, at investeringer i universitetssektoren er finansiere-

de og foretages inden for rammerne af det enkelte universitets økonomi.

Danske

Universiteter

finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis indførelsen af et omkost-

ningsfyldt bureaukratisk regime i bund og grund alene beror på regnskabsmæssige

periodiseringsproblemer.

Danske Erhvervsakademier, KEA

DTU

finder, at begrundelsen for lovforslaget

enten er forkert eller baseret på antagelser uden evidens.

Danske Erhvervsakademier

KEA

anfører, at lovforslaget af flere grunde fore-

kommer overflødigt og henviser bl.a. til, at større investeringer allerede i dag kræ-

ver Finansudvalgets godkendelse, og at institutionerne i øvrigt agerer som forudsat

i lovgivningen, herunder ved anvendelsen af tilskud.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/10

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, UCSJ

anfører, at inve-

steringsrammerne kan gøre det vanskeligere for universiteterne at løse deres ker-

neopgaver.

Ministeren

bemærker, at det nye styringsprincip, som gør det muligt fremover at

inddrage investeringerne på selvejeområdet i de samlede udgiftspolitiske priorite-

ringer, ikke i sig selv fører til begrænsninger i institutionernes mulighed for at fore-

tage investeringer.

Det følger fortsat af institutionslovgivningen, at de statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioner har fri dispositionsret inden for deres formål ved anven-

delse af tilskud, indtægter og kapital under ét.

Det er derfor alene i de tilfælde, hvor de samlede budgetterede investeringer på

ministerområdet overstiger investeringsrammen, at ministeren med lovforslaget

får hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer.

Som anført fastsættes niveauet for investeringsrammerne politisk på de årlige fi-

nanslove og kan tage udgangspunkt i det samlede indberettede investeringsbehov.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

Investeringsrammen

Danske Erhvervsakademier

KEA

bemærker, at snævre investeringsrammer vil

kunne medføre et incitament for institutionerne til at forskyde forbruget fra lang-

sigtede og fornuftige investeringer til løbende drift, hvilket hverken er i institutio-

nernes eller samfundets interesse.

bemærker, at forslaget kan medføre, at inve-

steringer i energiforbedringer, der ellers kunne resultere i en forbedret driftsøko-

nomi, udskydes.

En række institutioner herunder

UCSJ, RUC, AAU

DTU

gør i øvrigt særligt op-

mærksom på, at de konkret har en række udestående (efterslæb) byggerier og stør-

re vedligeholdelsesopgaver.

CBS

ønsker oplyst, om indførelsen af investeringsrammer får betydning for prin-

cipperne for forelæggelse af aktstykker.

anbefaler, at det beskrives, hvilke muligheder ministeriet har for omprioritering

af investeringsrammen i indeværende finansår, herunder om institutionerne f.eks.

kan søge om og få godkendt en op- eller nedjustering af indeværende års instituti-

onsspecifikke investeringsramme.

Ministeren

bemærker, at det ved udmøntningen af rammen tilstræbes, at institu-

tionerne får den nødvendige fleksibilitet til fortsat at kunne foretage såvel større

som mindre investeringer, og at eventuelle indgreb over for institutionerne i videst

mulig omfang begrænses.

Ministeren understreger, at institutionerne skal forvalte institutionens midler, så

de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Det er fortsat bestyrelsens

ansvar at varetage institutionens langsigtede udvikling, hvilket bl.a. indebærer

investeringer i bygninger og udstyr, som danner rammerne om institutionens akti-

viteter.

Side

3/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er kun i tilfældet, hvor det samlede budgetterede niveau for investeringer over-

stiger den på finansloven fastlagte investeringsramme, at der vil blive udarbejdet

og udmeldt institutionsspecifikke rammer. Det står herefter institutionen frit for at

forvalte sine midler inden for den institutionsspecifikke ramme.

Investeringsrammen indføres af hensyn til en bedre regulering af de samlede of-

fentlige investeringer – ikke med ønske om en detaljeret regulering af investerings-

beslutninger på de enkelte institutioner.

Institutioner, der ønsker at igangsætte større bygningsmæssige investeringer, som

forudsætter Finansudvalgets tilslutning, vil fortsat skulle rette henvendelse til Sty-

relsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Prioriteringshensyn

er enig i fremgangsmåden og de beskrevne overordnede prioriteringshensyn af

samfundsøkonomisk, institutionspolitisk og regional karakter, som dog ikke giver

meget vejledning i forhold til vægtningen af de forskellige hensyn.

finder, at

hensynene bør suppleres af et hensyn til opretholdelse af et adækvat uddannelses-

miljø, som lever op til reglerne for uddannelserne, herunder at opretholde kvalitet

og relevant fagligt udstyr til brug i undervisningssammenhæng.

anbefaler, at der

kun i meget tvingende tilfælde sker tilpasninger på allerede igangsatte investerin-

ger.

AAU

påpeger, at særligt retten til at standse igangværende og planlagte investerin-

ger kan medføre betydelige exitomkostninger ved standsning af projekter.

AAU

finder, at retten til at standse igangværende og planlagte investeringer bør afgræn-

ses til kun at gælde, når der en konkret sammenhæng mellem en overskridelse og

indgrebet.

CBS

anfører, at den valgte model kan føre til stort bureaukrati og ekstra arbejde på

institutionerne.

CBS, Danske Professionshøjskoler

UCSJ

foreslår, at der opsæt-

tes og udmeldes objektive kriterier for den politiske prioritering.

UCSJ

håber end-

videre, at byggeprojekter, der kan påvise en positiv business-case, kan prioriteres.

SDU

håber, at ministeriets prioritering vil tage hensyn til både den nuværende

samfundsøkonomi og investeringer i fremtiden og med inddragelse af de berørte

institutioner.

SDU

håber endvidere, at der vil blive taget hensyn til projekter, der

bliver indgået i samarbejde med andre eksterne aktører.

KEA, DTU

udtrykker bekymring for, at centraladministrationen ikke vil have

tilstrækkelig detailviden om lokale forhold til at kunne foretage en kvalificeret vur-

dering og prioritering af investeringer på hele selvejeområdet.

CBS

anfører, at ministeriet ikke bør vurdere arten af omkostningerne, men alene

beløbet.

CBS

spørger, om der er mulighed for at administrere rammen således, at

den samlede ramme samtidig udmøntes pr. institution på grundlag af de indsendte

investeringsbudgetter.

FTF

foreslår, at lovforslaget uddybes med bestemmelser om økonomisk kompensa-

tion til institutioner, som påføres udgifter, fordi ministeriet pålægger dem at tilpas-

se, udsætte eller helt aflyse planlagte investeringer.

Side

4/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

bemærker, at niveauet for investeringsrammerne fastsættes politisk

på de årlige finanslove. Fastsættelsen af investeringsrammen forventes at ske med

udgangspunkt i institutionernes samlede indberettede forventede investeringsbe-

hov. Beløbet vil derefter indgå i den tværgående politiske prioritering af de samlede

offentlige investeringer på linje med de øvrige offentlige områder og udmeldes som

en del af regeringens forslag til finanslov for næstkommende år.

Det er ikke hensigten, at institutionerne skal pålægges en individuel ramme, som

de kan disponere indenfor. Det er forventningen, at institutionerne i udgangspunk-

tet skal foretage to årlige indberetninger af deres budgetterede investeringer med

henblik på, at ministeriet følger udviklingen i det samlede budgetterede investe-

ringsniveau i de kommende fire år. Institutionerne skal desuden indberette opdate-

rede budgetter for investeringsbehovet i indeværende år samt regnskabstal med

henblik på ministeriets opgørelse af de faktiske samlede afholdte investeringer.

Lovforslaget fører ikke i sig selv til begrænsninger i institutionernes mulighed for at

foretage investeringer, så længe det samlede investeringsniveau ligger inden for

investeringsrammen.

Kun i de tilfælde, hvor institutionernes samlede investeringer overstiger den poli-

tisk fastsatte investeringsramme, og hvor der ikke er opnået tilstrækkelig reduktion

ved, at institutionerne frivilligt har valgt at tilpasse, udskyde eller standse investe-

ringer, iværksættes en proces, hvorefter der skal kunne foretages en prioritering af

institutionernes investeringer.

Prioriteringen vil ske ud fra en konkret vurdering af institutionernes indberettede

investeringer og efter drøftelse med institutionerne.

Prioriteringen vil tage udgangspunkt i en samlet tværgående vurdering på bag-

grund af de i bemærkningerne opstillede kriterier. Ministeren finder det væsentligt,

at kriteriernes udformning rummer et vist skøn i den konkrete prioriteringssituati-

on til at tage højde for særlige omstændigheder.

Ministeren er opmærksom på, at institutionerne kan have omkostninger forbundet

med at tilpasse, udskyde eller standse investeringer. Dette vil indgå i vurderingen i

en prioriteringssituation.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af drøftelser med de relevante institu-

tioner vil udmelde resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik investe-

ringsramme. Den individuelle ramme vil ikke være bundet til de investeringer, som

ministeriet har prioriteret. Institutionen kan således selv prioritere inden for den

tildelte institutionsspecifikke ramme og dermed fortsat disponere over, hvilke inve-

steringer der igangsættes inden for rammen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Hvilke investeringer

anbefaler, at der sikres en præcis afgrænsning af, hvilke typer investerin-

ger der er omfattet af investeringsrammen.

finder ikke, at det giver mening at

sondre mellem investeringer i brugt og nyt udstyr.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/10

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

SDU

bemærker, at investeringer omfattet af lovforslaget er bredere formuleret end

Regeringsaftalen, hvor der er fokus på offentlige investeringer i bygninger og an-

læg.

Da det er vigtigt, at institutionerne råder over tidssvarende udstyr, foreslår

FTF

ændring af definitionen af de investeringer, der omfattes af investeringsrammen, så

nyt inventar og IT-udstyr m.v. ikke omfattes. Også

Danske Universiteter

mener, at lovforslaget bør justeres, så mindre anskaffelser ikke betegnes som

egentlige investeringer, og at visse typer bør friholdes, herunder især immaterielle

aktiver og IT samt forskningsudstyr.

RUC

Danske Professionshøjskoler

finder, at der bør opereres med en bagatel-

grænse inden for hvilken, der fortsat frit kan foretages investeringer.

Danske Pro-

fessionshøjskoler

foreslår en grænse på eksempelvis 2 millioner kr.

MARTEC

Søfartens Ledere

anfører, at de maritime uddannelser er særligt ud-

styrs- og pladskrævende.

Martec

foreslår derfor, at de maritime uddannelsesinsti-

tutioners investeringsbehov behandles separat.

Ministeren

bemærker, at de investeringer, som er omfattet af investeringsram-

men, er alle former for nyinvesteringer, som institutionen efterfølgende aktiverer

på balancen. Investeringer i brugt udstyr eller grunde og eksisterende bygninger er

ikke omfattet af investeringsrammen, men skal indberettes til statistisk brug.

Opdelingen mellem investering i nyt og brugt/eksisterende følger Danmarks Stati-

stiks opgørelsesmetode.

Det bemærkes, at de statsfinansierede selvejende institutioner er underlagt de

statslige regnskabsregler, herunder regler for afskrivninger. Det følger af opgørel-

sesmetoden, at nyinvesteringer, som institutionen udgiftsfører i resultatopgørelsen

og dermed afskriver med det samme, ikke er omfattet af investeringsrammen.

Nyinvesteringer omfatter køb af nyt udstyr og inventar samt køb og opførelse af nye

aktiver (bygninger og anlæg), der aktiveres i institutionens balance. Det gælder

f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning samt ombygninger og renove-

ringer af eksisterende byggeri for så vidt angår den del af udgiften, der efterfølgen-

de optages som et aktiv i institutionens balance. Køb af eksisterende (ikke-

nyopførte) bygninger, brugt udstyr og brugt inventar er derimod ikke omfattet af

investeringsrammen, men oplysninger herom skal, jf. bemærkningerne i lovforsla-

get, dog inkluderes i indberetningerne.

Ministeren noterer et behov for at oplyse om opgørelsesmetoden, som danner

grundlag for institutionernes indberetninger og opgørelsen af institutionernes sam-

lede investeringsniveau. Ministeriet vil være opmærksomt herpå i forbindelse med

vejledningen af institutionerne.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Donationer m.v.

Danske Universiteter

Akademikerne

bemærker, at universiteternes forsknings-

aktiviteter i stadig stigende grad er afhængige af ekstern finansiering fra kilder

såsom EU, forskningsråd, fonde og virksomheder. Her indgår som hovedregel krav

om en betydelig medfinansiering fra universiteternes side i form af investeringer.

Side

6/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med indførelsen af investeringsrammer risikerer universiteterne at blive begrænset

i deres muligheder for at hjemtage eksterne forskningsbevillinger og donationer, da

institutionerne kan opleve en usikkerhed vedrørende deres muligheder for medfi-

nansiering.

Danske Universiteter, ITU, AAU

DTU

finder derfor, at eksterne

bevillinger, som forudsætter medfinansiering, bør undtages fra rammen.

RUC

finder det uklart, om investeringer, der finansieres af donationer og medfi-

nansiering er omfattet af lovforslaget.

CBS

finder, at investeringer, der fuldt ud finansieres af eksterne midler, ikke

skal indgå i opgørelsen.

mener ikke, at lovforslaget giver en klar og operationel

definition af donationsbegrebet.

Svendborg Søfartsskole

finder, at et overskud fra indtægtsdækket virksomhed bør

være fritaget fra rammen på lige fod med donationerne.

Ministeren

bemærker, at investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre eksterne kilder m.v., herunder fra EU, skal indgå i

indberetningerne.

Ikke-statslige donationer til investeringer – både pengedonationer og donationer i

form af aktiver – indberettes og modregnes i opgørelsen af de samlede investerin-

ger i forhold til investeringsrammen.

Metoden følger den, som Danmarks Statistik anvender til opgørelse af national-

regnskabet, så der efterfølgende kan ske en sammenkobling af institutionernes

samlede investeringsniveau og det øvrige investeringsniveau i staten.

Ministeren noterer et behov for at oplyse om opgørelsesmetoden, som danner

grundlag for institutionernes indberetninger og opgørelsen af institutionernes sam-

lede investeringsniveau. Ministeriet vil være opmærksomt herpå i forbindelse med

vejledningen af institutionerne.

Ministeren er opmærksom på, at særligt universiteter ud over donationer til inve-

steringer også modtager eksterne midler til forskning og udvikling, som forudsæt-

ter, at institutionerne investerer i bygninger og forskningsinfrastruktur. Disse inve-

steringer vil skulle indberettes på lige fod med øvrige investeringer.

I de tilfælde, hvor institutionernes samlede investeringer overstiger den politisk

fastsatte investeringsramme, og der vil skulle iværksættes en prioriteringsproces, jf.

ovenfor, vil prioriteringen bl.a. skulle foretages på baggrund af et kriterie om sam-

fundsøkonomiske hensyn. I dette kriterie indgår bl.a. graden af medfinansiering og

bindinger til anden ekstern finansiering.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

SEA-ordningen

Danske Universiteter, KU, SDU

finder det uklart, hvorledes investeringer i

bygninger via Bygningsstyrelsen (SEA-ordningen) skal indgå i det enkelte universi-

tets investeringsramme.

ønsker, at det skal fremgå entydigt, at disponering af investeringer tilfalder det

enkelte universitet, også for så vidt angår den del af investeringerne, der ligger i

regi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrelsen).

Side

7/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

bemærker, at den fastsatte ramme også omfatter de investeringer,

som foretages af Bygningsstyrelsen for universiteterne gennem SEA-ordningen.

Institutionerne indberetter de investeringer, som de selv foretager og aktiverer i

deres regnskaber.

For så vidt angår de institutioner, der er omfattet af den statslige huslejeordning

(SEA-ordningen), gælder, at Bygningsstyrelsen indberetter de investeringer, der er

finansieret via huslejeordningen, til Uddannelses-og Forskningsministeriet (Styrel-

sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte).

I tilfælde af at indberetningerne viser et samlet investeringsniveau, der er højere

end den tildelte investeringsramme, vil der på Uddannelses- og Forskningsministe-

riets initiativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den ud-

meldte ramme og de indmeldte investeringsbudgetter. Tilpasningen til investe-

ringsrammen vil først og fremmest ske gennem dialog mellem ministeriet og insti-

tutionerne, hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investeringsbud-

getter med henblik på frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse investeringsprojek-

ter. Dialogen med universiteter omfattet af SEA-ordningen vil omfatte både uni-

versitetets egne investeringer og investeringer under SEA-ordningen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Tidsperspektiv

Akademikerne

frygter, at det med lovforslaget vil blive sværere for institutionerne

at håndtere nybyggeri og andre infrastrukturinvesteringer i praksis, da der ofte vil

være stor tidsforskydning mellem beslutningsprocessen, byggeplanlægningsproces-

sen og processen omkring den politiske prioritering af investeringsomfanget for

institutionerne.

finder, at den proces, der skal gennemføres de år, hvor de indmeldte investerin-

ger overstiger den fastsatte investeringsramme, kan medføre en øget usikkerhed

om investeringernes tidsplan og omfang, hvilket kan medføre interim-løsninger,

forlængelse af kontrakter m.v.

anbefaler derfor, at der kun i meget tvingende

tilfælde sker tilpasninger på allerede igangsatte investeringer.

RUC

AAU

gør opmærksom på, at mange større investeringer har en lang plan-

lægningshorisont, der ofte vil række ud over budgetoverslagsårene. Det vil begræn-

se universitetets handlemuligheder, hvis de ikke kan planlægge større investeringer

ud over budgetoverslagsårene, hvorfor den korte tidshorisont kan skabe unødig

usikkerhed om et byggeprojekt, som måske er berammet til 8 år.

vurderer, at tidshorisonten for den skitserede proces vedrørende fastsættelsen

af investeringsrammen via dialog, prioritering af investeringer samt pålæg om

eventuelle investeringer er for kortsigtet, idet justeringer kan få konsekvenser for

investeringer i næste budgetår.

Danske Universiteter, KU, RUC

DTU

finder, at eksisterende og påbegyndte in-

vesteringer ikke bør bremses eller stoppes.

FTF

finder, at der som minimum bør fastsættes overgangsregler, så institutioner,

som med udgangspunkt i gældende regler har planlagt byggeri og andre større in-

vesteringer inden for en kortere årrække (2018-2020), får mulighed for at realisere

disse planer.

Side

8/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

bemærker indledningsvis, at det fremgår af "Aftale mellem regerin-

gen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti: Finanslo-

ven for 2017 (18. november 2016)", at der skal indføres investeringsrammer på det

statslige selvejeområde for 2018. Der er således truffet politisk beslutning om

ikrafttrædelsestidspunktet for ordningen.

Udmelding af investeringsrammen sker med offentliggørelse af de årlige finanslo-

ve. Det følger ligeledes af lovforslaget, at fastsættelsen af investeringsrammen for-

ventes at ske under hensyntagen til institutionernes forventede samlede investe-

ringsbehov.

For at tage hensyn til, at investeringer ofte vedrører anlægsprojekter, som har en

relativ lang tidshorisont, fastlægges investeringsrammen årligt på finansloven for

budgetåret og de tre budgetoverslagsår (BO-år).

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Indberetning

finder det afgørende, at der ikke med forslaget indføres unødige bureau-

kratiske procedure og indberetninger.

Danske Professionshøjskoler

Danske

Erhvervsakademier

pointerer, at lovforslaget pålægger de enkelte institutioner nye

administrative opgaver, der ikke harmonerer med de aktuelle afbureaukratise-

ringsprocesser.

Danske Universiteter, AU, SDU, AAU, CBS, Marstal Navigationsskole, RKU

opfordrer til, at administrationen i ordningen begrænses, således at der alene sker

indberetning én gang årligt.

RKU

henstiller, at ministeriet alene stiller krav om en overordnet rapportering

vedrørende investeringer.

RKU

vurderer, at det bør være tilstrækkeligt, hvis de

mindre institutioner foretager denne rapportering en gang årligt.

FTF

foreslår, at uddannelsesinstitutionerne får økonomisk kompensation for de

udgifter til administration m.v., der følger af nye indberetningskrav.

Danske Erhvervsakademier

KEA

bemærker, at de nye opgaver kun kan løses

ved at skære i institutionernes kerneopgaver og harmonerer dårligt med de gen-

nemførte og varslede besparelser i uddannelsessektoren.

Ministeren

fastholder behovet for to årlige indberetninger for at muliggøre både

en så høj grad af præcision og samtidig fleksibilitet for institutionernes investe-

ringsniveau som muligt, da området netop er præget af, at der kan opstå pludselige

behov.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og vide-

reuddannelser m.v.

Marstal Navigationsskole

finder det positivt, at udbud af efter- og videreuddannel-

ser med virkning fra 1. januar 2018 kan udbydes efter lov om åben uddannelse.

Side

9/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Marstal Navigationsskole

er bekymret for prisfastsættelsen på udbud af kurser

udbudt efter reglerne om åben uddannelse, idet en væsentlig højere deltagerbeta-

ling vil medføre, at institutionen mister kunder i det eksisterende konkurrence-

marked.

Martec

foreslår, at de institutioner, som udbyder uddannelser på ikke videregående

niveau, fortsat skal have mulighed herfor.

Svendborg Søfartsskole

finder den øgede deltagerbetaling problematisk, idet der er

risiko for, at det påvirker den enkelte studerendes mulighed for at deltage.

Ministeren

bemærker, at de maritime uddannelsesinstitutioner ved lov nr. 1378

af 16. december 2014 fik mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelser efter

samme regelsæt som de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område.

Med loven blev der blandt andet etableret en overgangsordning for udbud af efter-

og videreuddannelse, som indebar, at der skulle foretages en nærmere udredning af

hvilke eksisterende kurser og uddannelser, der umiddelbart kunne overgå til lov

om åben uddannelse.

Udredningen er nu foretaget, og idet det således er afklaret, hvilke efter- og videre-

uddannelser på videregående niveau, der kan overgå til lov om åben uddannelse, er

det foreslået, at overgangsordningen ophæves.

Da ordningen efter lov om åben uddannelse alene omfatter efter- og videreuddan-

nelse på videregående niveau, fremgår det af lovforslaget, at de maritime efter- og

videreuddannelser, som ikke indgår i en uddannelse på videregående niveau, fort-

sat kan udbydes efter reglerne i lov om maritime uddannelser, men at der gives

mulighed for, at også disse uddannelser kan finansieres delvist med taxametertil-

skud og delvist med deltagerbetaling.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets ramme

finder, at en vedtagelse af lovforslaget vil nødvendiggøre en ændring af be-

kendtgørelserne om tilskud og revision, så det sikres, at institutionernes udnyttel-

se/overholdelse af investeringsrammen i indeværende år bliver revideret af institu-

tionsrevisor.

Ministeren

kan ikke tilslutte sig behovet, da opfyldelse af investeringsrammerne i

et indeværende år følges af ministeriets tilsyn.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

gør opmærksom på behovet for en ajourføring af budgetvejledningen vedføren-

de indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet, samt at eventuelle OPP

investeringer ikke er omfattet af lovforslaget.

anfører endvidere, at de fornødne

bevillingsbestemmelser for forvaltningen af investeringsrammen bør præciseres på

FL 2018.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Side

10/10

Uddannelses- og

Forskningsministeriet