L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 181 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 181

Folketinget 2017-18

Fremsat den 29. marts 2017 af udannnelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for

videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående

uddannelser og forskellige andre love

(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og

videreuddannelser m.v.)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18.

marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ét«: », jf. dog stk.

2«.

§ 21

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ministeren kan pålægge et universitet at tilpasse,

udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede bud-

getterede investeringer for de statsfinansierede selvejende

institutioner på ministeriets område overstiger den flerårige

investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Efter § 28 indsættes før overskriften før § 29:

»§ 28 a.

Universitetet skal efter anmodning fra ministeren

indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 21,

stk. 2.«

§2

I lov om professionshøjskoler for videregående

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1377 af 16. december

2014, foretages følgende ændringer:

§ 23, 1. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog stk. 2«.

§ 23

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålæg-

ge en professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse

investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer

for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område overstiger den

flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a.

Professionshøjskolen skal efter anmodning fra

uddannelses- og forskningsministeren indberette investe-

ringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 23, stk. 2.«

§3

I lov om erhvervsakademier for videregående

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august

2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1377 af 16. december

2014, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »ét«: », jf. dog stk.

3«.

§ 23

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålæg-

ge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse in-

vesteringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer

for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område overstiger den

flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a.

Erhvervsakademiet skal efter anmodning fra ud-

dannelses- og forskningsministeren indberette investerings-

budgetter og regnskabstal, jf. § 23, stk. 3.«

CE000492

Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/012893

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

§4

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december 2013 og § 4 i lov nr.

1377 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 21, 1. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog stk. 2«.

§ 21

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålæg-

ge højskolen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer,

såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfi-

nansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område overstiger den flerårige inve-

steringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a.

Højskolen skal efter anmodning fra uddannelses-

og forskningsministeren indberette investeringsbudgetter og

regnskabstal, jf. § 21, stk. 2.«

§5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11.

maj 2016 og § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog stk. 2«.

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålæg-

ge en uddannelsesinstitution at tilpasse, udskyde eller stand-

se investeringer, såfremt de samlede budgetterede investe-

ringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger

den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finanslo-

ven.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 7, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

Efter § 7 a indsættes i

kapitel 2:

»§ 7 b.

Uddannelsesinstitutionen skal efter anmodning fra

uddannelses- og forskningsministeren indberette investe-

ringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 7, stk. 2.«

§ 23, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling for deltagelse i maritime efter- og

videreuddannelser, som ikke indgår i en uddannelse på vide-

regående niveau, herunder for aflæggelse af prøve.«

§6

lov

videregående

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26.

januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 16 c

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Institutionen skal efter anmodning fra uddannel-

ses- og forskningsministeren indberette investeringsbudget-

ter og regnskabstal, jf. § 16 f, stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 16 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I vedtægten kan der fastsættes regler om, at rektor

kan nedsætte studienævn, herunder for at sikre studerende

og medarbejdere medbestemmelse på og medinddragelse i

uddannelse og undervisning. Reglerne skal omfatte sam-

mensætning og opgaver, der varetages af studienævnet.«

§ 16 f

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålæg-

ge institutionen at tilpasse, udskyde eller standse investerin-

ger, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de

statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige

investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§7

I lov om ændring af lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om

erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lov nr. 1378 af

16. december 2014, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3

ophæves.

§8

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets indhold

3.1.

Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de omfattede institutioners investeringer

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indberetning af investeringsbudgetter og regnskabstal

3.2.1.

3.2.2.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.

Opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser

3.3.1.

3.3.2.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

10.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at ud-

dannelses- og forskningsministeren kan pålægge de statsfi-

nansierede selvejende uddannelsesinstitutioner at tilpasse,

udskyde eller standse planlagte investeringer, såfremt de

samlede budgetterede investeringer på ministerområdets

statsfinansierede selvejende institutioner overstiger den fler-

årige investeringsramme, der fastsættes på de årlige finans-

love. Der foreslås endvidere etableret hjemmel til, at institu-

tionerne efter anmodning fra uddannelses- og forskningsmi-

nisteren skal indberette investeringsbudgetter og regnskabs-

tal.

Lovforslaget om flerårige investeringsrammer gælder ny-

investeringer, der omfatter køb eller opførelse af nye akti-

ver, der aktiveres i institutionens balance.

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale

mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkepar-

ti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 18.

november 2016 om finansloven for 2017, hvor et element er

indførelse af investeringsrammer på det statslige selvejeom-

råde fra 2018.

Det følger af de enkelte institutionslove på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område, at de statsfinansierede

selvejende uddannelsesinstitutioner har fri dispositionsret,

altså disponerer frit inden for deres formål ved anvendelse

af tilskud, indtægter og kapital under ét.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lovforslaget om indførelse af investeringsrammer omfat-

ter universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier,

medie- og journalisthøjskolen, maritime uddannelsesinstitu-

tioner, Den frie Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kol-

ding.

Lovforslaget indeholder desuden enkelte ændringer på det

maritime og det kunstneriske uddannelsesområde i form af

opfølgning på lov nr. 1378 af 16. december 2014 om æn-

dring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-

dannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne, hvor de videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner og de maritime uddannelsesinstitutioner fik mu-

lighed for at udbyde efter- og videreuddannelser efter

samme regelsæt som de øvrige videregående uddannelsesin-

stitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets områ-

de, samt et forslag vedrørende mulighed for etablering af

studienævn på Designskolen Kolding.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den

18. november 2016 aftale om finansloven for 2017.

Af aftalen fremgår det, at "der er en aktuel udfordring med

at nedbringe de allerede planlagte offentlige investeringer i

bygninger og anlæg til de finansierede niveauer. Fremadret-

tet er der behov for en bedre styring af de offentlige investe-

ringer, så der ikke planlægges og igangsættes flere infra-

strukturprojekter, bygninger og anlæg, end der er råd til. Der

er i den forbindelse behov for bedre styringsmæssige ram-

mer for investeringer på det statslige selvejeområde. Det

skal sikre, at man undgår en situation, hvor investeringer i

den statslige selvejesektor, som ligger udover det forudsatte,

medfører, at andre offentlige investeringer, herunder fx på

transportområdet, skal reduceres. Regeringen, Dansk Folke-

parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er

enige om, at der indføres investeringsrammer på det statsli-

ge selvejeområde fra 2018."

Det statslige selvejeområde er en del af den offentlige sek-

tor. Investeringerne på området tæller derfor med i den sam-

lede ramme til offentlige investeringer og påvirker de of-

fentlige finanser (faktisk og strukturel saldo) på samme må-

de som offentlige investeringer på andre områder (transpor-

tområdet, forsvaret, kommunerne, regionerne m.v.).

Modsat andre større offentlige områder er selvejeområdet

imidlertid ikke omfattet af en reel udgiftspolitisk styring el-

ler prioritering, selvom dispositionerne på området tæller

med i forhold til budgetlovens måltal for den faktiske og

strukturelle saldo.

De statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner

disponerer frit inden for deres formål over de statslige til-

skud og øvrige indtægter. Det faktiske samlede investerings-

niveau i sektoren følger af summen af de investeringsbeslut-

ninger, som træffes decentralt på de enkelte institutioner.

Større investeringer i bygninger og anlæg skal forelægges

Finansudvalget, men denne procedure muliggør ikke i prak-

sis et centralt overblik over de samlede investeringer og gi-

ver ikke mulighed for en tværgående prioritering af investe-

ringerne.

Der er derfor aktuelt kun begrænsede muligheder for at

opgøre, følge eller påvirke investeringsniveauet i sektoren,

og de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioners

investeringer kan derfor ikke indgå i en tværgående politisk

prioritering af de samlede offentlige investeringer på linje

med de øvrige offentlige områder.

Det forhold, at det samlede investeringsniveau i selveje-

sektoren ikke kan styres centralt, indebærer i sig selv en risi-

ko for, at det samlede offentlige investeringsniveau kommer

til at overstige det finansierede niveau. Den begrænsede mu-

lighed for politisk prioritering medfører endvidere, at beslut-

ninger i selvejesektoren om et øget investeringsniveau kan

medføre behov for at nedbringe investeringsniveauet i den

resterende del af den offentlige sektor tilsvarende, hvis ram-

men til de samlede offentlige investeringer skal overholdes.

Der har hidtil ikke eksisteret et centralt overblik over de

samlede budgetterede investeringer, da institutionerne ikke

har været pålagt at indberette budgetter. Danmarks Statistik

har desuden opgjort de regnskabsførte investeringer på bag-

grund af institutionernes årsrapporter, der ikke giver mulig-

hed for at opgøre investeringer i præcis overensstemmelse

med nationalregnskabets principper.

Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet har derfor i samarbejde med

Danmarks Statistik udviklet en ny metode til opgørelse af

investeringer på selvejeområdet, der bygger på indberetnin-

ger fra institutionerne. Den nye opgørelsesmetode vil bidra-

ge til at skabe et større overblik over institutionernes realise-

rede og planlagte investeringer, hvilket åbner op for, at der

kan etableres et nyt styringsprincip, hvor investeringerne på

selvejeområdet i højere grad inddrages i de samlede udgifts-

politiske prioriteringer, og dermed understøtte, at det samle-

de investeringsniveau i den offentlige sektor overholdes.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der indføres

flerårige investeringsrammer for de statsfinansierede selv-

ejende uddannelsesinstitutioners investeringer fra 2018 og

frem. Det nye styringsprincip indebærer, at der på finanslo-

ven fremadrettet vil blive fastsat et samlet investeringsni-

veau for de statsfinansierede selvejende institutioner under

Uddannelses- og Forskningsministeriet: universiteterne, pro-

fessionshøjskolerne, erhvervsakademierne, medie- og jour-

nalisthøjskolen, de maritime uddannelsesinstitutioner, Den

frie Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kolding.

Uddannelses- og forskningsministeren får med lovforsla-

get ansvaret for, at investeringsrammen overholdes, og der-

med også pligten til at tilpasse, udskyde eller standse plan-

lagte investeringer i tilfælde af overskridelse af den samlede

flerårige investeringsramme. Ministeren kan således priori-

tere og fastsætte investeringsrammer på institutionsniveau.

Undervisningsministeren fremsætter parallelt hermed lov-

forslag om indførelse af investeringsrammer for uddannel-

sesinstitutioner på Undervisningsministeriets område.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udover de ændringer, der følger af aftalen om indførelse

af investeringsrammer, indeholder lovforslaget enkelte æn-

dringer på det maritime og kunstneriske efter- og videreud-

dannelsesområde.

Med lov nr. 1378 af 16. december 2014 om ændring af lov

om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne fik de

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og de

maritime uddannelsesinstitutioner mulighed for at udbyde

efter- og videreuddannelser efter samme regelsæt som de

øvrige videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets område.

For de eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse

udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner blev der ved

loven etableret en overgangsordning, som indebar, at der

skulle foretages en udredning af, hvilke kurser og uddannel-

ser der umiddelbart kan overgå til lov om åben uddannelse,

og hvilke der må udbydes som indtægtsdækket virksomhed,

herunder hvilke regelændringer og finansieringsomlægnin-

ger, der er behov for i den forbindelse.

Udredningen er nu foretaget, og det foreslås på baggrund

af udredningen med dette lovforslag, at overgangsordningen

bringes til ophør. Da ordningen efter lov om åben uddannel-

se alene omfatter efter- og videreuddannelse på videregåen-

de niveau, foreslås det, at visse maritime efter- og videreud-

dannelser, som ikke indgår i en uddannelse på videregående

niveau, fortsat kan udbydes efter reglerne i lov om maritime

uddannelser, men at der gives mulighed for, at også disse

uddannelser kan finansieres delvist med taxametertilskud og

delvist med deltagerbetaling.

Endelig foreslås der indsat en bemyndigelse til, at der kan

etableres studienævn på Designskolen Kolding svarende til

studienævnene ved de øvrige kunstneriske uddannelsesinsti-

tutioner.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de omfat-

tede institutioners investeringer

3.1.1. Gældende ret

Det følger af universtitetslovens § 21, stk. 1, at universite-

tet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af til-

skud, indtægter og kapital under ét. Det er en betingelse, at

universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponerings-

regler og varetager de opgaver, der er givet tilskud til efter

§§ 19 og 20. Det følger af de gældende regler for de øvrige

statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner på ud-

dannelses- og forskningsministerens område, at institutio-

nerne disponerer frit – inden for deres formål – ved anven-

delse af tilskud og øvrige indtægter under ét. Det er dog en

betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil

tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gæl-

dende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud

for. Der henvises til § 23 i lov om professionshøjskoler for

videregående uddannelser, § 23, stk. 2, i lov om erhvervs-

akademier for videregående uddannelse, § 21 i lov om me-

die- og journalisthøjskolen og § 7, stk. 1, i lov om maritime

uddannelser. Institutionerne kan opspare tilskud til anven-

delse i efterfølgende finansår og kan belåne institutionens

aktiver, f.eks. med henblik på investeringer i ejendom. Ved

iværksættelse af større bygge- og anlægsprojekter skal insti-

tutionerne dog have Finansudvalgets tilslutning. De statsfi-

nansierede selvejende institutioner er dermed ikke underlagt

samme styring som de loftsbelagte udgifter i stat, kommuner

og regioner.

Institutionernes ret til frit at disponere over deres midler

skal ses i lyset af, at de videregående uddannelsesinstitutio-

ner er oprettet ved lov som selvejende institutioner med be-

styrelsen som øverste ledelse. Bestyrelsen varetager den

overordnede og strategiske ledelse af institutionen og skal

herunder sikre en effektiv drift af denne. Bestyrelsen er efter

universitetslovens § 11, stk. 1, over for ministeren ansvarlig

for universitetets virke, herunder forvaltningen af universite-

tets samlede ressourcer. Bestyrelsen på de øvrige institutio-

ner er over for uddannelses- og forskningsministeren an-

svarlig for forvaltningen af de statslige tilskud m.v. Der hen-

vises til § 15, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for vide-

regående uddannelser, § 17, stk. 1, i lov om erhvervsakade-

mier for videregående uddannelse, § 14, stk. 1, i lov om me-

die- og journalisthøjskolen, § 10 a, stk. 1, i lov om maritime

uddannelser og § 16 f, stk. 1, i lov om videregående kunst-

neriske uddannelsesinstitutioner.

Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver

til størst mulig gavn for institutionens formål, og bestyrelsen

er herunder forpligtet til at påse, at institutionens bygninger

vedligeholdes på et forsvarligt niveau og at sikre en forsvar-

lig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktivite-

ter.

På universitetsområdet gælder det, at nogle universiteter

er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadmini-

stration (SEA-ordningen). Der henvises til universitetslo-

vens § 30, stk. 1. Inden for SEA-ordningen foretager Byg-

ningsstyrelsen under Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet investeringer på universiteternes vegne.

Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbageholde

tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-

skud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en institution ikke

følger lovens bestemmelser om tilskudsbetingelser m.v. Der

henvises til universitetslovens § 24, stk. 1, § 34, stk. 1, i lov

om professionshøjskoler for videregående uddannelser, §

33, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående ud-

dannelse, § 31, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjsko-

len, § 7, stk. 3, i lov om maritime uddannelser og § 16 c, stk.

3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner.

Universitetslovens sanktionsbestemmelser indebærer end-

videre, at hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra mini-

steren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren

pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny besty-

relse nedsættes. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner brin-

ger universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålæg-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse

hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse

er nedsat. Der henvises til universtitetslovens § 11, stk. 2 og

3. Sanktionsbestemmelserne i de øvrige institutionslove in-

debærer ligeledes, at såfremt bestyrelsen ikke efterkommer

påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om berigti-

gelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode vareta-

ges af personer, der udpeges af uddannelses- og forsknings-

ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en

ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens ved-

tægt. Der henvises til § 15, stk. 2, i lov om professionshøj-

skoler for videregående uddannelser, § 17, stk. 2, i lov om

erhvervsakademier for videregående uddannelse, § 14, stk.

2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 9 g, stk. 2, i lov

om maritime uddannelser og § 16 f, stk. 2, i lov om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget omfatter, jf. ovenfor, universiteterne, profes-

sionshøjskolerne, erhvervsakademierne, medie- og journa-

listhøjskolen, de maritime uddannelsesinstitutioner, Den frie

Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kolding. Investerin-

ger foretaget af disse institutioner er ikke underlagt central

styring. Da investeringerne tæller med i de samlede investe-

ringer på tværs af den offentlige sektor og dermed den struk-

turelle saldo, påvirker de selvejende institutioners investe-

ringer råderummet i den offentlige økonomi.

For at sikre en bedre og fremadrettet central styring og en

tværgående prioritering af de offentlige investeringer, fore-

slås det med lovforslaget, at de af lovforslaget omfattede in-

stitutioners investeringer fra 2018 og frem bliver underlagt

centralt fastsatte flerårige investeringsrammer. Indførelsen

af investeringsrammer indebærer, at der på finansloven

fremadrettet fastsættes et samlet, flerårigt investeringsniveau

for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område.

Med lovforslaget etableres der hjemmel til, at uddannel-

ses- og forskningsministeren kan pålægge en uddannelsesin-

stitution at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investe-

ringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de

statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige

investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Over for

kravet om, at ministeren skal sikre, at institutionernes samle-

de investeringer holder sig inden for investeringsrammen,

står også hensynet til de selvejende institutioners økonomi-

ske dispositionsfrihed. Det vil derfor ved udmøntningen af

rammen blive tilstræbt, at institutionerne får den nødvendige

fleksibilitet til at kunne foretage såvel større som mindre in-

vesteringer, og at eventuelle indgreb over for institutionerne

i videst mulig omfang begrænses.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Med investeringer forstås institutionens samlede investe-

ringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år

eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret på balancen i in-

stitutionens årsregnskab. Som en del af universiteternes in-

vesteringer indgår også de investeringer, som foretages af

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrel-

sen) for universiteterne gennem SEA-ordningen.

Omfattet af investeringsrammen er alene nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog inkluderes i indberetningerne. Nyinvesteringer, som in-

stitutionen udgiftsfører i resultatopgørelsen og dermed af-

skriver med det samme, er ikke omfattet af investeringsram-

men.

Der skal desuden udarbejdes en opgørelse, der indberettes,

hvis institutionen modtager ikke-statslige donationer og lig-

nende, herunder både pengedonationer og donationer i form

af aktiver. Det er ikke hensigten, at private donationer til in-

stitutionerne skal indgå i investeringsrammen. De samlede

private donationer vil derfor blive fratrukket i forbindelse

med opgørelsen af institutionernes investeringer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil efter en vedta-

gelse af lovforslaget udarbejde vejledningsmateriale med in-

formation til institutionerne om, hvordan opgørelsen af inve-

steringer konkret foretages.

Formålet med forslaget er således at tilvejebringe en mu-

lighed for at følge og tilpasse investeringsniveauet i sektoren

og pålægge den enkelte institution et konkret investerings-

loft.

For at tage hensyn til at investeringer ofte vedrører an-

lægsprojekter, som har en relativ lang tidshorisont, fastlæg-

ges investeringsrammen årligt på finansloven for budgetåret

og de tre budgetoverslagsår (BO-år). Rammefastsættelsen

kan tage udgangspunkt i uddannelsesinstitutionernes indbe-

retninger af planlagte budgetterede investeringer, idet der

dog ved de årlige rammefastsættelser skal tages særskilt

hensyn til, at investeringer dels oftest har et flerårligt sigte

og en længerevarende beslutningsproces, og dels kan opstå

som følge af pludseligt opståede behov.

En hensigtsmæssig forvaltning af investeringsrammerne

forudsætter, at ministeriet er velinformeret om institutioner-

nes budgetterede investeringsprojekter. Med forslaget for-

pligtes uddannelsesinstitutionerne derfor til at udarbejde

flerårige investeringsbudgetter, som indberettes til Uddan-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

nelses- og Forskningsministeriet sammen med regnskabstal

for det forudgående år, jf. nedenfor under pkt. 3.2.

I tilfælde af at de samlede indberetninger fra institutioner

under Uddannelses- og Forskningsministeriet viser et samlet

investeringsniveau, der er højere end den tildelte investe-

ringsramme, skal ministeriet tage initiativ til at bringe inve-

steringsniveauet i overensstemmelse med den ramme, som

fastsættes på finansloven.

Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten

af et kalenderår vedrørende investeringer i det efterfølgende

finansår, og at tilpasningen til investeringsrammen vil tage

udgangspunkt i en dialog mellem ministeriet og institutio-

nerne. Dialogen med universiteter omfattet af SEA-ordnin-

gen vil omfatte både universitetets egne investeringer og in-

vesteringer under SEA-ordningen. Der vil ske en koordina-

tion med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Byg-

ningsstyrelsen).

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig frivillig reduk-

tion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at til-

passe, udskyde eller standse investeringer budgetteret i det

efterfølgende år, vil ministeriet foretage en prioritering af de

indmeldte investeringer efter en forhandling med institutio-

nerne.

Prioriteringen vil kunne foretages på baggrund af kriterier

som samfundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte om-

kostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle fore-

tagne investeringer), en vurdering af alternativomkostninger

(f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet el-

ler anlæg ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtig-

hed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift el-

ler energiudgifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn kunne indgå som kriterium i

prioriteringen.

Ministeriet vil indkalde oplysninger fra institutionerne til

brug for denne prioritering. Institutioner, der ikke har inve-

steringer i de relevante år, eller alene har marginale investe-

ringer, vil ikke indgå i denne prioriteringsproces.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil udmelde resulta-

tet til institutionerne som en institutionsspecifik investe-

ringsramme. Har en institution eksempelvis ønsket at inve-

stere for 100 mio. kr., kan ministeriet efter forhandling, jf.

ovenfor, vurdere, at der kan udskydes investeringer for 20

mio. kr., og som følge deraf tildele institutionen en individu-

el ramme på 80 mio. kr.

Den individuelle ramme vil dog ikke være bundet til de

investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således

hensigten, at en institution selv kan prioritere inden for den

tildelte institutionsspecifikke ramme og således fortsat dis-

ponere over, hvilke investeringer der igangsættes inden for

rammen. Forventningen er dog, at der som oftest kan opnås

enighed om, hvilke investeringer som institutionerne arbej-

der videre med.

I tilfælde af, at en institution ikke efterlever et givent på-

bud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse in-

stitutionens investeringer med henblik på at overholde ram-

men, kan reglerne i de respektive institutionslove om regule-

ring via tilskud eller indgriben over for institutionens ledelse

finde anvendelse. Der henvises til ovenstående pkt. 3.1.1.

3.2. Indberetning af regnskabstal og investeringsbudgetter

3.2.1. Gældende ret

Institutionernes regnskabsår er finansåret. Institutionernes

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til

enhver tid gældende statslige regnskabsregler og regler fast-

sat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved regn-

skabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regn-

skabspraksis, opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen

m.v. For de selvejende institutioner har rigsrevisor indgået

aftale med uddannelses- og forskningsministeren om, at re-

visionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsrevisor)

– en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m.

Institutionens bestyrelse godkender efter de gældende reg-

ler årligt institutionens budget. Institutionerne er omfattet af

de budget- og bevillingsregler, der er fastsat af Finansmini-

steriet i Budgetvejledningen, og som vedrører statsfinansie-

rede selvejende institutioner.

Der er i de respektive institutionslove for de institutioner,

der er omfattet af lovforslaget, en række hjemler til at ind-

hente oplysninger fra institutionerne om regnskabs- og bud-

getforhold. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter

de gældende regler indhente oplysninger fra universiteterne

til budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte

krav til studieadministrative systemer. Der henvises til uni-

versitetslovens § 19, stk. 8. Fra erhvervsakademier, professi-

onshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og de maritime

uddannelsesinstitutioner kan ministeren indhente alle nød-

vendige oplysninger om uddannelserne, de studerende, med-

arbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

og andre aftaler og om institutionernes drift i øvrigt til brug

for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,

gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Uddan-

nelses- og forskningsministeren kan bestemme, at sådanne

oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fast-

sætte, i hvilket format leveringen skal ske. Der henvises til §

45, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående

uddannelser, § 44, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for vi-

deregående uddannelse, § 39, stk. 1, i lov om medie- og

journalisthøjskolen, og § 7, stk. 5, og § 23 a, stk. 1, i lov om

maritime uddannelser. Uddannelses- og forskningsministe-

ren kan endvidere fastsætte nærmere regler om vilkår for

statstilskud, herunder antallet af studerende, samt regler om

budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. ved Designsko-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

len Kolding, jf. § 16 c, stk. 1, i lov om videregående kunst-

neriske uddannelsesinstitutioner.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne følge udviklingen på området vil der være

brug for oplysninger fra institutionerne, der i dag ikke ind-

berettes til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der vil med udarbejdelse og indberetning af regnskabstal

og investeringsbudgetter med henblik på forvaltningen af in-

vesteringsrammerne være tale om nye oplysninger og der-

ved en ny opgave, som ligger ud over de indberetninger,

som institutionerne tidligere har været forpligtet til at vareta-

ge. Det er på den baggrund vurderingen, at der bør etableres

en hjemmel i institutionslovene til at pålægge institutionerne

at udarbejde og indberette flerårige investeringsbudgetter.

Med henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag for

at kunne forvalte investeringsrammerne foreslås det derfor,

at der etableres hjemmel til, at uddannelses- og forsknings-

ministeren kan pålægge institutionerne at indberette investe-

ringsbudgetter for kommende år og regnskabstal. Det for-

ventes, at institutionerne to gange årligt vil blive pålagt at

indberette dette. Det er nødvendigt med indberetninger af

hensyn til ministeriets løbende tilsyn med udviklingen i in-

stitutionernes investeringsbehov med henblik på iværksæt-

telse af rettidig dialog om investeringsrammens størrelse og

udmøntning.

For så vidt angår investeringer inden for SEA-ordningen

vil der ske en koordination med Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet (Bygningsstyrelsen).

3.3. Opfølgning på omlægning af tilskudssystem for mariti-

me efter- og videreuddannelser

3.3.1. Gældende ret

Med lov om ændring af lov om åben uddannelse (er-

hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsret-

tet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreud-

dannelsessystemet) for voksne, jf. lov nr. 1378 af 16. de-

cember 2014, blev de videregående maritime uddannelser

og de videregående kunstneriske uddannelser omfattet af lov

om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

og af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregåen-

de uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og

fik dermed samme regelgrundlag for at udbyde efter- og vi-

dereuddannelse som erhvervsakademier, professionshøjsko-

ler og universiteter. Loven blev vedtaget som en del af initi-

ativ 73 i Aftale om Vækstpakke fra juni 2014 om en styrkel-

se af faglærtes muligheder for videregående uddannelse in-

den for blandt andet det kunstneriske og det maritime områ-

de.

For så vidt angår de eksisterende udbud af efter- og vide-

reuddannelser blev der med loven etableret en overgangs-

ordning. Det følger således af lovens § 3, stk. 3, at loven ik-

ke gælder for eksisterende udbud af efter- og videreuddan-

nelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det føl-

ger endvidere af lovens § 3, stk. 4, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren fastsætter nærmere regler om ophør af eksis-

terende udbud af videregående efter- og videreuddannelse

udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Endelig følger det af bemærkningerne til lov nr. 1378 af

16. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 65,

som fremsat, side 6 og 10, at baggrunden for overgangsord-

ningen i lovens § 3, stk. 3 og 4, er, at der er behov for en

nærmere udredning af de eksisterende efter- og videreud-

dannelser. Udredningen skal afklare, hvilke kurser og ud-

dannelser der umiddelbart kan overgå til lov om åben ud-

dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og hvilke

der skal udbydes som indtægtsdækket virksomhed, herunder

hvilke regelændringer og finansieringsomlægninger der er

behov for i den forbindelse.

De eksisterende udbud af efter- og videreuddannelser på

det maritime område udbydes på den baggrund fortsat efter

de gældende bestemmelser i lov om maritime uddannelser

og ikke efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-

senuddannelse) m.v. (lov om åben uddannelse).

Et udbud af en kunstnerisk efter- og videreuddannelse vil

efter de gældende regler skulle finansieres inden for den

givne bevilling til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Dog vil udbud af nye akademiuddannelser eller et enkeltfag

på bachelorniveau målrettet faglærte kunne finansieres in-

den for den ramme, der blev afsat til udmøntning af initiativ

73 i Aftale om Vækstpakke fra juni 2014.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som opfølgning på lov nr. 1378 af 16. december 2014 er

der som forudsat i bemærkningerne foretaget en nærmere

udredning af de eksisterende udbud af efter- og videreud-

dannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf.

lovens § 3, stk. 3.

Udredningen har på det maritime område identificeret 18

kurser, som modtager tilskud. Heraf indgår 13 i en videregå-

ende uddannelse, som vil kunne udbydes efter reglerne om

åben uddannelse. Udbud efter lov om åben uddannelse inde-

bærer blandt andet, at uddannelserne udbydes med et delvist

taxametertilskud og delvis deltagerbetaling.

Udredningen af det kunstneriske efter- og videreuddannel-

sesområde har vist, at de videregående kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner for tiden er godkendt til udbud af 4 ma-

steruddannelser. Arkitektskolen i Aarhus er godkendt til ud-

bud af 2 masteruddannelser, og Det Kongelige Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserve-

ring er ligeledes godkendt til udbud af 2 masteruddannelser.

Ingen af uddannelserne bliver for tiden udbudt.

Det er således afklaret, at de oven for nævnte efter- og vi-

dereuddannelser på videregående niveau kan overgå til ud-

bud efter lov om åben uddannelse. Det foreslås derfor med

dette lovforslags § 7, nr. 1, at overgangsbestemmelserne i §

3, stk. 3 og 4, i lov nr. 1378 af 16. december 2014 ophæves

med virkning fra 1. januar 2018. Dette indebærer, at de eksi-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

sterende 13 maritime og 4 kunstneriske efter- og videreud-

dannelser på videregående niveau med virkning fra 1. januar

2018 skal udbydes efter reglerne i lov om åben uddannelse.

Dermed udmøntes intentionen fra lov nr. 1378 om, at også

de maritime uddannelsesinstitutioner og de kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner bliver fuldt ud omfattet af lov om

åben uddannelse og dermed udbyder videregående efter- og

videreuddannelse efter tilsvarende regler som de øvrige ud-

dannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets område.

Konsekvensen af, at udbuddet af de maritime efter- og vi-

dereuddannelser, der er en del af en videregående uddannel-

se, omlægges fra lov om maritime uddannelser til udbud ef-

ter lov om åben uddannelse, er for så vidt angår de uddan-

nelser, der i dag modtager fuldt taxametertilskud, at de over-

går til finansiering efter reglerne i lov om åben uddannelse,

dvs. delvis taxameterfinansiering efter takster, der fastsættes

på de årlige finanslove, og delvis deltagerbetaling.

Efter- og videreuddannelseskurser, der ikke indgår som

led i en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannel-

ser, vil kunne udbydes som indtægtsdækket virksomhed.

De 4 kunstneriske masteruddannelser skal som forudsat i

bemærkningerne til § 3 i lov nr. 1378 af 16. december 2014

efter overgangsperioden finansieres inden for den givne be-

villing til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, men ef-

ter reglerne i lov om åben uddannelse.

På det maritime område har udredningen i øvrigt identifi-

ceret 4 kurser ud af de i alt 18 uddannelser, som ikke indgår

i en videregående maritim uddannelse, idet kurserne udeluk-

kende indgår i en grundlæggende maritim uddannelse. Kur-

serne vil derfor ikke kunne udbydes efter reglerne i lov om

åben uddannelse.

Det bemærkes, at der i § 23, stk. 3, i lov om maritime ud-

dannelser er en hjemmel til at fastsætte regler om betaling

for deltagelse i de i § 5, stk. 2, nævnte kurser, herunder for

aflæggelse af eksamen, dvs. hvor der ydes tilskud til efter-

uddannelse og prøver med henblik på opfyldelse af kvalifi-

kationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om

skibes besætning. Lovens forarbejder er imidlertid ikke en-

tydige i forhold til rækkevidden af hjemlen. Det fremgår så-

ledes bl.a. af bemærkningerne til hovedloven fra 2002, jf.

lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser, jf.

Folketingstidende 2001-02, A, L 56, som fremsat, side

1445, at det er hensigten, at obligatorisk efteruddannelse

skal være gratis, men forarbejderne er uklare i forhold til af-

grænsningen af, hvad der må betragtes som obligatorisk ef-

teruddannelse.

I forbindelse med omlægningen af de maritime efter- og

videreuddannelser foreslås det på den baggrund med forsla-

gets § 5, nr. 6, at det i § 23, stk. 3, i lov om maritime uddan-

nelser præciseres, at uddannelses- og forskningsministeren

kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i maritim ef-

ter- og videreuddannelse, som ikke indgår i en uddannelse

på videregående niveau, herunder for aflæggelse af prøve.

Det er hermed tanken, at der kan fastsættes regler om, at

der kan ydes delvist tilskud til maritime efteruddannelses-

kurser og opkræves betaling, når følgende to kriterier er op-

fyldt:

1. Kurset opfylder kvalifikationskrav fastsat af Søfartssty-

relsen i henhold til lov om skibes besætning.

2. Kurset indgår udelukkende i en ikke-videregående ma-

ritim uddannelse.

Den tidligere sondring mellem obligatorisk og ikke-obli-

gatorisk efteruddannelse tillægges fremover ingen betydning

i tilskudsordningen for maritim efter- og videreuddannelse.

Der ydes efter de gældende regler fortsat tilskud pr. års-

elev efter takster fastsat i finansloven. Med den foreslåede

bestemmelse gives der mulighed for, at disse uddannelser

som de øvrige efter- og videreuddannelser kan finansieres

delvist af taxametertilskud, der fastsættes på de årlige fi-

nanslove, og delvist af deltagerbetaling. Den nærmere afkla-

ring af udmøntningen heraf vil ske i forbindelse med en

kommende finanslov.

Det foreslås, at bestemmelsen kun skal gælde i forhold til

kurser, som kun indgår i ikke-videregående maritime efter-

og videreuddannelser.

Det vil sige, at efter- og videreuddannelseskurser, som kan

indgå i både en videregående maritim uddannelse og i en ik-

ke-videregående maritim uddannelse, kun kan udbydes af

institutioner, som udbyder videregående maritime uddannel-

ser og efter reglerne i lov om åben uddannelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Med lovforslaget indføres investeringsrammer for de selv-

ejende, videregående uddannelsesinstitutioner omfattet af

lovforslaget, således at de enkelte institutioner vil kunne på-

lægges et investeringsloft. Dermed skabes mulighed for

fremadrettet styring og tværgående prioritering af de offent-

lige investeringer. I det omfang, investeringsrammerne be-

grænser de selvejende uddannelsesinstitutioners samlede in-

vesteringer, kan det bidrage til at forbedre den faktiske og

strukturelle saldo for de offentlige finanser på kort sigt.

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter til admini-

stration af investeringsrammerne for staten og de statsfinan-

sierede selvejende uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesin-

stitutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at udarbejde og

indberette investeringsbudgetter flere gange årligt. Ligeledes

vil ministeriet skulle afsætte ressourcer til monitorering af

investeringsbudgetter og koordination af institutionernes

budgetjusteringer i tilfælde af overskridelse af investerings-

rammerne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet indhenter i dag ik-

ke budgetter for de selvejende institutioner. Indhentning af

investeringsbudgetter vil være en ny opgave, der vil kræve

ressourcer.

Omlægningen af tilskudsordningen for de maritime efter-

og videreuddannelser på videregående niveau forventes at

medføre, at de samlede taxametertilskud sænkes i størrelses-

orden 1 mio. kr. årligt, og at der fremadrettet opkræves til-

svarende deltagerbetaling.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Eventuelle økonomiske konsekvenser for staten af en

eventuel omlægning af kurser, der udelukkende indgår i en

ikke-videregående maritim uddannelse, vil afhænge af den

konkrete udmøntning i forbindelse med en kommende fi-

nanslov.

Lovforslaget vil ikke indebære økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører investeringsrammer,

forventes ikke at have økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

En hævet deltagerbetaling som følge af omlægningen af

den maritime efteruddannelsesordning vil medføre indirekte

strukturelle økonomiske konsekvenser i forhold til erhvervs-

livet, dvs. de rederier, der betaler efteruddannelseskurser for

deres ansatte. Effekterne er negative, og knytter sig til en

forventet øget deltagerbetaling på de 13 eksisterende efter-

uddannelseskurser, som indgår i en videregående maritim

uddannelse, som forventes at overgå til den lavere takst, der

gives til uddannelser udbudt efter reglerne i lov om åben ud-

dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Der for-

ventes samlet en øget deltagerbetaling med ca. 1 mio. kr. år-

ligt, jf. ovenfor. Det bemærkes, at omlægningen var forudsat

med lov nr. 1378 af 16. december 2014 om lov om ændring

af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-

se) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vide-

regående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voks-

ne, og at taksterne for maritim efteruddannelse, selv efter ju-

steringen, er attraktive sammenlignet med de øvrige mulig-

heder for statsfinansiering af efteruddannelse på videregåen-

de niveau.

Ved en eventuel omlægning af kurser, der udelukkende

indgår i en ikke-videregående maritim uddannelse, vil even-

tuelle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder

også for rederier, der betaler efteruddannelseskurser for de-

res ansatte, afhænge af den konkrete udmøntning i forbin-

delse med en kommende finanslov.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

I det omfang investeringsrammer begrænser institutioner-

nes investeringer, kan det have negative miljømæssige kon-

sekvenser, da uddannelsesinstitutionernes bygge- og anlægs-

investeringer, herunder energibesparende tiltag, mindskes.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. januar til

den 31. januar 2017 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Arkitektsko-

len Aarhus, Copenhagen Business School – Handelshøjsko-

len, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalue-

ringsinstitut, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-

ske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske Kunst-

håndværkere, Danske Professionshøjskoler, Danske Regio-

ner, Danske Revisorer – FSR, Danske Universiteter, Datatil-

synet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,

Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Er-

hvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Er-

hvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Er-

hvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Er-

hvervsakademiet, Dania, Fagligt Fælles Forbund, Finansrå-

det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

Fredericia Maskinmesterskole, FTF, Ingeniørforeningen i

Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministe-

riets Rektorer, Københavns Erhvervsakademi, Københavns

Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Lederne, LO,

Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole,

MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nyborg Søfartssko-

le, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen

UCC, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de

kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for

de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-

sitet, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet

Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet,

Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesrådet

for de maritime uddannelser, University College Lillebælt,

University College Nordjylland, University College Sjæl-

land, University College Syddanmark, VIA University Col-

lege, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Ma-

skinmesterskole.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner

og regioner

Skaber mulighed for en fremadrettet sty-

ring og tværgående prioritering af de of-

fentlige udgifter.

Omlægningen af tilskudsordningen for

de maritime efter- og videreuddannelser

på videregående niveau forventes at

medføre, at de samlede taxametertilskud

sænkes i størrelsesorden 1 mio. kr. årligt.

Større mulighed for centralt at tilpasse

og prioritere investeringsomfanget i den

offentlige sektor.

Større indsigt for ministeriet i institutio-

nernes regnskabsførte og budgetterede

investeringsudgifter.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Begrænser institutionernes investeringsmulig-

heder. De økonomisk negative konsekvenser

heraf vil afhænge af den fastsatte ramme.

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Administrativt bebyrdende for ministeriet år-

ligt at skulle sikre, at de statsfinansierede selv-

ejende institutioners samlede investeringsbud-

get holdes inden for investeringsrammen. Sær-

ligt i det omfang ministeriet skal sagsbehandle

og prioritere investeringsprojekter for og mel-

lem ca. 40 institutioner.

Administrativt bebyrdende for institutionerne

at udarbejde og indberette investeringsbudget-

ter flere gange årligt og herudover anvende en

ny opgørelsesmetode.

Der forventes en øget deltagerbetaling på det

maritime område med i alt ca. 1. mio. kr. årligt

som følge af den foreslåede omlægning af til-

skudssystemet for maritime efter- og videreud-

dannelser på videregående niveau.

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Ingen

Investeringsrammer kan mindske muligheder-

ne for energibesparende tiltag

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 21,

stk. 1, 1. pkt., disponerer universitetet frit inden for sit for-

mål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét.

Den foreslåede ændring af universitetslovens

§ 21, stk. 1,

1. pkt.,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, der ind-

sætter et nyt stk. 2 i lovens § 21 om, at ministeren kan på-

lægge et universitet at tilpasse, udskyde eller standse inve-

steringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for

de statsfinansierede selvejende institutioner på ministeriets

område overstiger den flerårige investeringsramme, der fast-

sættes på finansloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til nr. 2

Efter den gældende § 21, stk. 1, 1. pkt., i universitetsloven

disponerer universitetet frit inden for sit formål ved anven-

delse af tilskud, indtægter og kapital under ét.

Det er en betingelse, at universitetet overholder tilskuds-

betingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver,

der er givet tilskud til efter §§ 19 og 20, jf. lovens § 21, stk.

1, 2. pkt. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til

universitetets formål i efterfølgende finansår, jf. lovens § 21,

stk. 2.

Universiteternes investeringer er ikke underlagt samme

styring som de loftsbelagte udgifter i stat, kommuner og re-

gioner, og universiteterne kan frit anvende opsparede og

lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af større

bygge- og anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvej-

ledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finanslo-

ven.

Det fremgår af de gældende regler, at bestyrelsen er øver-

ste myndighed, jf. universitetslovens § 10, stk. 1, og skal

forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst

mulig gavn for universiteternes formål, jf. § 10, stk. 3. Be-

styrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren

ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af

universitetets samlede ressourcer, jf. § 11, stk. 1.

Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investe-

ringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås

det at indsætte et nyt

stk. 2

i § 21, hvorefter ministeren vil

kunne pålægge et universitet at tilpasse, udskyde eller stand-

se investeringer, såfremt de samlede budgetterede investe-

ringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på mi-

nisteriets område overstiger den investeringsramme, der

fastsættes på finansloven. Den foreslåede bestemmelse vil

dermed give ministeren mulighed for at pålægge det enkelte

universitet et konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge et

universitet at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige in-

stitutionens investeringer, der gennemføres i et givent år og

enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret

i institutionens balance. Som en del af universiteternes inve-

steringer tæller også de investeringer, som foretages af

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrel-

sen) for universiteterne gennem SEA-ordningen.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-

ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-

me, vil der på Uddannelses- og Forskningsministeriets initi-

ativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mel-

lem den udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbud-

getter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil

ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne,

hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investe-

ringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udskyde

eller standse investeringsprojekter. Det er hensigten, at en

tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrø-

rende investeringer i det efterfølgende finansår.

Dialogen med universiteter omfattet af SEA-ordningen vil

omfatte både universitetets egne investeringer og investerin-

ger under SEA-ordningen. Der vil ske en koordination med

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrel-

sen).

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at

én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende

år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutio-

ner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeldte

investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på bag-

grund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn,

der udmeldes til institutionerne.

Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-

fundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte omkostninger

ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne investe-

ringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. om-

kostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg

ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige

besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiud-

gifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn kunne indgå som kriterium i

prioriteringen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil kunne udmelde

resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik inve-

steringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ik-

ke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prio-

riteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan

prioritere inden for den tildelte individuelle ramme og såle-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

des fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennem-

føres inden for rammen.

I tilfælde af, at et universitet ikke efterlever et givent på-

bud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse in-

stitutionens investeringer, vil reglerne i universitetsloven om

regulering via tilskud eller indgriben over for institutionens

ledelse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 3

Universitetets regnskabsår er finansåret. Institutionernes

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til

enhver tid gældende statslige regnskabsregler og regler fast-

sat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved regn-

skabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regn-

skabspraksis, opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen

m.v. For de selvejende institutioner har rigsrevisor indgået

aftale med uddannelses- og forskningsministeren om, at re-

visionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsrevisor)

– en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m. Årsrapporten skal underskrives af bestyrel-

sen og rektor, jf. universitetslovens § 28, stk. 5. I årsrappor-

ten indgår det årlige budget, som vedtages af bestyrelsen ef-

ter indstilling fra rektor, jf. universitetslovens § 10, stk. 5.

Efter den gældende § 19, stk. 8, i universitetsloven kan

ministeren indhente oplysninger fra universiteterne til bud-

getteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til

studieadministrative systemer.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den

årlige investeringsramme og at følge investeringsniveauet

tæt foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes

§ 28 a

i universitetsloven, hvorefter universitetet efter an-

modning fra ministeren skal indberette investeringsbudget-

ter og regnskabstal.

Det er forventningen, at universiteterne som udgangs-

punkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige

løbende investeringsbudgetter til Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet. Universiteterne vil som udgangspunkt bli-

ve pålagt samtidigt at indberette regnskabstal, der gør status

på den regnskabsmæssige overholdelse af investeringsram-

merne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer

i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-

de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder

fra EU, skal indgå i indberetningerne.

Desuden indberettes en samlet oversigt over de samlede

donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede indberetninger beregner mini-

steriet, hvor meget der skal tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at universiteternes indberetnin-

ger i indhold og form skal følge en vejledning til institutio-

nerne, som udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 23, 1. pkt., i lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser dispone-

rer professionshøjskolen frit inden for sit formål ved anven-

delse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

Den foreslåede ændring af

§ 23, 1. pkt.,

i lov om professi-

onshøjskoler for videregående uddannelser er en konsekvens

af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan pålægge en professionshøjskole at til-

passe, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samle-

de budgetterede investeringer for de statsfinansierede selve-

jende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område overstiger den flerårige investeringsramme, der

fastsættes på finansloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 2

Det følger af § 23, 1. pkt., i lov om professionshøjskoler

for videregående uddannelser, at professionshøjskolen dis-

ponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statsli-

ge tilskud og øvrige indtægter under et.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstem-

melse med gældende regler og for det antal studerende, der

er ydet tilskud for. Professionshøjskolerne kan opspare til-

skud til anvendelse til formål i efterfølgende finansår, jf. §

23, 2. og 3. pkt., i lov om professionshøjskoler for videregå-

ende uddannelser.

Professionshøjskolernes investeringer er ikke underlagt

samme styring som de loftsbelagte udgifter i stat, kommuner

og regioner, og professionshøjskolerne kan frit anvende op-

sparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæg-

gelse af større bygge- og anlægsprojekter for Finansudval-

get, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestem-

melser på finansloven.

Det følger endvidere af lovens § 26, at uddannelses- og

forskningsministeren efter drøftelse med finansministeren

kan pålægge en professionshøjskole for en periode at udsky-

de igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse,

når dette sker under hensyn til landsdækkende eller regional

konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

Denne bestemmelse videreføres med lovforslaget uændret.

Det følger af lovens § 12, stk. 1, at bestyrelsen varetager

den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjsko-

len og skal sikre en effektiv drift af professionshøjskolen.

Bestyrelsen skal forvalte professionshøjskolens midler, så

de bliver til størst mulig gavn for professionshøjskolens for-

mål, jf. § 16, stk. 1. Bestyrelsen er over for uddannelses- og

forskningsministeren ansvarlig for professionshøjskolens

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

virke, herunder forvaltningen af professionshøjskolens sam-

lede ressourcer, jf. § 15, stk. 1.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme,

der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at indsæt-

te som

§ 23, stk. 2,

i lov om professionshøjskoler for videre-

gående uddannelser, at uddannelses- og forskningsmisteren

vil kunne pålægge en professionshøjskole at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer, såfremt de samlede budgette-

rede investeringer for de statsfinansierede selvejende institu-

tioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

overstiger den investeringsramme, der fastsættes på finans-

loven. Den foreslåede bestemmelse vil dermed give ministe-

ren mulighed for at pålægge den enkelte professionshøjskole

et konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge en

professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse, er

samtlige institutionens investeringer, der gennemføres i et

givent år og enten i samme år eller på et senere tidspunkt

bliver aktiveret i institutionens balance.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-

ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-

me, vil der på Uddannelses- og Forskningsministeriets initi-

ativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mel-

lem den udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbud-

getter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil

ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne,

hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investe-

ringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udskyde

eller standse investeringsprojekter. Det er hensigten, at en

tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrø-

rende investeringer i det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at

én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende

år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutio-

ner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeldte

investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på bag-

grund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn,

der udmeldes til institutionerne.

Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-

fundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte omkostninger

ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne investe-

ringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. om-

kostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg

ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige

besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiud-

gifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn, herunder professionshøj-

skolens forpligtelse til at dække behovet for udbud af vide-

regående uddannelser i den region eller del heraf, hvor pro-

fessionshøjskolen hører hjemme, jf. § 4, stk. 2, i lov om pro-

fessionshøjskoler for videregående uddannelser, kunne ind-

gå som kriterium i prioriteringen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil kunne udmelde

resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik inve-

steringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ik-

ke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prio-

riteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan

prioritere inden for den tildelte individuelle ramme og såle-

des fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennem-

føres inden for rammen.

I tilfælde af, at en professionshøjskole ikke efterlever et

givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller

standse institutionens investeringer, vil reglerne i lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser om regu-

lering via tilskud eller indgriben over for institutionens le-

delse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 3

Det følger af § 36 i lov om professionshøjskoler for vide-

regående uddannelser, at professionshøjskolens regnskabsår

er finansåret. Institutionernes regnskabsføring skal være i

overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige

regnskabsregler og regler fastsat af uddannelses- og forsk-

ningsministeren. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes

et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, rede-

gørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevæ-

gelserne i egenkapitalen m.v. For de selvejende institutioner

har rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og forsk-

ningsministeren om, at revisionsopgaven varetages i et nær-

mere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern re-

visor (institutionsrevisor) – en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

om revisionen af statens regnskaber m.m. Årsrapporten skal

underskrives af bestyrelsen og rektor. I årsrapporten indgår

det årlige budget, som vedtages af bestyrelsen efter indstil-

ling fra rektor, jf. lovens § 12, stk. 5.

Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om professionshøj-

skoler for videregående uddannelser kan uddannelses- og

forskningsministeren indhente alle nødvendige oplysninger

fra professionshøjskolerne om uddannelserne, de studeren-

de, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejen-

domskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes

drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang

af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af

statistik. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestem-

me, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form,

herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den

årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt

foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 3, at der indsættes en

§ 36 a

i lov om professionshøjskoler for videregående ud-

dannelser, hvorefter professionshøjskolen efter anmodning

fra uddannelses- og forskningsministeren skal indberette in-

vesteringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at professionshøjskolerne som ud-

gangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette fem-

årige løbende investeringsbudgetter til Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Professionshøjskolerne vil ligeledes

som udgangspunkt blive pålagt samtidigt at indberette regn-

skabstal, der gør status på den regnskabsmæssige overhol-

delse af investeringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer

i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-

de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder

fra EU, skal indgå i indberetningerne.

Desuden indberettes en samlet oversigt over de samlede

donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede indberetninger beregner mini-

steriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at professionshøjskolernes ind-

beretninger i indhold og form skal følge en vejledning til in-

stitutionerne, som udarbejdes af Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

sekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter uddannelses- og

forskningsministeren kan pålægge et erhvervsakademi at til-

passe, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samle-

de budgetterede investeringer for de statsfinansierede selve-

jende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område overstiger den flerårige investeringsramme, der

fastsættes på finansloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 2

Det følger af § 23, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsakade-

mier for videregående uddannelser, at erhvervsakademiet

disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de

statslige tilskud og øvrige indtægter under ét.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstem-

melse med gældende regler og for det antal studerende, der

er ydet tilskud for. Erhvervsakademiet kan opspare tilskud

til anvendelse til formål i efterfølgende finansår, jf. lovens §

23, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Erhvervsakademiernes investeringer er ikke underlagt

samme styring som de loftsbelagte udgifter i stat, kommuner

og regioner, og erhvervsakademierne kan frit anvende op-

sparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæg-

gelse af større bygge- og anlægsprojekter for Finansudval-

get, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestem-

melser på finansloven.

Det følger af lovens § 12, stk. 1, at bestyrelsen varetager

den overordnede og strategiske ledelse af erhvervsakademiet

og skal sikre en effektiv drift af erhvervsakademiet. Besty-

relsen skal forvalte erhvervsakademiets midler, så de bliver

til størst mulig gavn for erhvervsakademiernes formål, jf. lo-

vens § 18, stk. 1. Bestyrelsen er over for uddannelses- og

forskningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets

virke, herunder forvaltningen af erhvervsakademiets samle-

de ressourcer, jf. lovens § 17, stk. 1.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme,

der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at indsæt-

te som

§ 23, stk. 3,

i lov om erhvervsakademier for videre-

gående uddannelser, at uddannelses- og forskningsmisteren

vil kunne pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde

eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede

investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner

på Uddannelses- og Forskningsministeriets område oversti-

ger den investeringsramme, der fastsættes på finansloven.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed give ministeren mu-

lighed for at pålægge det enkelte erhvervsakademi et kon-

kret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge et er-

hvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige

institutionens investeringer, der gennemføres i et givent år

og enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver akti-

veret i institutionens balance.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2, 1. pkt., i

lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

disponerer erhvervsakademiet frit inden for sit formål ved

anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under

ét.

Den foreslåede ændring af

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om

erhvervsakademier for videregående uddannelser er en kon-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-

ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-

me, vil der på Uddannelses- og Forskningsministeriets initi-

ativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mel-

lem den udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbud-

getter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil

ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne,

hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investe-

ringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udskyde

eller standse investeringsprojekter. Det er hensigten, at en

tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrø-

rende investeringer i det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at

én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende

år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutio-

ner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeldte

investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på bag-

grund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn,

der udmeldes til institutionerne.

Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-

fundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte omkostninger

ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne investe-

ringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. om-

kostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg

ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige

besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiud-

gifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn, herunder erhvervsakademi-

ets forpligtelse til at dække behovet for udbud af videregå-

ende tekniske og merkantile uddannelser i den region eller

del heraf, som uddannelses- og forskningsministeren fast-

sætter som erhvervsakademiets geografiske dækningsområ-

de, jf. § 4, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregå-

ende uddannelser, kunne indgå som kriterium i prioriterin-

gen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil kunne udmelde

resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik inve-

steringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ik-

ke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prio-

riteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan

prioritere inden for den tildelte individuelle ramme og såle-

des fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennem-

føres inden for rammen.

I tilfælde af, at et erhvervsakademi ikke efterlever et gi-

vent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller

standse institutionens investeringer, vil reglerne i lov om er-

hvervsakademier for videregående uddannelser om regule-

ring via tilskud eller indgriben over for institutionens ledelse

kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 3

Det følger af § 34 i lov om erhvervsakademier for videre-

gående uddannelser, at erhvervsakademiets regnskabsår er

finansåret. Institutionernes regnskabsføring skal være i over-

ensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regn-

skabsregler og regler fastsat af uddannelses- og forsknings-

ministeren. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et års-

regnskab bestående af balance, resultatopgørelse, redegørel-

se for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelser-

ne i egenkapitalen m.v. For de selvejende institutioner har

rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og forsknings-

ministeren om, at revisionsopgaven varetages i et nærmere

fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern revisor

(institutionsrevisor) – en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m. Årsrapporten skal un-

derskrives af bestyrelsen og rektor. I årsrapporten indgår det

årlige budget, som vedtages af bestyrelsen efter indstilling

fra rektor, jf. lovens § 12, stk. 6.

Efter den gældende § 44 i lov om erhvervsakademier for

videregående uddannelser kan uddannelses- og forsknings-

ministeren indhente alle nødvendige oplysninger fra er-

hvervsakademierne om uddannelserne, de studerende, med-

arbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

og andre aftaler og om erhvervsakademiernes drift i øvrigt

til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrap-

porter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at så-

danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder

fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den

årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt

foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 3, at der indsættes en

§ 34 a

i lov om erhvervsakademier for videregående uddan-

nelser, hvorefter erhvervsakademiet efter anmodning fra ud-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

dannelses- og forskningsministeren skal indberette investe-

ringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at erhvervsakademierne som ud-

gangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette fem-

årige løbende investeringsbudgetter til Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Institutionerne vil ligeledes som ud-

gangspunkt blive pålagt samtidigt at indberette regnskabstal,

der gør status på den regnskabsmæssige overholdelse af in-

vesteringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer

i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-

de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder

fra EU, skal indgå i indberetningerne.

Desuden indberettes en samlet oversigt over de samlede

donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede investeringer beregner mini-

steriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at erhvervsakademiernes indbe-

retninger i indhold og form skal følge en vejledning til insti-

tutionerne, som udarbejdes af Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 21, 1. pkt., i lov om

medie- og journalisthøjskolen disponerer højskolen frit in-

den for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og

øvrige indtægter under et. Den foreslåede ændring af

§ 21,

1. pkt.,

i lov om medie- og journalisthøjskolen er en konse-

kvens af lovforslagets § 4, nr. 2, hvorefter uddannelses- og

forskningsministeren kan pålægge højskolen at tilpasse, ud-

skyde eller standse investeringer, såfremt de samlede bud-

getterede investeringer for de statsfinansierede selvejende

institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-

råde overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-

tes på finansloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 2

Det følger af § 21, 1. pkt., i lov om medie- og journalist-

højskolen, at højskolen disponerer frit inden for sit formål

ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter

under et.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstem-

melse med gældende regler og for det antal studerende, der

er ydet tilskud for. Højskolen kan opspare tilskud til anven-

delse til formål i efterfølgende finansår, jf. lovens § 21, 2.

og 3. pkt.

Medie- og journalisthøjskolens investeringer er ikke un-

derlagt samme styring som de loftsbelagte udgifter i stat,

kommuner og regioner, og højskolen kan frit anvende op-

sparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæg-

gelse af større bygge- og anlægsprojekter for Finansudval-

get, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestem-

melser på finansloven.

Det følger af lovens § 12, stk. 1, at bestyrelsen varetager

den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og skal

sikre en effektiv drift af højskolen. Bestyrelsen skal forvalte

højskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for høj-

skolens formål, jf. lovens § 15, stk. 1. Bestyrelsen er over

for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for høj-

skolens samlede virksomhed, herunder forvaltningen af de

statslige tilskud m.v., jf. lovens § 14, stk. 1.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme,

der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at fastsæt-

te som

§ 21, stk. 2,

i lov om medie- og journalisthøjskolen,

at uddannelses- og forskningsmisteren kan pålægge højsko-

len at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de

samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede

selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets område overstiger den investeringsramme, der fast-

sættes på finansloven. Den foreslåede bestemmelse vil der-

med give ministeren mulighed for at pålægge højskolen et

konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge høj-

skolen at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige institu-

tionens investeringer, der gennemføres i et givent år og en-

ten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret i

institutionens balance.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-

ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-

me, vil der på Uddannelses- og Forskningsministeriets initi-

ativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mel-

lem den udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbud-

getter.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil

ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne,

hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investe-

ringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udskyde

eller standse investeringsprojekter. Det er hensigten, at en

tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrø-

rende investeringer i det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at

én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende

år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutio-

ner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeldte

investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på bag-

grund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn,

der udmeldes til institutionerne.

Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-

fundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte omkostninger

ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne investe-

ringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. om-

kostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg

ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige

besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiud-

gifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn kunne indgå som kriterium i

prioriteringen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil kunne udmelde

resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik inve-

steringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ik-

ke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prio-

riteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan

prioritere inden for den tildelte individuelle ramme og såle-

des fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennem-

føres inden for rammen.

I tilfælde af, at højskolen ikke efterlever et givent påbud

fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse institu-

tionens investeringer, vil reglerne i lov om medie- og jour-

nalisthøjskolen om regulering via tilskud eller indgriben

over for institutionens ledelse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 3

Det følger af § 32 i lov om medie- og journalisthøjskolen,

at højskolens regnskabsår er finansåret. Institutionens regn-

skabsføring skal være i overensstemmelse med de til enhver

tid gældende statslige regnskabsregler og regler fastsat af

uddannelses- og forskningsministeren. Ved regnskabsårets

afslutning udarbejdes et årsregnskab bestående af balance,

resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regnskabspraksis,

opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen m.v. For de

selvejende institutioner har rigsrevisor indgået aftale med

uddannelses- og forskningsministeren om, at revisionsopga-

ven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigs-

revisor og en intern revisor (institutionsrevisor) – en såkaldt

§ 9-aftale jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber

m.m. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rek-

tor. I årsrapporten indgår det årlige budget, som vedtages af

bestyrelsen efter indstilling fra rektor, jf. lovens § 12, stk. 5.

Efter den gældende § 39 kan uddannelses- og forsknings-

ministeren indhente alle nødvendige oplysninger fra højsko-

len om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, ud-

styr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler

og om højskolen drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af til-

skud, gennemgang af årsrapport, gennemførelse af tilsyn og

udarbejdelse af statistik. Uddannelses- og forskningsmini-

steren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i

elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leve-

ringen skal ske.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den

årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt

foreslås det med lovforslagets § 4, nr. 3, at der indsættes en

§ 32 a

i lov om medie- og journalisthøjskolen, hvorefter høj-

skolen efter anmodning fra uddannelses- og forskningsmini-

steren skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at højskolen som udgangspunkt vil

blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løbende

investeringsbudgetter til Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet. Institutionen vil ligeledes som udgangspunkt blive

pålagt samtidigt at indberette regnskabstal, der gør status på

den regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammer-

ne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer

i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-

de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder

fra EU, skal indgå i indberetningerne.

Desuden indberettes en samlet oversigt over de samlede

donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede investeringer beregner mini-

steriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at højskolens indberetninger i

indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne,

som udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov

om maritime uddannelser disponerer uddannelsesinstitutio-

nen frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige

tilskud og øvrige indtægter under et.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Den foreslåede ændring af

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om ma-

ritime uddannelser er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr.

2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan på-

lægge en uddannelsesinstitution at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede in-

vesteringer for de statsfinansierede selvejende institutioner

på Uddannelses- og Forskningsministeriets område oversti-

ger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på fi-

nansloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 2

Efter den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om maritime

uddannelser disponerer uddannelsesinstitutionen frit inden

for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og ind-

tægter under et.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvor der er ydet tilskud til, gennemføres i overens-

stemmelse med gældende regler og for det antal studerende,

der er ydet tilskud for. Uddannelsesinstitutionen kan opspare

tilskud til anvendelse i efterfølgende finansår, jf. § 7, stk. 1,

3. pkt., i lov om maritime uddannelser.

Uddannelsesinstitutionernes investeringer er ikke under-

lagt samme styring som de loftsbelagte udgifter i stat, kom-

muner og regioner, og institutionerne kan frit anvende op-

sparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæg-

gelse af større bygge- og anlægsprojekter for Finansudval-

get, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestem-

melser på finansloven.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at

uddannelsesinstitutionen skal ledes af en bestyrelse, og at

bestyrelsen skal sikre, at den økonomiske forvaltning i ud-

dannelsesinstitutionen er effektiv og betryggende, jf. lovens

§ 9, stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte uddannelsesinstitutio-

nens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutio-

nens formål, jf. lovens § 10 a, stk. 1.

Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investe-

ringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås

det at indsætte et nyt

stk. 2

i § 7 i lov om maritime uddan-

nelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil

kunne pålægge en uddannelsesinstitution at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer, såfremt de samlede budgette-

rede investeringer for de statsfinansierede selvejende institu-

tioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

overstiger den investeringsramme, der er fastsat på finanslo-

ven. Den foreslåede bestemmelse vil dermed give ministe-

ren mulighed for at pålægge den enkelte institution et kon-

kret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge en in-

stitution at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige insti-

tutionens investeringer, der gennemføres i et givent år og

enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret

i institutionens balance.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog indberettes.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil

ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne,

hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investe-

ringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udskyde

eller standse investeringsprojekter. Det er hensigten, at en

tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrø-

rende investeringer i det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at

én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende

år, vil ministeriet efter forhandling med enkelte institutioner

foretage en prioritering af sektorens samlede indmeldte in-

vesteringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på bag-

grund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn,

der udmeldes til institutionerne.

Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-

fundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte omkostninger

ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne investe-

ringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. om-

kostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg

ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige

besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiud-

gifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn kunne indgå som kriterium i

prioriteringen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil kunne udmelde

resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik inve-

steringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ik-

ke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prio-

riteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan

prioritere inden for den tildelte individuelle ramme og såle-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

des fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennem-

føres inden for rammen.

I tilfælde af at en uddannelsesinstitution ikke efterlever et

givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller

standse institutionens investeringer, vil reglerne i lov om

maritime uddannelser om regulering via tilskud eller indgri-

ben over for institutionens ledelse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, i lov om

maritime uddannelser, kan tilskud, der kræves tilbagebetalt

efter stk. 3, modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra

stk. 3 til stk. 4. Forslaget er en konsekvens af, at der indsæt-

tes et nyt stk. 2 i § 7 i lov om maritime uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 8, i lov om

maritime uddannelser, kan uddannelses- og forskningsmini-

steren fastsætte regler om deltagerbetaling for de studeren-

de, der ikke indgår i beregningen af tilskud, jf. stk. 6.

Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra

stk. 6 til stk. 7. Forslaget er en konsekvens af, at der indsæt-

tes et nyt stk. 2 i § 7 i lov om maritime uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 5

Uddannelsesinstitutionens regnskabsår er finansåret. Insti-

tutionernes regnskabsføring skal være i overensstemmelse

med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler og

regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved

regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab beståen-

de af balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt

regnskabspraksis, opgørelse over bevægelserne i egenkapi-

talen m.v. For de selvejende institutioner har rigsrevisor ind-

gået aftale med uddannelses- og forskningsministeren om, at

revisionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsrevisor)

– en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m.

Efter den gældende § 7, stk. 5, i lov om maritime uddan-

nelser kan ministeren indhente oplysninger fra institutioner-

ne om uddannelserne, de studerende, personalet, herunder

ansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejen-

domskøb og andre aftaler om uddannelsesinstitutionernes

drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang

af årsregnskaber m.v. og til brug for gennemførelse af tilsyn,

kvalitetssikring og -kontrol og udarbejdelse af statistik. Ud-

dannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,

at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives ef-

ter loven, skal indberettes digitalt, jf. lovens § 23 a, stk. 1.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den

årlige investeringsramme og tæt opfølgning på investering-

sniveauet foreslås det med lovforslagets § 5, nr. 5, at der

indsættes en

§ 7 b

i lov om maritime uddannelser, hvorefter

uddannelsesinstitutionen efter anmodning fra ministeren

skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at institutionerne som udgangspunkt

vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løben-

de investeringsbudgetter, som indsendes til ministeriet. In-

stitutionerne vil som udgangspunkt blive pålagt samtidigt at

indberette regnskabstal, der gør status på den regnskabs-

mæssige overholdelse af investeringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer

i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-

de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder

fra EU, skal indgå i indberetningerne.

Desuden indberettes en oversigt over de samlede donatio-

ner til institutionen.

På den baggrund beregner ministeriet, hvor meget der tæl-

les med under rammen.

Endelig er det hensigten, at institutionernes indberetninger

i indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne,

som udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 23, stk. 3, i

lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan fastsætte regler om betaling for delta-

gelse i de i § 5, stk. 2, nævnte kurser, herunder for aflæggel-

se af eksamen.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 23, stk. 3,

i lov om

maritime uddannelser kan uddannelses- og forskningsmini-

steren fastsætte regler om betaling for deltagelse i maritim

efter- og videreuddannelse, som ikke indgår i en uddannelse

på videregående niveau, herunder for aflæggelse af prøve.

Det er hermed tanken, at der kan fastsættes regler om, at der

kan ydes delvist tilskud til maritime efter- og videreuddan-

nelseskurser efter lov om maritime uddannelser og opkræ-

ves betaling, når følgende to kriterier er opfyldt:

1. Kurset opfylder kvalifikationskrav fastsat af Søfartssty-

relsen i henhold til lov om skibes besætning.

2. Kurset indgår udelukkende i en ikke-videregående ma-

ritim uddannelse.

Det er således hensigten, at disse uddannelser fortsat skal

udbydes efter lov om maritime uddannelser. Dog kan disse

uddannelser, som de øvrige efter- og videreuddannelser, fi-

nansieres delvist af taxametertilskud, der fastsættes på de år-

lige finanslove, og delvis af deltagerbetaling. Den nærmere

afklaring af udmøntningen heraf vil ske i forbindelse med en

kommende finanslov.

Det foreslås, at bestemmelsen kun skal gælde i forhold til

kurser, som kun indgår i ikke-videregående maritime efter-

og videreuddannelser. Det vil sige, at efter- og videreuddan-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

nelseskurser, som kan indgå i både en videregående maritim

uddannelse og i en ikke-videregående maritim uddannelse,

kun kan udbydes af institutioner, som udbyder videregående

maritime uddannelser og efter reglerne i lov om åben uddan-

nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Af forslaget fremgår det, at betalingen kan omfatte alle

former for prøver, herunder eksamen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 16 c i lov videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner, at uddannelses- og forskningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for statstil-

skud, herunder antallet af studerende, samt regler om bud-

getter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for institutionen.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 762 af 27.

september 1999 om tilskud, regnskab m.v. for Designskolen

Kolding, hvoraf følger, at institutionens regnskabsår følger

kalenderåret. Institutionens regnskab revideres af rigsrevisor

i henhold til § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber

m.m. Forud for hvert regnskabsår godkender bestyrelsen et

budget efter indstilling fra ledelsen. Budgettet skal indehol-

de et budget for det kommende år samt budgetoverslag for

de følgende 3 år, og sendes til ministeriets godkendelse.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den

årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt

foreslås det med lovforslagets § 6, nr. 1, at der indsættes en

§ 16 c, stk. 2,

i lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner, hvorefter institutionen efter anmodning fra

uddannelses- og forskningsministeren skal indberette inve-

steringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at Designskolen Kolding som ud-

gangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette fem-

årige løbende investeringsbudgetter til Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Institutionen vil ligeledes som ud-

gangspunkt blive pålagt samtidigt at indberette regnskabstal,

der gør status på den regnskabsmæssige overholdelse af in-

vesteringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer

i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-

de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af

donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder

fra EU, skal indgå i indberetningerne.

Desuden indberettes en samlet oversigt over de samlede

donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede investeringer beregner mini-

steriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at institutionens indberetninger i

indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne,

som udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til nr. 2

Det følger af § 16 a, stk. 3, i lov om videregående kunst-

neriske uddannelsesinstitutioner, at Designskolen Kolding er

omfattet af lovens kapitel 3 og 5-7. Designskolen Kolding er

således ikke omfattet af lovens kapitel 4 om styrelse, hvoref-

ter uddannelses- og forskningsministeren blandt andet kan

fastsætte regler om styrelse af institutionerne. Med hjemmel

i lovens kapitel 4, § 11, stk. 1, er der for så vidt angår de øv-

rige kunstneriske uddannelsesinstitutioner: Det Kongelige

Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering og Arkitektskolen Aarhus ved bekendtgørelse

fastsat regler om nedsættelse af studienævn.

Med henblik på at studerende og medarbejdere ved De-

signskolen Kolding sikres muligheder for medbestemmelse

på og medinddragelse i uddannelse og undervisning svaren-

de til de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fore-

slås det med bestemmelsen i

§ 16 d, stk. 2,

i lov om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at der i ved-

tægten kan fastsættes regler om, at rektor kan nedsætte stu-

dienævn.

De nærmere regler om studienævnets sammensætning og

opgaver fastsættes i vedtægten, der godkendes af uddannel-

ses- og forskningsministeren. Det er forventningen, at insti-

tutionen vil sammensætte studienævnet med et lige stort an-

tal repræsentanter for de relevante medarbejdergrupper og

studerende.

Det er ligeledes forventningen, at studienævnets opgaver

vil blive fastlagt svarende til studienævnene ved de øvrige

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, herun-

der behandling af enkeltsager om merit og om dispensation.

Til nr. 3

Designskolen Kolding er omfattet af lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Institutionen blev ved

lov ressortoverført fra Undervisningsministeriet til Kultur-

ministeriet, jf. lov nr. 142 af 17. marts 1999. Designskolen

Kolding bevarede efter eget ønske sin status som selvejende

institution. Designskolen Kolding blev ved kongelig resolu-

tion af 3. oktober 2011 ressortoverført fra Kulturministeriet

til Uddannelses- og Forskningsministeriet (daværende Mini-

steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-

nelser).

Designskolen Kolding disponerer frit inden for sit formål

ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter

under ét.

Designskolen Koldings investeringer er således ikke un-

derlagt samme styring som de loftsbelagte udgifter i stat,

kommuner og regioner, og institutionen kan frit anvende op-

sparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæg-

gelse af større bygge- og anlægsprojekter for Finansudval-

get, jf. budgetvejledning og de særlige bevillingsbestemmel-

ser på finansloven.

Det følger af § 16 e i lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, at bestyrelsen varetager den over-

ordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen er over for ud-

dannelses- og forskningsministeren ansvarlig for institutio-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

nens virksomhed, herunder forvaltningen af de statslige til-

skud, jf. lovens § 16 f. Institutionens bevillinger til institu-

tionerne fastsættes på de årlige bevillingslove, jf. lovens §

13, og uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet

af studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol

og tilsyn m.v. for institutionen, jf. lovens § 16 c.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme,

der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at indsæt-

te som

§ 16 f, stk. 2,

i lov om videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner, at uddannelses- og forskningsmiste-

ren vil kunne pålægge institutionen at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede in-

vesteringer for de statsfinansierede selvejende institutioner

på Uddannelses- og Forskningsministeriets område oversti-

ger den investeringsramme, der fastsættes på finansloven.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed give ministeren mu-

lighed for at pålægge institutionen et konkret investerings-

loft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge insti-

tutionen at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige insti-

tutionens investeringer, der gennemføres i et givent år og

enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret

i institutionens balance.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en

planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yder-

ste konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en

institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investerin-

gen efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte

ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation,

hvor en institution ikke efterkommer ministeriets udmelding

til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investe-

ring.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.

Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,

der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb

eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,

ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-

ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-

bejder. Oså køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr vil være

omfattet. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning,

brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i de in-

vesteringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal

dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-

ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-

me, vil der på Uddannelses- og Forskningsministeriets initi-

ativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mel-

lem den udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbud-

getter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil

ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne,

hvor institutionerne anmodes om at revurdere deres investe-

ringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udskyde

eller standse investeringsprojekter. Det er hensigten, at en

tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrø-

rende investeringer i det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at

én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-

de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende

år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutio-

ner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeldte

investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på bag-

grund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn,

der udmeldes til institutionerne.

Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-

fundsøkonomiske hensyn, herunder de afledte omkostninger

ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne investe-

ringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. om-

kostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg

ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige

besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiud-

gifter), graden af ekstern finansiering m.v.

Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-

sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-

ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller

realisering af satsninger inden for fagområder med særlig

væsentlig betydning).

Desuden vil regionale hensyn kunne indgå som kriterium i

prioriteringen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhand-

lingerne med de relevante institutioner vil kunne udmelde

resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik inve-

steringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ik-

ke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prio-

riteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan

prioritere inden for den tildelte individuelle ramme og såle-

des fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennem-

føres inden for rammen.

I tilfælde af, at institutionen ikke efterlever et givent på-

bud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse in-

stitutionens investeringer, vil reglerne i lov om lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner om regule-

ring via tilskud eller indgriben over for institutionens ledelse

kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af overgangsordningen i § 3, stk. 3 og 4, i lov

nr. 1378 af 16. december 2014 om ændring af lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov

om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddan-

nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, at loven ikke

gælder for eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse

udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og at ud-

dannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere reg-

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ler om ophør af eksisterende udbud af videregående efter-

og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddan-

nelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner.

Det er i bemærkningerne til lov nr. 1378 af 16. december

2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 65, som fremsat,

side 6 og 10 forudsat, at der skal foretages en nærmere ud-

redning af, hvilke eksisterende videregående efter- og vide-

reuddannelser der umiddelbart kan overgå til lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og hvil-

ke der skal udbydes som indtægtsdækket virksomhed, her-

under hvilke regelændringer og finansieringsomlægninger,

der er behov for i den forbindelse, og at overgangsperiodens

længde afhænger af udredningsarbejdet.

Udredningen er nu foretaget, og det foreslås på baggrund

af udredningen med dette lovforslag, at overgangsordningen

bringes til ophør. Da ordningen efter lov om åben uddannel-

se alene omfatter efter- og videreuddannelse på videregåen-

de niveau, foreslås det, at visse maritime efter- og videreud-

dannelser, som ikke indgår i en uddannelse på videregående

niveau, fortsat kan udbydes efter reglerne i lov om maritime

uddannelser, men at der gives mulighed for, at også disse

uddannelser kan finansieres delvist med taxametertilskud og

delvist med deltagerbetaling.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 7, nr. 1, at

overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 3 og 4, i lov nr. 1378 af

16. december 2014 ophæves med virkning fra 1. januar

2018. Dette indebærer, at også eksisterende maritime og

kunstneriske efter- og videreuddannelser på videregående

niveau med virkning fra 1. januar 2018 skal udbydes efter

reglerne i lov om åben uddannelse

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.

Til § 8

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft

den 1. januar 2018.

Til § 9

De love, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 9, at denne lov

heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov

nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 21.

Universitetet disponerer frit inden for sit

formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og

kapital under ét. Det er en betingelse, at univer-

sitetet overholder tilskudsbetingelser og dispo-

neringsregler og varetager de opgaver, der er

givet tilskud til efter §§ 19 og 20.

Stk. 2-4.

---

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ét«: »,

jf. dog stk. 2«.

§ 21

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ministeren kan pålægge et universitet

at tilpasse, udskyde eller standse investeringer,

såfremt de samlede budgetterede investeringer

for de statsfinansierede selvejende institutioner

på ministeriets område overstiger den flerårige

investeringsramme, der fastsættes på finanslo-

ven.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Efter § 28 indsættes før overskriften før §

29:

»§ 28 a.

Universitetet skal efter anmodning fra

ministeren indberette investeringsbudgetter og

regnskabstal, jf. § 21, stk. 2.«

§2

I lov om professionshøjskoler for videregåen-

de uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af

25. august 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.

1377 af 16. december 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 23.

Professionshøjskolen disponerer frit in-

den for sit formål ved anvendelse af de statslige

tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog

§ 23, 1. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog

stk. 2«.

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i

overensstemmelse med gældende regler og for

det antal studerende, der er ydet tilskud for.

Professionshøjskolerne kan opspare tilskud til

anvendelse til formål i efterfølgende finansår.

§ 23

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan pålægge en professionshøjskole at tilpasse,

udskyde eller standse investeringer, såfremt de

samlede budgetterede investeringer for de stats-

finansierede selvejende institutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område over-

stiger den flerårige investeringsramme, der fast-

sættes på finansloven.«

Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a.

Professionshøjskolen skal efter an-

modning fra uddannelses- og forskningsministe-

ren indberette investeringsbudgetter og regn-

skabstal, jf. § 23, stk. 2.«

§3

I lov om erhvervsakademier for videregående

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25.

august 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1377

af 16. december 2014, foretages følgende æn-

dringer:

§ 23.

---

Stk. 2.

Erhvervsakademiet disponerer frit in-

den for sit formål ved anvendelse af de statslige

tilskud og øvrige indtægter under ét. Det er dog

en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i

overensstemmelse med gældende regler og for

det antal studerende, der er ydet tilskud for. Er-

hvervsakademierne kan opspare tilskud til an-

vendelse til formål i efterfølgende finansår.

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »ét«: »,

jf. dog stk. 3«.

§ 23

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan pålægge et erhvervsakademi at tilpasse,

standse og eller udskyde investeringer, såfremt

de samlede budgetterede investeringer for de

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

statsfinansierede selvejende institutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område

overstiger den flerårige investeringsramme, der

fastsættes på finansloven.«

Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a.

Erhvervsakademiet skal efter anmod-

ning fra uddannelses- og forskningsministeren

indberette investeringsbudgetter og regnskabs-

tal, jf. § 23, stk. 3.«

§4

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december

2013 og § 4 i lov nr. 1377 af 16. december 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 21.

Højskolen disponerer frit inden for sit

formål ved anvendelse af de statslige tilskud og

øvrige indtægter under et. Det er dog en betin-

gelse, at den undervisning og de øvrige opga-

ver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i over-

ensstemmelse med gældende regler og for det

antal studerende, der er ydet tilskud for. Høj-

skolen kan opspare tilskud til anvendelse til

formål i følgende finansår.

§ 21, 1. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog

stk. 2«.

§ 21

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan pålægge højskolen at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer, såfremt de samlede bud-

getterede investeringer for de statsfinansierede

selvejende institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område overstiger den

flerårige investeringsramme, der fastsættes på fi-

nansloven.«

Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a.

Højskolen skal efter anmodning fra

uddannelses- og forskningsministeren indberette

investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 21,

stk. 2.«

§5

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 og § 21 i lov nr.

1746 af 27. december 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 7.

Vilkår og rammer for tilskud og lån, her-

under størrelsen på tilskud og grundlag for op-

gørelsen af aktivitet, fastsættes på de årlige fi-

nanslove. Uddannelsesinstitutionen disponerer

frit inden for sit formål ved anvendelse af de

statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

Uddannelsesinstitutionen kan opspare tilskud

til anvendelse i efterfølgende finansår. Uddan-

nelsesinstitutionen er underlagt tilsyn af uddan-

nelses- og forskningsministeren.

Stk. 2

3. ---

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »et«: »,

jf. dog § 7, stk. 2«.

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan pålægge en uddannelsesinstitution at tilpas-

se, udskyde eller standse investeringer, såfremt

de samlede budgetterede investeringer for de

statsfinansierede selvejende institutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område

overstiger den flerårige investeringsramme, der

fastsættes på finansloven.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

Stk. 4.

Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter

stk. 3, kan modregnes i kommende tilskudsud-

betalinger.

Stk. 5-7.

---

Stk. 8.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan fastsætte regler om deltagerbetaling for de

studerende, der ikke indgår i beregningen af til-

skud, jf. stk. 6.

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk.

3« til: »stk. 4«.

§ 7, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk.

6« til: »stk. 7«.

Efter § 7 a indsættes

i kapitel 2:

»§ 7 b.

Uddannelsesinstitutionen skal efter an-

modning fra uddannelses- og forskningsministe-

ren indberette investeringsbudgetter og regn-

skabstal, jf. § 7, stk. 2.«

§ 23. ---

§ 23, stk. 3,

affattes således:

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren

kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i

de i § 5, stk. 2, nævnte kurser, herunder for af-

læggelse af eksamen.

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i

maritime efter - og videreuddannelser, som ikke

indgår i en uddannelse på videregående niveau,

herunder for aflæggelse af prøve.«

§6

I lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af

26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr.

411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 16 c.

---

Stk. 2-3. ---

§ 16 c

indsættes efter stk. 1 som nyt styk-

ke:

»Stk. 2.

Institutionen skal efter anmodning fra

uddannelses- og forskningsministeren indberette

investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 16 f,

stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 16 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I vedtægten kan der fastsættes regler

om, at rektor kan nedsætte studienævn, herunder

for at sikre studerende og medarbejdere medbe-

stemmelse på og medinddragelse i uddannelse

og undervisning. Reglerne skal omfatte sam-

mensætning og opgaver, der varetages af studie-

nævnet.«

§ 16 d.

---

§ 16 f.

---

Stk. 2-3. ---

§ 16 f

indsættes efter stk. 1 som nyt styk-

ke:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan pålægge institutionen at tilpasse, udskyde

eller standse investeringer, såfremt de samlede

budgetterede investeringer for de statsfinansiere-

de selvejende institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område overstiger den

flerårige investeringsramme, der fastsættes på fi-

nansloven.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§7

L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

I lov om ændring af lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov

om erhvervsrettet grunduddannelse og videregå-

ende uddannelse (videreuddannelsessystemet)

for voksne, jf. lov nr. 1378 af 16. december

2014, foretages følgende ændring:

§ 3

---

Stk. 3.

Loven gælder ikke for eksisterende ud-

bud af efter- og videreuddannelse udbudt efter

lov om maritime uddannelser eller lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 4.

Uddannelses- og forskningsministeren

fastsætter nærmere regler om ophør af eksister-

ende udbud af videregående efter- og videreud-

dannelse udbudt efter lov om maritime uddan-

nelser eller lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner.

§ 3, stk. 3

ophæves.

§8

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.