Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180
Offentligt
1753565_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2017
J nr. 2016-2985
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 20. april 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 4 til L 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 4:
”Kan
ministeren bekræfte, at det var erfaringer med manglende innovation hos
britiske netselskaber, der gav anledning til, at man i Storbritannien i 2015 valgte at
give bedre rum for innovation i den økonomiske regulering af netselskaberne med
den såkaldte RIIO-model (Revenue = Incentives + Innovation + Outputs), og bør
Danmark ikke lære af disse erfaringer?”
Svar:
Det ligger uden for mit område at udtale mig om baggrunden for den britiske regu-
lering. Den britiske regulator Office of Gas and Electricity Markets (OFGEM) har
udgivet en håndbog, som beskriver RIIO-modellen, og som kan findes via følgende
link: https://www.ofgem.gov.uk/ofgem-publications/51871/riiohandbook.pdf.
Innovation er vigtig for fortsat at kunne sikre en høj leveringskvalitet og rimelige
priser i det danske elnet. Elnetvirksomhederne vil i den foreslåede regulering have
mulighed for og tilskyndelse til at deltage i innovative projekter. Netvirksomhederne
tilskyndelse består bl.a. i muligheden for selv at beholde gevinsterne ved effektivi-
seringer i en årrække.
Det er klart, at der kan være erfaringer fra udlandet, som vi kan lære af, men vi skal
samtidig give den foreslåede regulering tid til at virke. Vi blev i stemmeaftalen af 4.
november 2016 enige om, at reguleringen skal understøtte en sektor, som efter-
spørger effektiv ny teknologi ved, at netvirksomhederne har incitament til at inve-
stere i de mest effektive løsninger, uden at netselskaberne løber unødige økonomi-
ske risici, der kan belaste forbrugerne med højere priser.
Der igangsættes derudover en analyse, som vil blive brugt til at tilvejebringe et
grundlag for en drøftelse om, hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod en
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 180 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om det var erfaringer med manglende innovation hos britiske netselskaber, der gav anledning til, at man i Storbritannien i 2015 valgte at give bedre rum for innovation i den økonomiske regulering af netselskaberne med den såkaldte RIIO-model, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1753565_0002.png
aftalebaseret regulering. I analysearbejdet vil der være mulighed for at inddrage
erfaringerne fra fx Storbritannien.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2