Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180
Offentligt
1756913_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. maj 2017
J nr. 2016-2985
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 11. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 23 til L 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil
ministeren i forlængelse af spm. 22 forholde sig til, at dette betyder, at
netvirksomhederne i en periode isoleret set får underskud som følge af de udgifter,
de inden da afholder til innovationsprojekter, og hvordan dette skal håndteres?”
Svar:
Princippet med de 5-årige reguleringsperioder er, at en netvirksomhed, der i en
reguleringsperiode har et særligt højt investeringsbehov, selv skal afholde
omkostningen indtil overgangen til en ny reguleringsperiode. I perioder med et lavt
investeringsbehov vil netvirksomheden omvendt have en indtægtsramme, der er
højere end de effektive omkostninger.
Jeg har stor tillid til netvirksomhedernes likviditetsstyring, og jeg vil derfor lade det
være op til netvirksomhederne at beslutte, om et eventuelt isoleret underskud skal
dækkes af et lån eller en anden løsning.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk