Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2017
J nr. 2016-2985
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 27. april 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 16 til L 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. april 2017 fra Marstal
Fjernvarme, jf. L 180 - bilag 3.
Svar:
Det er beklageligt, at Marstal Fjernvarme står i en situation, hvor de mister støtte til
elproduktion efter § 44 stk. 2-4, idet ordningerne som bekendt er ulovlige efter EU-
retten pga. manglende statsstøtteanmeldelse til EU-Kommissionen. Der har været
behov for at standse støtteudbetalingerne, da ordningerne er ulovlige.
Det er vurderingen, at det ikke vil være muligt at få godkendt ordningerne til særlige
anlæg i deres nuværende form efter de seneste statsstøtteretningslinjer fra EU-
Kommissionen, som kom i 2014, da der bl.a. stilles krav om, at nye støtteordninger
skal baseres på udbud, og at støttetildeling skal ske ved pristillæg oveni elmar-
kedsprisen.
Støtteordningerne til særlige anlæg er driftsstøtte til elproduktion, og kan ikke
sammenlignes med EUDP-støtte, som tildeles efter en anden hjemmel i EU-retten.
Jeg er bekendt med, at Marstal Fjernvarme har modtaget anden støtte via EUDP,
hvilket alt andet lige er med til at forbedre anlæggets samlede økonomi.
Marstal Fjernvarme har som de andre berørte anlæg mulighed for at søge de andre
støtteordninger i VE-loven, jf. svar på spørgsmål 12 til L 180. Hvis der opnås støtte
efter § 45 i VE-loven (pristillæg på 15 øre/kWh), vil man få støtte på niveau med
andre biomassefyrede kraftvarmeanlæg. Hvis anlægget godkendes efter § 43 a i
VE-loven (fast afregning på 136 øre/kWh), vil man få støtte på niveau med andre
biogas- og forgasningsgasanlæg, hvilket er højere end den faste afregningspris på
ca. 81 øre/kWh, der var støttesatsen under § 44, som lukkes med lovforslag L 180.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk