Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180
Offentligt
1753609_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2017
J nr. 2016-2985
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 20. april 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 11 til L 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 11:
Hvilke stigninger i fjernvarmeprisen medfører lovforslaget for forskellige typer hus-
stande i henholdsvis Hillerød, Brønderslev og Marstal, hvis ophævelsen af støtte-
ordningerne for elektricitet fra særlige anlæg vedtages, uden at en anden støtteløs-
ning er fundet?
Svar:
Konsekvenserne for fjernvarmepriserne vil være forskellige i de tre områder, hvor
der er kraftvarmeværker, som er berørt af lukning af støtteordningerne til særlige
anlæg, der anvender biomasse. De vil dog alle have mulighed for at søge om an-
den støtte via den eksisterende støtteordning til anlæg, der anvender biomasse (§
45 i VE-loven hvor der ydes pristillæg på 15 øre/kWh).
I det følgende er der skitseret konsekvenser for typehusstande, som er et stan-
dardhus på 130 kvm med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh, baseret på de op-
lysninger Energistyrelsen er i besiddelse af. Der tages et forbehold for beregnin-
gerne, da der kan være en række ukendte forhold, som spiller ind på varmepriser-
ne.
I Hillerød forventes et lille fald i varmeprisen for en typehusstand sammenlignet
med varmeprisen i 2014/15. Det skyldes, at konverteringen fra naturgas til biomas-
se i sig selv medfører et fald i varmeprisen, da biomasse er afgiftsfritaget. Samtidig
har værket mulighed for at modtage støtte til elproduktion efter VE-loven svarende
til andre biomasseanlæg.
I Brønderslev vil der som udgangspunkt ikke være ændringer i varmeprisen for en
typehusstand sammenlignet med niveauet i 2014/15. Baggrunden er som for Hille-
rød, at der konverteres til et afgiftsfritaget brændsel, hvilket kommer fjernvarme-
kunderne til gode. Endvidere er der mulighed for at modtage støtte til elproduktion
efter VE-loven på niveau med andre biomasseanlæg.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 180 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilke stigninger i fjernvarmeprisen lovforslaget medfører for forskellige typer husstande i henholdsvis Hillerød, Brønderslev og Marstal, hvis ophævelsen af støtteordningerne for elektricitet fra særlige anlæg vedtages, uden at en anden støtteløsning er fundet, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1753609_0002.png
I Marstal er der tale om et anlæg, der har været i drift i en årrække, og som derfor
ikke for nyligt er konverteret fra fossile brændsler til biomasse. Lukning af støtte-
ordningen vil skønsmæssigt betyde en varmeprisstigning på ca. 900 kr. om året for
en typehusstand.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2