Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180
Offentligt
1753574_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2017
J nr. 2016-2985
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 20. april 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 1 til L 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 1:
”Vil
lovforslaget stille netselskaberne økonomisk ringere (bl.a. pga. benchmarking),
hvis de investerer i udviklings- og demonstrationsprojekter eksempelvis under
EUDP, som har en samfundsmæssig værdi, men medfører omkostninger for det
enkelte netselskab pga. krav om medfinansiering?”
Svar:
Den foreslåede model indeholder efter min opfattelse en sund tilskyndelse til, at
netvirksomhederne kan investere i teknologiudvikling, innovative projekter og del-
tage i udviklings- og demonstrationsprojekter til gavn for forbrugerne.
Lovforslaget giver netvirksomhederne tilskyndelse til at investere i teknologiudvik-
ling og innovative løsninger, da ejerne kan beholde ekstraordinære effektivise-
ringsgevinster i den 5-årige reguleringsperiode.
Derudover er det formålet med lovforslaget, at netvirksomhederne skal kunne opnå
et markedsbaseret, risikojusteret afkast af deres investeringer i det omfang, de
drives økonomisk effektivt. Det skal ligeledes understøtte investeringer i teknologi-
udvikling og innovative løsninger.
Lovforslaget indebærer også, at omkostningerne til investeringer i teknologiudvik-
ling og innovative projekter vil indgå i fastsættelsen af omkostningsrammerne for
den efterfølgende reguleringsperiode på lige fod med andre omkostninger. En mere
effektiv drift vil samtidig stille netvirksomhederne bedre i benchmarkingen.
Netvirksomhederne vil dermed have en tilskyndelse til at investere i innovative pro-
jekter og ny teknik, hvis investeringerne forventes at sikre en mere effektiv drift af
virksomheden.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 180 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt lovforslaget stiller netselskaberne økonomisk ringere, hvis de investerer i udviklings- og demonstrationsprojekter, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1753574_0002.png
Det er dog ikke formålet med reguleringen at give monopolregulerede netvirksom-
heder tilskyndelse til at løbe unødige økonomiske risici gennem investeringer, der
kan belaste forbrugerne med for høje priser. En netvirksomhed, der i en regule-
ringsperiode har et særligt højt investeringsbehov, fx til gennemførelse af innovati-
ve projekter, skal således selv afholde omkostningen indtil overgangen til en ny
reguleringsperiode. I perioder med et lavt investeringsbehov vil netvirksomheden
omvendt have en indtægtsramme, der er højere end de effektive omkostninger.
Det vil følge af regler, som vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvordan omkost-
ninger skal medregnes i de omkostninger, der benchmarkes. Det forventes, at om-
kostningerne til visse udviklings- og demonstrationsprojekter, der gennemføres i
samarbejde med fx EUDP eller Horizon 2020, undtages fra benchmarkingen. Det
forventes dog kun at gøre sig gældende for projekter, der gennemføres i samarbej-
de med offentlige fonde.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2