L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180 Bilag 1
Offentligt

Liste over eksterne høringssvar som blev afgivet vedrørende lov om ændring af lov om elforsyning

(Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.) som

var i høring i perioden 13. december 2016 til 13. januar 2017. Høringssvarene indgår i høringsnotatet.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

CO-Industri

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Datatilsynet

De Frie Energiselskaber

Energisammenslutningen

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen for Rådgivende Ingeniører

FSE

FSR – danske revisorer

Intelligent Energi

Landbrug & Fødevarer

NOE Net A/S

Radius Elnet A/S

SEAS-NVE Net A/S

Sekretariatet for Energitilsynet

Syd Energi

Søren Bjerre-Nielsen

VedvarendeEnergi

Vestjyske Net 60 kV A/S

Aalborg Universitet

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bue Rømer Tidemann

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Signe Nyholm-Hansen <[email protected]> på vegne af CO <CO@co-

industri.dk>

10. januar 2017 10:46

Energistyrelsens officielle postkasse

Vibe Busk Larsen

SV: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk

regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet

m.v.)

CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det

aktuelle emne.

Med venlig hilsen

f./ Henrik Jensen

Med venlig hilsen

Signe Nyholm-Hansen

Kontorassistent

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 38

Telefon: +45 33 63 80 00

[email protected]

Fra:

Vibe Busk Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. december 2016 15:20

Til:

Vibe Busk Larsen <[email protected]>

Cc:

Lykke Mulvad Jeppesen <[email protected]>; Birgit Gilland <[email protected]>; Christine Federlin <[email protected]>; Casper

Hvilsted Nørgaard <[email protected]>; Sharissa Funk <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og

skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Kære høringspart

Hermed fremsendes vedhæftede forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af

netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet) i ekstern høring. Høringsfristen er fredag

den 13. januar kl. 12.

Med venlig hilsen / Best regards

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vibe Busk Larsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Forsyning / Centre for Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 75 13

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bue Rømer Tidemann

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

13. december 2016 15:32

Vibe Busk Larsen

SV: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk

regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet

m.v.)

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,

at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Elise S. Hansen

Chefsekretær

Fra:

Vibe Busk Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. december 2016 15:20

Til:

Vibe Busk Larsen

Cc:

Lykke Mulvad Jeppesen; Birgit Gilland; Christine Federlin; Casper Hvilsted Nørgaard; Sharissa Funk

Emne:

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og

skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Kære høringspart

Hermed fremsendes vedhæftede forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af

netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet) i ekstern høring. Høringsfristen er fredag

den 13. januar kl. 12.

Med venlig hilsen / Best regards

Vibe Busk Larsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Forsyning / Centre for Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 75 13

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bue Rømer Tidemann

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Britt Rasmussen <[email protected]>

15. december 2016 09:20

Energistyrelsens officielle postkasse

Vibe Busk Larsen

VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk

regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet

m.v.)

Høringsbrev.pdf; Høringsudgave.pdf; Ekstern høringsliste.pdf

Vedhæftede filer:

Forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af

netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring.

Venlig hilsen

Britt Rasmussen

Sekretær

Tlf. direkte: 72 16 02 34

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Vibe Busk Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. december 2016 15:20

Til:

Vibe Busk Larsen

Cc:

Lykke Mulvad Jeppesen; Birgit Gilland; Christine Federlin; Casper Hvilsted Nørgaard; Sharissa Funk

Emne:

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og

skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Kære høringspart

Hermed fremsendes vedhæftede forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af

netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet) i ekstern høring. Høringsfristen er

fredag den 13. januar kl. 12.

Med venlig hilsen / Best regards

Vibe Busk Larsen

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fuldmægtig / Advisor

Center for Forsyning / Centre for Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 75 13

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Dok. ansvarlig: JST/NMJ

Sekretær: EDR

Sagsnr: s2016-933

Doknr: d2016-19423-21.0

13. januar 2017

Høringssvar til forslag til lov om ændring af elforsyningsloven

Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om elforsyning af 13. december 2016.

Lovforslagets anvendelsesområde er ganske vidtrækkende, ligesom forslagets økonomiske

konsekvenser har afgørende betydning for de danske elnetselskaber og det danske elsystem

i sin helhed. Det afspejles også i de omfattende lovbemærkninger. På den baggrund har

Dansk Energi fundet det hensigtsmæssigt at opdele nærværende høringssvar i tre hovedaf-

snit.

Første afsnit er en indledning samt en opsummering af en række af høringssvarets vigtigste

pointer

. Andet afsnit består af to dele, hvor første del indeholder Dansk Energis overordne-

de kommentarer til forslagene om den økonomiske regulering opdelt i en række emner, og

hvor anden del angår forslag om krav til identitetsmæssig adskillelse. Af tredje afsnit fremgår

detailkommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser og bemærkninger. Detailkommen-

tarerne skal ses i sammenhæng med kommentarerne i de to første afsnit.

Dansk Energi vil fremhæve, at det er vigtigt, at lovforslaget sikrer indtægtsrammer for

elnetselskaberne, som er holdbare over tid. Det er grundlaget for hele branchens fort-

satte aktivitet. Der skal derfor være en fuld symmetrisk rekalibrering af den samlede

indtægtsramme ved overgangen mellem reguleringsperioder baseret på faktiske om-

kostninger og investeringer. Det er den eneste garanti for, at eventuelt uholdbare ind-

tægtsrammer eller fejlspecificerede individuelle og generelle effektiviseringskrav ikke

ender med at fjerne grundlaget for drift af og investeringer i eldistribution, der er til

gavn for kunder og samfund.

Der er her indsat henvisning til de afsnit i høringssvaret, hvor pointerne er uddybet.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1. Indledning og opsummering af vigtige pointer

Forslaget til ny elforsyningslov afspejler i vidt omfang de anbefalinger, som Elreguleringsud-

valget fremlagde i sin rapport ”En

fremtidssikret regulering af elsektoren”

af december 2014.

Forslaget giver overordnet en fornuftig ramme for de danske elnetselskaber. Det forudsætter

dog, at indtægtsrammerne mellem reguleringsperioder rekalibreres symmetrisk og fuldstæn-

digt, så netselskaberne reelt kan opnå dækning af omkostninger og en markedsmæssig for-

rentning ved drift og investering i eldistribution (se afsnit 2.1.5). Dansk Energi finder også, at

der i de mere detaljerede dele af lovteksten og -bemærkningerne er en række helt nødvendi-

ge ændringer og præciseringer, som skal på plads, hvis loven skal virke hensigtsmæssigt for

både forbrugere, selskaber og samfund.

De danske elnetselskaber bevæger sig i disse år ind i et helt nyt paradigme, og den regule-

ring, der fastlægges nu, kommer dermed til at lægge sporene for fremtidens energiforsyning.

Herunder selskabernes mulighed for at understøtte udviklingen af Danmark som lavemissi-

onssamfund. Elnetselskaberne er bindeleddet mellem en stigende mængde fluktuerende,

decentral elproduktion og et forbrugsmønster i forandring. Det er en ny virkelighed, hvor ny

teknologi giver nye muligheder og udfordringer. Fx er ca. 50 pct. af Danmarks elproduktion i

dag tilsluttet i distributionsnettet. I 1980 var andelen af decentral produktion til sammenlig-

ning nærmest ikke-eksisterende, idet al produktion foregik på centrale kraftværker tilsluttet

transmissionsnettet. Dertil kommer nyt elforbrug i opvarmning og transport kombineret med

en gennemgribende digitalisering.

Da der således er tale om en sektor, hvor opgavemængde og opgavetyper er under foran-

dring, kræver det nye investeringer og nye, innovative løsninger. Det stiller krav til, at regule-

ringen er på omgangshøjde med udviklingen. Reguleringen skal understøtte udvikling og

forandring, og den skal være fleksibel over for nye udfordringer. Her kommer forslaget til ny

økonomisk regulering et stykke ad vejen, men der er behov for forbedringer på en række

punkter for at komme i mål.

Lovforslaget lægger op til, at en lang række af reguleringens mere tekniske elementer frem-

over skal udmøntes af ministeren i bekendtgørelser, imens loven får en meget overordnet

karakter. Det er en markant lovteknisk ændring. Givet reguleringens kompleksitet og en vir-

kelighed med behov for at kunne tilpasse reguleringen løbende, er Dansk Energi enig i, at

det kan være en hensigtsmæssig struktur. Da en lang række af de mere tekniske elementer

vil have afgørende betydning for elnetselskabernes økonomi og incitamenter, stiller det dog

store krav til præcisionen i lovbemærkningerne omkring hensigten med bestemmelserne, og

det stiller store krav til udformningen af de efterfølgende bekendtgørelser. Dette gælder i

særdeleshed, da det overvejes på sigt at give Energitilsynet myndighed til regeludstedelse,

idet tilsynet som uafhængig myndighed ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelser.

Potentielt kan dette endvidere svække Folketingets indflydelse, hvilket yderligere skærper

kravet til præcision i lovtekst og bemærkninger.

Det er forventningen, at der i løbet af 2017 skal ske en samlet gennemskrivning og opdate-

ring af elforsyningsloven, som direkte eller indirekte berører reguleringen af elnetselskaber-

ne. Det drejer sig bl.a. om den fremtidige udformning og rolle for Energitilsynet, som vil stå

for implementeringen og administrationen af den nye lov og de nye bekendtgørelser. Dansk

Energi vil således gerne understrege, at nærværende lovforslag nødvendigvis må ses i

sammenhæng med den samlede gennemskrivning af loven samt den konkrete udmøntning

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

og implementering, da det først på det tidspunkt vil være muligt at danne sig et samlet billede

af den fremtidige regulering af eldistributionssektoren. Dansk Energi må derfor tage forbe-

hold for, at vi på et senere tidspunkt vil kunne se behov for ændringer af nærværende lov-

forslag og herunder lovbemærkningerne.

Nedenfor i boks 1 opsummeres de vigtigste pointer i nærværende høringssvar med henvis-

ning til, hvor i høringssvaret pointerne er uddybet.

Boks 1. Opsummering af en række af høringssvarets vigtigste pointer

Vigtig pointe i høringssvaret

Loven bør have en formålsparagraf for den økonomiske regulering.

Det skal sikre

hensyn til både kunder, selskaber og til samfundet. Det er vigtigt, at denne balance er

eksplicit i loven, da hensigten med reguleringen er flersidig, og loven derfor bør understre-

ge hensynet til det korte og lange sigt. Dertil kommer, at lovens formuleringer er meget

overordnede, og der er derfor behov for, at Folketingets intentioner fremgår klart som en

rettesnor for udmøntning og implementering.

Indtægtsrammen har indbyggede incitamenter til effektivitet.

Incitamenterne er og bør

være hovedinstrumentet til fremme af effektiviseringer, og det bør reguleringens øvrige

mekanismer understøtte og ikke modvirke.

Elnetselskaberne skal have en levedygtig økonomisk ramme,

så de til enhver tid kan

få dækket deres effektive omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast.

Endvidere bør det specifikt fremgå af lovbemærkningerne, at afkast er en omkostning ved

at binde kapital, som netselskaber derfor skal kunne få dækket. Det bør fremgå tydeligere

af lovforslaget, hvordan det konkret skal sikres.

Selskabernes egne effektiviseringer driver effektiviteten.

Alle selskabernes effektivise-

ringer vil på sigt gå til forbrugerne. Individuelle og generelle effektiviseringskrav er blot

fremrykning af forbrugerdeling. Ved opgørelse af effektivisering skal der derfor tages højde

for selskabernes egne effektiviseringer, og effektiviseringskrav skal tage hensyn til, at

konkret gennemførelse af effektiviseringer kræver udgifter og investeringer, som også skal

forrentes.

Det skal konkret sikres, at der ikke sker dobbelttælling.

Det er aftalt politisk, at der ved

udmøntning af effektiviseringskrav skal tages forsigtighedshensyn, og at der ikke må ske

dobbelttælling af effektiviseringskrav. Det bør sikres ved

konkrete mekanismer

i lovforsla-

get – og ikke blot ved

hensigtserklæringer

i lovbemærkningerne.

Generelle effektiviseringskrav er problematiske.

Produktivitetsudviklingen i andre sek-

torer kan ikke uden videre overføres til den regulerede elnetsektor, bl.a. fordi elnetsektoren

ikke som andre sektorer kan øge sin produktivitet ved at øge produktionen. Derudover bør

det fremgå eksplicit i lovbemærkningerne, at en evt. model for generelle effektiviserings-

krav skal forelægges Energiforligskredsen, inden den implementeres.

Individuelle effektiviseringskrav må afvente en færdig benchmarkingmodel.

Lov-

forslaget skal fastslå, at der ikke skal udmøntes individuelle effektiviseringskrav, førend der

findes en model, der retvisende kan sammenligne og tage højde for netselskabernes indi-

viduelle rammevilkår. Alternativt bør der tages et øget forsigtighedshensyn, imens en mo-

del færdigudvikles.

Der bør ske en fuld symmetrisk rekalibrering af indtægtsrammen

ved overgangen til

en ny reguleringsperiode, således at netselskaberne sikres mulighed for dækning af evt.

stigende (effektive) omkostninger, og så der korrigeres for evt. upræcise benchmarkkrav.

Alternativt risikerer man at fjerne grundlaget for drift og investeringer i elnettet, da ind-

tægtsrammen og de faktiske omkostninger bliver afkoblet.

Uddybet i afsnit

2.1.1

2.1.2

2.1.2 / 2.1.3

2.1.3

2.1.4

2.1.5

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

WACC’en bør korrigeres for bl.a. de ekstraordinære forhold på rentemarkedet

– nor-

mal praksis tilsiger, at WACC’en korrigeres for de nuværende ekstraordinært lave statsob-

ligationsrenter, jf. Brattle Group for EU-Kommissionen. Regulatorisk/politisk risiko og akti-

vernes illikviditet bør også indgå i en samlet justering for at sikre, at WACC’en faktisk af-

spejler et risikojusteret, markedsbaseret afkast.

En række elnetselskaber fik i 2004 fastsat en meget lav indtægtsramme,

og selvom

de over en årrække har foretaget betydelige effektiviseringer, så vil de heller ikke under ny

regulering kunne opnå et risikojusteret, markedsbaseret afkast, og de vil dermed ikke kun-

ne få dækket deres samlede omkostninger. Det er ikke rimeligt, og det bør der korrigeres

for.

Der skal ske en justering af indtægtsrammen for særlige selskaber med ekstraordi-

nært lave omkostninger i årene 2012-2014.

Der kan være særlige tilfælde, hvor et sel-

skab har haft helt ekstraordinært lave omkostninger i basisårene 2012-2014. Sådan et

selskab vil få fastsat en uholdbart lav indtægtsramme fremadrettet. Der bør indføres en

særordning, så der kan korrigeres herfor, såfremt selskabet kan dokumentere, at det har

haft et ekstraordinært lavt omkostningsniveau.

Stigende VE-produktion betyder stigende nettab.

En række netselskaber oplever i

disse år stærkt stigende omkostninger til nettab, som reguleringen ikke dækker. Der er

derfor behov for, at loven sikrer dækning af disse nettabsomkostninger, ligesom loven

eksplicit bør tage stilling til sammenhængen mellem udligningsordningen og den økonomi-

ske regulering.

Den leverede/transporterede mængde el driver mange af elnetselskabernes omkost-

ninger

og bør derfor inkluderes i de automatiske indikatorer, som selskabernes indtægts-

rammer løbende skal justeres med.

Behov for, at indtægtsrammerne kan justeres for faktorer, der ikke er eksogene.

Lovbemærkningerne afskærer i sin nuværende form ministeren fra at fastsætte regler om

justering af indtægtsrammerne som følge af faktorer, der ikke er eksogene (kabellægning

dog undtaget). Dette er uhensigtsmæssigt, bl.a. fordi det afskærer fra at videreføre den

nuværende bestemmelse om overtagelse af anlæg (fx net i haveforeninger).

Justering af indtægtsrammen er en integreret og nødvendig del af reguleringen.

man ikke kan sætte alt på formel, vil der være et naturligt behov for konkrete justeringer af

indtægtsrammen. Man bør derfor ikke tale om, at justeringer kun sker i ”særlige

tilfælde”.

Indtægtsrammereduktion bør ske på saglig vis.

Indtægtsrammerne kan reduceres som

følge af opgavebortfald. Dette bør ske på baggrund af dokumenterede nettobesparelser og

ikke på baggrund af et skøn.

Innovation bør ikke straffes økonomisk.

Den nye økonomiske regulering vil, som den er

formuleret i lovforslaget, straffe netselskaberne økonomisk for størstedelen af de innovati-

onsaktiviteter, de foretager, fx deltagelse i og medfinansiering af EUDP-projekter. Dette

bør ændres, så netselskaberne har mulighed for at bidrage til innovation med positiv sam-

fundsmæssig værdi.

Energitilsynet skal have de rigtige rammer, før de får flere opgaver.

Der fremgår af

lovudkastet en ambition om, at Energitilsynet skal styrkes for på sigt at kunne varetage en

større opgaveportefølje. Disse tilpasninger vil tage nogen tid, og det er vigtigt, at der udvi-

ses en ansvarlig balance i forhold til, hvor hurtigt tilsynet får nye beføjelser, og hvor hurtigt

tilsynet reelt kan absorbere disse. Dette bør afspejles i lovbemærkningerne.

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis Energitilsynet skal udforme bekendt-

gørelser med materielt indhold.

Energitilsynet er som uafhængig myndighed ikke under-

lagt ministeren eller det folkevalgte politiske system. Det bør derfor i lovbemærkningerne

præciseres, at Energitilsynet alene kan udstede bekendtgørelser af processuel karakter,

og at materielle beslutninger fra tilsynet skal ske i form af afgørelser, som kan afprøves i

Energiklagenævnet og domstolssystemet.

2.1.6

2.1.7

2.1.9

2.1.10

2.1.11

2.1.12

2.1.13

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Der bør alene stilles krav til adskillelse af netselskabers identitet i forhold til elhan-

delsselskaber.

Der er betydelige omkostninger forbundet med forslaget, og der bør derfor

ikke stilles krav til kommercielle selskaber, når det ikke giver en mærkbar effekt for elmar-

kedet. Forslag om, hvordan andre kommercielle selskaber må fremtræde ved opgaveudfø-

relse for netselskabet, der indebærer kontakt med elkunderne, bør udgå. Der er tale om

overimplementering af EU-regler.

Loven giver meget brede beføjelser, så der er behov for præcise bemærkninger.

Loven har i nærværende udkast så generel karakter, at den økonomiske regulering reelt

først bliver operationelt beskrevet i de underliggende bekendtgørelser. Det er derfor cen-

tralt, at lovbemærkningerne bliver mere dækkende og præcise, så intentionen med de

enkelte bestemmelser fremgår klart.

Der bør indføres mulighed for forhåndsvurdering af et navne- og logoskrift hos

Energitilsynet.

Det kan ikke undgås, at der opstår tvivlssituationer. Det vil minimere im-

plementeringsomkostninger til kravet om identitetsmæssig adskillelse at åbne op for, at

Energitilsynet kan træffe afgørelse på forhånd.

Begrænsning i indtægtsrammejusteringer forudsætter fuld symmetrisk rekalibre-

ring.

Lovforslagets bemærkninger lægger op til væsentlighedskriterier for muligheden for

at justere indtægtsrammen for andet end automatiske indikatorer. Dette forudsætter, at

indtægtsrammerne kalibreres til faktiske omkostninger mellem reguleringsperioder, da der

ellers sker afkobling mellem indtægtsrammer og selskabernes faktisk omkostningsstruktur.

Nyt differencesystem kan gøres endnu enklere.

Det ville være administrativt enklere

ikke at justere hele indtægtsrammen for differencer, som der for nuværende er lagt op til.

Differencer bør behandles ved siden af indtægtsrammen, da det vil være administrativt

meget enklere. Det vil ikke have materiel effekt og vil harmonere bedre med, at der indfø-

res et saldosystem.

Der bør være 1 til 1 dækning af tab på debitorer.

Der er ikke lagt op til 1 til 1 dækning af

tab på andre debitorer end elhandlere. Det er Dansk Energis opfattelse, at forligskredsen

fastlagde, at der skulle ske 1 til 1 dækning af tab på alle debitorer, og lovforslaget bør ju-

steres i overensstemmelse hermed.

2.2

3.1

3.2

3.3

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

2. Overordnede kommentarer

Nedenfor fremgår Dansk Energis overordnede kommentarer til lovforslaget opdelt i en række

emner. Afsnit 2.1 består af kommentarer til forslaget om ny økonomisk regulering, og afsnit

2.2 består af kommentarer til forslaget om krav til særskilt identitet.

2.1 Overordnede kommentarer til forslag om ny økonomisk regulering

Nedenfor fremgår Dansk Energis overordnede kommentarer til lovforslaget om ny økonomisk

regulering opdelt i en række emner.

2.1.1 Formålsparagraf for den økonomiske regulering

Elforsyningslovens bestemmelser om den økonomiske regulering af elnetselskaberne er i

dag relativt omfattende, men der er ingen egentlig formålsbestemmelse herom. Den mang-

lende formålsbestemmelse har givet uklarhed om hvilke hensyn, regulator skulle veje op

mod hinanden, og har skabt et misforhold mellem lovens krav til selskaberne, sagsbehand-

lingstiden i administrationen af selskabernes indtægtsrammer og det politiske fokus på effek-

tiviseringer.

Som tidligere nævnt lægger forslaget til ny økonomisk regulering op til en betydelig omstruk-

turering af lovgivningen i og med, at en lang række af de mere tekniske elementer nu skal

udmøntes af ministeren i bekendtgørelser, mens loven får en mere overordnet karakter.

Dermed vurderer Dansk Energi, at der vil være et endnu større behov for, at loven indehol-

der en formålsbestemmelse, som klart anfører hensigterne med den økonomiske regulering,

der er vedtaget af Folketinget.

Dansk Energi finder, at formålsbestemmelsen bør indeholde en overordnet målsætning, der

favner hensynet til elforbrugerne såvel som hensynet til selskaberne og til samfundet i sin

helhed. Grundlæggende bør det fremgå, at elkunderne skal sikres en omkostningseffektiv

elforsyning og en høj leveringssikkerhed – i dag

såvel som på lang sigt.

For at nå denne

målsætning bør det også eksplicit fremgå, at der skal fremmes et ejerskab af elnettet med et

forretningsmæssigt afsæt, hvor effektiv drift, kunder og produkter er i centrum, og hvor net-

selskaberne skal kunne opnå et risikojusteret, markedsbaseret afkast til selskabets ejere.

Muligheden for at opnå et rimeligt afkast er en forudsætning for, at der er incitament til fortsat

at investere i elnettet.

Det er Dansk Energis vurdering, at sunde incitamenter til drift er afgørende for, at regulerin-

gen medfører effektiviseringer. Et centralt element heri må forventes at være en fortsat frivil-

lig strukturudvikling i branchen baseret på økonomisk logik. Regeringens forsyningsstrategi

har således også understreget, at hensigtsmæssig strukturudvikling i branchen skal medvir-

ke til at sikre en endnu mere effektiv sektor. Det er derfor afgørende, at der sikres sunde inci-

tamenter hertil. Det bør derfor fremgå af lovbemærkningerne til en ny formålsparagraf for den

økonomiske regulering, at reguleringen ikke må hindre en frivillig og hensigtsmæssig struk-

turudvikling. Ligeledes bør der i arbejdet med efterfølgende bekendtgørelser tænkes i yderli-

gere konkrete initiativer, der kan understøtte dette.

Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at Elreguleringsudvalget konkluderede, at ejer-

skab med et forretningsmæssigt afsæt har været en succes, og at lovforlaget lægger op til en

ny regulering af elnetselskaberne, som bygger på økonomiske incitamenter. En hensigts-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

mæssigt formuleret formålsbestemmelse, der også inkluderer hensynet til selskabernes vil-

kår, vil sikre, at der sendes ensretterede signaler til selskaberne. Den vil dermed også un-

derstøtte, at reguleringen opnår de bedste resultater til gavn for både forbrugere, selskaber

og samfund.

Dansk Energi forventer derudover, at elforsyningslovens samlede formålsparagraf genbesø-

ges og opdateres i forbindelse med den efterfølgende gennemgribende revision af loven.

2.1.2 Indtægtsrammen giver incitamenter til effektiviseringer, og der skal være sam-

menhæng mellem effektiviseringskrav og effektiviseringspotentialer

Den grundlæggende tanke med Elreguleringsudvalgets anbefaling til en ny, incitamentsbase-

ret indtægtsrammeregulering er efter Dansk Energis forståelse, at der med forrentningslof-

tets afskaffelse skabes et mere entydigt incitament til, at netselskaberne af egen drift foreta-

ger effektiviseringer, der løbende gives videre til forbrugerne. Dette helt overordnede ind-

tægtsrammeincitament vil og bør være reguleringens hovedinstrument til at fremme effektivi-

seringer hos elnetselskaberne.

Indførelsen af generelle og individuelle effektiviseringskrav kan kun have det formål at give

en forbrugerdeling hurtigere end de 5 år, der ligger i indtægtsrammernes grundlæggende

mekanismer. Anvendelse af generelle og individuelle krav medfører imidlertid en risiko for, at

selskaberne ikke i praksis har mulighed for at følge med de beregnede effektiviseringskrav,

og at de dermed ikke har mulighed for at dække deres effektive omkostninger, inklusiv et

risikojusteret, markedsbaseret afkast. Det skyldes bl.a. betydelige usikkerheder i benchmar-

kingmodellen samt usikkerhed om, hvorvidt netselskabernes effektivitet med rimelighed kan

antages at følge andre erhvervssektorers produktivitetsudvikling, som igen er meget vanske-

lig at fastsætte objektivt.

Derfor bør det under den nye regulering som minimum

eksplicit

sikres, at der i forbindelse

med udmøntning af effektiviseringskrav tages de nødvendige forsigtighedshensyn, og at der

ikke sker dobbelttælling af effektiviseringskrav. Sidstnævnte indbefatter også, at der ikke

sker dobbelttælling over tid i form af, at et selskab fx gennem benchmarkingen får reduceret

indtægtsrammen med det samme effektiviseringskrav flere gange. Samlet bør det altså af-

spejles tydeligere i lovforslaget, hvordan det skal sikres, at ingen selskabers indtægtsrammer

kan blive reduceret til mindre end omkostningerne ved effektiv drift.

Ovenstående vil adskille sig fra praksis i den nuværende regulering, hvor der typisk kun har

været taget hensyn til, at selskaberne skal kunne dække deres driftsomkostninger og af-

skrivninger. Således har adskillige selskaber – enten som følge af meget lave indtægter i

2004 (og dermed en meget lav indtægtsramme) eller vedvarende meget store effektivise-

ringskrav – under den nuværende regulering ikke haft mulighed for at dække deres effektive

omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast. Dansk Energi finder det derfor

helt afgørende, at det i lovbemærkningerne til § 69, stk. 1, præciseres, at hensigten om, at

selskaberne under den nye regulering skal kunne få dækket deres effektive omkostninger

inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast,

vil adskille sig

fra praksis under den nuvæ-

rende regulering.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

2.1.3 Generelle effektiviseringskrav

Som beskrevet ovenfor forekommer generelle effektiviseringskrav overflødige, idet elnetsel-

skaberne med den nye indtægtsrammeregulerings udformning har et stort incitament til altid

at søge at opnå så stor en produktivitetsfremgang som mulig. Dette vil i sig selv indebære en

generel produktivitetsfremgang, som løbende vil komme forbrugerne til gode. Derudover er

det forbundet med betydelig usikkerhed forud for en reguleringsperiode at opgøre en generel

produktivitetsudvikling for elnetselskaberne. Dette gør det svært at bruge generelle effektivi-

seringskrav på saglig vis.

Det er Dansk Energis forståelse af Elreguleringsudvalgets anbefalinger og af intentionen i

lovforslaget, at der ikke kan udmøntes større effektiviseringskrav til det enkelte selskab (indi-

viduelle og generelle), end hvad der er potentiale til i det enkelte selskab. Det gælder også

de akkumulerede krav over tid.

Dansk Energi hæfter sig ved, at det af både den politiske stemmeaftale

og lovbemærknin-

gerne fremgår, at det ved pålæg af effektiviseringskrav ikke er hensigten, at der sker dobbelt-

tælling, og at der ved udmøntningen af effektiviseringskrav tages et forsigtighedshensyn. Det

er afgørende, at denne hensigtserklæring udmøntes i konkrete mekanismer, der sikrer, at

der ikke sker en sådan dobbelttælling.

Hvis produktivitetsudviklingen i andre sektorer anvendes til fastlæggelse af det generelle

effektiviseringskrav, skal der tages højde for, at elnetselskaber, i modsætning til eksempelvis

private byerhverv eller industrien, ikke kan øge deres produktivitet ved at øge omsætningen.

Elnetsektoren kan alene øge produktiviteten ved at sænke ressourceindsatsen og typisk i

større omfang først på lang sigt i forbindelse med udskiftning af kapitalapparatet. Det bety-

der, at produktivitetsudviklingen i erhverv og sektorer i fri konkurrence, såsom private byer-

hverv og industrien, ikke ukritisk og uden videre kan overføres til elnetselskaberne.

Da generelle og individuelle effektiviseringskrav formodes at blive fastlagt uafhængigt af hin-

anden, er der en risiko for, at der sker dobbelttælling. Dvs. at den generelle effektivitetsudvik-

ling allerede opfanges af benchmarkingen og dermed risikerer at blive pålagt elnetselskaber-

ne to gange, når de samtidig med benchmarkkrav pålægges et generelt effektiviseringskrav.

Energistyrelsen har selv på informationsmøde den 4. januar 2017 nævnt en mulig model, der

mindsker denne risiko ved, at selskaberne alene pålægges det højeste af et generelt og et

individuelt krav. Dette ville være med til at sikre, at dobbelttælling undgås i praksis. Dansk

Energi opfordrer til, at lovforslagets bemærkninger beskriver en sådan metode.

2.1.4 Individuelle effektiviseringskrav

Det fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes individuelle effektiviseringskrav ved en

benchmarking af økonomisk effektivitet. Det er besluttet, at den nuværende benchmarking-

model skal afskaffes, og da et ekspertudvalg afleverer sine anbefalinger til en ny model i

2017, lægger lovforslaget op til, at netselskaberne i 2018 (hvor der derfor ikke kan udmøntes

individuelle benchmarkkrav), skal pålægges et forhøjet generelt effektiviseringskrav. Dansk

”Økonomisk

regulering af elnetvirksomhederne (En del af opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger til

en fremtidssikret regulering af elsektoren) – Stemmeaftale mellem Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti”

4. november 2016.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energis overordnede kommentarer til generelle effektiviseringskrav fremgår af ovenstående

afsnit 2.1.3.

Individuelle effektiviseringskrav og dermed benchmarkingmodellen synes ud fra lovforslaget

at være tiltænkt en meget stor rolle i den fremtidige regulering. Dansk Energi er kritisk over-

for denne del af lovforslaget, fordi vi ikke mener, at det i praksis er muligt at lave en bench-

markingmodel, der kan måle selskabernes effektiviseringspotentialer særligt præcist.

Benchmarkingmodellen og de data, der anvendes, skal naturligvis gøres så gode som over-

hovedet muligt. Men benchmarking er en kompleks øvelse, og historien har vist, at det er

særdeles vanskeligt at overføre en kompleks virkelighed til en models forenklede antagelser.

Én af udfordringerne er, at selskaberne i praksis er vanskelige at gøre sammenlignelige, fordi

der er en lang række særlige rammevilkår, som påvirker de enkelte selskaber. Dette gælder

bl.a. forhold som korrosion i områder med meget salt i luften, hvor aktiverne har væsentligt

forringet levetid samt højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, en høj grad af decen-

tral produktion, en høj grad af bymæssighed eller mange øer. Endvidere er der en udfordring

ved, at selskaber med nærmest fuldt afskrevne anlæg og selskaber, der periodevist har eks-

traordinært lave driftsomkostninger, typisk vil danne benchmark for de øvrige selskaber, som

dermed vil få udmålt et uholdbart stort effektiviseringspotentiale, som ikke har noget med

effektiviteten at gøre. Uden hensyntagen til disse individuelle forhold kan en benchmarking-

model ikke give robuste og saglige resultater, og den vil derfor heller ikke kunne anvendes til

udmøntning af rimelige krav. Det betyder også, at man ikke i lovbemærkningerne (jf. side 50)

på nuværende tidspunkt bør begrænse sig til, at én benchmarkingmodel skal omfatte alle

netselskaber.

Dansk Energi har fulgt benchmark-ekspertgruppens arbejde tæt. Der foreligger nu et rap-

portudkast (benchmark-ekspertgruppens rapport af 22. december 2016), som Dansk Energi

netop har afgivet høringssvar til. Selvom arbejdet ikke er afsluttet, tegner der sig et klart bil-

lede af, at ekspertgruppen ikke kommer til at levere en benchmarkingmodel, der umiddelbart

kan tages i anvendelse. Det afspejles bl.a. ved, at modellen for nuværende giver kontraintui-

tive resultater. Ekspertgruppen nævner også selv en række centrale forhold, der skal ses på

fremadrettet. Der foreligger bl.a. et omfattende arbejde med at udvide datagrundlaget og

hæve kvaliteten i de data, der anvendes, herunder i forhold til at øge sammenligneligheden

mellem selskaber. Der henvises i øvrigt til Dansk Energis høringssvar til benchmark-ekspert-

gruppens rapport af 22. december 2016.

Lovforslaget bør fastslå, at der ikke skal udmøntes individuelle krav, før der foreligger en

gennemarbejdet og færdig model. Alternativt kan effektiviseringskrav fra en ny benchmar-

kingmodel indfases i takt med, at modellen færdigudvikles, således at der i de første år tages

et øget forsigtighedshensyn.

2.1.5 Fastsættelse af omkostningsrammen ved starten af en ny reguleringsperiode

Det fremgår af de almindelige lovbemærkninger (side 17), at Elreguleringsudvalget anbefa-

lede, at omkostningsrammen ved overgangen mellem reguleringsperioder ikke skulle kunne

overstige omkostningsrammen i det sidste år i den foregående reguleringsperiode justeret for

bl.a. ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver, effektiviseringskrav, nettab og pristalsud-

vikling. Det fremgår desuden (side 17-18), at denne anbefaling ikke vil blive gennemført, idet

den risikerer at føre til uhensigtsmæssig adfærd hos netselskaberne, herunder risiko for at

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

selskaberne ikke i fuldt omfang gennemfører ekstraordinære effektiviseringer (fordi de bliver

straffet herfor i form af en varigt lavere omkostningsramme). Endeligt fremgår det (af side

18), at anbefalingen (såfremt den blev gennemført) ville risikere at binde selskaberne på det

laveste niveau i deres investeringscyklus, hvilket ikke vil være holdbart på sigt.

Dansk Energi er enig i ovenstående betragtninger. Vi mener derfor, at det er helt afgørende

for, om den nye regulering bliver levedygtig, at det i lovbemærkningerne klart fastslås, at bå-

de individuelle og generelle effektiviseringskrav alene relaterer sig til den indtægtsramme,

som selskabet har i den givne reguleringsperiode. Fastsættelse af omkostningsrammen ved

starten af en ny reguleringsperiode skal ske på basis af omkostningerne i forrige periode.

Der skal ikke korrigeres yderligere for periodens effektiviseringskrav, da selskabernes om-

kostninger allerede inkluderer selskabernes faktiske realiserede effektiviseringer. Metoden

sikrer selskaberne mod akkumulering af effektiviseringskrav, som ikke kan realiseres (fx som

følge af manglende præcision i benchmarkingen), og understøtter, at indtægtsrammerne kan

dække selskabernes omkostninger ved effektiv drift. Derudover ville det uden symmetrisk

rekalibrering ikke være muligt at tage højde for strukturelt stigende omkostninger, fx et sti-

gende reinvesteringsbehov. Der ville således være en overhængende risiko for, at der over

tid ville ske en afkobling mellem selskabernes faktiske omkostninger og deres indtægtsram-

me, og at upræcise krav fra benchmarkingen ville akkumuleres til et stort problem.

Dansk Energi finder ovenstående helt afgørende for, at indtægtsrammen ved overgang til en

ny reguleringsperiode fastsættes, så netselskaberne over tid kan dække de nødvendige om-

kostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast – også når selskaberne oplever

stigende (effektive) omkostninger eller uholdbare effektiviseringskrav.

Det bemærkes, at selskaber, der trækkes ud som ”vedvarende

ineffektive”

i en mekanisme til

at identificere de selskaber, der muligvis ikke skal tillades fuld symmetrisk rekalibrering af

indtægtsrammen ved overgangen mellem reguleringsperioder, jf. side 18 i lovbemærknin-

gerne, i nogle tilfælde må forventes at være nødlidende. Et nødlidende selskab skal her for-

stås som et selskab, der har en økonomisk uholdbar indtægtsramme på trods af, at selska-

bet er veldrevet, fx pga. et særligt stigende investeringsniveau eller særligt upræcise bench-

markkrav. Dansk Energi finder derfor, at der i den nye lovgivning er behov for en hjemmel til,

at Energitilsynet kan opjustere indtægtsrammen for et sådant selskab. Ligesom Dansk Ener-

gi finder, at fuld symmetrisk rekalibrering er helt afgørende for, hvorvidt den nye regulering

bliver holdbar på sigt, finder vi, at metoden til at vurdere, hvorvidt selskaber er ”vedvarende

ineffektive”,

reelt dermed bliver helt afgørende for reguleringens levedygtighed.

2.1.6 Forrentningssats (WACC)

Udkastet til lovforslag lægger grundlæggende op til at fastholde de anbefalinger, som det

nedsatte WACC-udvalg fremlagde i april 2016. Den foreslåede justering for den risikofri rente

er i overensstemmelse med praksis for WACC-fastsættelse hos andre europæiske elnetre-

gulatorer og i overensstemmelse med værdifastsættelse af lange aktiver generelt.

Det skal dog understreges, at justeringen ikke er tilstrækkelig til, at WACC’en opgjort i hen-

hold til anbefalingerne på nuværende tidspunkt ender på et risikojusteret, markedsbaseret

niveau, idet anbefalingerne særligt ikke tager højde for det nuværende lave rentemiljø (stats-

obligationsrenternes nuværende stejle rentekurve).

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Sammenfattende finder Dansk Energi således, at der er behov for at justere WACC-

udvalgets anbefalinger yderligere således, at der korrigeres for de nuværende lave statsobli-

gationsrenter, som Brattle Group for EU-Kommissionen også anbefaler

, for regulato-

risk/politisk risiko og aktivernes illikviditet

. Dette kan fx ske i forlængelse af en såkaldt ”se-

cond opinion”

af anbefalingerne, hvor der gennemføres en markedstest af WACC’en.

Dansk Energi står naturligvis til rådighed i forhold til at fremsende yderligere dokumentation

af de nuværende renteforhold og WACC-fastsættelsen for elnetselskaber i øvrige europæi-

ske lande.

2.1.7 Korrektion for særligt lave omkostninger eller indtægtsrammer i 2012-2014

En række elnetselskaber fik tilbage i 2004 fastsat en meget lav indtægtsramme og vil som

konsekvens heraf have haft en ekstraordinært lav mulig forrentning i årene 2012-2014 – og-

så selvom de over en årrække har foretaget betydelige effektiviseringer. Den lave indtægts-

ramme vil under ny regulering blive videreført som en meget lav mulig forrentning på den

historiske aktivbase, og den vil dermed ikke kunne dække de pågældende selskabers fakti-

ske kapitalomkostninger. Dansk Energi finder det derfor rimeligt og nødvendigt, at der i den

nye lovgivning indgår en mulighed for forhøjelse af den historiske forrentning for sådanne

selskaber.

Ligeledes kan der være selskaber, der har haft helt ekstraordinært lave omkostninger i årene

2012-2014, fx fordi en særlig stor andel driftsressourcer har været allokeret til investerings-

projekter med opsætning af fjernaflæste målere eller kabellægning. Det vil medføre, at de i

den første reguleringsperiode under den nye regulering vil få fastsat en uholdbart lav ind-

tægtsramme, hvor der ikke vil være rum til at foretage den nødvendige vedligeholdelse eller

de nødvendige investeringer. Der bør for disse selskaber indføres en særordning ved, at der

kan tillades en anden basisperiode end 2012-2014 eller justering heraf, såfremt de via en

ansøgning kan dokumentere at have haft ekstraordinært lave omkostninger i disse år.

2.1.8 Nettabskompensation

Nettab er en væsentlig omkostningspost for netselskaberne, og det er i vidt omfang en om-

kostning, som er drevet af faktorer uden for netselskabernes kontrol. Særligt væksten i de-

central VE-produktion har betydet kraftigt stigende fysisk nettab for en række selskaber, fordi

nettet nu belastes anderledes, end det oprindeligt var bygget til.

I dag sker der over udligningsordningen en kompensation for det nettab, som netselskaberne

har i

opsamlingsnet

for VE. Udligningsordningen dækker imidlertid ikke øget fysisk nettab

resten af nettet

som følge af den øgede decentrale produktion. Det skal her understreges, at

lovforslaget ikke tager stilling til udligningsordningens fremtidige udformning.

Ovenstående skaber særligt problemer for distributionsselskaber, der transporterer elektrici-

tet i områder med stor VE-produktion, idet der er ganske betydelige omkostninger ved at

transportere den VE-producerede strøm, fordi det medfører et betydeligt nettab, som netsel-

EU-Kommissionen offentliggjorde for nyligt en rapport af Brattle Group omhandlende WACC-fastsættelse for

reguleret teleinfrastruktur, “Review

of approaches to estimate a reasonable rate of return for investments in tele-

coms networks in regulatory proceedings and options for EU harmonization”,

2016.

Jf. fx Finanstilsynets julebrev til bestyrelsen i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser af 21.

december 2012 om tillæg som følge af regulatorisk/politisk risiko og aktivernes illikviditet.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

skabet ikke får dækket. Det skyldes, at det øgede nettab ikke suppleres af en øget leveret

mængde elektricitet til forbrugere eller til underliggende net, og at indtægtsrammen dermed

er uforandret. Disse selskaber får altså en ekstraomkostning, som de ikke kan få dækket.

Dansk Energi finder, at nettabsomkostningen drives af den fulde transporterede mængde el

og ikke den leverede mængde el. Det bør reguleringen afspejle. For at håndtere denne pro-

blemstilling, er der behov for to ting. Netselskaber sikres en fuldstændig nettabskompensati-

on til netselskaberne, da nettabets størrelse er drevet af udefrakommende behov for trans-

port af el. Derudover skal udligningsordningen ændres, så der sker en højere grad af udlig-

ning til de selskaber, som har en høj grad af VE, således at alle elkunder i Danmark bidrager

til det nettab, som øget grøn elproduktion medfører.

Selve den økonomiske kompensation for nettab skal derfor konkret ske ved fuld dækning af

nettabsomkostningen i indtægtsrammen og via udligningsordningen. Derfor bør loven dels

sikre, at alle nettabsomkostninger dækkes 1 til 1, og loven skal dels tage eksplicit stilling til

sammenhængen mellem udligningsordningen og den økonomiske regulering.

2.1.9 Automatiske indikatorer, herunder indtægtsrammens mængdeafhængighed

Der lægges i lovforslaget op til, at indtægtsrammerne inden for en reguleringsperiode i frem-

tiden automatisk reguleres med udviklingen i en række indikatorer, fremfor at den som i dag

automatisk følger den leverede mængde el. Det er forventningen, at de automatiske indikato-

rer i den første reguleringsperiode vil være antal stationer (net- og hovedstationer) samt antal

målere. Dog med mulighed for, at andre indikatorer kan finde anvendelse på et senere tids-

punkt.

Valget af automatiske indikatorer er baseret på en konsulentundersøgelse gennemført af

Implement Consulting Group, som mundede ud i rapporten ”Automatiske

indikatorer”

af 10.

november 2015. Denne rapport skitserede imidlertid to modeller, hvoraf lovforslaget alene

forholder sig til den ene. Rapporten anbefalede også en alternativ model, der inkluderede

den leverede mængde el som en tredje indikator.

Dansk Energi vurderer, at den leverede mængde (alternativt den transporterede mængde) el

fortsat bør være en driver. Det skyldes, at den leverede/transporterede

mængde el tilsam-

men med antallet af netstationer kan fungere som en proxy for den samlede effekt, hvilket i

sidste ende er den drivende faktor for netdimensioneringen og dermed en væsentlig driven-

de faktor for netselskabernes omkostninger.

Samlet finder Dansk Energi derfor, at den alternative model i rapporten fra Implement Con-

sulting, der inkluderer den leverede mængde el som en indikator, er mere retvisende og der-

for bør vælges til brug i den første reguleringsperiode.

Det bemærkes, at Elreguleringsudvalget i sin rapport påpegede, at der kan være indikatorer,

hvor et fald i antallet ikke nødvendigvis medfører et tilsvarende fald i netselskabets omkost-

ninger. Dansk Energi bemærker i den forbindelse, at størstedelen af netselskabernes inve-

steringer er irreversible, og at det derfor bør overvejes, hvorvidt indikatorerne skal kunne

påvirke indtægtsrammen i begge retninger. Dansk Energi finder, at denne overvejelse er

Begrebet “transporteret

mængde”

vil skulle specificeres nærmere i indtægtsrammebekendtgørelsen.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

særligt relevant for antallet af målere (fx i områder med negativ befolkningstilvækst) og for

den leverede/transporterede mængde elektricitet.

2.1.10 Justering af indtægtsrammen inden for reguleringsperioderne som følge af an-

dre forhold end indikatorer

Det fremgår af høringsudkastet, at indtægtsrammerne inden for reguleringsperioderne også

vil kunne justeres som følge af andre forhold end de, som er indeholdt i de automatiske indi-

katorer. Muligheden for sådanne justeringer er imidlertid, jf. lovbemærkningerne, forbeholdt

særlige tilfælde og desuden kun tilfælde, hvor der er tale om stigende omkostninger som

følge af eksogene faktorer, dog bortset fra kabellægning, der gennemføres af hensyn til for-

syningssikkerheden, som også vil kunne give anledning til justering.

Dansk Energi finder grundlæggende, at dette er nødvendigt for at sikre, at indtægtsrammer-

ne løbende svarer til det enkelte selskabs faktiske omkostninger. Det anbefales dog, at for-

muleringerne i bemærkningerne gøres mere rummelige, herunder at der hjemmelsmæssigt

bevares en større grad af fleksibilitet i forhold til muligheden for at fastsætte regler på be-

kendtgørelsesniveau. Dette bør ske for at sikre, at ministeren har mulighed for at foretage

tilpasninger af reguleringen som følge af forhold, der måtte vise sig nødvendige på et senere

tidspunkt. Som bemærkningerne er formuleret i høringsudkastet vurderes det ikke muligt på

bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om justeringer som følge af andre ikke-eksogene

forhold end kabellægning.

Det er i sagens natur ikke hensigtsmæssigt, og det vil bl.a. betyde, at der ikke med de nuvæ-

rende lovbemærkninger vil være hjemmel til i indtægtsrammebekendtgørelsen at fastsætte

regler om mulighed for justering af indtægtsrammen som følge af overtagelse af anlæg, der

ikke tidligere har været underlagt indtægtsrammereguleringen (fx overtagelse af net i have-

foreninger). Der er tale om en bestemmelse, der allerede findes i dag, og som Energistyrel-

sen på informationsmøde den 4. januar 2017 gav udtryk for skulle videreføres i den nye re-

gulering.

Grundlæggende ønsker Dansk Energi derudover at betone, at de tilfælde, hvor der kan an-

søges om forhøjelse af indtægtsrammen, ikke bør betegnes som ”særlige

tilfælde”.

Der er

tale om en reguleringsmekanisme, der vil være nødvendig for at sikre, at indtægtsrammerne

løbende kan dække selskabernes (effektive) omkostninger. Dette skal også ses i sammen-

hæng med, at det har vist sig kun at være muligt at fastsætte forholdsvist grovkornede auto-

matiske indikatorer, hvorimod Elreguleringsudvalget i sin rapport forudsatte, at det var muligt

at fastsætte forholdsvist dækkende og præcise automatiske indikatorer.

Dansk Energi medgiver dog også, at det af administrative hensyn kan være hensigtsmæs-

sigt, at der fastsættes rimelige væsentlighedskriterier i forhold til mulighederne for ansøg-

ningsbaseret indtægtsrammeforhøjelse. Det er naturligvis en forudsætning herfor, at selska-

bernes indtægtsrammer så ved overgangen til en ny reguleringsperiode rekalibreres symme-

trisk, så de svarer til selskabernes faktiske omkostninger i den foregående reguleringsperio-

de.

Endeligt bemærkes, at det i lovbemærkningerne bør præciseres, at muligheden for indtægts-

rammeforhøjelse eksempelvis også skal kunne rumme ændrede krav fra Energinet.dk, og at

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

det i forbindelse med den konkrete beregning af indtægtsrammetillæg skal forudsættes, at

netselskaberne investerer i løsninger, der lever op til ”dagens

standard”.

2.1.11 Ændring af indtægtsrammen som følge af Engrosmodellen

Høringsudkastet lægger op til, at indtægtsrammen skal tilpasses, hvis netselskaberne får nye

opgaver, som medfører øgede omkostninger, eller hvis de fratages opgaver med besparelser

til følge. Dansk Energi er helt enig i denne tilgang, som giver en fleksibilitet i reguleringen,

som i dag mangler.

Et konkret eksempel, der nævnes i lovbemærkningerne, er, at netselskaberne med overgan-

gen til Engrosmodellen har mistet en række opgaver i forbindelse med kundehåndtering.

Dansk Energi er enig i, at den besparelse, der måtte være opnået herved, skal trækkes ud af

indtægtsrammen, så der er sammenhæng mellem indtægtsrammer og opgaver.

Imidlertid fremgår det af lovbemærkningerne, at indtægtsrammereduktionen skal ske baseret

på

skøn.

Dette er Dansk Energi uenig i. Reduktion af indtægtsrammen bør ske på baggrund

af de

dokumenterede nettobesparelser,

som netselskaberne måtte have opnået ved over-

gangen til Engrosmodellen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen analyse af hvor

væsentlige, disse besparelser er, og en sådan analyse må gennemføres, så der foreligger et

sagligt grundlag for eventuel reduktion af indtægtsrammerne.

2.1.12 Incitamenter til innovation

Den nye indtægtsrammeregulering er designet til at give størst muligt pres på effektiviserin-

ger, både på den ordinære drift og på investeringerne. Som følge af de 5-årige regulerings-

perioder peger incitamenterne mod, at netselskaberne alene skal gå ind i projekter, der kan

tjene sig selv ind igen inden for 5 år. De fleste innovations- og demonstrationsprojekter vil

ikke kunne vise en sådan positiv business case for det enkelte elnetselskab – og slet ikke

inden for den 5-årige reguleringsperiode. Tværtimod vil projekterne tælle negativt i forhold til

selskabets indtægtsramme, og selskabet vil typisk med udgifter til sådanne projekter fremstå

mindre effektiv i benchmarkingen.

Til gengæld vinder samfundet på, at sådanne projekter gennemføres. Innovationsprojekter

hos et selskab vil senere kunne skabe værdi for andre netselskaber, elhandlere, kunder m.fl.,

eksempelvis i form af sparede omkostninger til indpasning af grøn energi eller nye kundemu-

ligheder.

I UK har elnetselskaberne i en årrække været underlagt en incitamentsbaseret regulering,

der på flere betydelige punkter minder om den nye danske regulering. Her har erfaringen

været, at reguleringens store incitamenter til og pres for effektiviseringer har trængt stort set

al innovation ud. Derfor har den britiske regulator nu sikret, at netselskaberne kan få en ræk-

ke innovationsomkostninger dækket ud over deres indtægtsramme. Dette skal også ses i

sammenhæng med det betydelige fokus på innovation i Energiunionen og herunder EU-

Kommissionens ’vinterpakke’.

Dansk Energi mener på den baggrund, at den nye elforsyningslov bør åbne op for en ordning

svarende til den britiske. En lignende ordning findes fx også i Norge

. Konkret kan ordningen

Eurelectric, “Innovation

incentives for DSOs – a must in the new energy market development”,

2016.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

indføres ved at give netselskaberne mulighed for at opnå dækning af innovationsomkostnin-

ger på op til eksempelvis 1 pct. af deres indtægtsramme. Det kan fx dreje sig om medfinan-

siering til EUDP-projekter, og muligheden kunne modsvares af krav om offentliggørelse af

resultaterne for at sikre størst mulig samfundsmæssig værdi heraf. Det skal bemærkes, at

den nye regulering, som den er formuleret i lovforslaget, vil straffe elnetselskaberne økono-

misk, hvis de deltager i EUDP-projekter.

2.1.13 Uddelegering af kompetencer til Energitilsynet

Udkastet til ny elforsyningslov lægger op til, at en række kompetencer og beføjelser kan

lægges hos Energitilsynet, både ved ikrafttrædelsen og ad åre. Det fremgår konkret af lov-

bemærkningerne, at der særligt med tiden synes planer om at uddelegere en række af mini-

sterens opgaver og beføjelser til Energitilsynet. På kort sigt drejer det sig om regler for regn-

skabsaflæggelse, og med tiden drejer det sig potentielt bl.a. om udformningen af WACC’en.

Dansk Energi er overordnet set enig i en ambition om et styrket Energitilsyn, som potentielt

set kan få videre beføjelser, end det er tilfældet i dag. Imidlertid kræver en udvidelse af

Energitilsynets beføjelser, at tilsynet tilføres de nødvendige kompetencer og ressourcer, og

at der i loven er formuleret klare formålsbestemmelser for bl.a. den økonomiske regulering.

Det er forventningen, at der vil blive set på en reform af Energitilsynet i forbindelse med den

bredere revision af elforsyningsloven. De organisatoriske tilpasninger må dog forventes at

tage nogen tid, og det er derfor vigtigt, at der udvises en ansvarlig balance i forhold til hvor

hurtigt, beføjelser uddelegeres.

Endvidere vil det udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis hensigten er at overlade

det til Energitilsynet at udforme bekendtgørelser med materielt indhold. Det skyldes, at Ener-

gitilsynet som uafhængig myndighed ikke er underlagt instruks fra ministeren eller det folke-

valgte politiske system. Derfor vil der ikke være nogle demokratiske eller juridiske kontrolin-

stanser i forbindelse med Energitilsynets beslutninger, hvis tilsynet foretager disse i form af

en udstedelse af bekendtgørelser, da disse ikke kan påklages til anden administrativ instans

eller ultimativt til domsstolene.

Energitilsynets udstedelse af bekendtgørelser bør derfor begrænses til regler med processu-

elt indhold (arbejdsgange, tidsfrister, formalia mv.), og materielle beslutninger bør ske i form

af afgørelser, der om nødvendigt kan prøves i Energiklagenævnet og domstolssystemet.

Dansk Energi finder det nødvendigt, at dette specificeres i lovbemærkningerne.

Endeligt bør der i lovgivningen fastsættes tidsfrister for Energitilsynets afgørelser om bl.a. ex

ante og ex post indtægtsrammer. Dette bør dels ske for at sikre forudsigelighed om det en-

kelte selskabs økonomiske rammer, og dels for at det er muligt at identificere, hvornår en

afgørelse er forsinket, og der således skal tages særlige hensyn som fx midlertidig lempelse

af differenceafviklingsregler.

2.2 Overordnede kommentarer til forslag om identitetsmæssig adskillelse

Lovforslaget indeholder krav om, at der skal ske en identitetsmæssig adskillelse mellem

netselskaber og de øvrige selskaber i samme ejerkreds, hvilket indebærer eget navn og lo-

go. Der er tale om en anbefaling, som stammer fra Elreguleringsudvalgets anbefalinger. Lov-

forslaget går dog videre, end udvalget anbefalede.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dansk Energi mener, at lovforslaget skal holde fokus på den identitetsmæssige adskillelse af

netselskaber fra elhandelsselskaber, men ikke stille byrdefulde krav til andre kommercielle

selskaber.

Dansk Energi er enig i, at der er behov for en klar identitetsmæssig adskillelse mellem net-

selskaber og elhandelsselskaber. Selvom Engrosmodellen allerede har medført, at netsel-

skaberne er gledet meget i baggrunden i forhold til kunderne, vil kravet skabe en større enty-

dighed for kunderne om, hvorvidt man er i kontakt med et net- eller handelsselskab. Samti-

digt vil det skabe større entydighed om netselskabernes særlige rolle som en neutral aktør

og facilitator, der skal medvirke til at understøtte konkurrencen på elmarkedet.

Vi finder dog, at det fremlagte forslag går videre end nødvendigt for at opfylde dette formål.

Forslaget stiller ikke kun krav til netselskabers adskilte identitet fra elhandelsselskabet, men

fra alle selskaber i koncernen, hvis koncernen både ejer et netselskab og et elhandels- eller

elproduktionsselskab, dog på nær andre monopolselskaber. Samtidigt stilles der krav til,

hvordan et selskab i koncernen må fremtræde, når der udføres opgaver for netselskabet, der

indebærer kontakt til elforbrugere.

Særlige udfordringer giver forslaget om, at netselskaber skal sikre, at når et koncernforbun-

det selskab udfører opgaver for netselskabet, der indebærer kontakt til elforbrugerne, skal

det udførende selskab fremtræde med en identitet, som er forskellig fra selskabets egen

identitet. Lovforslaget pålægger dermed disse kommercielle selskaber at skifte tøj, bil eller

logo på bil i løbet af dagen, når der skal udføres opgaver for netselskabet, der indebærer

kontakt med elforbrugerne. Det er en betydelig administrativ byrde, som stiller disse kom-

mercielle selskaber dårligere i den fri konkurrence.

Konsekvensen er i sidste ende en fordyrelse for kunderne. Netselskaberne er forpligtede til

at købe alle ydelser på markedsbestemte vilkår. En fordyrelse hos et koncernforbundet sel-

skab – grundet krav til bl.a. tøj og bil med særlig identitet – medfører øgede omkostninger for

det kommercielle selskab og dermed potentielt en højere pris for netselskabet. Lovforslaget

medfører en konkurrenceforvridning, selvom hensigten med lovforslaget er det modsatte.

Der er hertil tale om krav, der går ud over eldirektivets minimumskrav, og der er således tale

om overimplementering af EU-regler. Som nævnt er vi enige i kravet om adskillelse mellem

netselskab og elhandelsselskab, men for de øvrige stramninger i lovforslaget mener vi, at der

er tale om krav, som er unødige og uproportionale i forhold til de begrænsede fordele, de kan

siges at udgøre for elmarkedet. Samtidigt er eldirektivets mulighed for at undtage mindre

netselskaber fra identitetskravene ikke benyttet. I lyset heraf bør lovforslaget sikre en hen-

sigtsmæssig struktur for det daglige arbejde i bl.a. mindre energikoncerner, som muliggør

effektiviseringer.

Det skal også bemærkes, at det er yderst sjældent, at en koncerns serviceselskab er i kon-

takt med elkunderne, når der udføres opgaver for netselskabet. Hovedparten af opgaverne

har intet med elkunderne at gøre.

Lovforslaget bør ændres, så der ikke stilles krav vedr. brug af identiteter i andre selskaber

end netselskaber og elhandelsselskaber. Det er netop den tænkte fordel, som et koncernfor-

bundet elhandelsselskab kan opnå ved brug af samme koncernnavn som netselskabet, som

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

er motivationen for lovforslaget. Lovforslaget bør fokusere på dette, uden at der samtidigt

indføres andre konkurrenceforvridende og -begrænsende elementer. Det bør stå frit for øvri-

ge kommercielle selskaber, der leverer ydelser både uden for koncernen og tværgående

ydelser inden for en energikoncern, som fx serviceydelser og tekniske opgaver og lignende,

at agere som sig selv og frit udbyde deres ydelser.

Forslaget bør på denne baggrund ændres, så der alene stilles krav til adskillelse af netsel-

skabets identitet i forhold til elhandelsselskabet. Samtidigt bør forslaget om, at de nævnte

selskaber ved opgaveudførelse for netselskabet, hvor de er i kontakt med elkunder, ikke må

fremtræde med sit eget navn, udgå.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3. Detailkommentarer til enkelte lovbestemmelser og -bemærkninger

Nedenfor fremgår Dansk Energis mere detaljerede kommentarer til lovforslagets enkelte be-

stemmelser og bemærkninger. Indledningsvist gives dog en mere generel bemærkning om-

kring lovbemærkningernes struktur.

3.1 Lovbemærkningernes struktur

Lovforslagets enkelte bestemmelser er i deres nuværende udformning meget overordnede.

Det betyder bl.a., at mange afgørende mekanismer ikke afklares i bestemmelserne, og man

derfor ikke ud af loven kan læse, hvordan reguleringen de facto skal fungere. Det betyder

også, at der gives en meget bred hjemmel til ministeren i forhold til at fastlægge reguleringen

i praksis. Som nævnt i indledningen er Dansk Energi derfor nødt til at tage forbehold for, at

reguleringens gangbarhed er altafhængig af, hvordan de enkelte mekanismer efterfølgende

udformes i bekendtgørelser mv.

Lovforslaget er vedlagt ganske omfattende lovbemærkninger, og det vil Dansk Energi gerne

kvittere for. Det er centralt for lovkvaliteten og den efterfølgende udmøntning og implemente-

ring, at bemærkningerne er fyldestgørende og korrekte – særligt for så overordnet en lov-

tekst på så kompliceret et stofområde som den økonomiske regulering af elnetselskaber.

Netop stoffets kompleksitet stiller meget høje krav til, at bemærkningerne formuleres præcist

og dækkende. Det skal også ses i sammenhæng med, at det historisk har vist sig, at endog

små uklarheder har afstedkommet afgørelser med væsentlige økonomiske konsekvenser

eller meget lang sagsbehandlingstid. Vi vil derfor opfordre til, at lovbemærkningerne gøres

endnu mere præcise. Eksempelvis kan de omfattende henvisninger til Elreguleringsudval-

gets anbefalinger af den uforsigtige læser nemt forveksles med ministerens bemærkninger.

Der bør laves en metodik, så sådanne misforståelser undgås, fx ved at indsætte disse anbe-

falinger i bokse.

Som nævnt er lovforslagets bemærkninger – både de almindelige og de specielle – ganske

omfattende. Dansk Energi anerkender naturligvis, at der på nuværende tidspunkt alene er

tale om et udkast, men vi vurderer også, at strukturen kan forbedres. For så vidt angår den

økonomiske regulering fremgår en række meget væsentlige forhold af mere detaljeret og

teknisk karakter kun i de almindelige bemærkninger og ikke i de specielle bemærkninger

under de bestemmelser, hvor de ellers naturligt hører til. Det kan derfor som læser være

svært at få et overblik over bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, og givet bemærk-

ningernes omfang kan det potentielt føre til misforståelser i forbindelse med senere udmønt-

ning og implementering. Der henvises til retningslinjerne i statens lovprocesguide

, hvoraf det

bl.a. fremgår:

De almindelige bemærkninger har til formål at give et overordnet – men dækkende – billede af de foreslåede

ændringer, mens de specielle bemærkninger har til formål så detaljeret og omhyggeligt som muligt at give an-

visninger på de enkelte spørgsmål, som lovforslagets bestemmelser kan rejse.

I forbindelse med færdiggørelsen af lovforslaget er det derfor af stor vigtighed, at alle de tek-

niske og detaljerede forhold, som beskrives under de almindelige bemærkninger, også frem-

www.lovprocesguide.dk.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

går af de specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser. I nuværende udkast er der i

de specielle bemærkninger i vidt omfang lavet henvisninger til de almindelige bemærkninger,

men her bør bemærkningerne fremgå eksplicit som specielle for bestemmelsen og ikke blot

ved en henvisning til de almindelige bemærkninger. Eksempelvis er indregningen af 2 pct.

omsætningskapital kun nævnt i de almindelige bemærkninger (bør også fremgå af de speci-

elle bemærkninger til nr. 12, § 69, stk. 5, nr. 3), ligesom der alene i de almindelige bemærk-

ninger fremgår en liste over ansøgningsbaserede justeringer (bør også fremgå i de specielle

bemærkninger til nr. 12, § 69, stk. 5, nr. 2, og henvisning hertil i nr. 3). Endvidere bør det

også i de specielle bemærkninger (til nr. 12, § 69, stk. 5, nr. 2, og henvisning hertil i nr. 3)

fremgå, at der skal ske årlig pristalsregulering af indtægtsrammerne.

3.2 Til nr. 9 om ændring af § 20 b

Udkastet lægger op til at affatte lovforslagets § 20 b som følger:

§ 20 b.

Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med

netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds

kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.

Stk. 2.

Netvirksomheder skal herudover sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, som inde-

bærer kontakt med elforbrugere, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identi-

teter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver

net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller

virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 4.

Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter, der kan ud-

øves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk. 3.

Dansk Energi er enig i forslaget om en klarere identitetsmæssig adskillelse mellem netsel-

skaber og elhandelsselskaber, men vi finder, at lovforslaget i sine krav går for langt i forhold

til, hvor elmarkedet vil få positiv gavn af de krav, der lægges op til skal ske. Der er betydelige

éngangsomkostninger forbundet med selskabsmæssige ændringer af navn og logo. Tilsva-

rende er der løbende administrative omkostninger forbundet med løbende tøjskift og biler,

der skal øremærkes til enkeltopgaver med et særligt navn og logo. Når der som her er tale

om byrdefulde krav, bør der foretages en vurdering af hvilken gavn, de pågældende krav har

for elmarkedet.

Dansk Energi ser ikke tilstrækkeligt tungtvejende argumenter i relation til elmarkedet til at

stille krav til navn og logo på selskaber i en energikoncern, som ikke har noget med netsel-

skab og elhandelsselskab at gøre. Vores forslag er at indsnævre forslaget til det, som har

været vigtigt for Elreguleringsudvalget og andre aktører, som har rejst ønsket om krav til ad-

skilt identitet – en adskillelse af netselskabets identitet set i forhold til elhandelsselskabet.

Det kan hertil bemærkes, at i det omfang et koncernforbundet service- og entreprenørsel-

skab løser opgaver for koncernforbundne selskaber, der fremfører vand, naturgas og varme,

og hvor kunderne hertil er sammenfaldende med elforbrugerne i et koncernforbundet elnet-

selskab, så forhindrer lovforslaget ikke, at elforbrugeren indirekte via serviceselskabets biler

og personale udsættes for reklame for det koncernforbundne elhandelsselskab. Samme si-

tuation opstår, når serviceselskaber, der indgår i koncerner med både elnet og elhandel, lø-

ser opgaver for et varmeselskab, vandselskab og naturgasselskab udenfor koncernen, og

hvor varme-, vand- og naturgaskunderne, som serviceselskabet kommer i kontakt med, er

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

sammenfaldende med elkunderne i det koncernforbundne elnetselskab. Samlet stiller dette

et stort spørgsmålstegn til lovforslagets effekt og proportionalitet.

Dansk Energi mener på den baggrund, at stk. 1 bør ændres, så der alene stilles krav til ad-

skillelse af netselskabets identitet i forhold til elhandelsselskabet, og at stk. 2 bør udgå, så

der ikke stilles krav til identiteten, som et kommercielt selskab anvender, når de tilbyder de-

res ydelser – uanset om det er koncerninternt eller eksternt.

Samlet finder Dansk Energi, at § 20 b bør formuleres som følger:

§ 20 b.

Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra elhandelsvirksomheder, som er vertikalt inte-

greret med netvirksomheden, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommu-

nikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.

Stk. 2.

Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net-

eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virk-

somhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 3.

Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-2.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter, der kan ud-

øves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk. 2.

I forhold til lovbemærkningerne til § 20 b har vi følgende kommentarer:

I lovbemærkningerne på side 27 og 37 anføres, at netvirksomheden skal sikre retlig og fak-

tisk råderet over oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden

anvende, fx på de sociale medier. Vi er klar over, at der er tale om gengivelse af tekst fra

bekendtgørelsen, men vil alligevel bemærke, at teksten kun giver mening, hvis den angår

oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige. Hvis der i stedet er tale om, at et elhandels-

selskab vælger at anvende oplysninger fra et eller flere netselskabers hjemmesider, som alle

har adgang til, på elhandelsselskabets egen hjemmeside og lign., kan netselskaberne næp-

pe forhindre dette. Vi foreslår, at dette præciseres i lovbemærkningerne.

I lovbemærkningerne på side 29, 3. linje, skal ”fysiske personer” ændres til ”fysiske eller juri-

diske personer”.

I lovbemærkningerne på side 38 nederst bør det overvejes at ændre eksemplet ”Derimod vil

en netvirksomhed, som indgår i et joint venture med en anden virksomhed om elhandelsvirk-

somhed, blive vertikalt integreret og dermed være omfattet af bestemmelserne om identi-

tetsmæssig adskillelse.”, medmindre det vurderes, at et sådant joint venture ikke rejser

spørgsmål vedrørende overholdelse af de gældende regler om funktionel adskillelse.

Vi støtter, at der i lovbemærkningerne på side 38 er fokus på at forklare, hvornår der er tale

om en tydelig adskillelse. Det er omkostningsfuldt at udskifte navn og logo, og det er derfor

vigtigt for selskaberne, at rammerne er helt klare. På trods af forklaringen i lovbemærknin-

gerne, kan det være svært at fange alle situationer, og det kan meget vel være, at der allige-

vel vil dukke tvivlssituationer op. Dansk Energi foreslår derfor, at det indføres i lovbemærk-

ningerne, at et netselskab kan bede Energitilsynet om en forhåndsvurdering af et planlagt

navne- og logoskift, sådan at selskaberne kan rette navn og logo til uden at risikere, at Ener-

gitilsynet forbeholder sig ret til at skifte mening på baggrund af en senere klage. En sådan

model – kombineret med tilstrækkelig klarhed om reglernes rækkevidde – vil minimere de

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

omkostninger, som skal afholdes på implementeringen af forslaget hos såvel virksomheder

som Energitilsyn.

Lovbemærkningerne indeholder på side 39 en tekst, som forklarer kravet om, at en vertikalt

integreret servicevirksomhed ikke må fremtræde med sit eget navn, når selskabet udfører

opgaver for netselskabet, der indebærer kontakt til elforbrugere. Som nævnt ovenfor foreslår

vi, at dette krav udgår. I tilfælde af at vores opfordring ikke fuldt ud imødekommes, har vi en

konkret formulering, som vi finder uklar. Det fremgår, at selskabet kan anvende netselska-

bets identitet, et andet monopolselskabs identitet eller et helt tredje navn. Vores forslag er, at

teksten om

et helt tredje navn

– i tilfælde af at teksten bevares – uddybes nærmere, så for-

mål og mulighed er forklaret klart. Så vidt vi kan læse, vil dette tredje navn ikke kunne bru-

ges af servicevirksomheden til dagligt, men alene, når der udføres opgaver for netselskabet,

der indebærer kontakt med elforbrugerne. I så fald er byrderne meget tilsvarende med den

situation, hvor selskabet skal fremtræde med netselskabets tøj og biler – selskaberne vil fort-

sat skulle skifte tøj i løbet af dagen, afhængigt af hvem der skal udføres opgaver for.

I lovbemærkningerne på side 39 er der en tekst om netselskabers hjemmeside, og at denne

alene må have samme webadresse som virksomheder omfattet af stk. 3. Det bør præciseres

i disse sætninger, at det alene gælder for netselskaber, der er vertikalt integrerede.

I lovbemærkningerne på side 40 forklares hensigten med stk. 5, hvorefter der kan fastsættes

nærmere regler for hvilke aktiviteter, der kan udføres af virksomheder, der ikke er identitets-

mæssigt adskilt fra netvirksomheden. I teksten beskrives, at det kan vise sig nødvendigt at

begrænse de mulige aktiviteter. Dansk Energi foreslår, at det præciseres i teksten, at det

ikke er hensigten at begrænse aktivitet i form af rene varmeproduktionsanlæg. Det er almin-

deligt forekommende, at varmeselskaber, hvis hovedforretning er fremføring af opvarmet

vand eller damp, også producerer supplerende varme på mindre anlæg, fx mindre træpille-

anlæg. Det kan være på steder, hvor det kollektive system endnu ikke er etablereret, men er

på vej, eller i områder, hvor der ikke er anden opvarmningsform. Endvidere har de fleste

varmeselskaber ren varmeproduktion på reservekedler.

3.3 Til nr. 12 om ændring af § 69 og 70

§ 69, stk. 1

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 1, affattes som følger:

§ 69.

Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som

Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkost-

ninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.

Elreguleringsudvalget lagde i sin afsluttende rapport

betydelig vægt på, at elnetselskaberne

fremadrettet skal have mulighed for at dække de effektive omkostninger, inklusiv et risikoju-

steret, markedsbaseret afkast af den investerede kapital. I stemmeaftalen af 4. november

2016 om økonomisk regulering af elnetselskaberne

har et bredt politisk flertal ligeledes op-

Udvalg for el-reguleringseftersynet, ”En

fremtidssikret regulering af elsektoren”,

december 2014.

”Økonomisk

regulering af elnetvirksomhederne (En del af opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger til

en fremtidssikret regulering af elsektoren) – Stemmeaftale mellem Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne,

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

nået enighed om, at: ”[n]etvirksomhederne

skal kunne opnå et markedsbaseret, risikojusteret

afkast af deres investeringer i det omfang, de drives økonomisk effektivt”.

Et risikojusteret, markedsbaseret afkast er den omkostning, som elnetselskaberne har ved at

binde penge i netaktiver som kabler og transformerstationer mange år frem i tiden. Dansk

Energi finder det derfor afgørende, at forrentningsbegrebet

præciseres

i bestemmelsen, så

det fremgår, at netselskaberne skal kunne opnå en ”risikojusteret,

markedsbaseret forrent-

ning af den investerede kapital”.

Bestemmelsen vil dermed stemme overens med Elregule-

ringsudvalgets anbefalinger og den politiske stemmeaftale.

I praksis fortolker myndigheder i dag de eksisterende prisbestemmelser (§ 69) ved, at kun få

selskaber – benchmarkingmodellens mest effektive – over tid skal have mulighed for at dæk-

ke sine omkostninger, herunder den tilladte forrentningssats af deres investerede kapital.

Dansk Energi finder, at den nye lov eksplicit bør definere, at netselskaberne set under ét skal

tillades et risikojusteret, markedsbaseret afkast (der henvises fx til den norske elnetregule-

ring på dette punkt). Det bliver dermed normen, og ikke undtagelsen, at selskaber opnår en

forrentning, der modsvarer et risikojusteret, markedsbaseret afkast.

Samlet finder Dansk Energi, at § 69, stk. 1, bør formuleres som følger:

§ 69.

Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som

Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på, at den gennemsnitlige netvirksomhed

kan dække sine omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og en risikojusteret, mar-

kedsbaseret forrentning af den investerede kapital.

§ 69, stk. 2

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 2, affattes som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 2.

En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan

oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige indtægtsramme fastsættes med

udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 6.

Af lovbemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 11, fremgår, at differencer i

forbrugernes

favør –

ligesom i dag – fremover skal tilbagebetales indenfor 2 år, og at de skal pålægges en straf-

rente. For differencer i

selskabernes

favør foreslås en ændret håndtering i forhold til i dag.

Det foreslås, at der fremover arbejdes med et saldosystem. Denne metode vil ikke for for-

brugerne være materielt forskellig fra metoden i dag, men den vil for selskaberne og for

Energitilsynet betyde en administrativ lettelse i forhold til i dag. Dansk Energi er derfor enig i

ændringen og henviser til, at der kan findes inspiration fra den norske elnetregulering på det-

te punkt.

Det foreslås i lovbemærkningerne, at den maksimale saldo i den første reguleringsperiode

skal forhøjes som følge af videreførte differencer fra 2017. Dansk Energi vil gerne understre-

ge behovet for denne forhøjelse, idet en række selskaber som følge af Energitilsynets ind-

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti”

4. november 2016.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

tægtsrammegennemgange tilbage til og med 2005 får en akkumuleret difference, som det af

hensyn til at undgå markante prisstigninger for forbrugerne vil være hensigtsmæssigt opkræ-

ves over en årrække.

Dansk Energi bemærker i den forbindelse, at der også bør gives mulighed for, at den mak-

simale saldo kan forhøjes i en periode, såfremt afgørelser er forsinkede (se i øvrigt afsnit

2.1.13 ovenfor om behovet for frister for Energitilsynets afgørelser). En lignende mulighed

findes i den nugældende naturgasdistributionsregulering

Hvad angår ovenstående foreslår Dansk Energi, at det også (eller i hvert fald alternativt) bli-

ver tilføjet i de specielle bemærkninger til § 69, stk. 2. Dette skal ses i sammenhæng med, at

Dansk Energi nedenfor foreslår, at behandlingen af differencer udgår af den foreslåede § 69,

stk. 5.

Endelig bemærkes, at differencer i forbrugernes favør fortsat foreslås pålagt en strafrente,

mens differencer i selskabernes favør ikke forrentes. Dansk Energi er enig i, at der kan være

en asymmetri i forrentningen af differencer for at tilskynde selskaberne til ikke at opkræve

indtægter ud over indtægtsrammen og dermed skylde forbrugerne penge. Dansk Energi me-

ner dog, at den pålagte strafrente i dag er for høj.

§ 69, stk. 3

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 3, affattes som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 3.

En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrent-

ningsramme og en række beløbsmæssige justeringer, jf. stk. 4, som indregnes efter regler fastsat i medfør af

stk. 5.

Ordlyden af bestemmelsen bør klart beskrive opbygningen af indtægtsrammen og herunder

introducere de to nye centrale elementer: omkostningsrammen og forrentningsrammen. Med

den foreslåede ordlyd kan det give anledning til uklarhed om, hvorvidt størrelsen af disse

rammer kan justeres. Uanset at mulighederne for justeringer fremgår af bemærkningerne og

indirekte af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, bør det også i stk. 3 materielt fremgå, at

omkostningsrammen og forrentningsrammerne kan justeres. Dette gælder særligt, når der i

stk. 3 og stk. 4 materielt er beskrevet muligheder for justeringer uden for omkostningsram-

men og forrentningsrammen. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen gives følgende

ordlyd:

§ 69.

[…]

Stk. 3.

En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på grundlag af summen af følgende elementer:

1. En omkostningsramme til dækning af netvirksomhedens driftsmæssige omkostninger og afskrivnin-

ger. Størrelsen af omkostningsrammen fastsættes ved indgangen til den 5-årige reguleringsperiode,

jf. dog stk. 6, og kan justeres inden for reguleringsperioden, begge dele efter regler fastsat i medfør

af stk. 5.

2. En forrentningsramme til dækning af netvirksomhedens forrentning af sin aktivbase. Størrelsen af for-

rentningsrammen bestemmes af netvirksomhedens aktivbase og forrentningen heraf. Forrentnings-

Jf. § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for natur-

gasdistributionsselskaber.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

rammen fastsættes ved indgangen til den 5-årige reguleringsperiode, jf. dog stk. 6, og kan justeres

inden for reguleringsperioden, begge dele efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

En række beløbsmæssige justeringer, jf. stk. 4, som indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at omkostningsrammen fastsætter et sam-

let beløb for de omkostninger (undtagen omkostninger til nettab og energispareindsats),

netselskaberne kan få dækket under indtægtsrammen, og at forrentningsrammen fastsætter

det afkast, som selskaberne kan få indregnet i indtægtsrammen.

Dansk Energi bemærker i forhold hertil, at et risikojusteret, markedsbaseret afkast ligesom

omkostningsrammens indhold er en reel omkostning, og at lovbemærkningerne bør afspejle

dette. Afkastet er den omkostning, der er ved at binde kapital i netaktiver med lange afskriv-

ningsperioder. Derudover bemærkes for god ordens skyld, at fakturerede manglende beta-

linger også i lovbemærkningerne bør nævnes som en omkostning, der ikke indgår i omkost-

ningsrammen.

§ 69, stk. 4

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 4, affattes som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 4.

Ved fastsættelsen af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for om-

kostnings- og forrentningsrammen:

1) Fradrag som følge af et individuelt og et generelt effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bin-

dende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 3. pkt.

2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

3) Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende beta-

ling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Som beskrevet under afsnit 2.1.5 finder Dansk Energi det helt afgørende, at det sikres, at der

ikke over tid sker en afkobling mellem det enkelte selskabs faktiske omkostninger og dets

indtægtsramme. Dette sikres bedst ved, at der indføres en fuld symmetrisk rekalibrering mel-

lem reguleringsperioder baseret på den foregående periodes faktiske omkostninger.

Med hensyn til tab på debitorer henvises til bemærkningerne til stk. 5, nr. 10, nedenfor.

Samlet finder Dansk Energi, at § 69, stk. 4, bør formuleres som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 4.

Ved fastsættelsen af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for om-

kostnings- og forrentningsrammen:

1) Fradrag som følge af et individuelt og et generelt effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bin-

dende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 3. pkt.

2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

3) Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende beta-

ling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og som følge af elforbrugeres manglen-

de betaling af beløb, der er faktureret direkte fra netvirksomheden til elforbrugeren til dækning af strømtyveri,

tilslutning til elforsyningsnettet og gebyrer for netvirksomhedens ydelser.

Det skal bemærkes, at den foreslåede ændring ikke påvirker hjemlen til at fastsætte effektivi-

seringskrav, som fortsat vil fremgå af § 69, stk. 5, nr. 5.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§ 69, stk. 5

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 5, affattes som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammer og de elementer, som

indgår heri, herunder om

1) hvilke indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne, herunder indtægter knyttet til den bevillingspligtige

aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder, og hvilke omkostninger indtægts-

rammerne dækker,

2) fastsættelse og justering af omkostningsrammerne,

3) fastsættelse og justering af forrentningsrammerne, herunder beregning og fastsættelse af forrentningssat-

ser,

4) driftsmæssige afskrivninger,

5) fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking,

6) mål for leveringskvalitet og økonomisk sanktion for manglende overholdelse heraf,

7) indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser,

8) indregning af omkostninger til nettab,

9) indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats, herunder regu-

leringen af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb, jf. § 22, stk. 8,

10) indregning af tab på debitorer og

11) opgørelse og afvikling af differencer.

Vedrørende nr. 1 kan det i forbindelse med benchmarkingen i visse tilfælde være nødvendigt

at fastsætte supplerende regler for opgørelse af driftsomkostningerne af hensyn til sammen-

lignelighed på tværs af selskaber. Modsat er det afgørende i forbindelse med opgørelse af

driftsomkostningerne i reguleringsregnskabet, at der for det enkelte selskab er sammenligne-

lighed over tid. Det bør i de specielle lovbemærkninger til nr. 1 derfor nævnes, at opgørelse

af driftsomkostningerne kan ske efter forskellige regler til brug for henholdsvis regulerings-

regnskabet og benchmarkingen.

Det nævnes i specielle lovbemærkninger, at der forventes fastsat regler om håndteringen af

anlæg

ændret

eller

etableret

af hensyn til tredjemand (og betalt af tredjemand), og at dette i

udgangspunktet er en justering i forhold til gældende regler, som alene angår

ændring

i an-

læg af hensyn til tredjemand. Dansk Energi er enig heri, idet de nugældende regler synes at

have været utilstrækkelige på dette punkt, hvilket løbende har ført til tvivlsspørgsmål, jf. fx

Energistyrelsens udtalelse om den regulatoriske behandling af omkostninger og indtægter

ved nettilslutning af kystnære havvindmøller af 2. oktober 2014 til Dansk Energi. Ligesom

tilføjelsen af anlæg etableret af hensyn til tredjemand, bør det i bemærkningerne også næv-

nes, at der skal laves regler for situationer, hvor netselskabet af tredjemand påføres drifts-

omkostninger (som også betales af tredjemand), jf. eksempel på behovet herfor i ovenfor

nævnte udtalelse og den forudgående anmodning.

Det omtales desuden i de specielle bemærkninger, at der vil skulle fastsættes nærmere reg-

ler om indtægter til den bevillingspligtige aktivitet og tilknyttede omkostninger, som regn-

skabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Det er i den forbindelse vigtigt at

sondre mellem på den ene side situationen, hvor indtægter og omkostninger vedrørende den

bevillingspligtige aktivitet indgår og bogføres i en anden virksomhed og på den anden side

situationen, hvor netvirksomheden blot betaler en anden virksomhed for at udføre en opga-

ve. Vi forstår bemærkningerne således, at der i den sidstnævnte situation ikke er behov for

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

særlige regler, idet både indtægter om omkostninger vedrørende den bevillingspligtige aktivi-

tet i denne situation indgår i selve netvirksomheden. Dette er vi enige i, og det svarer til prak-

sis.

I beskrivelsen af ovenstående anvendes i øvrigt begrebet ”udlicitering”. Det er Dansk Energis

opfattelse, at dette begreb dækker over et andet indhold, nemlig en form for delvis privatise-

ring, hvor udførelse af konkrete offentlige opgaver flyttes fra den offentlige sektor til den pri-

vate sektor

, men hvor det offentlige fortsat finansierer og fastsætter krav til udførelsen. Det

er Dansk Energis opfattelse, at anvendelsen af begrebet i denne sammenhæng er misvisen-

de.

Til nr. 2 fremgår af de specielle lovbemærkninger, at der skal justeres for en række forhold i

forbindelse med rekalibrering af indtægtsrammerne mellem reguleringsperioder, herunder

effektiviseringskrav. Dansk Energi er enig i, at der nødvendigvis må foretages en række ju-

steringer i forbindelse med rekalibreringen for, at indtægtsrammerne afspejler de faktiske

omkostninger. Imidlertid kan formuleringen i lovbemærkningerne misforstås, når der står, at

der skal tages højde for effektiviseringskrav ved rekalibreringen. Det kan læses som om, at

effektiviseringskrav skal bæres videre mellem reguleringsperioder, hvilket i praksis ville gøre

rekalibreringen asymmetrisk – og dette ville forstærkes, hvis benchmarkingen fortsatte upå-

virket i den efterfølgende reguleringsperiode, hvilket de facto ville sende branchens indtægts-

rammer ind i en (usagligt) nedadgående spiral på tværs af reguleringsperioder. Som det

fremgår af de almindelige bemærkninger (side 17-18 og beskrevet nærmere ovenfor under

bemærkninger til stk. 4), ville det også hæmme effektiviseringsincitamentet og binde selska-

berne på det laveste niveau i deres investeringscyklus. Det ville derudover skabe uhensigts-

mæssige og uøkonomiske optimeringsincitamenter på både drifts- og anlægssiden.

På baggrund af ovenstående finder Dansk Energi det afgørende, at formuleringen i de spe-

cielle lovbemærkninger justeres, så det ikke kan misforstås, at rekalibrering af omkostnings-

rammen og den samlede indtægtsramme sker baseret på de faktiske omkostninger i den

forrige periode, underlagt en række justeringer og i udgangspunktet uafhængigt af den fore-

gående periodes omkostningsrammer, indtægtsrammer og effektiviseringskrav. Dette gælder

dog ikke i den særlige situation, hvor det på saglig vis kan dokumenteres, at et selskab er

”vedvarende

ineffektiv”.

Her kan der ved rekalibreringen tages højde for effektiviseringskrav

pålagt i den foregående reguleringsperiode.

Endvidere fremgår det under nr. 2, at der ved løbende justeringer af indtægtsrammen, som

ikke er baseret på indikatorer, vil skulle fastsættes et væsentlighedskriterium. Dansk Energi

bemærker, at et væsentlighedskriterium i sagens natur vil forudsætte, at der sker fuld sym-

metrisk rekalibrering ved overgang mellem reguleringsperioder. Alternativt vil der være en

række af de omkostninger, som selskaberne pådrages ved øget aktivitetsniveau eller

nye/ændrede opgaver, som aldrig vil kunne dækkes under indtægtsrammen, hvilket ville væ-

re i strid med princippet om, at netselskabernes skal have mulighed for at kunne dække de-

res effektive omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast.

Som beskrevet under ”Lovbemærkningernes

struktur”

foreslår Dansk Energi, at bemærknin-

gerne omkring de ansøgningsbaserede justeringer og pristalsregulering, som fremgår af lov-

Se bl.a. Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forslagets almindelige bemærkninger, ligeledes fremgår af de specielle bemærkninger til nr.

2, idet de er af teknisk karakter og konkret vedrører denne bestemmelse (og nr. 3).

Desuden afsagde Højesteret i 2015 dom i den såkaldte ”Vintapperrampesag”. Sagen bety-

der, at der er rykket ved den hidtidige tolkning af, hvornår et net ligger på gæsteprincippet.

Det vil afstedkomme øgede omkostninger til ledningsomlægninger, da netselskaber i langt

højere grad end tidligere selv skal betale for omlægningerne. Det bør fremgå klart af lovbe-

mærkningerne, at dette forhold skal kunne dækkes ved, at netselskaberne får forhøjet deres

indtægtsrammer, da der er tale om et ændret eksternt rammeforhold.

I forbindelse med nr. 3 vurderer Dansk Energi, at fastsættelse af de regulatoriske aktivbaser

er så fundamentalt et element i reguleringen, at det – i lighed med forrentningssatserne – bør

nævnes i bestemmelsens nr. 3. De regulatoriske aktivbaser er kort sagt de investeringsbe-

løb, der kræver en forrentning, og som en given forrentningssats derfor skal ganges på for at

opgøre forrentningsrammen.

Flere steder kan indholdet af bemærkningerne vedrørende beskrivelsen af forrentningsram-

men give anledning til en vis usikkerhed. Generelt bør lovbemærkningerne helt præcist angi-

ve, hvornår der eksempelvis henvises til aktivbasen, hvornår der henvises til forrentningssat-

sen, og hvornår der henvises til den samlede forrentningsramme. Ligeledes bør det være

klart, hvornår der henvises til forrentningen af den historiske aktivbase, og hvornår der hen-

vises til den ”fremadrettede” aktivbase. I boks 2 sidst i høringssvaret er anført nogle konkrete

steder, hvor bemærkningerne foreslås præciseret.

I de specielle bemærkninger (side 48) anføres, at der ved fastsættelsen af aktivbaserne vil

skulle tages stilling til, hvilke aktiver, der skal kunne forrentes. Dansk Energi anmoder i den

forbindelse om, at det i lovbemærkningerne præciseres, at alle netselskabets materielle akti-

ver naturligvis indgår i forrentningsgrundlaget.

Som nævnt under afsnittet ”Lovbemærkningernes

struktur”

ovenfor, bør bemærkningerne

omkring omsætningskapital, de ansøgningsbaserede justeringer og pristalsregulering, som

fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, ligeledes fremgå af de specielle be-

mærkninger til nr. 3, idet de er af teknisk karakter og konkret vedrører denne bestemmelse

(og nr. 2 hvad angår ansøgningsbaserede justeringer og pristalsregulering).

Angående nr. 4 kan Dansk Energi umiddelbart ikke se fordelen ved, at afskrivninger benæv-

nes ”driftsmæssige

afskrivninger”,

og vurderer, at det fremadrettet kan risikere at føre til mis-

forståelser. Det foreslås derfor, at disse blot benævnes ”afskrivninger” som i dag. Dette skal

også ses i sammenhæng med, at det er dette begreb, man anvender i årsregnskabsloven,

og at de regulatoriske regnskabsprincipper tager udgangspunkt i årsregnskabslovens regler.

Det fremgår af de specielle lovbemærkninger til nr. 4, at der skal fastsættes regler for af-

skrivninger, herunder regler for hvilke værdier, afskrivningsperioder mv. der finder anvendel-

se. Det fremgår samtidig, at dette skal ske indenfor rammerne af årsregnskabsloven. Dansk

Energi finder, at det i bemærkningerne bør præciseres, at afskrivningsregler skal tage ud-

gangspunkt i årsregnskabsloven, medmindre der fremgår specifikke afvigelser i indtægts-

rammebekendtgørelsen, jf. kommentarer til § 69 b nedenfor. Dansk Energi finder derudover,

at værdierne af de eksisterende anlæg skal respekteres som en del af ELFOR-aftalen, og at

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

værdierne af fremadrettede anlæg bør tage udgangspunkt i anlægsomkostningen inklusiv

IPO og eventuelle byggerenter.

Det bemærkes, at der til brug for benchmarkingen kan være behov for særlige regler for op-

gørelsen af kapitalomkostninger til brug for standardisering. Det er Dansk Energis forvent-

ning, at en standardisering af kapitalomkostningerne er en nødvendighed for at kunne opnå

en god og retvisende benchmarking.

Angående nr. 5. fremgår af lovbemærkningerne, at ministeren kan fastsætte regler om gene-

relle krav, men ikke, at disse skal forelægges aftalekredsen. Dette er i modstrid med energi-

forligskredsens stemmeaftale. Det bør klart fremgå af lovbemærkningerne, at ministerens

forslag til generelle krav skal forelægges forligskredsen, såfremt der indføres generelle krav.

De specielle lovbemærkninger til nr. 5 nævner, at der har været nedsat en benchmarking-

ekspertgruppe, som inden lovens vedtagelse har afleveret sin anbefalinger. Ifølge hørings-

udkastet fra ekspertgruppen vil der efterfølgende skulle gennemføres et omfattende arbejde

omkring bl.a. data. Ligeledes forudsætter eksperterne, at der i den første reguleringsperiode

skal ske årlig benchmarking for at kalibrere modellen. Det bør fremgå af de specielle lovbe-

mærkninger til nr. 5, at udmøntningen af effektiviseringskrav skal ske med et væsentligt eks-

tra forsigtighedshensyn i den første reguleringsperiode, indtil modellen er færdig, robust og

valid.

Endvidere bør det fremgå af de specielle bemærkninger, at benchmarking ikke er et præcist

redskab, og at enhver udmøntning af krav forudsætter et væsentligt forsigtighedshensyn i

udmøntningen af en benchmarkingmodels potentialer til effektiviseringskrav med materiel

effekt. Det bør også fremgå af bemærkningerne, at der ikke kan udmøntes effektiviserings-

krav således, at en netvirksomheds indtægtsramme ikke kan dække netvirksomhedens om-

kostninger ved effektiv drift, herunder en risikojusteret, markedsbaseret forrentning.

Det fremgår specifikt af lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten, at der sker dobbelttæl-

ling, når der udmøntes generelle og individuelle effektiviseringskrav. Her bør det endvidere

fremhæves, at omfanget af effektiviseringskrav også skal respektere de effektiviseringer,

netselskaberne selv leverer som følge af indtægtsrammernes indbyggede effektiviseringsin-

citament.

Det fremgår desuden af de specielle lovbemærkninger til nr. 5, at effektiviseringskrav på

baggrund af benchmarkingen skal udmøntes som en procentvis reduktion af omkostnings-

rammen, men fratrækkes indtægtsrammen. Dansk Energi finder, at effektiviseringskrav bør

fastsættes som et absolut beløb udmøntet på et netselskabs påvirkelige omkostninger, som

er de eneste omkostninger, der kan påvirkes indenfor en tidshorisont på 5 år. Dette vil være

et element i at sikre, at der ikke opstår for store effektiviseringskrav set i sammenhæng med,

at et netselskab også gennemfører effektiviseringer af egen kraft, og at de faktiske omkost-

ninger dermed allerede kan være lavere end omkostningsrammen.

Under alle omstændigheder bør det i de specifikke lovbemærkninger til nr. 5 fremgå, at der i

overensstemmelse med Elreguleringsudvalgets anbefalinger aldrig for det enkelte selskab

kan gives effektiviseringskrav, der bevirker, at indtægtsrammen ikke kan dække de effektive

omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vedrørende nr. 6 fremgår det af de specielle lovbemærkninger, at der skal fastsættes et ri-

meligt niveau for leveringskvalitet, men at det ikke vurderes muligt at gennemføre en cost

benefit-undersøgelse. Det er hensigtsmæssigt, at der ikke bruges mange kræfter på at gen-

nemføre en cost benefit-analyse, som ville kunne give uanvendelige resultater. Dansk Energi

finder det dog betænkeligt, at der skal laves en skærpet straf til netselskaber, som ”gentagne

gange”

overskrider tærskelværdier. Dette kan ikke umiddelbart håndteres på mekanisk vis.

Problemet er, at det tager tid og koster mange penge for netselskaber at investere sig ud af

en relativ dårlig leveringskvalitet. Og denne kvalitet vil typisk være høj i forhold til, hvad el-

kunder oplever i andre lande. Dansk Energi finder derfor, at der bør anlægges en mere afta-

lebaseret tilgang, hvor de ramte netselskaber i dialog med Energitilsynet kan afstemme for-

ventninger til, hvad netselskabet i praksis kan gøre. Dansk Energi mener, at det i de speciel-

le lovbemærkninger bør anføres, at der ved fastsættelse af mål for leveringskvalitet på bag-

grund af historisk leveringskvalitet skal tages højde for stokastiske udsving mellem årene

ved, at målene fastsættes på baggrund af data for en længere årrække.

Nr. 8 foreslår en ny metode til at kompensere for nettab. Dansk Energi er ikke enig i den an-

befalede model, som fremgår i de specielle bemærkninger, idet nettab i altovervejende grad

er drevet af eksogene faktorer. Uanset modellen for nettabskompensation, så vil det være

nødvendigt, at der findes en model, der sikrer dækning af nettab i distributionsnettet for nets-

elskaber med meget vedvarende energi, da dette ikke i dag dækkes fuldt af udligningsord-

ningen. Elreguleringsudvalget har da netop også understreget behovet for, at selskaberne

har mulighed for at dække nettabsomkostninger som følge af den grønne omstilling. Der

henvises i øvrigt til afsnit 2.1.8 ovenfor.

Hvad angår nr. 9 foreslår Dansk Energi at ændre princippet om, at reguleringen af for meget

henholdsvis for lidt opkrævede beløb til netselskabernes energispareindsats skal håndteres

indtægtsrammen.

Dette princip fremgår ligeledes i forbindelse med lovforslagets formulering

vedrørende ordinære differencer i nr. 11, hvoraf det således fremgår, at opgørelse og afvik-

ling af differencer skal håndteres

i indtægtsrammen.

Dansk Energi vurderer, at det vil blive administrativt tungt, hvis diverse differencebeløb skal

føre til forhøjelse henholdsvis reduktion af indtægtsrammen. Ligeledes har Dansk Energi

svært ved at se, hvordan det i de specifikke lovbemærkninger beskrevne saldosystem for de

ordinære differencer (som Dansk Energi bakker op om), kan fungere i samspil hermed. På

den baggrund foreslås det, at differencebeløb behandles

ved siden af

indtægtsrammen.

Håndteringsmetoden vil ikke have materiel effekt for forbrugerne, men den foreslåede meto-

de vil medføre betydeligt lavere administrationstid for selskaber og Energitilsynet.

Vedrørende nr. 10 blev der ved lovændring i foråret 2015 lavet lovbestemmelser

, som giver

dækning til netselskaberne for tab på debitorer relateret til elhandlerne. Det blev derimod

ikke løst, at netselskaberne også i Engrosmodellen vil opleve tab på debitorer grundet slut-

forbrugeres tyveri af el og manglende betaling af tilslutningsbidrag og gebyrer faktureret di-

rekte fra netselskabet til slutkunden.

Lov nr. 577 om ændring af lov om elforsyning (Justering og udskydelse af Engrosmodellen og udskydelse af

leveringspligten) af 4. maj 2015.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tyveri af el er principielt et nettab. Men i det øjeblik tyveriet konstateres, og et erstatnings-

krav fremsættes ved faktura fra netselskab til strømtyven, bliver der tale om et udækket tab

på debitorer, hvis fakturaen ikke betales. Dette tab vil ikke med de nugældende regler kunne

give anledning til en forhøjelse af indtægtsrammen.

Ligeledes vil manglende betaling af tilslutningsbidrag og de gebyrer, som faktureres direkte

fra netselskabet til slutkunden, heller ikke med de nugældende regler kunne give anledning

til forhøjelse. Det drejer sig ud over tilslutningsbidrag fx om gebyrer for genafbrydelse af ulov-

lig gentilslutning og ved oprettelse af mikro VE-anlæg. Det er på trods af, at selskabernes

muligheder for at nedbringe disse er stort set ikke-eksisterende.

Det fremgår af lovbemærkningerne til stk. 4, at indtægtsrammen under ny regulering approk-

simativt vil indeholde et beløb til dækning af tab på strømtyveri og tilslutningsgebyr, idet

rammen tager udgangspunkt i selskabets omkostninger i 2012-2014. Det bemærkes, at

netselskaberne som nævnt ovenfor også kan pådrages tab som følge af manglende betaling

af de gebyrer, der faktureres direkte fra netselskabet til kunden. Det er Dansk Energis forstå-

else, at energiforligskredsen i forbindelse med den ovenfor omtalte lovændring var enige om,

at der fremadrettet skulle ske en 1 til 1-dækning af tab på debitorer. Dansk Energi anmoder

derfor om, at lovforslaget justeres, så det overholder denne aftale. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at forligskredsen ikke i den forbindelse lagde op til, at der skulle være et væsent-

lighedskriterium herfor. Opgørelse af tab på debitorer er administrativt enkelt, og der er der-

for heller ikke en administrativ begrundelse for et væsentlighedskriterium. I det omfang de

nye indtægtsrammer allerede indeholder et beløb til dækning herfor, bør der naturligvis ske

en overgangsjustering.

Det bør af lovbemærkningerne til nr. 11 fremgå, at grænsen for differencesaldoen i netselsk-

abernes favør midlertidigt justeres, hvis der er afgørelser, som er forsinket. Se i øvrigt oven-

for under bemærkninger til nr. 9.

Af forslag til § 69, stk. 7, fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

regler om, at Energitilsynet for netselskabets regning kan indhente uafhængig ekstern bi-

stand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, der indgår heri, og til brug

for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges. Dansk Energi har en række kom-

mentarer til dette forslag, som fremgår nedenfor. Her findes det bl.a., at de meromkostninger,

som dette pådrager netselskaberne, bør kunne dækkes under indtægtsrammen, jf. også for-

slag til § 69, stk. 1, om, at netselskabernes indtægtsrammer skal fastsættes med henblik på

dækning af de effektive omkostninger inklusiv forrentning af den investerede kapital. Dansk

Energi foreslår på den baggrund, at dette indgår som en ny nr. 12 i stk. 5, jf. det konkrete

forslag nedenfor.

Af de indledende lovbemærkninger til nr. 12 (side 41) fremgår, at gældsforpligtelser stiftet før

1. januar 2000, jf. § 69, stk. 1, 3. pkt., i den nugældende elforsyningslov, ikke længere er

relevant. Dansk Energi bemærker, at dette bl.a. drejer sig om en forpligtelse til at udbetale

tjenestemandspensioner. Disse har under nuværende regulering kunnet modregnes en

eventuel merforrentning således, at selskaberne har været sikret mulighed for at dække dis-

se omkostninger i det omfang, der var indtægtsramme hertil. Dansk Energi er bekendt med,

at der stadig er netselskaber, der har omkostninger til disse forpligtelser, og at disse i visse

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

tilfælde udgør et ikke uvæsentligt omfang for det enkelte selskab. På den baggrund finder

Dansk Energi, at muligheden for at dække disse omkostninger indføres som ny nr. 12.

Samlet finder Dansk Energi, at § 69, stk. 5, bør formuleres som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammer og de elementer, som

indgår heri, herunder om

1) hvilke indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne, herunder indtægter knyttet til den bevillingspligtige

aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder, og hvilke omkostninger indtægts-

rammerne dækker,

2) fastsættelse og justering af omkostningsrammerne,

3) fastsættelse og justering af forrentningsrammerne, herunder beregning og fastsættelse af forrentningssat-

ser og regulatoriske aktivbaser,

4) afskrivninger,

5) fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking,

6) mål for leveringskvalitet og økonomisk sanktion for manglende overholdelse heraf,

7) indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser,

8) indregning af omkostninger til nettab,

9) indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats, jf. § 22, stk. 8,

10) indregning af tab på debitorer,

11) indregning af omkostninger til uafhængig ekstern bistand til brug for Energitilsynets administration af regu-

leringen, jf. stk. 7, og

12) indregning af omkostninger til gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000.

Af de indledende lovbemærkninger til §§ 69-69c (side 40-41) fremgår bl.a., at den nye regu-

lering indebærer en ændret systematik, hvorefter et netselskabs investeringer vil indgå i ind-

tægtsrammen uanset, om der er tale om nødvendige nyinvesteringer eller reinvesteringer.

Der henvises derudover til, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler, hvorefter

et netselskabs omkostningsramme vil fastsættes med udgangspunkt i selskabets omkostnin-

ger i den forudgående reguleringsperiode.

Dansk Energi forstår forslaget til den nye regulering sådan, at et netselskab – ligesom i dag –

indenfor en reguleringsperiode

kan få forhøjet indtægtsrammen som følge af forhold, der i en

vis udstrækning ligner det, der kaldes ”nødvendige

nyinvesteringer”

i den nugældende lov.

Dansk Energi forstår derudover forslaget til den nye regulering sådan, at disse omkostninger

mellem reguleringsperioder integreres i omkostningsrammen

og forrentningsrammen.

Denne

integration kan dog

ikke

ske ved, at der tages et gennemsnit af omkostningerne (eller aktiv-

basen) i den forudgående reguleringsperiode, da dette ikke vil kompensere korrekt for sti-

gende omkostninger (dvs. omkostninger, der ikke er jævnt fordelt over reguleringsperioden).

Korrektionen kan i stedet ske ved et tillæg til omkostnings- og forrentningsrammen ved over-

gangen til den nye periode. I efterfølgende rekalibreringer vil omkostningerne (som det frem-

går af lovbemærkningerne) automatisk blive en integreret del af rammerne.

Med baggrund i ovenstående finder Dansk Energi, at der er behov for at præcisere lovbe-

mærkningerne på dette punkt, og Energistyrelsen anmodes derfor herom.

§ 69, stk. 6

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 6, affattes som følger:

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§ 69.

[…]

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf.

stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige, varige effekti-

viseringer.

Dansk Energi kvitterer for forslaget om at gøre reguleringen mere fleksibel i forhold til læng-

de af reguleringsperioden med henblik på, at også en række af de mere længeresigtede ef-

fektiviseringer kan opnås. Der er ofte forbundet betydelige upfront-omkostninger ved at fore-

tage effektiviseringer, fx i forbindelse med investering i nye IT-systemer, omlægning af ar-

bejdsprocesser eller sammenlægning af selskaber. Større effektiviseringstiltag vil derfor ofte

ikke kunne betale sig tilbage i form af sparede omkostninger indenfor den 5-årige regule-

ringsperiode. En mulighed for forlængelse af reguleringsperioden vil derfor kunne understøt-

te, at sådanne effektiviseringer gennemføres.

§ 69, stk. 7

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69, stk. 7, affattes som følger:

§ 69.

[…]

Stk. 7.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energitilsynet for netvirk-

somhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller

elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges, i henhold til

regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af stk. 4 og 6.

Dansk Energi bemærker, at ministeren herved delegeres meget vidtrækkende muligheder for

at øge Energitilsynets finansieringsgrundlag. Det vurderes, at en lang række af allerede eksi-

sterende og nye opgaver kan dækkes ind under bestemmelsen med potentielt stor økono-

misk konsekvens for elnetselskaberne og for forbrugerne. Dette er givetvis ikke hensigten

med bestemmelsen, men den fratager reelt Folketinget muligheden for at fastsætte rammer-

ne for Energitilsynets økonomi og medfører også en mindsket transparens herom.

Hvis bestemmelsen fastholdes foreslås det, at lovbemærkningerne præciseres, så det nøjag-

tigt fremgår hvilke opgaver, der er tale om. Dansk Energi forestiller sig, at dette kan vedrøre

de to eksempler, som er nævnt i de specielle lovbemærkninger til denne bestemmelse, dvs.

forlængelse af reguleringsperioder og vurdering af rekalibrering for selskaber, som umiddel-

bart forekommer som ”vedvarende

ineffektive”.

Derudover bør det sikres, at netselskabernes indtægtsrammer justeres i de tilfælde, hvor

Energitilsynet pålægger dem øgede omkostninger i form af dækning af ekstern bistand. Al-

ternativt vil det være meget uheldigt, hvis der fx er tale om, at et i forvejen nødlidende netsel-

skab pålægges yderligere omkostninger til brug for Energitilsynets administration.

§ 69 a

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69 a affattes som følger:

§ 69 a.

Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved

overdragelse af virksomheder.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med bestemmelsen er at hindre, at priserne i

en netvirksomheds område stiger som følge af købers omkostninger til vederlag for afståelse

af selskabet, fx i form af en opskrivning af det regulatoriske afskrivningsgrundlag. Ligeledes

fremgår af lovbemærkninger, at omkostningerne til vederlag heller ikke må væltes over i det

købende netselskabs priser.

Dansk Energi er enig i, at vederlag ved opkøb af netselskaber ikke skal føre til en forhøjet

indtægtsramme. Det er Dansk Energis vurdering, at prisreguleringen i § 69 i forvejen afskæ-

rer risikoen herfor, og at § 69 a derfor er overflødig. Dansk Energi har dog ingen yderligere

kommentarer, såfremt denne bestemmelse vurderes nødvendig som en ekstra garanti for, at

vederlag for opkøb af netselskaber ikke kan føre til forhøjelse af indtægtsrammen.

§ 69 b

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69 b affattes som følger:

§ 69 b.

Netvirksomheder skal uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsrapporter og lade disse revi-

dere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven. Årsrappor-

terne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2.

Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevil-

lingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 2, herunder reg-

ler om indhold, revision og frister for indsendelse.

For så vidt angår stk. 3 er Dansk Energi enig i, at Energitilsynet skal have mulighed for at

indhente de nødvendige oplysninger til at føre tilsyn med de regulerede netselskaber, lige-

som Energitilsynet skal have mulighed for at definere form, formalia og det nødvendige ind-

hold af reguleringsregnskaberne. Da revision imidlertid er omkostningsfuldt, vurderer Dansk

Energi, at Energitilsynets råderum for at fastsætte krav hertil bør fastsættes i lovbemærknin-

gerne.

Dansk Energi vurderer derudover, at det ikke på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt,

at Energitilsynet gives mulighed for at fastsætte specifikke regnskabsregler, som afviger fra

eller indskrænker reglerne i årsregnskabsloven. Det skyldes bl.a., at Energitilsynet ikke til

Dansk Energis kendskab besidder egentlige regnskabsmæssige kompetencer. Dansk Energi

finder derfor, at det, i det omfang reguleringsregnskabet skal udformes efter regler, som afvi-

ger fra årsregnskabsloven, bør fremgå af indtægtsrammebekendtgørelsen. Opgaven kan

potentielt overgå til Energitilsynet på et senere tidspunkt, når de nødvendige kompetencer og

den nødvendige kapacitet er til stede. Denne sondring bør skrives ind i de specielle lovbe-

mærkninger.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at Energitilsynet skal udarbejde en revisionsinstruks for

reguleringsregnskabet. Dansk Energi foreslår, at det i de specielle lovbemærkninger præci-

seres, at denne instruks skal udarbejdes i samarbejde med Foreningen for Statsautoriserede

Revisorer og med branchen.

§ 69 c

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 69 c, affattes som følger:

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§ 69 c.

Netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale for 2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til ud-

gangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2, 2.

pkt., og stk. 6. Ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og

2012-2017 anses årene før 2018 som en reguleringsperiode.

Stk. 2.

Opbevaring af regnskabsmateriale skal ske i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen har til formål at sikre, at regnskabsma-

teriale bevares længere end de 5 år, der i dag forudsættes i bogføringsloven, da hver regule-

ringsperiode fastsættes på baggrund af den foregående reguleringsperiode (på i udgangs-

punktet 5 år). Ved 5-årige reguleringsperioder vil der således være behov for at bevare regn-

skabsmateriale i op til 10 år.

Dansk Energi har forståelse for, at der vil være behov for at kunne fremfinde regnskabsmate-

riale længere tilbage end de 5 år, bogføringsloven forudsætter. Dansk Energi vil dog bemær-

ke, at dette vil påføre netselskaberne en yderligere administrativ byrde.

Til gengæld kan Dansk Energi ikke umiddelbart se formålet med, at selskabernes fortsat skal

opbevare regnskabsmaterialet fra 2004, når ny regulering træder i kraft.

Dansk Energi foreslår derfor, at dette krav udgår.

3.4 Til nr. 14 om ophævelse af § 74

Det foreslås, at § 74 ophæves. Bestemmelsen er i dag affattet som følger:

§ 74.

De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som iføl-

ge virksomheden skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.

Det fremgår af de specielle lovbemærkninger, at bestemmelsen ikke længere er relevant.

Der henvises til, at Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber, som Energinet.dk

har købt, ikke er underlagt prisregulering. Der henvises derudover til, at det fortsat vil være

relevant for elnetselskaberne at anmelde den kapital, der skal indgå i beregningen af forrent-

ningsrammen i den nye regulering, men at dette fremadrettet skal ske i henhold til den nye §

69, stk. 5, nr. 3. Det fremgår også, at dette skal ske i henhold til de regler, Energitilsynet i

medfør § 69 b kan fastsætte om anmeldelse af reguleringsregnskabet.

Dansk Energi er som udgangspunkt enig i ophævelsen af § 74 og dermed den selvstændige

anmeldelsespligt. Vi finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at størrelsen af netselskabernes

kapital fastsættes af Energitilsynet. Størrelsen af den kapital, som kan forrentes, er under ny

regulering af afgørende betydning for størrelsen af et netselskabs forrentningsramme og

dermed indtægtsramme, og opgørelsesmetoden bør derfor fastsættes i indtægtsrammebe-

kendtgørelsen og dermed under ministerens ansvar. Dansk Energi foreslår på den baggrund,

at lovbemærkningerne tilpasses på dette punkt.

3.5 Til nr. 16 om ophævelse af § 76, stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen, der i dag er affattet som følger, foreslås ophævet:

§ 76.

[…]

5) kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der i lighed med lovforslagets nr. 14 er tale om ophæ-

velse af bestemmelser om anmeldepligt vedrørende opgørelse af kapital.

Dansk Energi henviser til kommentarer til nr. 14.

3.6 Til § 2 – overgangsbestemmelse

Udkastet lægger op til, at lovforslagets § 2 affattes som følger:

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 4, 12 for så vidt angår §§ 69–69 b i lov om elforsyning og 13-17, har virkning for netvirksom-

heders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler finder anvendelse på netvirksomheders indtægts-

rammer til og med 2017.

Stk. 3.

Den identitetsmæssige adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 9, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske installationer, herunder ka-

belskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.

Stk. 4.

Ved fastsættelsen af netvirksomheders indtægtsrammer for 2018, jf. § 69, stk. 4, nr. 1, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, fratrækkes ikke et individuelt effektiviseringskrav. I stedet forhøjes det generelle effekti-

viseringskrav, som fratrækkes netvirksomheders indtægtsrammer for 2018, med et beløb svarende til 0,4 pct.

af netvirksomhedens omkostningsramme.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april

2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Dansk Energi vil gerne udtrykke stor støtte til, at der er udarbejdet overgangsregler i stk. 3 i

forhold til kravene om adskilt identitet. Både i forhold til, at der efterlades tid til at få kravene

implementeret, og at navn og logo på tekniske installationer først skal udskiftes i forbindelse

med udskiftning.

Med hensyn til anvendelsen af generelle effektiviseringskrav i stk. 4 henvises til vores over-

ordnede kommentarer om generelle effektiviseringskrav i afsnit 2.1.3 ovenfor. Opsummeren-

de finder Dansk Energi ikke, at der, frem til der foreligger en valid og robust benchmarking-

model, er behov for yderligere effektiviseringskrav.

3.7 Forslag til præciseringer

I boks 2 er samlet en række forslag til præciseringer, som efter Dansk Energis opfattelse vil

understøtte forståelsen af de fremhævede lovbemærkninger. Listen er ikke udtømmende.

Boks 2. Forslag til detailpræciseringer – listen er ikke udtømmende

I afsnit 3.1.1.1.2 står der ”Reglerne

i indtægtsrammebestemmelsen bygger her på

[...]”. Henføres der til reglerne i

indtægtsrammebekendtgørelsen?

I afsnit 3.1.2.1.2, 2. afsnit står der, at forrentningssatsen vil være kendt af virksomhederne forud for en kommen-

de reguleringsperiode. Dette er korrekt i forhold til den WACC baserede forrentning af den fremadrettede aktiv-

base, men ikke korrekt i forhold til forrentningen af den historiske aktivbase, som fastsættes år for år.

I afsnit 3.1.2.1.2, 4. afsnit fremgår det, at en justering svarende til justeringen af omkostningsrammen vil skulle

ske i forhold til forrentningsrammen. Her vil det ud fra vores forståelse være mere præcist at henvise til, at juste-

ringen skal ske i forhold til den beregnede aktivbase.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

I afsnit 3.1.2.3.2, 3. afsnit står, at ”Den

fremadrettede aktivbase vil blive opgjort med udgangspunkt i netvirksom-

hedens gennemsnitlige aktivbase i den foregående reguleringsperiode”.

Her kan det præciseres, at det er den

gennemsnitlige faktiske regulatoriske aktivbase, der tages udgangspunkt i.

I samme afsnit fremgår det af sidste sætning, at der vil blive fastsat en overgangsregel om, at den foregående

reguleringsperiode i forhold til forrentningsrammen ved reguleringsopstart er året inden reguleringens opstart.

Her må der menes netvirksomhedens aktivbase 31. december 2017. Det fremgår også i det foregående tekstaf-

snit.

I afsnit 3.1.2.3.2, første afsnit på side 20 vedrørende justeringer af forrentningsrammerne inden for en regule-

ringsperiode, foreslås en tilføjelse i enden af afsnittet, således at det skrives:

”Der forventes justeret for en række

forhold, der fører til en forhøjelse eller reduktion af en netvirksomheds aktivbase. Justeringerne foretages som en

del af opgørelsen af den fremadrettede aktivbase, og forrentningen følger forrentningen af den fremadrettede

aktivbase”.

I afsnit 3.1.2.4.2, 2. afsnit, står der, at det ”[…]

vurderes mest hensigtsmæssigt, at effektiviseringskrav pålægges

som en reduktion af netvirksomhedernes samlede indtægtsrammer, da det derved overlades til den enkelte

netvirksomhed at bestemme, hvor effektiviseringer bør foretages”.

Da det ikke har materiel betydning for netvirk-

somhederne, om kravene pålægges som en reduktion af indtægtsrammen eller omkostningsrammen, foreslås

det at sætningen omformuleres: ”[…]

samlede indtægtsrammer, da det afspejler, at netvirksomhederne selv

bestemmer, hvor de gennemfører effektiviseringer”.

Side 47-48 omhandler vedvarende ineffektive netvirksomheder. Rent fremstillingsmæssigt bør det overvejes at

samle de dele af bemærkningerne, der vedrører fastsættelsen af omkostningsrammerne ved overgangen til en

ny reguleringsperiode, således at den del af teksten, der vedrører opjustering af omkostningsrammerne mellem

perioderne for vedvarende ineffektive netvirksomheder, placeres i umiddelbar forlængelse af den tekst ovenfor,

der ligeledes vedrører fastsættelsen af omkostningsrammerne ved overgangen til en ny periode, i stedet for som

nu, hvor afsnittet er placeret i forlængelse af den tekst, der vedrører justeringer af omkostningsrammerne inden

for perioderne.

---o0o---

Dansk Energi står naturligvis til rådighed i forhold til at uddybe nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Julie Starostka

Nicolaj Mølgaard Jakobsen

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K.

13. januar 2017

Høringssvar vedrørende ændring af Lov om elforsyning

En velfungerende elforsyning er afgørende for danske virksomheders drift og konkurrenceevne.

Derfor lægger Dansk Erhverv vægt på, at der er en høj forsyningssikkerhed, og at danske virksom-

heder har adgang til elektricitet til konkurrencedygtige priser.

Dansk Erhverv støtter ambitiøse bestræbelser for at skabe mere konkurrence og effektivisere sek-

toren, og det er Dansk Erhvervs forventning, at initiativerne skal lægge et nedadgående pres på

priserne og dermed nedbringe omkostningerne til danske virksomheders elforsyning.

Netselskaberne i elforsyningskæden er naturlige monopoler, og Dansk Erhverv ønsker, at der er

en klar adskillelse mellem de koncernforbundne elselskabers monopolaktiviteter på netdelen og

konkurrenceudsatte aktiviteter i handelsdelen. Derudover er det Dansk Erhvervs ønske, at selska-

bernes monopolaktiviteter skal afgrænses snævert til, hvad der kan betragtes som monopolaktivi-

teter, og at disse skal være genstand for en stram regulering og effektiv kontrol.

Specifikke bemærkninger

Indtægtsrammer og forretningsloft er reguleringsmekanismer, der skal sikre, at netselskabernes

aktiviteter er effektive, og at indtægterne har et omkostningsægte niveau.

Derfor er det vigtigt, at fastlæggelsen af indtægtsrammerne tager højde for selskabernes aktuelle

opgaveportefølje, og at der sker en justering af indtægtsændringerne for ændringer i opgaveporte-

følje. Hvis aktivitetsområder bortfalder, bør indtægtsrammerne umiddelbart justeres, og Dansk

Erhverv glæder sig over, at regeringen i sin forsyningsstrategi eksplicit har tilkendegivet sit ønske

om at sikre dette. Indførelsen af engrosmodellens i foråret 2016 har således medført forskellige

ændringer i netselskabernes opgaveportefølje, og det skal der tages højde for i fastlæggelsen af

indtægtsrammerne.

/SBP

[email protected]

Side 1/2

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dansk Erhverv betragter den foreslåede etablering af særskilt identitet mellem net- og handelssel-

skab som et naturligt skridt til at sikre en mere fair konkurrence i sektoren og skabe en adskillelse

mellem koncernforbundne elselskabers naturlige monopolområder og konkurrenceudsatte aktivi-

teter.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Energipolitisk chef

Side 2/2

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

13. januar 2017

LOBA

DI-2016-14464

Energistyrelsen

Sendt pr. mail til:

[email protected]

DI's høringssvar vedr. lovforslag om ny økonomisk regulering af elnetsel-

skaber og regler om særskilt identitet

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov om ændring af lov om el-

forsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders

særskilte identitet m.v.).

DI noterer sig med glæde, at lovforslaget i vid udstrækning lægger op til at følge Elregu-

leringsudvalgets anbefalinger – anbefalinger, som DI bakker op omkring. Dog lægges en

lang række reguleringsmæssige forhold ud i en bekendtgørelse, som kunne have været

hensigtsmæssig at have fået i høring sammen med lovforslaget. DI tager derfor forb e-

hold herfor.

DI skal indledningsvist bemærke, at følgende bemærkninger afgives ud fra en grundlæg-

gende forudsætning om, at der fortsat skal opnås effektivitetsforbedringer i elnetsekt o-

ren.

DI skal dernæst kvittere for, at den fælles udtalelse fra følgegruppen til WACC -

ekspertgruppen er taget til efterretning, og der således lægges op til at anvende en 10 -

årig i stedet for en 5-årig statsobligationsrente i beregningen af WACC’en.

DI har derudover en række bemærkninger, som vedrører punkter, hvor Elreguleringsud-

valgets anbefalinger enten ikke er fulgt, eller hvor forudsætningerne for udvalgets anbe-

falinger ikke er på plads.

Først og fremmest skal det bemærkes, at Elreguleringsudvalgets anbefalinge r til en ny

indtægtsrammeregulering med stor vægt på individuelle effektiviseringskrav baseret på

benchmarking forudsætter en velfungerende benchmarkingmodel. Et en sådan er pt.

under udarbejdelse i ekspertgruppesammenhæng. Udarbejdelse af en ny benchma r-

kingmodel er et omfattende stykke arbejde, som der formentlig skal arbejdes videre på,

efter at ekspertgruppen har offentliggjort sine anbefalinger omkring 1. februar 2017. DI

støtter benchmarking, men benchmarkingmodellen skal være velfungerende og egnet, og

*SAG*

*SAGDI-2016-14464*

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

DI kan være bekymrede for, om der nu også foreligger en sådan velfungerende og egnet

benchmarkingmodel, som er klar til brug for fastsættelse af effektiviseringspotentialer

og dermed individuelle effektiviseringskrav for reguleringsåret 2019, som det synes for-

udsat i lovforslaget, hvor der alene er lavet en overgangsbestemmelse gældende for

2018. DI finder det derfor hensigtsmæssigt, at overgangsbestemmelsen i lovforslagets §

2, stk. 4 ikke begrænses til 2018. DI finder, at overgangsbestemmelsen skal gøres mere

fleksibel, således at der åbnes op for, at der i højere grad kan lægges vægt på generelle ef-

fektiviseringskrav i hele første reguleringsperiode, hvormed der kan udøves større for-

sigtighed i udmøntningen af individuelle krav eller helt at udlade disse, hvis en velfunge-

rende og egnet benchmarkingmodel ikke er klar. Dette er i øvrigt også i tråd med Elregu-

leringsudvalgets anbefaling, der går på, at der ikke udmeldes individuelle effektivise-

ringskrav før en ny benchmarkingmodel er klar. På den måde kan benchmarkingmodel-

len i den første reguleringsperiode med årlige benchmarks løbende udvikles og forbedres

frem mod en egnet og velfungerende model. Efter DI’s opfattelse er fuld vægt på generel-

le effektiviseringskrav bedre end individuelle krav baseret på en ikke-egnet benchmar-

kingmodel. Herudover bemærker DI, at idet benchmarking ikke er eller kan være en ek-

sakt måling af effektivitet eller potentialer, idet der er/kan være specielle rammevilkår,

der er svære at indpasse i en benchmarking, bør der efter DI’s opfattelse være en særskilt

hjemmel i loven til at tage individuelle hensyn.

DI noterer sig herudover med beklagelse, at den af Elreguleringsudvalgets anbefalede

pulje til grønne investeringer, jf. lovforslaget, ikke oprettes. Baggrunden herfor skulle

være, at netvirksomhederne alene skal fokusere på innovation, der kan øge effektivite-

ten. DI er enige i, at investeringer i innovation indenfor indtægtsrammen skal ske med

henblik på at øge effektiviteten, hvilket vi også mener at indtægtsrammereguleringen i

sig selv giver incitamenter til. DI finder det imidlertid hensigtsmæssigt, af hensyn til in-

novation i den grønne omstilling, hvor der kan være samfundsmæssige gevinster, men

ikke nødvendigvis er selskabsmæssige gevinster, og hvor netvirksomhederne efter DI’s

mening kan have en rolle som testpilot eller showroom, at netvirksomhederne kan inve-

stere i innovation i grønne løsninger (hvis en ekstern part ikke kommer med midlerne),

uden at skulle løbe en unødig risiko, hvilket en pulje til grønne investeringer, som virk-

somhederne kan søge fra, vil kunne fremme. Dette er i øvrigt efter DI’s opfattelse helt i

tråd med stemmeaftalen af 4. november om økonomisk regulering af netvirksomheder.

DI noterer sig endvidere, at Elreguleringsudvalgets anbefaling om krav om certificeret

asset management er fraveget. DI er som sådan enige i, at en certificering af asset mana-

gement vil være en uproportional omkostning især for de mindre virksomheder. DI fin-

der dog godt, at der kunne indsættes krav om en mindre omfattende øvelse, f.eks. en

vedligeholdelses- og/eller investeringsplan, som kan være med til at sikre, at der løbende

sker investeringer i nettet til gavn for forsyningssikkerheden i fremtiden.

Hertil noterer DI sig, at Elreguleringsudvalgets anbefaling om fjernelse af intervaller for

standardlevetider til brug for afskrivninger ikke i første omgang følges, da det vurderes

vanskeligt, men at der åbnes op for at fjerne intervallerne på sigt, hvis det viser sig nød-

vendigt af hensyn til benchmarkingen. DI bemærker, at fjernelse af intervallerne for

standardlevetiderne vil øge sammenligneligheden i benchmarkingen, og DI ærgrer sig

derfor over, at intervallerne ikke fjernes med det samme. Men da der alligevel skal ar-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

bejdes videre med benchmarkingmodellen, forventer DI, at dette er noget der inddrages

i arbejdet.

Afslutningsvist bemærker DI, at vi anser aftalebaseret regulering som en interessant mu-

lighed (for en del af selskaberne), og ser frem til den analyse, som indgår i stemmeafta-

len af 4. november 2016 om økonomisk regulering af elnetvirksomhederne. DI finder, at

der bør fastsættes en frist for, hvornår en sådan analyse skal være klar.

DI har ikke yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Louise Bank

Chefkonsulent

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Sendt på mail til: [email protected] med kopi til [email protected]

DE FRIE ENERGISELSKABER

Ryesgade 3, 3F

2200 København N

+45 25 46 98 29

[email protected]

www.defrieenergiselskaber.dk

København den 13. januar 2017

Høringssvar: Særskilt identitet og netselskabernes økonomiske reguleringsmodel

De Frie Energiselskaber (DFE) takker for muligheden for høring vedr. ændring af

”Lov om ændring af lov om elforsy-

ning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet)”.

Vi har opdelt

vores kommentarer i følgende delafsnit:

Skærpelse af særskilt identitet

1.1.

Generel rolleforvirring

1.2.

Samme logo/brand skaber forvirring og forveksling til gavn for energikoncernerne

1.3.

SEAS NVE deler oplysninger mellem selskaberne omkring kundeforhold

1.4.

TREFOR gør kommercielle selskaber gode med koncernforbundne monopolpenge

1.5.

Fejlagtige og ufuldstændige engrosbreve fra energikoncernerne forvirrer kunderne

1.6.

Klager over hjemmesider dokumenterer gang på gang, at selskabernes interesser blandes

1.7.

Multiforsyning kan ikke undtages når det gælder gasselskaberne

1.8.

Løsninger

Økonomisk regulering

2.1.

Op og nedjusteringer af indtægtsrammer ift. opgavebortfald (3.1.1.1.2.)

2.2.

Op- og nedjusteringer af indtægtsrammer ift. ESO (3.1.1.1.2. samt 3.1.2.7)

2.3.

Produktinnovation skal ikke placeres i monopolet (3.1.2.1.2)

2.4.

Dansk Energis ret til at indgå aftaler på vegne af branchen er forældet og bør udgå (§73b)

Ad 1. Skærpelse af særskilt identitet

Den grundlæggende logik bag EU-reguleringen af elsektoren er klar adskillelse imellem monopolaktiviteter (fysisk net)

og kommercielle opgaver. Dette er vigtigt, fordi ejere af monopoler kan skævvride de kommercielle markeder via

misbrug af markedsmagt i deres lokale monopol. Adskillelsen kan enten ske via en ejermæssig adskillelse (unbund-

ling) eller funktionel adskillelse.

Danmark har fravalgt ejermæssig adskillelse, og således også tilvalgt et mere et kompliceret setup, som stiller større

krav til lovgivningens -, myndighedernes - og de koncernforbundne selskabers evne til at sikre denne adskillelse.

For nuværende lider elmarkedet under svag regulering og svag myndighedsopfølgning (tilsyn). Det er til skade for de

generelle konkurrencevilkår i branchen og den effekt, som skulle komme forbrugerne og samfundet til gode. Vi ser

gang på gang, at koncernforbundne selskaber reelt ikke er i stand til at adskille deres økonomiske interesser, men i

stedet får lukrative fordele, der i sidste ende koster forbrugerne dyrt i fravær af konkurrence. Den nuværende kon-

struktion er en barriere for, at modellen kan få effekt.

Derfor er det glædeligt, at der en bevægelse i retning af reel funktionel adskillelse af de koncernforbundne selskaber -

startende med særskilt identitet. Den gennemsigtighed og tydelighed i branchen er i høj grad efterspurgt og afgørende

for, at vi overhovedet kan få etableret fundamentet for et velfungerende energimarked.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Netselskabernes monopol påvirker med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne ord konkurrencen via koncernfæl-

lesskaber:

Figur 1. Netselskabernes monopol påvirker konkurrencen via koncernfællesskaber.

Kilde:

http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/20111215-Elmarkedet-Mere-

konkurrence/~/media/BC7A0E9722A643E2B4A5CC6B964C1743.pdf

Sammenblandingen af interesser mellem de dele af energikoncernerne, der er reguleret monopolvirksomhed og kom-

mercielt konkurrenceudsat på markedsvilkår, materialiserer sig ad en række forskellige veje. Fraværet af effektiv

logo/brandadskillelse er blot én af dem. Det er et generelt problem, at den klare adskillelse af de økonomiske interes-

ser mellem de koncernforbundne selskaber endnu udestår.

Lovforslaget præciserer definitionen af

vertikal integration

mellem selskaberne (dvs. mellem monopolselskaber og

kommercielle selskaber):

»§ 20 b. Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er

vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede

netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte iden-

titet.

Dette er ikke nyt idet, der allerede er klare krav i EU-retten om adskillelse og der er en ditto klar definition af vertikal

integration.

Netselskabernes brancheforening argumenterer offentligt for, at adskillelse er omkostningsfyldt, da det hindrer stor-

driftsfordele i netmonopoler. Det ville være mere oplagt at løse udfordringen med manglende stordrift via en struktur-

tilpasning blandt netselskaber. Slap, økonomisk regulering gør det nemlig økonomisk muligt at drive eksempelvis

netselskaber med under 1.000 kunder, hvilket åbenlyst ikke giver nogen mening for andre end selskaberne selv.

Når en vurdering af omkostningerne ved adskillelse skal foretages, skal de omkostninger, som netop fraværet af

adskillelse medfører, medregnes. Det undlader Dansk Energi i deres kalkule. For at eksemplificere netop problemerne

ved den manglende klare adskillelse inkluderer vi i de følgende underafsnit fem konkrete eksempler på brud på adskil-

lelse af de økonomiske interesser.

1.1. Generel rolleforvirring

Sammenblandingen af aktiviteter i koncernforbundne selskaber er så udbredt, at selskabernes egne ansatte ofte er

ude af stand til at holde styr på deres roller, når de bevæger sig ud og ind imellem monopol aktiviteter og kommerciel-

le aktiviteter.

Reelt ledes virksomhederne som integrerede koncerner under en fælles koncernledelse. De ansatte er typisk ansat i et

af koncernens såkaldte ”arme-og-ben-selskab”, som sælger ydelser til alle virksomhedens CVR-numre. Kundeservice

og vagttelefoner er fælles. Det samme gælder domicil/husleje, forretningssystemer, it-systemer, administrativ stab

osv. Det er vores oplevelse, at der alene er eet netselskab, som arbejder med en reel funktionel adskillelse, og dermed

også på at skabe platformen for en objektiv og neutral betjening af de kommercielle selskaber, der agerer i selskabets

monopolområde.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

For de ansatte i de øvrige selskaber i koncernen er adskillelsen mellem monopol aktiviteter og kommercielle aktiviteter

en teoretisk konstruktion. Derfor er det heller ikke overraskende, at ansatte i kommercielle stillinger kommer til at

svare på henvendelser der skulle tilgå monopolet og vise versa. Dette er formentlig blot et billede på, hvor meget rod

der er bag linjerne - herunder hvorfor der ses gentagne problemer med også den økonomiske adskillelse.

Her er et eksempel fra Thy-Mors Energi, der selv har beskrevet, hvordan strukturen ser ud organisatorisk såvel som

funktionelt:

Figur 2. Organisatorisk og funktionel struktur hos Thy-Mors Energi.

Illustrationerne viser, hvorfor der opstår generel rolleforvirring – og dokumenterer behovet for, at krav om særskilt

identitet skal følges op at klare krav om funktionel adskillelse og en lige så klar håndhævelse heraf.

1.2. Samme logo/brand skaber forvirring og forveksling til gavn for energikoncernerne

Et andet visuelt eksempel på ovenstående pointe er disse nedenstående grafiske identiteter, som vi samlede sammen

via en simpel gennemgang på selskabernes hjemmesider i 2015 (se

næste side).

De fleste vil nok erkende, at forskellen er beskeden. Nogle af selskaberne her på listen har skiftet navn siden 2015 –

dog ikke eksempelvis SEAS NVE Strømmen og SEAS NVE Net, der er landets andet største andelsselskab. Den forvir-

ring og forveksling, som følger heraf alene sker til gavn for de koncernforbundne selskaber, og den forhindrer etable-

ringen af velfungerende markeder. Sådan har det nu efterhånden været i mere end et årti.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Kilde: Undersøgelse af energiselskabernes hjemmesider (2015).

Historisk set har de koncernforbundne selskaber nydt stor værdi af gensidigt at bruge hinandens logo og i jura-termer

tll at ”snylte” på hinandens brand. Den forvirring har også i strategi- og handleplaner åbenlyst været brugt til at sam-

menblande selskabernes forretningsområde til egen vinding. Den sammenblanding af monopolforretning og kommer-

ciel forretning er ofte diskriminerende for andre handelsselskaber i de kommercielle energimarkeder.

Af samme grund anbefalede Elreguleringsudvalget at:

”Reglerne i elforsyningsloven om netvirksomhedernes særskilte

identitet skærpes således, at netvirksomheden skal navende navn og logo, der adskiller sig fra det, som anvendes af

koncernen eller af koncernforbunde virksomheder, Kravet skal sikre, at det står klart for forbrugeren, at netvirkosm-

hedens information og ydelser er adskilt fra koncernens øvrige kommercielle aktiviteter. Overtrædelse af kravet skal

kunne håndhæves med påbud og evt. bøde og i sidste ende ved fratagelse af netbevillingen”

Som nævnt ovenfor har flere af monopolselskaberne skiftet navn i dag. Et af dem er det tidligere DONG Energy Distri-

bution (dvs. netselskabet i DONG Energy-koncernen). Selskabet skiftede pr. 1. april 2016 skiftede navn til Radius

. Et

andet selskab er Jysk Energi Net, der allerede 1. september 2015 skiftede navn til NOE. NOE skiftede navn med føl-

gende begrundelse:

”Nu er der en ny lov på vej, som betyder, at de to selskaber ikke må have samme navn – selvom

vi bor i samme hus og er en del af samme organisation. Derfor har vi besluttet at netselskabet får sit gamle navn

igen”

Som DONG Energy Distribution udtalte til Ber-

lingske sidste år, så skete navneændringen,

fordi selskabet gerne ville sende et klart signal

om ”kunderne

kan regne med os, uagtet hvem

de får deres strøm fra”.

En anden væsentlig

begrundelse, som DONG Energy Distribution nu

Radius fremhævede var, at der generelt er brug

for langt større gennemsigtighed på elmarkedet.

DONG Energy Distribution nu Radius sagde bl.a.

til Berlingske:

»Vi kan godt se, at der er behov

for at skabe større gennemsigtighed. For mange

kunder kan det være meget svært at gennem-

skue, og så har vi som monopolvirksomhed

også en forpligtigelse til at understøtte, at kon-

kurrencen fungerer godt«.

Det er de koncernforbundne selskaber, der har

glæde og gavn af ikke at være tydelige, når de

kommunikerer til forbrugerne. De nyder store

Kilde: ”Elreguleringsudvalgets hovedrapport” (2014:75)

Kilde: http://www.business.dk/energi/dongs-el-kabler-skifter-navn-til-radius

Kilde: http://www.noe.dk/da/-/nu-hedder-dit-netselskab-igen-noe-net-a-s?art=884161

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

fordele ved, at kunderne ikke kan kende forskel på koncernernes forskellige selskaber, og at der er i en lang række

tilfælde også tale om en række gratis ydelser som eksempelvis reklamer sponsoreret af netvirksomheden (stadions,

sportshold, kunst & kulturbegivenheder osv.) Det kan dog også gælde eksempelvis monopolselskabernes vognpark,

arbejdstøj med videre.

Som SEAS NVE skriver ovenfor, så ”udgør

arbejdstøjet en vigtig del af SEAS NVE’s identitet”.

Men her skal vi huske at

kunder i et monopolselskab, ikke kan fravælge deres monopolselskab. Kunderne har i princippet ingen interesse i, at

der bruges penge på at opbygge et brand eller varemærkekendskab. Monopolkunderne har interesse i 1. Effektiv og

billig administration og 2. Forsyningssikkerhed. Den logo/brandværdi, der kan opbygges med bl.a. netmidler forvrider

konkurrencen på de kommercielle energihandelsmarkeder.

1.3. SEAS-NVE deler oplysninger mellem selskaberne omkring kundeforhold.

Vi ser ofte, at koncernforbundne elselskaber deler informationer på kryds og tværs af monopolselskaber og kommerci-

elle selskaber. Det klager vi helt principielt over til myndighederne i håb om, at det bliver stoppet. I eksemplet her

nedenfor er der udvekslet information mellem netselskab og handelsselskab vedr. ophør af kundeforhold. Det vil sige,

at netselskabet har udleveret navn, adresse, kontaktinformation såvel som aftagenummer på kunder, der har forladt

koncernen til deres kommercielle søsterselskab:

Energitilsynet foretager på baggrund af vores klage følgende

vurdering:

“Det er Sekretariatets vurdering, at SEAS-NVE Net

A/S ved videregivelse af de adresseoplysninger, som kun I var

i besiddelse af, og at disse oplysninger kun var givet til SEAS-

NVE Strømmen A/S, som SEAS-NVE Net A/S er vertikalt

integreret med, har overtrådt elforsyningslovens bestemmelse

om forbuddet mod videregivelse af forretningsmæssigt

fordelagtige oplysninger på en diskriminerende måde, jf.

elforsyningslovens § 84 a, stk. 1”.

Altså, Energitilsynet er enig i, at SEAS NVE Net misbruger sit

koncernfællesskab til at stille sit eget kommercielle elselskab

SEAS NVE Strømmen bedre i konkurrencen. SEAS NVE

Strømmen har altså fået en ulovlig konkurrencefordel i den

ellers frie konkurrence på energimarkedet.

Konsekvens har der dog intet været af til trods for, at en elle-

verandør i markedet har mistet omsætning på baggrund af

den ulovlige aktivitet. Den manglende konsekvens sker til

trods for den åbenlyse skævvridning af et marked, hvor nye

virksomheder er inviteret ind til at tage del i konkurrencen –

herunder med det formål at etablere et prispres og et pres for

bedre service og produkter.

Så længe koncernselskaber udnytter en svag regulering og et

endnu svagere tilsyn, får vi ikke et velfungerende marked. Her

er der ikke tale om en enlig svale. Vi har eksempler flere sel-

skaber, som størrelsesmæssigt er i elsektorens top-5, der alle har udvekslet oplysninger mellem koncernselskaberne i

strid med loven med det formål at stå bedre i konkurrencen. Det her er klare brud på de vandtætte skotter og dermed

den adskillelse, der er helt nødvendig for, at vi overhovedet kan tale om velfungerende markeder.

Liberaliseringen af elmarkedet har været i gang så længe nu, at der ikke kan være tale om begynderfejl. Der er tale

om, at selskaberne systematisk tilsidesætter lovgivningen, og at vi har et tilsyn, der ikke kan handle på det. I den

ovenstående sag sker der intet og trods den grove overtrædelse bliver selskabet heller ikke politianmeldt af Energitil-

synet, sådan som det ville ske ved lignende grove overtrædelser hos Energitilsynets pendant på finansområdet nemlig

Finanstilsynet.

1.4. TREFOR gør kommercielle selskaber gode med koncernforbundne monopolpenge

Det tidligere TREFOR Elhandel er blandt de kommercielle selskaber, der over tid har stillet egne selskaber bedre i kon-

kurrencen med monopolpenge. Dette skete eksempelvis i 2015 ved, at en større pengesum kommunikeres som et

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

gode, der kommer kommercielle kunder i TREFOR Elhandel til gode, mens det i virkeligheden alene er kunder i TRE-

FOR Elnet, som får gavn af udlodningen.

Konkret betyder det, at TREFOR-koncernen vildleder dels de

kommercielle kunder, som koncernen selv har, men som bor

udenfor TREFOR Elnets monopolområde. Dernæst vildleder

koncernen også potentielle kommercielle kunder udenfor

netområdet, som tror, at de kan få del i pengene. Det kan

kunderne dog ikke med mindre de flytter til Trekant-området,

hvor TREFOR Elnet har monopol på netkundeforholdet.

Her til venstre ses uddrag af presseklip fra EnergiWatch på

baggrund af TREFOR-koncernens pressemeddelelse. Dette er

blot et af flere eksempler. Flere gange i løbet af 2015 klager

vi principielt over koncernens brug af ”prissænkningen” i

deres kundekommunikation til hhv. Forbrugerombudsmanden

og Energitilsynet.

Skaden er sket i det øjeblik kommunikationen og informationen er sendt ud, men den eneste sanktion, der eksisterer

her er, at selskabet får besked på at fjerne pressemeddelelsen fra deres hjemmeside.

1.5. Fejlagtige og ufuldstændige engrosbreve fra energikoncernerne forvirrer kunderne

I forbindelse med varslingen af enkle og præcise lovændringer, der trådte i kraft 1. april 2016 (engrosmodellen) har

en stikprøve af de udsendte breve hos knap 20 pct. af markedets koncernforbundne elhandlere givet mistanke om

overtrædelser af lovgivningen på alt fra:

•

Manglende lovpligtig info

Manglende varsling om ændringer og hæveadgang

Vildledende markedsføring

Uanmodet henvendelse

Brud på krav om særskilt identitet

Brud på intern overvågning

Faktisk stod det så grelt til, at der blev konstateret fejl i samtlige af stikprøvens breve på nær et. Med andre ord bi-

drog selskaberne til at skabe forvirring og forveksling fremfor at levere loyal og neutral information til forbrugerne om

lige præcis den lov, der netop havde til formål at øge konkurrencen i elmarkedet. Disse forhold har vi klaget over til

Energistyrelsen, Energitilsynet og Forbrugerombudsmanden.

Med svag regulering og et endnu svagere tilsyn har der ingen sanktioner været for overtrædelserne. Når det bliver

standardkonsekvensen ved overtrædelser, så retter ingen eller få selskaber sig efter lovgivningen. Deres økonomiske

incitament til at vælge at gøre noget andet er ganske enkelt større.

1.6. Klager over hjemmesider dokumenterer gang på gang, at selskabernes interesser blandes

Implementeringen i dansk lov af reglerne om særskilt identitet har været svag. Kravet til netselskabernes særskilte

identitet er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. juni 2009 om fælles regler for det indre marked

for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (2009/72), herefter "Eldirektivet".

Af El-direktivets artikel 26, stk. 3 fremgår, at:

"I tilfælde, hvor distributionssystemoperatøren indgår i en vertikalt

integreret virksomhed, sørger medlemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges af de

regulerende myndigheder eller andre kompetente organer, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration

til at forvride konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører

må navnlig ikke i deres kommuni-

kationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden for

den vertikalt integrerede virksomhed

(min fremhævning)."

Eldirektivets artikel 26, stk. 3 er implementeret i dansk ret ved Lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende

energi. Ved lovændringen blev følgende bestemmelse indsat i elforsyningslovens § 20b:

"Netvirksomheder skal sikre,

at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte

identitet".

I henhold til elforsyningslovens § 20a, stk. 1, skal netvirksomheder opstille et program for intern overvåg-

ning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Netvirksomhederne skal sikre

overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bekendtgørelse nr. 980 af 6. oktober 2011 om program for internt overvågning for net- og transmissionsvirksomheder

og Energinet.dk fastsætter kravene til dette interne overvågningsprogram, herunder de dele af overvågningspro-

grammet der skal sikre, at kravene til netvirksomhedernes opretholdelse af særskilt identitet efterleves.

Af bekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 4 fremgår, "Programmet skal som minimum beskrive følgende tiltag, som skal være

egnede til at forhindre diskriminerende adfærd. Herefter er bl.a. angivet følgende: "De

tiltag, som skal sikre, at virk-

somheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber".

Og "De

tiltag, som skal sikre, at netvirksomheden i

sit kommunikationsarbejde og sine identitetsstrategier ikke skaber uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet,

jf. § 20 b i lov om elforsyning, herunder sikre retlig og faktisk råderet over sin hjemmeside og oplysninger, som net-

virksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende."

I medfør heraf har Energitilsynet udstedt retningslinjer benævnt "El- og naturgasselskabsmæssigt forbundne netselsk-

abers hjemmesider og informationsudsendelse", hvoraf følgende fremhæves:

"66. Når netselskabet kommunikerer med forbrugeren, skal det være helt klart for forbrugeren, at det er netselskabet

(og ikke et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab), som er afsenderen.

67. Det ligger implicit i reglerne, at kunden ikke på nogen måde må foranlediges til at tro, at netselskabet også leverer

el/naturgas. En sådan sammenblanding af selskabsydelser ville både stride mod kravet om gennemsigtighed om nets-

elskabets ydelser og stride mod reglerne om ikke favorisering af bestemte selskaber, idet det selskabsmæssigt for-

bundne handelsselskab ville blive favoriseret i forhold til andre kommercielle handelsselskaber.

84. Sekretariatet finder det desuden afgørende, at forbrugeren ikke foranlediges til at tro, at de informationer, som de

kommercielle selskaber bringer, er de officielle informationer fra netselskabet, som netselskabet er lovmæssigt forplig-

tet til at afgive. Hvis det er tilfældet vil netselskabets selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab automatisk få

annonceret for sine ydelser, hver gang netselskabets kunder skal ind og finde de lovpligtige informationer fra netselsk-

abet. Det vil indebære en diskrimination, idet det vil være en favorisering af dette forsyningsselskab i forhold til andre

forsyningsselskaber på markedet.

85. Der vil muligvis også være tale om skjult reklame for det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab.

Energitilsynet har på baggrund af retningslinjerne udstedt to vejledninger, henholdsvis

"Vejledning til særskilt

hjemmeside vedr. Intern overvågning"

"Vejledning til delt hjemmeside vedr. intern overvågning".

Såvel

retningslinjerne som vejledningerne er fortolkningsbidrag til loven, og manglende overholdelse heraf skaber en for-

modning for manglende overholdelse af elforsyningsloven.

De Frie Energiselskaber har i 2014 og igen i 2016 klaget over ti forskellige selskabers overholdelse af reglerne for,

hvordan de må og kan indrette sig med hjemmesiderne. Klagerne illustrerer, som beskrevet i indledningen, at der er

en meget lav grad af efterlevelse af loven. Selskaberne sammenblander deres identiteter og brand i deres information

og kommunikation via hjemmesiderne. Derfor skal den nye lovgivning omkring særskilt identitet også præcisere gæl-

dende regler på dette område på lovsniveau. Fra tilsynets side har der nemlig været en tilbageholdenhed ift. at kræve

vejledningerne overholdt – særligt ift. reglerne for delt hjemmeside. Dette er dog tvingende nødvendigt – ikke mindst

set i lyset af koncernernes manglende opmærksomhed på disse punkter.

I forlængelse heraf er der også et klart behov for retningslinjer for selskabernes ageren på de sociale medier, hvor vi

på såvel medier som eksempelvis Facebook, Twitter og LinkedIn ser samme sammenblanding af forretningsområder

på tværs af kommerciel virksomhed og monopolvirksomhed. Her skal der også være hjemmel på lovsniveau til at

sanktionere overtrædelser.

1.7. Multiforsyning kan ikke undtages når det gælder gasselskaberne

I høringsbrevet står der blandt andet følgende vedr. koncernforbundne multiforsyningsselskaber:

”§ 20 b. Netvirksom-

heder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog

stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identi-

tetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. Stk. 2. Netvirksomheder skal herudover sikre,

at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, som indebærer kontakt med elforbrugere, ved opgavens udførelse

anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt

integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2

gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed

med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om

vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ifølge forslaget skal multiforsyningsselskaber således undtages. Dette bør imidlertid kun gælde for de forsyningssel-

skaber, der ikke lider under samme problemer, som også elbranchen lider under, hvor der som ovenfor dokumenteret

eksisterer en skadelig sammenblanding af kommerciel virksomhed og monopolvirksomhed.

Særligt kan gasnettet ikke undtages, idet der også her finder kommerciel handelsaktivitet sted samtidig med mono-

polvirksomhed. Dels er det endnu usikkert om vi på gasområdet får gennemført en lignende præcisering, som den vi

med høringen her bidrager til på elområdet. Dels er der er heller ingen juridisk sikkerhed for at ejerskabet af gasnettet

ikke på sigt kan risikere at havne hos et selskab med handelsinteresser. Derfor bør lovgivningen ikke indeholde undta-

gelser for andre selskaber, som også har kommercielle interesser.

Her er eksempler på manglende logo/brand adskillelse på gasområdet:

Kommercielt selskab

(Har 1 CVR-nummer)

Monopolselskab (distribution)

(Har 1 andet CVR-nummer)

Monopolselskab (elnet)

(Har 1 andet CVR-nummer)

Kilde: Undersøgelse af energiselskabernes hjemmesider (2016).

1.8. Løsninger.

Selskaberne i koncernforbundne selskaber har svært ved at holde selskaberne og deres interesser adskilt. Dette er

logo/brand fællesskabet blot et enkeltstående eksempel på.

Med mindre man løser problemerne med en ejermæssig adskillelse, så er der er behov for at sikre og understøtte en

klar adskillelse også af selskabernes funktioner. Der er med andre ord brug for at hjælpe energikoncernerne med at få

præciseret, hvad der er tilladt og ikke tilladt. Dette vil også lette den efterfølgende opgave med at føre tilsyn med

området for myndighederne:

•

Fuld offentlig gennemsigtighed omkring koncerninterne handler.

Der er behov for øget gennemsigtig-

hed for at understøtte den funktionelle adskillelse og den særskilte identitet. Dette vil også give Energitilsynet

hjemmel på lovsniveau til at gribe ind, såfremt selskaberne ikke overholder loven.

Klare og højere sanktioner, der skal sikre compliance ift. lovgivningen.

Som dokumenteret ovenfor,

så har selskaberne i en lang række sager i årevis tilsidesat lovgivningen. Nu præciseres lovgivningen. Det

samme bør ske med sanktionerne, således at et effektivt tilsyn ikke skal spilde hverken tid eller økonomi på

alene at kunne sige ”fy” til selskaber, der ikke overholder loven. Der skal være en mellemvej mellem ”fy”, og

så muligheden for at fratage netselskaberne deres bevilling. Elreguleringsudvalget anbefaler det samme (Ho-

vedrapport, side 75:

”Overtrædelse af kravet skal kunne håndhæves med påbud og evt. bøde og i sidste ende

ved fratagelse af netbevillingen”.

Dette mener vi bør følges for at sikre regelefterlevelse.

Såvel monopol som kommerciel virksomhed skal være pligtsubjekt for tilsynet.

I dag lider lovgivnin-

gen under et stærkt svaghedspunkt: Monopolselskabet alene er pligtsubjekt. Det betyder, at mens netselsk-

abet ikke må skabe tvivl om særskilt identitet, så må resten af koncernen og de øvrige koncernforbundne sel-

skaber gerne. Det giver sig selv, at dette ikke fremmer tydeligheden hos dem, som det hele handler om nem-

lig forbrugerne, men også tilsynet er i en klemme, fordi de ikke kan understøtte hele ideen bag lovgivningen:

Nemlig at adskillelsen skal være klar og tydelig. Derfor skal tilsynet være forpligtet til både at kunne føre til-

syn med monopolet og resten af koncernen.

Analyse af unbundling skal iværksættes.

Elreguleringsudvalget anbefaler i nær sammenhæng med anbe-

falingen om særskilt identet, at: ”Der

bør i god tid inden næste bevillingsperiode udarbejdes en analyse af

fordele og ulemper forbundet med ejermæssig unbundling sammenlignet med den nuværende regulering.

Analysen, der skal foreligge i god tid inden, der skal tages beslutning om nye bevillinger til netvirksomheder-

ne for perioden efter 2021–2024, skal belyse såvel relevante faglige som juridiske problemstillinger, herunder

forholdet til grundlovens ekspropriationsbestemmelse”.

Dette arbejde bør straks iværksættes mhbp. at analy-

•

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

sen bliver færdig i ”god tid” før en ny bevilligsperiode påbegyndes. Dette tiltag forventes i sig selv at fremme

selskabernes incitament til at overholde lovgivningen.

•

Tidsramme for implementering.

Loven træder i kraft 1. juli 2017, men der står følgende om lo-

go/brandadskillelse:

Stk. 3. Den identitetsmæssige adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske in-

stallationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågæl-

dende anlæg.

Der blev på mødet den 4 januar nævnt to hensyn ift., at afvente implementering: Hensynet til

at tilsynet kan tilpasse sig og til, at selskaberne kan indrette sig. Dette bør vægte langt mindre end hensynet

til konkurrencekraften, det velfungerende marked, og ikke mindst forbrugernes mulighed for at kunne undgå

mere forvirring og forveksling end højst nødvendigt. Hensynet til og begrundelsen for, at noget der også stod

klokkeklart for Elreguleringsudvalget allerede i 2014 først finder sin implementering 4 år senere, er ikke pro-

portionelt med den åbenlyse skade, som den sene implementering medfører. Således foreslås det at imple-

menteringen besluttes og træder i kraft gerne før men senest 1. januar 2018.

Multiforsyningsselskaber.

Ifølge forslaget skal multiforsyningsselskaber undtages. Dette kan imidlertid kun

gælde for de forsyningsselskaber, der ikke driver både kommerciel virksomhed og monopolvirksomhed. Såle-

des kan gasområdet ikke fritages, idet der også her finder kommerciel aktivitet sted, som kan påvirkes fra

andre koncernselskabers aktiviteter.

Hjemmesider og sociale medier.

Det skal klart og tydeligt præciseres, hvad særskilt identitet og den ditto

funktionelle adskillelse betyder for de forskellige typer af koncernforbundne selskabers ageren på deres

hjemmesider og deres tilstedeværelse på sociale medier. Dette skal ske på lovsniveau, og det skal være mu-

lighed for tilsynsmyndighederne at udstede påbud såvel som bøder for at sikre klart incitament til overholdel-

se af lovgivningen.

•

Ad 2. Økonomisk regulering

Det er væsentligt for samfundsøkonomien, at forsyningssektoren ikke har adgang til at opkræve for høje priser for

monopolaktiviteter, da dette fungerer som en indirekte skat på vores økonomi. Derfor er det vigtigt, at den valgte

reguleringsmodel fremmer effektivitet, og at de høstede effektivitetsgevinster kommer forbrugerne til gode. Dette

bliver ikke mindre væsentligt af, at den funktionelle adskillelse ikke fungerer. Derfor interesserer også kommercielle

selskaber sig af flere grunde for netselskabernes økonomiske regulering.

Generelt må det være udgangspunktet, at den økonomiske regulering er for svag, når sektoren består af et meget

stort antal netselskaber med meget begrænset antal aftagere. Disse selskaber uden stordriftsfordele er den bedste

indikator på, at der er for meget ”luft” i de nuværende indtægtsrammer.

Endvidere er det væsentligt at være bevidst om at den nuværende reguleringsmodel, som anvender benchmarking,

ikke længere er velegnet til at sikre lavest mulige forbrugerpriser. Historisk set har mange selskaber undladt at udnyt-

te den ramme, som de havde for at opkræve nettariffer. Det indikerer at disse var sat for højt i udgangspunktet. Siden

da er flere og flere selskaber blevet fristet til at hæve deres tariffer til trods for, at omkostningerne er faldet. De

mindst effektive selskaber har presset deres priser ned. Det betyder, at selskaberne generelt konvergerer omkring de

udmeldte rammer, og derfor er der begrænset variation. Det her er med til at skjule det reelle effektiviseringspotentia-

le, og det kan reelt ikke afdækkes via benchmarking.

Derfor er vi enige i, at der er for en ny reguleringsmodel. Vi er dog skeptiske overfor, hvorvidt en aftalebaseret model

er vejen frem, da sektoren historisk set har haft en attraktiv adgang til et aftalebaseret system. Den mulighed har

primært været i selskabernes interesse og meget sjældent i forbrugernes interesse (eksempler: ESO, samfakturering

og standardaftalen). Forudsætningen for, at et aftalebaseret system fungerer effektivt, er, at tilsynet er i stand til at

varetage forbrugernes interesser, da de forhandler på vegne af disse forbrugere og vogter deres interesser. I øjeblik-

ket er dette ikke en realistisk forudsætning.

En simpel økonomisk model, hvor en årlig besparelse på 2-5% årligt forudsættes for en periode i netselskaberne, ville

derfor være at foretrække. Den tilgang kunne kombineres med tvungen udbyttebetaling via lavere tariffer i forbruger-

ejede selskaber med det formål at undgå yderligere kapitalophobning.

2.1. Op og nedjusteringer af indtægtsrammer ift. opgavebortfald

(3.1.1.1.2.))

Regeringens Forsyningsstrategi 2025 beskriver, at der skal ske en regulering netselskabernes indtægtsrammer

”…i

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forhold til de opgaver, som ikke længere varetages af netvirksomhederne som følge af indførslen af engrosmodellen”

(2016:32).

Der er tydelig hjemmel i den eksisterende indtægtsrammebekendtgørelses §13 til at fjerne den økonomi, der knytter

sig til opgaver, som netselskaberne ikke længere løser. Det er glædeligt, at der findes hjemmel indenfor allerede eksi-

sterende lovgivning, der berettiger og ikke mindst forpligter til regulering af indtægtsrammen allerede med virkning

fra 1. april 2016, hvor en længere række opgaver blev flyttet fra monopolselskabet til det kommercielle selskab, som

eksempelvis fakturering, kundeservice, 24/7-døgnvagt mv.

Tabellen her nedenfor viser netselskabernes kunderelaterede omkostninger og deres administrationsomkostninger fra

2010-2015, sådan som netselskaberne har indberettet dem til Energitilsynet:

Tabel 1. Netselskabernes kunderelaterede omk. og administrationsomk. (2010-2015) (INDBERETNING)

2010

Kunderelate-

rede omkost-

ninger (kat. T)

Administration

(kat. U)

I alt

525.357.854

712.055.175

1.237.415.039

2011

496.341.011

611.299.172

1.107.642.194

2012

366.622.270

582.480.914

949.571.879

2013

390.831.966

1.302.130.857

753.314.893

2014

362.556.922

519.111.671

881.670.607

2015

282.308.770

395.145.080

677.455.865

Total

2.424.018.793

3.183.039.609

5.607.058.402

Kilde: Energitilsynet har på mail 30. juni 2016 fremsendt skema, der viser netselskabernes indberetninger.

Det bemærkes, at Energitilsynet tager forbehold til de af netselskaberne fremsendte omkostninger. Energistilsynet

skriver blandt andet:

”Sekretariatet skal gøre opmærksom på, at der til brug for benchmarkingen kun bruges de sam-

lede driftsomkostninger, dvs. der er ikke foretaget en egentlig validering af hvilke omkostninger virksomheder har

allokeret ud på de to konkrete poster, samt hvilke principper de har anvendt.

Uhensigtsmæssigt at blande eksisterende og ny regulering sammen

Energistyrelsen har på et møde den 12. oktober 2016 forklaret, at styrelsen ville håndtere reduktion af indtægtsram-

men ifm. indførslen af den nye indtægtsrammeregulering, som præsenteres med lovforslaget her. Efter de oplysnin-

ger, som vi blev givet, var der ikke umiddelbart gjort noget forarbejde ift. at kvantificere netselskabernes besparelse

ifm. opgavebortfald, selvom beslutningen om opgavebortfald fandt sted i 2012 og til trods for, at opgaverne faldt bort

1. april 2016.

Energistyrelsens fremgangsmåde vil alt andet lige medføre, at forbrugerne betaler for høje nettariffer fra 1.4.2016

frem til den nye regulering er på plads. Forbrugerne betaler med andre ord to gange for at få løst den samme opgave.

Dengang Elreguleringsudvalget kom med deres rapport ville det betyde ca.

�½

år med dobbelt indbetaling. Nu er im-

plementeringen af den nye reguleringsmodel p.t. udskudt fra 1.1.2017 til 1.1.2018. Der er tale om et større trecifret

millionbeløb, som forbrugerne her uretmæssigt betaler for meget. Der er således tale om et effektiviseringsmål, der

kommer i tillæg til de 600 mio. kr. i 2020, som står fremført i lovforslagets høringsudgave side 6.

Det er af flere årsager uhensigtsmæssigt at blande økonomiske konsekvenser af ny regulering sammen med økonomi-

ske konsekvenser eksisterende regulering. Vi ser ingen hjemmel til at vælge den tilgang, som der bliver lagt op til med

lovforslaget her, idet eksisterende lovgivning allerede indeholder en klar

forpligtelse til at fjerne økonomi ved

opgavebortfald.

Det er endvidere ganske usikkert om forbrugerne nogensinde ville få overbetalingen refunderet, hvis Energistyrelsens

fremgangsmåde lovligt kunne anvendes. Jo længere tid der går, jo sværere vil det blive at kvantificere netmonopoler-

nes besparelse, fordi ”koldt og varmt vand” populært sagt vil være blandet sammen. Dvs. at nye og gamle udgiftspo-

ster sammenblandes, og effektiviseringspotentialet og dermed gevinsterne bliver umulige at høste. Derfor skal der

handles nu.

Det er ikke en ny problemstilling

Skulle man mod forventning nå frem til, at ministeriet mangler hjemmel til at reducere indtægtsrammerne, så vil det

være en forsømmelse, som vil koste forbrugerne dyrt. Problemstillingen omkring reduktion af indtægtsrammerne har

været kendt i flere år. Høringssvar tilbage fra 2012 påpegede det også. Der har således været god mulighed for at

håndtere et eventuelt problem omkring hjemmel. I vores høringssvar ifm. Engrosmodel L151 (2014) skriver vi bl.a.:

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

"I forbindelse med forårets lovforslag, har Energistyrelsen givet udtryk for en række vanskeligheder relateret til at

fjerne den økonomi i monopolerne (regningsudstedelse, debitortab, kundeservice mv.) der vedrører opgaver som

netselskaberne ikke længere løser. Det er vores opfattelse at dette med nærværnede lovforslag desværre stadig ikke

løst eller adresseret tilstrækkeligt grundigt. Såfremt Energistyrelsen ikke sikrer, at de økonomiske rammer reduceres i

monopolerne svarende til de opgaver, som flyttes, så bliver den logiske konsekvens, at forbrugere og virksomheder

kommer til at betale dobbelt. Der er tale om meget store udgiftsposter på over en milliard kr. samlet set, hvorfor

Energistyrelsen ikke forsvarligt kan undlade at beskæftige sig med det. I bemærkningerne står der at ”en større del af

de forbrugerrelaterede opgaver” flyttes. Der skal sættes et kvantificerbart mål for den besparelse der skal høres, idet

den ellers aldrig vil blive realiseret. Vi skal derfor gentage: Vi ønsker derfor fortsat fuld opmærksomhed på, at den

økonomi, der knytter sig til de opgaver, som netselskaberne ikke længere løser fjernes fra monopolernes indtægts-

rammer. Forbrugerne skal ikke betale to gange for de samme ydelser, og det skal sikres at løsningerne er omkost-

ningsægte".

Vi var ikke den eneste organisation, der afgav høring og påpegede udfordringer omkring opgavebortfald og justering

af økonomi. Energistyrelsen undlod dengang at behandle og kommentere den del af organisationernes høringssvar.

I strid med el-direktivet

I forlængelse heraf vil manglende indtægtsrammeregulering ved faktisk opgavebortfald efter vores vurdering også

være i strid med el-direktivet, idet det reelt vil være diskrimination til fordel for virksomheder, hvor elhandelsvirksom-

hed og netvirksomhed er koncernforbundet. Hjemlen til indtægtsrammeregulering er netop implementeret i dansk ret

for at leve op til direktivet. Konkret, manglende udmøntning heraf vil derfor efter vores vurdering være i strid med

direktivet. Høringsbrevet undlader at forholde sig til striden med el-direktivet på dette punkt, hvorfor vi mener, der

bør foretages en retlig vurdering heraf.

Løsning – Netselskabernes opgavebortfald

•

Forbrugerne skal sikres rimelige priser. Derfor skal den økonomi, der knytter sig til opgaver, som netselsk-

aberne ikke længere løser, fjernes før en ny reguleringsmodel træder i kraft.

Økonomien fjernes fra den dato, hvor netselskaberne ikke længere løste opgaverne, dvs. den 1. april 2016.

Der foretages en afklaring af forholdet til el-direktivet vedr. opgavebortfald

Det tilsikres, at alle effektiviseringsgevinsterne tilfalder forbrugerne direkte, idet alternativet vil give forbru-

gerne en dyrere energiregning. Penge skal fjernes 1:1 på forbrugernes energiregning.

2.2. Op- og nedjusteringer af indtægtsrammer ift. ESO

(3.1.1.1.2. samt 3.1.2.7)

Omkostninger til energispareindsatsen kan jf. §19 i energisparebekendtgørelsen forhøje indtægtsrammen, idet alle

omkostninger til netselskabernes energispareindsats populært sagt lægges ovenpå indtægtsrammen – og dermed

holdes ude af det almindelige reguleringsregnskabs benchmark.

Mhbp. at sikre et mere effektivt pres på selskaberne til at levere bedst og billigst foreslås det, at omkostninger til

energibesparelser bliver indeholdt i selskabernes indtægtsrammer.

Det er grundlæggende problemer med at holde styr på ESO-omkostningerne og den økonomi, der knytter sig hertil.

Dette gælder uanset om vi taler om uforsvarlige omkostninger til administration eller kontingenter, som der i dag kan

være opkrævet såvel indenfor som udenfor rammen. Grundet vores tilsynskonstruktion står tilsynet i dag meget dår-

ligt ift. at kontrollere, hvorvidt posteringer foretages såvel indenfor som udenfor rammen. Der er ingen sanktioner for

det til trods for at fejl forekommer.

2.3. Produktinnovation skal ikke placeres i monopolet (3.1.2.1.2)

Helt grundlæggende skal netselskaberne være den smidige og effektive naturlige monopoler, hvis infrastruktur andre

selskaber skal levere energiydelser på, forbruge fra osv. Netselskaberne skal holde fokus på to opgaver: Effektiv drift

og forsyningssikkerhed.

Der skal ikke være risikovillig kapital tilgængelig i monopolselskabet. Innovationen i netselskaberne skal ske i form af

en effektiv drift eller bedre forsyningssikkerhed. Det har intet med innovation i klassisk forstand at gøre, som når vi

taler om innovative kræfter, der skal levere nye produkter, services eller projekter.

Derfor skal der lyde ros til ministeren for at præcisere følgende (side 15 i bemærkningerne til lovforslaget): ”Lov-

forslaget foreslås ikke at indeholde en pulje for særligt innovative og grønne projekter, som foreslået af El-

reguleringsudvalgt. Netvirksomheden kan allerede søge midler til grønne investeringer under de eksisterende energi-

forskningspuljer. Det vurderes endvidere, at forslaget til en ny økonomisk regulering vil give netvirksomhederne inci-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

tament til at investere i de mest effektive løsninger, uden at netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belaste

forbrugerne med højere priser. I den analyse, som nævnes i stemmeaftalen af 4. november 2016, vil bl.a. indgå,

hvordan en eventuel aftalebaseret regulering vil kunne tage hensyn til innovative projekter”.

Præciseringen her har værdi, fordi den overfor energikoncernerne understreger, at koncernforbundne selskaber skal

agere adskilt og på baggrund af hver deres opgaveportefølje.

2.4. Dansk Energis ret til at indgå aftaler på vegne af branchen er forældet og bør udgå (§73b)

I forlængelse af ovenstående finder foreningen, at Elforsyningslovens § 73 B bør udgå i forbindelse med, at der udar-

bejdes en bekendtgørelse, der skal regulere vilkårene for netadgangen.

Bestemmelsen undtager standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser mv. fra bestemmel-

serne i konkurrencelovgivningen vedr. konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. Dette er

efter vores vurdering forældedt og giver i dag en uhensigtsmæssig skævhed og konkurrenceforvridning, når Dansk

Energi kan diktere vilkår, der også gælder elhandelsvirksomheder, der ikke er medlemmer hos Dansk Energi. Netop

standard-netbenyttelsesaftalen er et godt eksempel på at en aftalemodel ikke fungerer i et konkurrenceudsat marked.

Udviklingen i forsyningssektoren har ganske enkelt overhalet lovgivningen indenom.

Dette bør ændres samtidig med de to ovenstående lovændringer, idet de understøtter en ny retningspil for branchen.

Der er ikke længere grundlag for, at myndigheder og selskaber skal agere efter gammeldags offentlige regulering,

hvor det accepteres, at monopolvirksomhed og kommerciel virksomhed varetages fælles. Bestemmelsen stammer fra

en svunden tid, hvor der ikke var forskellige interesser. Det er der i dag, og med skærpelsen af den vertikale integra-

tion og den særskilte identitet giver det ikke længere mening at fastholde §73b i elloven.

--------------------------------ooOOOoo--------------------------------

Såfremt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet såvel som Energistyrelsen har spørgsmål eller ønsker yderligere

oplysninger, står De Frie Energiselskaber naturligvis gerne til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Jette Miller

Adm.dir.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København J

[email protected]

att. Vibe Busk Larsen

[email protected]

16.januar 2016

Høring vedr. forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning,

(Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af

netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovennævnte udkast til forslag til ændring

af lov om elforsyning.

Forbrugerrådet Tænk hilser en mere robust og incitamentsbaseret

økonomisk regulering af netselskabernes monopoler velkommen.

Lovudkastet bygger i vid udstrækning på El-reguleringsudvalgets

anbefalinger og arbejdet i de efterfølgende ekspertgrupper, hvilket burde

sikre en høj kvalitet i reguleringen.

Imidlertid afviger udkastet på centrale punkter fra eksperternes anbefalinger

i en retning, der gør den fremtidige distribution af elektricitet væsentligt

dyrere for forbrugerne end nødvendigt.

Lovudkastet bør således justeres for at sikre forbrugerne en pålidelig

elforsyning til priser, der ikke overstiger det niveau der skal til for at sikre den

nødvendige innovation og udbygning af nettet.

Fastsættelse af WACC fordyrer elektriciteten unødigt

Netselskaberne udfører monopolopgaver, er ikke udsat for konkurrencepres

og operer indenfor faste reguleringsrammer. Med det foreliggende udkast

styrkes stabiliteten og forudsigeligheden i reguleringen yderligere.

Den forrentning netselskaberne kan opnå af deres investeringer bør derfor

ikke være højere end det niveau, der skal til for at de gennemfører de

nødvendige investeringer indenfor de nye mere stabile rammer.

Netselskaberne har over de seneste årtier opbygget et særdeles velfungerende

net ved en forrentning af deres investeringer, der bestemtes af den lange

byggerente plus en procent point. En forrentning der har ligget under den

netselskaber i andre lande har kunnet opnå.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Lovforslaget går på et vigtigt punkt imod ekspertgruppens anbefalinger ved at

foreslå, at der anvendes en 10-årig i stedet for en 5-årig statsobligation i

beregningsgrundlaget for WACC.

Effekten på forbrugernes regning af den foreslåede afvisning af

ekspertgruppens anbefaling er stor og voksende over tid. Den risikofrie rente

vil stige i beregningen af WACC, der således for 2015 ville være 0,86 pct.

point højere end ellers. Dette slår direkte over i forbrugernes betalinger.

I de første fem år vil det fremlagte forslag give forbrugerne en merudgift på

ca. 77 mio. kr. om året (beregnet ud fra at 1% stigning i WACC giver 90 mio.

kr. årlig merudgift i den første reguleringsperiode, jf. side 18 i WACC

hovedrapporten). På langt sigt vil forbrugernes unødige udgift som følge af

forslaget kunne nå op på 344 mio. kr. årligt, jf. side 13 og 18 i WACC

hovedrapporten.

Med afsæt i ekspertgruppens beregninger og anbefalinger må vi desværre

konstatere, at ændringen i metoden til fastsættelse af WACC unødigt vil

fordyre elektriciteten for forbrugerne, da netselskaberne belønnes med en

højere forrentning end nødvendigt.

Forbrugerrådet Tænk finder derfor, at ekspertudvalgets anbefaling på dette

punkt bør følges nøje.

Logo/Brand adskillelse bør gennemføres hurtigst muligt

Forbrugerrådet Tænk kan støtte den foreslåede gennemførelse af logo/brand

adskillelse. Det undrer dog, at den først skal være gennemført pr. 1. juli 2018.

Flere store selskaber har gennemført adskillelsen allerede, indenfor en

kortere frist. Det har dertil længe været kendt for branchen at EU-kravene om

adskillelse ville blive gennemført.

Det er desuden i modstrid med intentionen om at gøre markedet

gennemskueligt for forbrugerne, at markeringen på visse anlæg ikke skal

ændres i forbindelse med adskillelsen. Loven gør derved selskaberne en

bjørnetjeneste når de ikke presses til at omstille sig fra sammenblandet

monopol/konkurrence til klar adskillelse mellem de to dele. En brand-

ændring, der skal virke indadtil og udadtil kan ikke være halvhjertet.

På denne baggrund foreslår Forbrugerrådet Tænk, at fristen for

gennemførelse af brand/logo adskillelse fremrykkes og at kravene justeres til

at omfatte alle selskabernes markeringer.

Dobbelt betaling for kundeservice bør stoppes

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Siden 1. april 2016 opkræver netselskaberne penge for en kundeservice de er

holdt op med at udføre. I stedet er forbrugernes kontaktpunkt i

engrosmodellen flyttet over til handelsselskaberne, der selv skal sørge for

dækning af deres udgifter til kundeservice.

Forbrugerne betaler således i øjeblikket to gange for kundeservice på el-

markedet, da der ikke fra myndighedsside er grebet ind over for denne

åbenlyse urimelighed.

Forbrugerrådet Tænk finder, at hvis der i dag er hjemmel til at stoppe denne

åbenlyse urimelighed bør det gøres umiddelbart.

Hvis der ikke er hjemmel til at gøre dette, bør hjemlen gives med virkning så

hurtigt som muligt. Der er tale om mange hundrede millioner kroner, der på

urimelig vis opkræves fra forbrugerne.

Forlængelse af reguleringsperioden frarådes

Forslaget om i visse tilfælde at kunne forlænge reguleringsperioden vil

medføre en tydelig svækkelse af reguleringsregimet. Effekten af en sådan

mulighed for forlængelse er således ganske klar. Konsolideringen i branchen

vil forsinkes mens selskaberne forsøger at opnå tilladelse fra myndighederne

til en forlængelse. Hvis det lykkes at opnå en forlængelse betyder det, at de

kan holde gevinsten ved en effektivisering tilbage fra forbrugerne i længere

tid.

El-reguleringsudvalget har peget på store potentielle besparelser for

selskaberne ved konsolidering, uden at der skal gives ekstra incitamenter i

form af forlængelse af reguleringsperioden.

Forbrugerrådet Tænk finder derfor, at forslaget om at ministeren skal kunne

forlænge reguleringsperioden bør afvises.

Effektiviseringskrav støttes

Indførelsen af generelle såvel som individuelle effektiviseringskrav kan

støttes. Det giver mulighed for at opfange alle de effektiveringsudviklinger,

der er relevante for at opnå den mest effektive opgaveløsning, og videregive

dem som krav til selskaberne.

Unbundlingsanalyse bør gennemføres i 2017

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Det overrasker, at lovudkastet ikke omfatter eller tager stilling til den analyse

af unbundling, som El-reguleringsudvalget anbefaler. Unbundling er en

effektiv men gennemgribende metode til at opnå mere dynamisk

konkurrence på, hvorfor den bør evalueres i en dansk sammenhæng.

Forbrugerrådet Tænk skal foreslå, at unbundlingsanalysen gennemføres i

løbet af 2017, og at dette reflekteres i lovudkastet.

Forbrugerrådet Tænk uddyber gerne ovenstående, evt. ved et møde.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Martin Salamon

Cheføkonom

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

DOKNR-45-150

Ref.: MJ/fri

E-mail: [email protected]

13. januar 2017

Høringssvar fra Forening af Rådgivende Ingeniører til lov om ændring af

lov om elforsyning

Forening af Rådgivende Ingeniør, FRI, takker for høringen, og har følgende be-

mærkninger til de ændringer, der foreslås til lov om elforsyning.

Som bemærkningerne til lovforslaget angiver er formålet med lovforslaget at fast-

sætte de overordnede rammer for en ny økonomisk regulering af netvirksomhe-

derne, der skal sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for for-

brugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed. Herudover skal reguleringen un-

derstøtte en efterspørgsel af ny og effektiv teknologi.

Ved at sikre lovgivningen overholder det ovennævnte formål kan Danmark i frem-

tiden forblive i den absolutte verdEnergistyrelsenelite både som land men også

som et land der har et godt innovationsmiljø for produkter og systemer.

FRI’s bemærkninger til ændring af lov om elforsyning skal læses i ud fra oven-

nævnte synsvinkel.

FRI vil endvidere gerne kvittere for, at Energistyrelsen i sit udkast til ændring af lo-

ven lægger op til en lovgivning som indeholder de overordnede rammerne for re-

gulering, mEnergistyrelsen de mere detaljerede reguleringer beskrives i bekendt-

gørelser. Dette sikre en smidigere proces ved udformning og senere ændringer el-

ler justeringer f.eks. i tilfælde af uhEnergistyrelsenigtsmæssigheder.

Ad. 12 i Høringsudkast

Re- og nyinvesteringer som sikker høj forsyningssikkerhed også i fremtiden

FRI ser positivt på, at den foreslåede regulering i den nye 69 stk. 4 giver Energitil-

synet bemyndigelse til at træffe afgørelse om forhøjelse af omkostningsrammen

pba. eksogene faktorer som store infrastrukturprojekter, der ofte vil have lange til-

bagebetalingstider samt særlige tilfælde, hvor pludselig opståede hændelser ellers

ville påvirke forsyningsikkerheden.

Energistyrelsen har imidlertidig valgt at afvige fra udvalget for el-reguleringsefter-

synet anbefaling om at kræve elnetselskaberne har certificeret deres asset mana-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 2 af 4

DOKNR-45-150

gement. Et sådant system ville ellers have været et godt supplement til Energitilsy-

nets bemyndigelse til at forhøjelse af indtægtsrammen, idet sådanne planer giver

et teknisk og økonomisk grundlag for vurderingen. Derudover er der mulighed for,

at tilsynet rettidigt kan se indikationer på, hvorvidt netvirksomhedernes vedlige-

holdelse er robust overfor pludselig opståede hændelser.

FRI kan forstå Energistyrelsens argumentation om, at et krav om certificeret asset

management kan være for omkostningstungt for virksomhederne.

FRI vil imidlertid anbefale, at kravene til vedligehold og investeringer i lovgivnin-

gen skærpes i forhold til de nuværende §§ 20 og 22 i lov om elforsyning.

FRI anbefaler, at selskaberne skal udarbejde og løbende opdatere vedligeholdel-

ses- og investeringsplaner for den samlede aktivbase. Dette skal sikre/dokumen-

tere at selskabet i sin økonomi har taget højde for optimal og effektiv drift med en

høj forsyningssikkerhed på både kort og lang sigt. Energitilsynet, Energinet.dk eller

anden bemyndiget vil kunne gennemgå en virksomhedsplan for at se om virksom-

heden synes at have en drift, som undgår under- og/eller overinvesteringer i for-

hold til den ønskede leveringskvalitet.

Det opfordres til, at Energitilsynet bliver bemyndiget til at udarbejde en bekendt-

gørelse om nærmere krav til indhold af vedligeholdelse- og investeringsplanerne,

samt teknisk og økonomisk tilsyn med planerne. I dette arbejde opfordres det til at

koordinere reguleringen i Elsikkerhedsloven og den bekendtgørelsen som skal af-

løse Stærkstrømsbekendtgørelsen (forventet ikraftrædelse 1. juli 2017), således

den administrative byrde minskes.

Vedligeholdelses- og investeringsplaner er ligesom krav til certificeret asset mana-

gement et supplement til de øvrige tiltag i reguleringen om økonomiske incita-

menter til investeringer. Derudover giver planerne øget sikkerhed for en god an-

lægsstyring og skaber grundlag for vurdering af om selskabet i realiteten har en ak-

tivbase, som understøtter opstillede langsigtede og stabile mål for leveringskvali-

teten som beskrevet i lovforslaget til ny § 69 stk. 5 nr. 6.

Rammer for et innovationsmiljø som fremmer Danmarks rolle som forgangsland

for grønne løsninger

Stemmeaftalen beskriver at formålet med regulering af netvirksomhederne er at

sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for forbrugerne og en

fortsat høj forsyningssikkerhed, der samtidig efterspørger ny og effektiv teknologi.

Energistyrelsen har i bemærkningerne til lovforslaget skærpet dette princip med,

at netvirksomhederne har incitament til at investere i de mest effektive løsninger

uden at netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belast forbrugerne med

højere priser. Dette synes at være en fornuftig skærpelse, men sammenholdt med

at Energistyrelsen har afvist EL-reguleringsudvalgets anbefaling om at sikre midler

til særlige innovative og grønne investeringer synes skærpelsen at hindre innova-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 3 af 4

DOKNR-45-150

tion. Het tænkes særligt på innovation som ikke direkte er drevet af netselsk-

aberne og deres behov. Dette kan være innovation, som styrker og optimerer det

samlede system, men ikke hos det enkelte netvirksomheder og innovation hos

virksomheder, som har behov for on-site forsøg i tidlige faser.

Så vidt FRI er bekendt kræver de eksisterende ordninger en vis egenfinansiering

fra deltagende parter i et udviklingsprojet. For at netselskaberne ikke skal påtage

sig unødige risici vil det være nærliggende for netselskaberne at kræve betaling og

garantier for at indgå i forsøg i de tidlige faser, hvor der ikke er garanti for succes.

For SMV’er kan dette være en udfordring.

FRI anbefaler, at der foretages en vurdering af hvorvidt kravet til ”unødige risici”,

kan forhindre innovative tidlige forsøg, som danner grundlag for nye innovative og

grønne produkter i Danmark. Såfremt vurderingen sandsynliggør en udfordring for

tidlige pilotforsøg også set i forhold til nuværende forsøgsordninger, vil FRI anbe-

fale, at Energistyrelsen revurderer El-reguleringsudvalgets anbefaling. Således der

skabes målrettet økonomisk understøttelse til disse projekter, som giver netvirk-

somhederne incitament til at indgå udvikling af ny teknologi i de tidlige faser.

Energispareindsatsen

Energistyrelsen har i bemærkningerne anført, at det findes mest hEnergistyrelse-

nigtsmæssigt frem over at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om indreg-

ning af indtægter og omkostninger knyttet til energispareindsatsen.

FRI vil gerne understøtte denne bemyndigelse. I ministerEnergistyrelsen videre ar-

bejde med energispareindsatsen opfordrer FRI til, at de driften omkring energispa-

reindsatsen også bliver omfattet af effektiviseringskrav. FRI vil præcisere, at det

endvidere er centralt at reguleringen sikrer, at selskaberne kan dokumentere en

total adskillelse mellem økonomien driften af nettet og energispareindsatsen.

Miljømæssige konsekvEnergistyrelsener

Energistyrelsen skriver i bemærkningerne til lovforslaget, at den nye regulering

forventes at understøtte en grøn omstilling, men at konsekvEnergistyrelsenerne

afhænger af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter sin bemyn-

digelse.

FRI anbefaler, at lovforslaget i bemyndigelsen til ministeren forskriver, at regule-

ringen skal understøtte en grøn omstilling.

Tilsyn

En effektiv regulering kræver et effektivt eftersyn og opfølgning. Energitilsynet får

i denne forbindelse en yderst central rolle. Energitilsynes skal sikre, at elnetselska-

berne lever op til deres ansvar for, at det danske elnet er fremtidssikret til opret-

holdelse af en høj forsyningsikkerhed samtidig med at være kostoptimalt. Dette

kræver, at Energitilsynet tildeles tilstrækkelige ressourcer. Ressourcer ikke blot i

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 4 af 4

DOKNR-45-150

medarbejderstab men også i driftsbudgettet til at kunne indkøbe specialiserede vi-

den eksempelvis til kontrol af optimal anlægsstyring, som sandsynliggør netselsk-

aberne kan leve op til de ønskede fremtidige kvalitetskrav indenfor indtægtsram-

men.

Forening af Rådgivende Ingeniør uddyber gerne bemærkningerne. Kontakt gerne

undertegnede på tlf. 3525-3746.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chefkonsulent Energi og Byggeri

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

FSE høringssvar

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsy-

ning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af

netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Hermed følger FSE’s bemærkninger til Høring af udkast til forslag til lov om ændring

af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af

netvirksomheders særskilte identitet m.v.).

FSE kan tilslutte sig, at der indføres en ny incitamentsbaseret regulering af elnetvirk-

somhederne med henblik på effektivisering og sikring af rimelige priser.

Indtægtsrammerne sikrer imidlertid ikke nødvendigvis rimelige priser for de forskelli-

ge brugere af elnettene. De sidste 20 års erfaringer har vist, at det i praksis er en

umulig opgave at regne sig frem til de enkelte netselskabers effektivitet.

Priserne for erhvervsmæssige kunder kan variere med adskilligt over 500%.

FSE foreslår derfor, at reguleringen suppleres med bestemmelser om indgreb mod

høje nettariffer.

Forslag til prisregulering

Tariferingsbekendtgørelse

Der udfærdiges en tariferingsbekendtgørelse, der bygger på principper i retning af

de, der f.eks. er gældende i Dansk Energis tarifmodel.

Indgreb mod høje nettariffer

Der laves en fordeling af netselskabernes priser opgjort på basis af tariferingsbe-

kendtgørelsen.

Der fastsættes en tærskelværdi på medianværdien plus 10 %. De tarifer, der ligger

over denne værdi nedsættes til tærskelværdien plus 10 %.

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

[email protected]

–

www.fse.dk

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Metoden, er enkel og nem at administrere, bygger ikke på subjektive skøn og vil

fremme strukturtilpasningen inden for sektoren.

Hvis priserne kalkuleres efter tarifmodellen vil priserne afspejle netselskabernes ef-

fektivitet.

Koncernmæssig unbundling

FSE her tidligere foreslået, at det skal være en betingelse for at opnå koncession til

at drive netvirksomhed, at der ikke i virksomheden eller i koncernforbundne selska-

ber foregår omsætning med energi eller udøves anden konkurrenceudsat virksomhed

med relation til energi.

En juridisk enhed kan godt være ejer af både et netselskab og et kommercielt firma

(jf. at staten er ene-ejer af Energinet.dk og majoritets-ejer af DONG Energy). Net-

selskabet skal imidlertid fra og med bestyrelsen være adskilt fra alle andre selskaber.

Netselskabet skal således have separat bestyrelse, direktion, medarbejderstab, IT-

system, bygninger, osv. (jf. Energinet.dk’s adskillelse fra DONG Energy). I netsel-

skabets bestyrelse, direktion og medarbejderstab må der ikke være personer, der

har tilknytning til selskaber, der har kommercielle interesser på elmarkedet.

FSE står meget gerne til rådighed med yderligere information om denne sag.

Venlig hilsen

Anders Plejdrup Houmøller

Sekretær for FSE

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

[email protected]

–

www.fse.dk

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Fuldmægtig Vibe Busk Larsen

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]

12. januar 2017

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af

netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Tak for muligheden for at kommentere udkastet.

Vi har følgende bemærkninger:

§ 69 b, stk. 1 - Netvirksomheder omfattes af ÅRL § 7, stk. 1, nr. 2-4, efter

samme regler som et aktieselskab. Dette indebærer udarbejdelse af en

årsrapport, der som minimum opfylder kravene til ÅRL klasse B. Henvisningen til

reglerne for aktieselskaber indebærer også, at netvirksomhederne som

udgangspunkt er omfattet af revisionspligt.

Som omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, side 56, åbner årsregnskabsloven

op for, at mindre virksomheder har mulighed for fravalg af revision samt valg af

revision efter en lempeligere standard (udvidet gennemgang). Efter det

foreliggende udkast vil netvirksomheder også have mulighed for disse valg.

Det reelle i denne valgmulighed skal ses sammen med bestemmelsen i § 69 b,

stk. 2.

§ 69 b, stk. 2 – Netvirksomheder skal udarbejde reguleringsregnskaber, og disse

skal revideres.

Der kan herved opstå en situation, hvor årsregnskabet ikke skal revideres, men

hvor der er krav om, at reguleringsregnskabet skal revideres. Dette vil i praksis

indebære, at også årsregnskabet skal revideres, idet grundlaget for revision af

reguleringsregnskabet vil være identisk med årsregnskabet. Der bør således

være ens krav. Hvis der ønskes revision af alle reguleringsregnskaber, indebærer

dette, at netvirksomhederne reelt ikke har mulighed for fravalg af revision eller

valg af revision efter lempeligere standard (udvidet gennemgang).

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 2

§ 69 b, stk. 3 – der åbnes op for fastsættelse af nærmere regler for revision i en

revisionsinstruks for området. Vi kan tilslutte os denne mulighed og vil anbefale,

at en sådan udarbejdes hurtigst muligt efter vedtagelsen af loven.

Med venlig hilsen

Peter Krogh Olsen

fagkonsulent

sekretær for Arbejdsgruppen for Forsyningsvirksomhed

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Birgit Gilland,

[email protected]

Casper Hvilsted Nørgaard,

[email protected]

Christine Federlin,

[email protected]

Sharissa Funk,

[email protected]

Dok. ansvarlig: HJV

Sekretær:

Sagsnr: s2017-005

Doknr: d2017-044-9.0

2. januar 2017

iEnergi høringssvar til forslag til lov om ændring af elforsyning

Branchefællesskab for Intelligent Energi takker for at få mulighed for at fremsende bemærk-

ninger til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning af 13. december 2016. Forslaget

angår primært ny økonomisk regulering af elnetselskaber. I lyset af Intelligent Energis med-

lemskreds, jf. vedlagte oversigt, lægger vi i vores høringssvar vægt på, hvordan lovforslaget

kan understøtte innovation, forretningsudvikling og eksportfremme. For så vidt angår øvrige

elementer i forslaget, henviser vi til Dansk Energis høringssvar.

Intelligent Energi repræsenterer godt 70 medlemmer inden for el-, gas-, varme-, drikkevands-

og spildevandsforsyningen, teknologileverandører, rådgivere, forskning og kommuner. De

har en særlig interesse i at skabe de rette rammer for optimal ressourceanvendelse ved at

fremme integration på tværs af forsyningssektorer, styrke energieffektivitet og -fleksibilitet.

Med dette fokus for vores arbejde ønsker vi at fastholde og videreudvikle den position, som

Danmark har i dag: et foregangsland, som udlandet ønsker at søge inspiration hos ikke

mindst, når der skal findes løsninger for at spare energi og udnytte vedvarende energi opti-

malt. Denne position kan kun fastholdes og videreudvikles, hvis der sikres et økonomisk rå-

derum for forsyningsselskaberne i Danmark. I dag efterspørges dansk teknologi og løs-

ningsmetode i udlandet. Dette skal vi sikre fortsætter. Det betyder, at alle i et lille land som

Danmark kan og bør samarbejde – det gælder borgere/kunder, forsyningsselskaber, leve-

randører, rådgivere og politikere. Det er den unikke danske samarbejdsmodel, som roses af

de besøgende, og som muliggør, at vi har de innovative udviklingsprojekter at vise frem.

Med denne overordnede målsætning in mente er det vores synspunkt, at den økonomiske

regulering af netselskaberne - ligesom reguleringen af andre forsyningssektorer - skal sikre

en effektiv drift både på kortere og længere sigt. Der er med denne præmis for øje mange

elementer i det fremsatte lovforslag, der understøtter dette, ligesom der er flere af samme

elementer i regeringens tidligere fremsatte forsyningsstrategi ift. øvrige forsyningssektorer.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Men der er ikke den nødvendige hensyntagen til, at elnetselskaberne skal være i stand til at

deltage i de udviklingsprojekter, der afprøver løsninger, som kan understøtte omstilling af

energisystemet og/eller sikre effektiviseringsgevinster, som ofte vil bygge oven på anvendel-

se af ny og uafprøvet teknologi og metode, og som måske ikke giver positive resultater på

kort sigt (inden for reguleringsperiodens længde). Derved mister man fokus på den innovati-

on og risikotagning, som er nødvendig, hvis man som sektor og tilhørende industri vil være

førende.

Intelligent Energis medlemskreds har erfaringer for, hvordan samspillet mellem forsynings-

sektorer, teknologileverandører og forskning kan sikre udvikling og afprøvning af nye, effekti-

ve teknologier og metoder. Eksempler på konkrete projekter, der afprøver nye teknologier og

forretningsmodeller i forsyningerne er Energylab Nordhavn; Ecogrid 2.0.; Billund Biorefinery;

og Blue Kolding.

Kendetegnende for aktiviteter i disse og lignende projekter, der alle er afhængige af et tæt

samarbejde mellem et forsyningsselskab og en eller flere teknologileverandører m.fl. er, at

de både er afhængige af en fleksibilitet i den økonomiske regulering, som muliggør, at forsy-

ningsselskaberne kan gå ind i disse projekter uden at blive straffet økonomisk, og at de er

afhængige af støttemidler fra EUDP, MUDP eller lign. De to førstnævnte projekter er enestå-

ende eksempler på de få tilfælde, hvor danske elnetselskaber på trods af den økonomiske

straf, deltager i projekter. I de fleste tilfælde vælger selskaberne at takke nej til at indgå i så-

danne projekter grundet begrænsninger i den økonomiske ramme for F&U-aktiviteter.

Med udgangspunkt i vores medlemskreds er det vores erfaring, at mange danske virksom-

heder i dag er afhængige af at afprøve og demonstrere nye teknologi-løsninger i den danske

forsyningssektor, der efterfølgende kan understøtte deres eksport-aktiviteter. Det er endvide-

re sådan, at mange mindre virksomheder, også i vores medlemskreds, udgør den underskov

af virksomheder, man ønsker at se flere af, som afprøver nye teknologiske løsninger og for-

retningsmodeller sammen med forsyningsvirksomhederne. Fælles for virksomhederne –

større som mindre - er, at uden et tæt samarbejde med forsyningsselskaber, vil deres udvik-

lingsmuligheder i Danmark begrænses. Det er derfor helt afgørende, at den økonomiske re-

gulering ikke begrænser dem i deres udfoldelsesmuligheder.

Det er tillige vores erfaring, at forsyningssektorerne netop ønsker at medvirke til at afprøve

nye løsninger på egen virksomhed. Tillader den økonomiske regulering ikke dette, vil de i

sidste ende være henvist til udlandet for at importere de mest effektive teknologier.

Udfordringen er, at den rene indtægtsrammeregulering af forsyningsvirksomheder, som man

går over til på elnetområdet fra 2018, ligger bånd på innovationen, fordi uafprøvet og umo-

den teknologi med højere livstidsomkostninger, ikke understøttes af indtægtsrammerne, som

først og fremmest skaber fokus på relativt kortsigtede effektiviseringer, ved at give selska-

berne ret til at beholde høstede effektiviseringer i en vis periode. De mindre gunstige rammer

for innovation, der er indbygget i indtægtsramme-reguleringen og i benchmarkingen, vil såle-

des helt naturligt hæmme forsyningssektorernes incitament og lyst til at deltage i udvikling og

demonstration af nye integrerede løsninger. Det vil med stor sandsynlighed medføre, at eldi-

stributionsselskaberne vil være utilbøjelige til at deltage i bl.a. EUDP-projekter. Årsagen er,

at de omkostninger, deltagelse medfører, herunder medfinansieringen, i benchmarkingen vil

fremstå som ineffektiv drift. Endvidere vil udgifter til innovative investeringer, der har en læn-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

gere tilbagebetalingstid end den 5-årige reguleringsperiode, betyde, at selskabet frasiger sig

en mulig effektiviseringsgevinst ved, at omkostningerne ikke bringes ned på et lavere niveau

end indtægtsrammen tilsiger. Dette vil på sigt være et samfundsmæssigt tab for Danmark, at

forsyningsselskaberne trækker sig fra den type projekter, særligt fordi eftervisningen af ny

teknologi i forsyningerne er forudsætningen for frembringelse af nye effektive teknologier, der

sidenhen også kan sælges af eksportvirksomheder på de internationale markeder.

Således som lovforslaget er udformet, er det forventningen, at reguleringen vil afholde nets-

elskaber fra bl.a. at satse på mere umodne teknologier. Dette strider mod stemmeaftalen om

Økonomisk regulering af elnetvirksomhederne

af 4. november 2016.

Det fremgår af punkt 7 i stemmeaftalen:

Effektiv teknologiudvikling.

Reguleringen skal

understøtte en sektor, som efterspørger effektiv ny teknologi ved, at netvirksomhederne har

incitament til at investere i de mest effektive løsninger, uden at net-selskaberne løber unødi-

ge økonomiske risici, der kan belaste forbrugerne med højere priser. Der igangsættes der-

udover en analyse, som vil blive brugt til at tilvejebringe et grundlag for en drøftelse om,

hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren.

En række af Intelligent Energis medlemmer er medunderskrivere på vedlagte debatoplæg,

fra oktober 2016. Byggende på denne aktørkreds af alle forsyningssektorer, teknologi-

leverandører og rådgivere og tillige forskningsinstitutioner, anbefaler vi, at lovforslaget sup-

pleres med et initiativ, der

etablerer et formelt samarbejde mellem myndighed og relevante

aktører om, hvordan den økonomiske regulering af forsyningssektorerne med effektivisering i

fokus, kan suppleres med en model for innovation.

Kommissoriet for dette samarbejde anbe-

fales at være at analysere og udvikle modeller, der fremmer innovation og forretningsudvik-

ling ved at give incitament til, at elnetselskaber kan deltage i udviklingsprojekter, der afprøver

løsninger, som er centrale for energisystemets omstilling, for en effektiv drift mm. også efter

reguleringsperioden og således, at eldistributionsselskaber sikres et innovationsråderum,

som ikke medfører en straf, hvis dette råderum udnyttes. Ved at følge denne anbefaling kan

den foreslåede indtægtsrammeregulering for elnetselskaberne indrettes, så den dels giver

incitamenter til kortsigtede effektiviseringsgevinster, og dels sikrer fokus på innovation med

et nødvendigt råderum og uden at straffe netselskaberne efterfølgende.

Europæiske elnetselskabers behov for innovation beskrives i mange EU-dokumenter, der

konkluderer, at langt størstedelen af de investeringer, der skal gennemføres i fremtiden i el-

sektoren, ligger i distributionsledet, fordi der her opstår de største udfordringer. Forretnings-

mulighederne i disse investeringer har Danmark gennem nationale udviklingsprojekter og

demonstrationsaktiviteter mulighed for at høste fordelene af. Men kun hvis danske elnetsel-

skaber har råderummet til at deltage i fremtidige udviklingsprojekter.

For elnetselskaberne er der inspiration at hente i UK, Norge og Frankrig. Der er redegjort for

disse modeller i Eurelectrics rapport:

”Innovation incentives for DSOs – a must in the new

energy market development,

(2016)”

som viser, at der i ni europæiske lande er etableret

specifikke mekanismer, der giver elnetselskaberne i de pågældende lande incitament til in-

Eurelectrics rapport fra 2016:

”Innovation incentives for DSOs – a must in the new energy market

development, ”

findes på dette link: http://www.eurelectric.org/media/285583/innovation_paper-2016-

030-0379-01-e.pdf

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

novation. Danmark er ikke et af disse lande. Det er klart, at modellerne er knyttet til det nati-

onale system – nogle mere end andre, og de er mere eller mindre komplekse. Der kan også

tales for udformningen af mindre bureaukratiske modeller, end de i rapporten skitserede.

Samtidig bør der søges inspiration i andre forsyningssektorer, og her er der særligt i spilde-

vandshåndtering og drikkevandsforsyning erfaringer at trække på, f.eks. i Billund Vand, Blue

Koldings og Kalundborg Forsynings projekter og øvrige aktiviteter.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Helle Juhler-Verdoner

Branchechef Intelligent Energi

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Branchefællesskab for Intelligent Energi

side

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bue Rømer Tidemann

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Helle Juhler-Verdoner <[email protected]>

27. oktober 2016 15:36

Helle Juhler-Verdoner

Debatindlæg i Altinget Forsyning tirsdag den 25. oktober

En effektiv forsyning med rum for innovation

Af Knud Pedersen, formand for Intelligent Energi og Radius Elnet, Hans Martin Friis Møller, direktør Kalundborg

Forsyning, Ole Johnsen, adm. direktør Billund Vand, Susanne Juhl, adm. direktør HMN, Claus Witt, adm. direktør,

Grundfos DK A/S, og Brian Seeberg Larsen, Divisionsdirektør Industri og Energi, COWI

Billund har fået endnu en attraktion. Indtil videre har 350 energiturister besøgt Billund Vands nye biogasanlæg.

Trækplasteret er ny teknologi, hvor man udnytter spildevandsslam og husholdningsaffald så godt, at man kan

producere 60 procent mere biogas end på traditionelle anlæg. Det betyder en effektiv produktion af el og varme

med klimavenlig energi. Tilmed tegner det til at blive en god eksportforretning.

Det er dansk innovation, når det er bedst. Forsyningssektorerne tester og demonstrerer perspektivrige nye

teknologier, som bliver til bæredygtige og effektive løsninger. Dem verden efterspørger. Ved at være i front

fastholder vi Danmarks position som teknologisk pionerland. Det gavner indtægter og arbejdspladser blandt

leverandører af komponenter, systemløsninger og viden til forsyningssektorerne globalt.

Derfor er det afgørende, at forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt og Folketinget har fokus på innovation i arbejdet

med at forhandle den forsyningsstrategi, regeringen har fremlagt. Strategien indeholder gode bud på, hvordan

forsyningssektorer får motivation til at være så effektive som muligt. Overskuddet af de besparelser, der høstes, vil

komme forbrugerne til gavn. Vi er enige i behovet for at skabe de rette incitamenter til effektiv drift.

Men det er vigtigt både for kunderne og for teknologileverandørerne, at man ikke fastlåser forsyningssektorerne i et

ufleksibelt effektiviseringsspor uden innovations-råderum. Det vil også mindske råderummet for den

ministerudpegede Energikommission, som til næste år skal fremsætte forslag til, hvordan Danmark fortsat er et

energiteknologisk pionerland. Her kan man hente god inspiration fra både Norge og Storbritannien, hvor

reguleringen åbner for både effektiv drift og rum for test af perspektivrige umodne teknologier.

Forsyningsstrategien lægger også på fornuftig vis op til at konkurrenceudsætte forsyningen, hvor der ikke er

naturlige monopoler. Det er vigtigt at gøre det, hvor det giver mening, og huske at tænke innovation med, så vi har

en god grobund for nye teknologier.

Vi håber politikerne vil sikre innovationen i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Helle Juhler-Verdoner

Branchechef - Intelligent Energi

+45 35 300 456

[email protected]

Postadresse:

Dansk

Energi

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg C

+45 35 300 400

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Årsmøde i Branchefællesskab for Intelligent Energi

– Mødet er åbent for både medlemmer af iEnergi og for øvrige

interesserede. Fokus er forretningsudvikling gennem optimal ressourceanvendelse og fleksibilitet i anvendelsen af

energien. Du kan tilmelde dig på dette link:

http://www.danskenergi.dk/Uddannelse/Aktiviteter/0020.aspx

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag A: Udvikling i produktion og forbrug i NOE

Nets forsyningsområde (347)

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag B: Krav til komponenter, jf. Sikkerhedsstyrelsen

Uddrag af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2 - Udførelse af elforsyningsanlæg.

3.3 Klima- og omgivelsesforhold

Anlæg, inklusive alle tilhørende apparater og hjælpeudstyr, skal udføres, så de kan

betjenes under de klima- og omgivelsesforhold, der er angivet nedenfor. Der skal

tages hensyn til de relevante produktstandarder.

Under mere ugunstige forhold skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger.

Det er dog også tilladt efter aftale mellem leverandør og bruger at drage fordel af

mindre ugunstige forhold.

Note En mere detaljeret klassifikation af klima- og omgivelsesforhold er

angivet i EN 60721.

3.3.5.2 Udendørs: Den omgivende luft kan være forurenet af støv, røg, ætsende

gasser, dampe, cement, sand eller salt mm.

Note 1 Isolatorers krybeafstande skal være så store som praktisk muligt og

indeholde ribber for at undgå for megen aflejring.

Note 2 Følgende klassifikationsgrader af forurening ved valg af isolator i

udendørs anlæg er angivet i tabel I i IEC/TR 60815:1986:

– I. Lav forurening,

– II. Medium forurening,

– III. Høj forurening,

– IV. Meget høj forurening.

Note 3 Forhold mellem forurening og krybestrækninger er angivet i tabel II i

IEC/TR 60815:1986. 3.3.6 Solbestråling

Bilag B –

Krav til komponenter, jf. Sikkerhedsstyrelsen

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Uddrag af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 - Elektriske installationer.

KAPITEL 32

YDRE FORHOLD

Note I IEC 60364-3 er der medtaget en omfattende klassifikation af de ydre

forhold angivet ved en kodebetegnelse bestående af to bogstaver og et tal.

Inden for Europa er det op til de enkelte lande, om de vil anvende denne

klassifikation. Den anvendes ikke i nærværende bestemmelser.

320.1

Ved projektering og udførelse af elektriske installationer skal der blandt

andet tages hensyn til følgende ydre forhold:



Omgivelsestemperatur.

Forekomst af vand, f.eks. om der er tale om installation i tørre områder,

eller der forekommer fugt, faldende vanddråber, stænk, sprøjt, stråler

eller nedsænkning i vand.

Forekomst af støv eller faste genstande.

Forekomst af korroderende eller forurenende stoffer.

Mekaniske påvirkninger såsom slag, vibrationer o.l.

Elektromagnetiske, elektrostatiske eller ioniserende påvirkninger.

Forekomst af atmosfæriske overspændinger og overspændinger opstået

i selve installationen.

Mulighed for gnaverangreb.

Hvilke personer skal kunne betjene en installation eller en bestemt del

af en installation? (Lægmand, instrueret eller sagkyndig person).

Er risikoen ved elektrisk stød forøget? Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

en person er våd (i bad) eller er i stadig berøring med metalliske

omgivelser og ikke har mulighed for at afbryde denne berøring (f.eks. i

snævre ledende rum).

Er der særlig risiko for brand eller eksplosion ved fremstilling,

forarbejdning eller oplagring af materialer?

Er der særlige forhold, der skal tages hensyn til ved eventuel

evakuering i en nødsituation?

Side

af 3

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side

af 3

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Infoskriv

Til:

Fra:

Ansvarlig:

Dato:

Vår ref.:

Arkiv:

Kopi:

Omsetningskonsesjonærer med inntektsramme

Seksjon for økonomisk regulering

Tore Langset

4.12.2015

NVE 201500380-10

Middelthuns gate 29

Postboks 5091 Majorstua

0301 OSLO

Telefon: 22 95 95 95

Telefaks: 22 95 90 00

E-post: [email protected]

Internett: www.nve.no

Org. nr.:

NO 970 205 039 MVA

Bankkonto:

7694 05 08971

Infoskriv ETØ-4/2015 Om beregning av inntektsrammer og

kostnadsnorm for 2016

I dette rundskrivet beskrives det kort hvordan inntektsrammen blir beregnet for 2016. Det er en

del endringer i beregningen siden inntektsrammen for 2015. Disse endringene er beskrevet i

NVEs oppsummering av høringene – NVE-rapport 110/2015 og 111/2015. I tillegg beskrives

forutsetningene og beregningene som ligger til grunn for referanserenta, kraftpris og KPI.

Om beregningene av inntektsrammene

Nettselskapenes årlige inntektsrammer blir fastsatt etter bestemmelsene i forskrift av 11.3.1999 nr. 302

om økonomisk og teknisk rapportering, inntektsramme for nettvirksomheten og tariffer

(kontrollforskriften). Av denne følger det at inntektsrammen skal beregnes etter følgende formel:

�½

0,4



0,6

er inntektsramme i år t.

er kostnadsgrunnlaget for det enkelte nettselskap.

er kostnadsnormen

for selskapet som fremkommer som et resultat av sammenlignende analyser av selskapene basert på data

fra år t-2, og som inkluderer KILE-kostnader.

Kostnadsgrunnlaget,

i formelen over, fremkommer etter følgende formel:

�½



KPI



lønn

KPI



KILE











AVS





AKG





NVE

KPI



lønn



KPI



står for drift- og vedlikeholdskostnader, og er inklusive utbetalinger til kunder ved svært langvarige

avbrudd og individuelle KILE-avtaler.

KILE

står for et KILE-beløp som omfatter ordinær KILE med

unntak av individuelle KILE-avtaler.

KPI

står for konsumprisindeksen. DV er justert for KPI-lønn

mens

KILE er justert for ordinær KPI

er overføringstap (i MWh), og

er referansepris på kraft.

AVS

står

for avskrivninger, og

AKG

er avkastningsgrunnlag (inkludert 1 % for arbeidskapital) og

referanserenta.

Inflasjonsjusterte pensjonskostnader inngår som et gjennomsnitt for perioden 2010-2014 i

kostnadsgrunnlaget for 2016 på følgende måte: For hvert år i perioden 2010-2013 inngår et gjennomsnitt

Tabell 03363, ssb.no

Tabell 03014, ssb.no

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

av årene 2007-2013 (alle de fire årene er like i gjennomsnittsberegningen bortsett fra

inflasjonsjusteringen). 2014 er dermed det eneste året som gjør at gjennomsnittet avviker fra snittet for

2007-2013.

På NVEs internettsider ligger også eget notat med veiledning til hvordan selskapenes økonomiske og

tekniske rapportering i eRapp benyttes når kostnadsgrunnlaget og kostnadsnormen skal beregnes. Der

fremgår det blant annet hvilke poster i eRapp de ulike kostnadselementene er hentet fra.

Om beregning av kostnadsnormen, K*

Kostnadsnormene beregnes i to trinn: Et trinn som benytter DEA og et trinn som benytter

regresjonsanalyse. I DEA måles forholdet mellom nettselskapenes oppgaver og kostnader for 2014 mot

gjennomsnittlige kostnader og oppgaver for perioden 2010-2014. De totale kostnadene er summen av DV,

KILE, avskrivinger, nettap og avkastning på bokført kapital. Nettapskostnaden beregnes ved at det

fysiske nettapet multipliseres med et volumveid gjennomsnitt av systemprisen på NordPool for 2014.

Videre er NVE-renten for 2014 lagt til grunn ved beregning av avkastning på bokført kapital.

Merkostnadene for nettselskapene som er pålagt ansvar for kraftsystemutredninger eller KDS holdes

utenfor kostnadene som inkluderes i DEA. I regionalnettet holdes også nettapskostnadene utenfor

kostnadene som inkluderes i DEA. I distribusjonsnettet beregnes en normkostnad for anlegg i grensesnitt

opp mot regionalnettet, og denne trekkes fra kostnadene som inkluderes i DEA. Normkostnaden er

beregnet med utgangspunkt i det oppdaterte vektsystemet. Det er den vektede verdien som trekkes fra

selskapets totalkostnad, noe som innebærer at prisen per enhet grensesnitt er lik 1. Denne behandlingen av

anlegg i grensesnittet er ny fra inntektsrammer for 2016.

Om trinn 2

I trinn 2 korrigeres DEA-resultatene for ulike typer rammevilkår. Et selskap vil få en oppjustering av sitt

DEA- resultat dersom selskapet har vanskeligere rammevilkår enn mønsterselskapet. Dersom selskapet

har lettere rammevilkår enn mønsterselskapet vil DEA -resultatet bli tilsvarende nedjustert. Parameterne i

korrigeringen bestemmes ved regresjonsanalyse og resultatene fra disse er gjengitt i tabell 4 og tabell 5.

Tabell 1. Kostnadsnormmodell for distribusjonsnett

Trinn 1 – DEA- modell

Antall kilometer høyspentnett

Antall nettstasjoner

Antall abonnementer

Trinn 2 – regresjoner

Andel jordkabler

Andel luftlinjer i barskog med høy og særs høy bonitet

Forkortelse

d_hs

d_ns

d_ab

dr_hsjordand

dr_s4

Geo 1: Helning, småkraft og andel luftlinjer i løvskog

Geo 2: (Referansevind / kystavstand), antall øyer og andel sjøkabel

dr_geo1

dr_geo2

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Geo 3: Snø, mørketid, islast og temperatur

dr_geo3

Tabell 2. Kostnadsnormmodell for regional- og sentralnett

Trinn 1 – DEA- modell

Vektet verdi luftlinjer inkl. merking av luftfartshinder

Vektet verdi jordkabler

Vektet verdi sjøkabler

Vektet verdi grensesnitt: transformatorer, brytere og kompenseringsanlegg

Trinn 2 – regresjoner

Geo 3R: Helning og skog med høy og særs høy bonitet

Forkortelse

rs_vluft

rs_vjord

rs_vsjo

rs_vgrs

rr_geo3

Faktoranalyse

NVE har benyttet faktoranalyse for å beregne de sammensatte geografiindeksene i de to modellene.

Faktoranalyse er en samlebenevnelse for statistiske metoder som analyserer samvariasjon mellom

variabler. Slike analyser brukes blant annet for å redusere lineært korrelerte variabler. Vi har benyttet

principal component analysis (PCA) hvor det utledes en faktor som maksimalt utnytter variasjonen i de

underliggende enkeltvariablene.

I tabell 3 viser vi koeffisientene som variablene er vektet sammen med i hver geografiindeks.

Tabell 3. Oversikt over sammensetning av geografiindeksene

Geo1 «Fjellbekk»

Helning, dr_he1

Løvskog, dr_s7

Småkraft, dr_skysz

Konstant

Geo2 «ØyVind»

Vind dividert med avstand til kyst, dr_vr2_k2lukk

Antall øyer , dr_aeoy1sz

Andel sjøkabel, dr_hssjoand

Konstant

Geo3 «Frost»

Gjennomsnittlig nedbør som snø, dr_snog

Mørketid, breddegrad >= 65,9 , dr_brgrad_gjsn

Gjennomsnittlig islast, dr_is_gjsn

Gjennomsnittlig årsmiddeltemperatur (negativ), dr_tempneg

Konstant

Koeffisient

0,1669

6,4956

1172,03

-2,605

Koeffisient

0,877

3760,4

12,27

-0,653

Koeffisient

.0043948

.3986929

.0179278

.2557401

-27.30691

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Geo3R «HelSkog»

Samlet skog , rr_s12

Helning , rr_he1

Konstant

Trinn 2 koeffisienter

Koeffisient

4.606543

.1860345

-3.26167

I beregningen av trinn 2 koeffisientene er det gjort en endring fra tidligere år ved at selskaper som kan

karakteriseres som utligger ikke er med i trinn 2 regresjonen.

I tabell 4 og tabell 5 vises resultatene fra regresjonsanalysene i trinn 2.

Tabell 4. Resultat fra trinn 2-modell for distribusjonsnett

. regress d_score_bs100 dm_dr_hsjordand dm_dr_s4 dm_dr_Geo1 dm_dr_Geo2 dm_dr_Geo3 ///

if aar==curr_aar-1 & d_til2trinn==1 & dr_out==0

Source

Model

Residual

Total

.71558978

.940343759

1.65593354

112

117

.143117956

.008395926

.014153278

Number of obs

F( 5,

112)

Prob > F

R-squared

Adj R-squared

Root MSE

118

17.05

0.0000

0.4321

0.4068

.09163

d_score_bs100

dm_dr_hsjordand

dm_dr_s4

dm_dr_Geo1

dm_dr_Geo2

dm_dr_Geo3

_cons

Coef.

-.2800983

-.3647767

-.0323466

-.0522185

-.0110042

.7759361

Std. Err.

.0729212

.1038325

.0062372

.0083613

.0069744

.0134646

-3.84

-3.51

-5.19

-6.25

-1.58

57.63

P>|t|

0.000

0.001

0.000

0.117

0.000

[95% Conf. Interval]

-.4245823

-.5705075

-.0447049

-.0687853

-.0248231

.7492577

-.1356142

-.1590459

-.0199883

-.0356516

.0028147

.8026144

For noen selskaper har rammevilkårsvariablene blitt oppdatert som følge av oppdatert informasjon om

nettanlegg. I modellen for distribusjonsnett er rammevilkårsvariabelen Geo3 «Frost» ny. Denne er

beskrevet i NVE høringsdokument 8/2015.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabell 5. Resultat fra trinn 2-modell for regionalnett

. regress r_score_bs100 dm_rr_Geo3 if r_til2trinn==1 & aar==curr_aar-1 & rr_out==0

Source

Number of obs =

36) =

9.64

0.0037

0.2113

0.1894

.13715

Model

Residual

.181393402

.677143307

.181393402

.018809536

Prob > F

R-squared

Adj R-squared =

Total

.858536709

.023203695

Root MSE

r_score_~100

Coef.

Std. Err.

P>|t|

[95% Conf. Interval]

dm_rr_Geo3

_cons

-.0656315

.7307117

.0211344

.0228102

-3.11

32.03

0.004

0.000

-.1084941

.6844505

-.0227689

.776973

NVE vil oppdatere beregningene som ligger til grunn både for geografiindeksene og for trinn 2

regresjonene når de endelige inntektsrammene skal vedtas i 2016. NVE begrunner dette med at faktorene

og koeffisienter i trinn 2 på lik linje med DEA-resultatene vil kunne påvirkes ved endringer i

grunnlagsdata. For faktoranalysen består grunnlagsdata hovedsakelig av geografiske data, men også data

på småkraft og kabelandeler inngår i rammevilkårsvariablene.

Oppdatert vektsystem i regionalnettet

Fra og med 2016 implementeres det et nytt vektsystem i regionalnettenes beregning av kostnadsnormen.

Det er beregnet et komplett sett av nye vekter for luftlinjer, jordkabler, sjøkabler og stasjoner. De største

endringene er knyttet til en ny stasjonsvariabel som nå inneholder et eget element for infrastruktur og

bygg, samt et tillegg for merkostnader knyttet til driftskontroll.

Merking av luftfartshinder

I regionalnettsmodellen korrigeres det for luftfartshinder. Som følge av det nye vektsystemet er også

vektene for merking av lufthinder oppdatert til 2013-kroner. Det er ikke foretatt andre justeringer. Enkelte

selskaper kan ha fått endret sine vektede verdier på grunn av oppdatert informasjon om nettanlegg.

Kriterier for DEA-analysene

NVE opererer hovedsakelig med to typer særbehandling: Holde selskaper utenfor evaluering i DEA eller

evaluere selskapet i egen modell. I tillegg er det en tredje tilnærming i regionalnettsanalysene der

selskaper evalueres i DEA, men ikke får lov å definere fronten for andre selskaper.

Selskaper som holdes utenfor evaluering i DEA

Det er selskaper med 0 i definert oppgavemengde eller selskaper med store endringer i data fra år til år

som holdes helt utenfor evaluering. For 2016 dreier dette seg om totalt 7 selskaper.

Selskaper som evalueres i egen modell

NVE har definert kriterier for selskaper som skal evalueres i alternativ kostnadsnormmodell. I

distribusjonsnettet er dette selskaper med færre enn 500 abonnementer eller mindre enn 100 km høyspent

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

nett. I regionalnettet inngår selskaper med mindre total oppgave enn 4000 eller har 0 km luftlinjer. Det er

totalt 31 selskaper som evalueres med denne modellen.

Selskaper som ikke får definere front i DEA-modellen i regionalnett

Kriteriet for at et selskap skal kunne definere front i regionalnettsmodellen er at selskapet har en total

kostnad (basert på femårig gjennomsnitt) til DEA på minimum 15 millioner kroner. Selskaper som ville

blitt frontselskaper uten dette kriteriet tas ut og evalueres i en separat DEA-modell slik at selskapet ikke

påvirker andre selskapers DEA-resultat.

Selskap med en gjennomsnittlig totalkostnad på under 7 millioner kroner og som ikke blir frontselskap

beholdes i den ordinære DEA-modellen, men inkluderes ikke i trinn 2.

Selskape med en gjennomsnittlig totalkostnad mellom 7 og 15 millioner kroner og som ikke blir

frontselskaper beholdes i den ordinære DEA-modellen og inngår i trinn 2-regresjonen. Dette bidrar til et

bredere datagrunnlag og bedre estimater på betydningen av rammevilkår.

Det er 13 selskaper som ikke får definere front eller inngå i trinn 2 i modellen ved beregning av

kostnadsnormer for 2016.

NVE har publisert en excel-bok på internett som viser hvilke selskaper som evalueres på de ulike måtene.

Re-kalibrering av avvik mellom faktisk kostnadsgrunnlag for 2014 og kostnadsgrunnlag fra vedtak

2014

Ved fastsettelse av inntektsrammene for 2014 ble det benyttet KPI-justerte 2012-kostnader som et estimat

på forventede kostnader i 2014. På samme måte som tidligere vil derfor inntektsrammen for 2016 re-

kalibreres for avviket mellom bransjens samlede faktiske kostnader i 2014 og kostnadsgrunnlaget som er

benyttet i vedtaket om inntektsrammer for 2014. Tillegg for AGA er lagt til i inntektsrammegrunnlaget

for 2014.

Korrigeringen kommer to år forsinket, og er derfor tillagt rente for 2014 og 2015. For 2014 er NVE-renta

benyttet. For 2015 er det benyttet et anslag på NVE-renta på 6,26 %.

Bransjens faktiske kostnadsgrunnlag er mye høyere enn kostnadsgrunnlaget som ble lagt til grunn ved

vedtak om inntektsrammer for 2014.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Referanserente, referansepris på kraft, systempris til DEA og inflasjon

Referanserenten

Referanserente for 2016

Rentemodellen ser slik ut:

�� + �� + ��

��

× ��

�� = (�� − ��) × [

] + �� × (�� + ��)

�� − ��

G: fast gjeldsandel fastsatt til 60 prosent

Rf: fast nøytral realrente fastsatt til 2,5 prosent

Infl: årlig justering for inflasjon beregnet som gjennomsnittet av de to siste årenes faktiske inflasjon

basert på KPI og anslag for inflasjon de to neste årene. Alle tall publisert av SSB. Dersom beregnet

gjennomsnitt er negativt settes det til null.

βe: egenkapitalbeta fastsatt til 0,875

MP: fast markedspremie fastsatt til 5 prosent

Swap: årlig gjennomsnitt av 5-årig swaprente hos to av de største bankene i Norge

KP: årlig gjennomsnittlig bransjespesifikk kredittrisikopremie, som fremkommer av spreaden mellom

5-årige kraftobligasjoner og 5-årige swaprenter beregnet av to av de største bankene i Norge.

Kraftobligasjonene skal tilhøre kraftselskaper med en rating på minimum BBB+

s: skattesats lik gjeldende skattesats for nettselskaper

Inflasjon (KPI-vekst), swaprente og kredittpåslag for 2016 må estimeres.

Inflasjon fastsettes på bakgrunn av ett gjennomsnitt av de to siste årenes faktiske inflasjon og anslag for

de to neste årene. For 2016 vil det være et gjennomsnitt av årene 2015, 2016, 2017 og 2018. Til varsel

2016 er ingen av disse parameterne kjent. SSB har anslått en inflasjon på 2,1 % i 2015, 2,9 % i 2016, 2% i

2017 og 1,8% i 2018. Anslagene er sist oppdatert september 2015.

Gjennomsnittlig inflasjon for årene 2015-2018 blir da 2,2 %.

For å estimere swaprenten for 2016 benytter NVE de nyeste dataene. Vi mener disse gir det beste bildet

på hva man forventer at swaprentene skal ligge på i fremtiden og man vil uansett ikke treffe på hva renten

for 2016 faktisk blir. NVE har benyttet swaprenten fra Nordea og DNB per 30.september 2015 på 1,28 %.

Til sammenligning var gjennomsnittlig swaprente i perioden jan-sep 2015 på 1,49 %.

Vi bruker samme tilnærming som swaprenten til å estimere kredittpåslaget for 2016: Kredittpåslaget fra

Nordea og DNB per 24. september 2015 var 1,08 %. Det gjennomsnittlige kredittpåslaget for perioden

jan-sep 2015 var 0,6 %. Kredittpåslaget har økt gjennom året. NVE har per 1. desember sjekket med

bankene at nivået på swaprenten og kredittpåslaget ikke har endret seg i vesentlig grad siden slutten av

september.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Skattesatsen i referanserenten skal tilsvare selskapsskatten fastsatt i Stortingets årlige skattevedtak. I

Statsbudsjett for 2016 er det foreslått å endre denne satsen fra 27 til 25 prosent, men siden dette ikke er

vedtatt, bruker vi 27 prosent i varslet referanserente.

Basert på de estimerte størrelsene får vi en

referanserente for 2016 før skatt på 6,39 %.

Referanserente for 2015

Avviket mellom kostnadsgrunnlaget som ble lagt til grunn i vedtak om inntektsrammer for 2014 og de

faktiske kostnadene i 2014 blir tillagt renter for 2014 og 2015. Renten for 2014 var på 6,61 %. Renten for

2015 er ennå ikke kjent, men vi har estimert den på bakgrunn av data i perioden jan-sep 2015:

Månedlige snitt 2015

Sep

Aug

Jul

Jun

Mai

Apr

Mar

Feb

Jan

Gjennomsnitt jan-sep

Estimert

referanserente

SWAP

1,23

1,32

1,41

1,50

1,75

1,76

1,64

1,43

1,41

1,49

6,26

Kreditt-

påslag

0,94

0,63

0,61

0,54

0,51

0,52

0,53

0,60

Referansepris på kraft

I henhold til forskrift om økonomisk og teknisk rapportering skal det som årlig referansepris på kraft

benyttes en volumveid månedspris tillagt et påslag på 11 NOK/MWh. Månedspris er gjennomsnittlig

aktuell lokal områdepris fra markedsplasskonsesjonæren.

Den endelige prisen er ikke kjent før etter utgangen av 2016, og det må derfor gjøres et estimat for denne.

NVE benytter forwardpriser for 2016 som et estimat for referanseprisen. I estimatet legges kvartalsvise

systempriser

(ikke områdepriser) for 2016 til grunn. Det vil ikke være mulig å predikere fremtidige

områdepriser fordi en ikke har informasjon om flaskehalser og andre løpende forhold i kraftsystemet som

er avgjørende for områdeprisene.

NVE har i forhåndsberegningen benyttet kvartals-forwardpriser for 2016 (ENOQ1-4

–

2016) slik de er

notert per 1.12.2015. Disse vektes så sammen med kvartalsvis forbruk, der det benyttes et snitt for brutto

forbruk per kvartal i alminnelig forsyning for 2002-2014.

Dette gir følgende resultater:

Pris per

1.12.2015,

Euro/MWh

23,05

18,15

Pris per

1.12.2015,

NOK/MWh

212,06

166,98

1. kvartal

2. kvartal

Forwardkontrakt

ENOQ1-15

ENOQ2-15

Syst.pris

inkl. påslag

223,06

177,98

Vekt Vektet pris

0,32

71,38

0,21

37,18

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3. kvartal

4. kvartal

ENOQ3-15

ENOQ4-15

16,78

22,3

154,38

205,16

165,38

216,16

0,18

0,29

29,52

63,26

201,33

1 Euro = 9,2 NOK per 1.12.2015

NVE har dermed lagt til grunn en referansepris på kraft på

201,33 kr/MWh,

inkludert påslag på 11

kr/MWh, i denne forhåndsberegningen av varsel om inntektsrammer for 2016.

Inflasjonsjustering

KPI

I vedtak om inntektsramme for 2016 skal vi benytte konsumprisindeks (KPI) for 2016 og 2014,

KPI

2016

/KPI

2014

, for inflasjonsjustering av KILE (§ 9-2) og for normen knyttet til grensesnittet i

distribusjonsnett. KPI for 2016 er ikke kjent ved utsendelse av varselet, og det må derfor benyttes et

estimat. Det er KPI totalindeks som benyttes.



KPI for 2014:

136,9

KPI for 2015:

139,7

(basert på SSBs prognoser for KPI-vekst i 2015 på 2,1%)

KPI for 2016:

143,8

(basert på SSBs prognoser for KPI-vekst i 2016 på 2,9 %)

NVE benytter en

estimert KPI for 2016 på 143,8.

Prisjustering av drift- og vedlikeholdskostnader (KPI-lønn)

I vedtak om inntektsramme for 2016 skal vi benytte prisindeksen «Andre tjenester med arbeidslønn som

dominerende prisfaktor

» (heretter omtalt som KPI-lønn) for 2016 og 2014, KPI-lønn

2016

/KPI-lønn

2014

, for

inflasjonsjustering av drift- og vedlikeholdskostnader (DV) samt utredningskostnader. KPI-lønn for 2016

er ikke kjent ved utsendelse av varselet, og det må derfor benyttes et estimat. NVE mener at SSBs

prognose på utvikling i årslønn

er mest hensiktsmessig for å fremskrive KPI-lønn.



KPI-lønn for 2014:

209,5

KPI-lønn for 2015:

215,4

(basert på SSB prognoser for vekst i årslønn i 2015 på 2,8%)

KPI-lønn for 2016:

221,6

(basert på SSB prognoser for vekst i årslønn i 2016 på 2,9 %)

NVE benytter en

estimert KPI-lønn for 2016 på 221,6.

Systemprisen for 2014

Nettapskostnaden for 2014 som inngår i de sammenlignende analysene (DEA) for distribusjonsnettet

baseres på systemprisen for kraft for 2014 slik den fremkommer hos Nord Pool Spot AS.

NVE har i dette varselet benyttet månedlige systempriser for 2014 og benyttet disse for de respektive

månedene i året. Disse vektes med månedlig bruttoforbruk i alminnelig forsyning. Dette gir følgende

resultater:

https://www.ssb.no/statistikkbanken/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=KPILevAar&KortNavnWeb=kpi&PLan

guage=0&checked=true

http://www.ssb.no/nasjonalregnskap-og-konjunkturer/artikler-og-publikasjoner/arbeidsledigheten-mot-en-topp-i-

2016?tabell=239895

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bruttoforbruk i

alminnelig

2014

forsyning

jan

10665

282,05

feb

8756

253,25

mars

8844

221,87

apr

7235

210,68

mai

6334

214,77

juni

5244

206,93

juli

4863

239,36

aug

5297

264,91

sep

5811

285,73

okt

7447

253,67

nov

8464

253,67

des

10027

284,91

Sum 2014

88987

Vektet gjennomsnittlig systempris 2013

Systempris inkl. tillegg på 11 NOK

Elspot

månedlige

priser

Vektet

forbruk

Vektet pris

0,12

33,80

0,10

24,92

0,10

22,05

0,08

17,13

0,07

15,29

0,06

12,19

0,05

13,08

0,06

15,77

0,07

18,66

0,08

21,23

0,10

24,13

0,11

32,10

250,35

261,35

NVE vil dermed legge til grunn en systempris på kraft for 2014, tillagt et påslag på 11 NOK, på

261,35

kr/MWh

i varsel om inntektsrammer for 2016.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Att.: Birgit Gilland, Christine Federlin, Casper Hvilsted Nørgaard og Sharissa

Funk

Radius Elnet A/S

Teknikerbyen 25

2830 Virum

Danmark

Tlf. 70 20 48 00

Fax 99 55 00 11

www.radiuselnet.dk

Cvr-nr. 29 91 54 58

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(økonomisk regulering af netvirksomhederne og skærpelse af

netvirksomhedernes særskilte identitet mv.)

16. januar 2017

Vores ref. jesrn

Jesper Rohde Nielsen

Tlf. 99 55 91 32

Radius takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning af 13. december 2016. Dansk Energi indsender

høringssvar på vegne af branchen, og Radius bakker op om høringssvaret fra

Dansk Energi. Vores høringssvar supplerer på en række punkter høringssvaret

fra Dansk Energi, men på enkelte punkter udtrykkes en anden holdning end i

Dansk Energis høringssvar.

Opsummering

Den nye økonomiske regulering i lovforslaget rummer en række fremskridt i

forhold til den nuværende regulering. Et skifte til femårige reguleringsperioder

øger netvirksomhedernes incitament til at gennemføre effektiviseringer, og

høringsudkastet lægger op til en god balance i forhold til, at en række elementer

holdes fast inden for en reguleringsperiode, mens der også er mulighed for

justering af indtægtsrammen i forhold til ændringer i opgaver og

aktivitetsniveau.

Radius finder det dog af kritisk betydning i forhold til en velfungerende

regulering, at de effektiviseringskrav, som netvirksomhederne bliver pålagt, er

saglige og rimelige. Hvis virksomhederne pålægges effektiviseringskrav, der

overstiger deres faktiske effektiviseringspotentiale, vil det underminere

netvirksomhedernes økonomiske grundlag og ødelægge de ellers sunde

incitamenter i reguleringen.

Vi tror ikke, at der vil foreligge en brugbar benchmarkingmodel i 2018. Derfor

skal der være mulighed for, at effektiviseringskravene fra benchmarking

indfases gradvist i løbet af den første reguleringsperiode, og at der i stedet kan

anvendes et forhøjet generelt effektiviserings.

Når omkostningsrammerne fastsættes ved starten på en ny reguleringsperiode,

skal det ske på baggrund af selskabernes faktiske omkostninger i forrige

Side 1/20

Hovedkontor:

Kraftværksvej 53

7000 Fredericia, Danmark

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

periode. Det er vigtigt, at effektiviseringskrav fra en reguleringsperiode ikke

overføres til næste periode.

Radius bakker op om de skærpede regler til netvirksomhedernes særskilte

identitet.

Indledende bemærkninger

I høringsudkastet lægges op til en ganske omfattende ændring af den

økonomiske regulering af netvirksomhederne. Bestemmelserne i

elforsyningsloven gøres langt mindre detaljerede end tidligere, således at der

nu reelt bliver tale om en rammelovgivning, hvor detaljerne udmøntes i

bekendtgørelser, særligt en indtægtsrammebekendtgørelse.

I bemærkningerne til lovudkastet gives en forholdsvis udførlig beskrivelse af,

hvordan den nye økonomiske regulering vil blive udmøntet. Samlet fremstår

forslaget som sammenhængende og velskrevet, men efterlader dog også en

række forhold, der endnu ikke er afklaret.

Indholdet af den konkrete udmøntning af reguleringen på bekendtgørelses-

niveau vil derfor have meget stor betydning for, hvordan den nye økonomiske

regulering vil fungere i praksis. Det er derfor nødvendigt at afvente

bekendtgørelserne for at have det samlede billede af den nye økonomiske

regulering. Der kan opstå behov for at kommentere yderligere på dette

lovforslag, når det ses i sammenhæng med de kommende udkast til

bekendtgørelser.

Radius bemærkninger nedenfor er opdelt i disse dele:

10.

11.

12.

Skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet

Individuelle effektiviseringskrav

Generelle effektiviseringskrav

Fastsættelse af omkostningsrammen ved en ny reguleringsperiode

Mulighed for forlængelse af reguleringsperiodens varighed og

aftalebaseret regulering

Tillæg til omkostnings- og forrentningsrammen

Fastsættelse af ny WACC

Leveringskvalitet

Incitament til at deltage i innovationsprojekter

Dispositioner foretaget under den nuværende regulering

Asset management og datakvalitet

Øvrige bemærkninger

Vores ref. jesrn

1. Skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet

Radius støtter forslaget om skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet.

Vi anbefaler, at lovforslaget præciseres på to punkter. Det bør fremgå klart af

lovbemærkningerne, at § 20 b, stk. 2, omfatter situationer, hvor der udføres

opgaver for netvirksomheden i det offentlige rum. Der er altså ikke krav om

kontakt med elforbrugere i form af direkte dialog mellem netvirksomheden og en

Side 2/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

eller flere elforbrugere. Overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 3, bør omformuleres,

så det ikke er alle tekniske anlæg, som fritages for udskiftning af navn og logo.

Radius støtter de foreslåede ændringer i høringsudkastet vedrørende

skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet. Ændringerne har bl.a. til

hensigt at styrke konkurrencen, øge klarheden for forbrugerne og at hindre

mulighed for omgåelse.

Radius har haft gode erfaringer med at ændre navn og logo. Pr. 1. april 2016

ophørte vi med at anvende DONG Energy’s logo, og vi ændrede navn fra

DONG Energy Eldistribution A/S til Radius Elnet A/S. Vi har valgt, at

koncernforbundne selskaber skal anvende Radius’ navn og logo på f.eks. biler

og tøj, når de udfører opgaver for Radius hos elforbrugerne eller i det offentlige

rum, f.eks. ved reparation af kabler i veje. Vi mener ikke, at formålet bag

reglerne om særskilt identitet opfyldes effektivt, hvis eksempelvis

koncerninterne teknikerne kan udføre opgaverne hos elforbrugerne og i det

offentlige rum i tøj og biler med DONG Energy’s navn og logo.

Navn- og logoadskillelse er blevet godt modtaget både eksternt og internt.

Adskillelsen giver en umiddelbar indgang til at forstå markedsmodellen. Det er

således vores erfaring, at navn- og logoadskillelsen gør, at flere forbrugere

forstår forskellen mellem net- og handelsselskab. For de resterende forbrugere

lettes behovet for forklaring betydeligt, hvilket også gør det nemmere at yde en

bedre kundeservice. Der er dermed flere fordele ved navn- og logoadskillelse.

Dels understøtter adskillelsen netvirksomhedens rolle som neutral,

markedsunderstøttende aktør. Dels fremmer adskillelsen forståelsen af

konkurrencen i markedet.

I forslaget til § 20 b, stk. 2, anvendes formuleringen ”som indebærer kontakt

med elforbrugere”. For at undgå tvivl om anvendelsesområdet foreslår vi, at det

præciseres i lovbemærkningerne, at bestemmelsen også omfatter situationer,

hvor der udføres opgaver for netvirksomheden i det offentlige rum. Dvs. ikke

kun situationer, som kræver direkte kontakt til og dialog med elforbrugere, men

også situationer hvor der f.eks. udføres opgaver på veje eller pladser.

Betydningen af indirekte markedsføring via netvirksomhedernes tilstedeværelse

i det offentlige rum f.eks. i form af firmabiler eller telte ved anlægsarbejder var

også en væsentlig del af grundlaget for El-reguleringsudvalget anbefaling om

navn- og logomæssig adskillelse.

I relation til § 20 b, stk. 2, står det ikke helt klart, om hensigten er, at en vertikalt

integreret servicevirksomhed enten skal anvende netvirksomhedens navn og

logo eller et andet navn og logo, som kun må anvendes i forbindelse med

udførelse af opgaver for netvirksomheden. Det vil sige, at det ikke er muligt for

serviceselskabet at vælge et navn og logo, som både adskiller sig fra

netvirksomhedens og koncernens (dvs. et tredje navn og logo), og at anvende

dette uanset om der udføres opgaver for netvirksomheden eller andre dele af

koncernen. Vi mener, at det vil være i orden, at serviceselskabet anvender et

Vores ref. jesrn

Side 3/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

tredje navn og logo, da det ikke vil give f.eks. det koncernforbundne

elhandelsselskab særlige fordele i form af branding. Det vil heller ikke give

samme anledning til forvirring, som hvis serviceselskabet kunne anvende

koncernens navn og logo ved udførelse af opgaver for netvirksomheden. Det vil

svare til, at netvirksomheden og handelsselskabet anvender samme eksterne

virksomhed til at udføre opgaver, og at denne udfører opgaverne i biler og tøj

med eget navn og logo, hvilket er den normale situation.

Det foreslås, at der skal være identitetsmæssig adskillelse mellem på den ene

side netvirksomheder og eventuelle andre infrastrukturselskaber og på den

anden side alle de konkurrenceudsatte selskaber i den vertikalt integrerede

virksomhed. Hvis høringssvarene fører til overvejelser om at indskrænke

anvendelsesområdet, foreslår vi, at der både skal være identitetsmæssig

adskillelse fra vertikalt integrerede elhandels- og elproduktionsselskaber. Det vil

have større effekt, end hvis der kun fokuseres på identitetsmæssig adskillelse

fra vertikalt integrerede elhandelsselskaber.

I overgangsbestemmelsen, § 2, stk. 3, og lovbemærkningerne hertil på side 63,

anføres det, at navn og logo på tekniske installationer, herunder kabelskabe,

først vil skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.

På større tekniske anlæg vil skilte med navn og logo være meget synlige i

gadebilledet, og der kan forventes en regelmæssig teknikeradgang, hvorfor en

udskiftning er relevant og ikke væsentligt fordyrende. Bestemmelsen bør derfor

formuleres, så det ikke er alle tekniske anlæg, som fritages for udskiftning af

navn og logo.

Radius støtter, at Energitilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse, og

at overtrædelse kan straffes med bøde. Bestemmelserne om særskilt identitet

er vigtige i relation til en effektiv konkurrence.

Vores ref. jesrn

2. Individuelle effektiviseringskrav

Radius mener:



At individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking risikerer at

underminere selskabernes økonomiske grundlag og ødelægge de

ellers sunde incitamenter i reguleringen.



At der ikke bør kunne udmøntes individuelle krav, før der foreligger en

gennemarbejdet og valid model.



At individuelle effektiviseringskrav udmålt på et usagligt grundlag er

mere problematiske end generelle effektiviseringskrav.

Radius foreslår:



At lovforslaget justeres, så ministeren bemyndiges til at kunne

suspendere udmøntningen af individuelle krav.

Side 4/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren



At Energitilsynet får hjemmel til at erstatte individuelle

effektiviseringskrav med generelle effektiviseringskrav for såvel

branchen som helhed som for enkelte selskaber.

At lovens bemærkninger suppleres med en beskrivelse af

benchmarkingens udfordringer og begrænsninger.

At det i lovgrundlaget skal fastslås, at der ved benchmarkingen skal

kunne udvises individuelle hensyn.

Vores ref. jesrn

Det fastslås i høringsudkastet, at netvirksomhederne fortsat skal pålægges

individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking af den økonomiske

effektivitet. Dette begrundes med, at de individuelle effektiviseringskrav vil sikre

fokus på omkostningseffektivitet. Radius er ikke enig i denne udlægning. Den

overordnede indtægtsrammeregulering sikrer nemlig i sig selv fokus på

omkostningseffektivitet.

Radius er kritisk over for denne del af lovudkastet og mener, at individuelle

effektiviseringskrav og den tilhørende benchmarking af netvirksomhedernes

økonomiske effektivitet risikerer at underminere virksomhedernes økonomiske

grundlag og ødelægge de ellers sunde incitamenter i reguleringen.

Krav giver ikke effektiviseringer og samfundsmæssige gevinster

Med indtægtsrammereguleringen får netvirksomhederne lov at beholde

effektiviseringsgevinster i 5 år. Det betyder, at netvirksomhederne får et

incitament til at gennemføre effektiviseringer – også uden benchmarking af den

økonomiske effektivitet. En indtægtsrammeregulering giver således

selskaberne et effektiviseringsincitament, da indtægtsrammerne ikke korrigeres

for netvirksomhedernes faktiske effektiviseringer inden for en periode.

Selskaber, reguleret med en indtægtsramme, der ønsker at sikre så stort et

afkast til sine ejere som muligt, vil således søge omkostningsreduktioner som

på et konkurrenceudsat marked.

Når en netvirksomhed pålægges et individuelt effektiviseringskrav indebærer

det ikke automatisk en effektivisering af omkostningerne på samme niveau. Et

”krav” er således alene en reduktion i de tilladte indtægter, som ikke i sig selv

giver anledning til effektiviseringer eller samfundsøkonomiske gevinster. Dette

forhold er væsentligt for forståelsen af den rolle effektiviseringskravene spiller i

reguleringen, og det bør fremgår klarere af lovforslagets bemærkninger.

En begrundelse for individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking af den

økonomiske effektivitet er et hensyn om at dele

potentielle

effektiviseringsgevinster med forbrugerne. I den forbindelse skal det bemærkes,

at de effektiviseringsgevinster, som selskaberne måtte realisere, automatisk

kommer forbrugerne til gode over tid. Efter en reguleringsperiode på 5 år

reduceres indtægtsrammen således til det realiserede omkostningsniveau i

forrige periode. Yderligere reduktion af indtægtsrammen gennem individuelle

effektiviseringskrav vil give forbrugerne en større andel, ved at også potentielle

Side 5/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

effektiviseringsgevinster deles. Radius vil opfordre til, at lovens bemærkninger

tilpasses til at afspejle denne sammenhæng.

Benchmarking er et usikkert reguleringsinstrument

Radius er meget skeptisk over for anvendelsen af individuelle

effektiviseringskrav baseret på benchmarking af den økonomiske effektivitet.

Det skyldes, at der er en betydelig risiko for, at nogle netvirksomheder får

fastsat usaglige krav på basis af en model, der ikke er tilstrækkelig retvisende

og valid. De seneste 10 års benchmarking under den nuværende

elforsyningslov har vist, hvor vanskelig opgaven er med at fastlægge en

retvisende model, der kan håndtere og afspejle virkelighedens kompleksitet og

som giver en rimelig sammenligning af den økonomiske effektivitet for alle

netvirksomheder.

Økonomisk benchmarking er ikke en eksakt videnskab. De metoder, der

anvendes, baserer sig på en helt central antagelse om, at det som modellerne

ikke er i stand til at forklare er ineffektivitet. Det er en bekvem antagelse, men i

realiteten kan det ligeså vel skyldes, at modellerne i utilstrækkelig grad

beskriver virkeligheden. Det er i praksis vanskeligt og forbundet med stor

usikkerhed at beskrive en kompleks virkelighed med en models forenklede

antagelser. Det er på denne baggrund, at Radius finder, at benchmarking er

problematisk at anvende som et centralt instrument i en økonomisk regulering.

Radius vil opfordre til, at benchmarkingens udfordringer og begrænsninger

beskrives i bemærkningerne til lovforslaget. Dette indbefatter bl.a. en

beskrivelse af, at metodevalg og specifikation ikke er en eksakt og objektiv

øvelse. Der er ikke faglig konsensus om bedste metode, og der er ikke en

entydig objektiv tilgang til at specificere modellerne. Forskellige analytikere vil få

forskellige resultater med udgangspunkt i samme datagrundlag. En beskrivelse

af dette er afgørende for at sikre, at efterfølgende bekendtgørelser og

vejledninger udformes behørigt og bliver fornuftigt balanceret.

På grund af den betydelige usikkerhed, benchmarking er forbundet med, vil

Radius opfordre til, at lovforslaget justeres, så ministeren bemyndiges til at

kunne suspendere udmøntningen af individuelle krav. Radius vil desuden

opfordre til, at Energitilsynet samtidig får hjemmel til at erstatte individuelle

effektiviseringskrav med generelle effektiviseringskrav for såvel branchen som

helhed som for enkelte selskaber, og at det kommer til at fremgå af

bemærkningerne, at bestemmelsen bør tages i anvendelse, såfremt

benchmarkingen giver sig udslag i ulogiske resultater. Dette kan være relevant,

hvis der ikke kan frembringes en robust og valid model, eller hvis modellen

vurderes ikke at kunne anvendes som sammenligningsgrundlag for udvalgte

selskaber med særlige forhold.

Gradvis indfasning af individuelle effektiviseringskrav

Som beskrevet i lovudkast er der nedsat en Ekspertgruppe, der skal udarbejde

en beskrivelse af de overordnede principper for den fremtidige

Vores ref. jesrn

Side 6/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

benchmarkingmodel. Ekspertgruppen er i skrivende stund tæt på at færdiggøre

arbejdet. Der foreligger nu et udkast, som Dansk Energi på vegne af branchen

har afgivet et omfattende høringssvar til. Selvom arbejdet endnu ikke er

afsluttet, så tegner der sig et klart billede af, at der med Ekspertgruppens

leverance fortsat ikke foreligger en valid og robust benchmarkingmodel. Der er

således fortsat en række centrale forhold, der skal arbejdes videre med, inden

der foreligger en brugbar model.

Radius har noteret, at Ekspertgruppen foreslår, at der i første

reguleringsperiode vil blive foretaget benchmarking hvert år startende fra 2018.

Det er fornuftigt med en indkøringsperiode, hvor benchmarkingen foretages

hvert år, så der kan ske en udvikling af benchmarkingmodellen og de data, der

anvendes i modellen. Radius mener imidlertid ikke, at der bør kunne udmøntes

individuelle krav, før der foreligger en gennemarbejdet og valid model. Hvis

modellen ikke er på plads i 2018 med en rimelige kvalitet, så bør individuelle

effektiviseringskrav helt suspenderes. Alternativt bør lovforslaget fastslå, at der i

udmøntningen af individuelle effektiviseringskrav i de første år skal tages øgede

forsigtighedshensyn for at afbøde problemet med benchmarkingmodellens

manglende kvalitet.

Individuelle krav udmålt på et usagligt grundlag er mere problematiske end

generelle krav. Med en ufuldstændig og usaglig benchmarkingmodel vil der

blive udmålt tilfældige effektiviseringspotentialer og tilhørende krav til

netvirksomhederne. For de netvirksomheder, der måtte blive ofre for høje

usaglige og tilfældige krav, er det ikke relevant, at der for andre

netvirksomheder muligvis udmåles for små krav. Hvis de individuelle er krav for

høje – pga. fejl i metode og data – vil det være meget indgribende for de

virksomheder, det går ud over.

Radius opfordrer på denne baggrund til at lovforslaget tilpasses, så der gives

hjemmel til at anvende et øget generelt krav til erstatning for individuelle krav,

på samme måde, som der anvendes et forøget generelt krav i 2018. Dette

åbner op for en gradvis indfasning af de individuelle krav, uden at de samlede

effektiviseringskrav mindskes.

Individuelle hensyn

Radius har fulgt Ekspertgruppens arbejde så tæt, som det har været muligt.

Radius har i den forbindelse bemærket, hvordan der har været meget store

udfordringer med at sikre sammenlignelighed på tværs af alle selskaberne i

branchen.

For at sammenligneligheden bliver fair, skal der tages behørig højde for alle

betydende forhold, der ligger uden for netvirksomhedernes kontrol, så det

sikres, at virksomhederne sammenlignes på lige vilkår. Korrektion for forskelle i

rammevilkår er således et helt afgørende element. Men i praksis har det vist

sig, at det er umuligt at tage højde for alle disse forhold, hvilket betyder, at

resultaterne skævvrides. Der er således mange særlige forhold, som gælder for

Vores ref. jesrn

Side 7/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

få netvirksomheder, og som derfor ikke kan påvises statistisk, men som for den

enkelte virksomhed kan have en meget stor betydning for omkostningerne.

Radius er særligt bekymret for, at benchmarkingen ikke vil kunne håndtere de

helt særlige og fordyrende forhold, der er ved at drive elnet i Storkøbenhavn. I

den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt at korrigere for bymæssighed, fordi

sagen er, at København er i en kategori for sig, som reelt ikke er

sammenlignelig med andre byområder i Danmark. Andre netvirksomheder kan

have andre helt særlige forhold i deres netområde.

Det skal i øvrigt bemærkes, at netvirksomhederne er underlagt forskellige

regler, som påvirker virksomhedernes omkostninger. Mindre netvirksomheder

(<100.000 kunder) er undtaget for en række bestemmelser, f.eks.

habilitetskravene i elforsyningslovens § 45. Alt andet lige letter det disse

netvirksomheder fra en række administrative byrder. Det skal sikres, at

netvirksomheder, der ikke har disse undtagelser, ikke rammes negativt i

benchmarkingen som følge at forskelle i reguleringen. Enten bør

netvirksomheder underlagt forskellige rammer ikke sammenlignes direkte, eller

også bør der laves en korrektion for dette forhold. Hvis

undtagelsesbestemmelserne afskaffes i forbindelse med lovrevisionen, vil det

også sikre, at sammenligning på dette punkt sker på lige vilkår.

Hvis de særlige forhold ikke kan håndteres i selve den overordnede

benchmarkingmodel, skal de håndteres på anden vis uden for modellen. Radius

finder på denne baggrund, at det i lovgrundlaget skal fastslås, at der ved

benchmarkingen skal kunne udvises

individuelle hensyn.

Effektiviseringskrav skal således ikke blot udmøntes helt mekanisk, som det

sker i dag, på baggrund af effektiviseringspotentialer fastlagt i en overordnet

benchmarkingmodel. Det skal være muligt at lave individuelle vurderinger på

baggrund af dokumentation for særlige forhold. De nærmere rammer for dette

bør fastlægges i en bekendtgørelse.

Vores ref. jesrn

3. Generelle effektiviseringskrav

Radius mener:



At de generelle krav bør fastsættes under hensyntagen til, at der er stor

usikkerhed om måling af den generelle produktivitetsudvikling.

Radius foreslår:



At anvende 50:50 deling af det skønnede fremadrettede potentiale for

generel produktivitetsudvikling ved fastsættelsen af det generelle krav.



At lovforslaget suppleres med en beskrivelse af en eller flere konkrete

metoder til at undgå dobbelttælling af effektiviseringskrav, hvis det

fastholdes, at netvirksomhederne skal pålægges såvel individuelle som

Side 8/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren



generelle effektiviseringskrav (f.eks. det højeste af et generelt og et

individuelt krav).

At lovforslaget præciserer, at produktivitetsudviklingen i perioder kan

være negativ, og at det bør medføre, at netvirksomhedernes

indtægtsrammer opskrives ud fra en tilsvarende metode, som

anvendes til reduktion ved en positiv produktivitetsudvikling.

Vores ref. jesrn

I den nye regulering indgår generelle effektiviseringskrav som et nyt element.

Det fremføres, at generelle effektiviseringskrav ”… understøtter, at gevinster

som følge af en løbende produktivitetsudvikling i netvirksomhederne deles med

forbrugerne i form af lavere tilladte indtægter for netvirksomhederne

umiddelbart og ikke først ved overgang mellem reguleringsperioder” (side 22,

kapitel 3.1.2.4.2, 2. afsnit).

Radius er enig i denne beskrivelse, men vil i den forbindelse igen fremhæve, at

selve indtægtsrammereguleringen med de femårige reguleringsperioder giver

incitament til effektivisering og sikrer, at forbrugerne får gavn af de

effektiviseringer, som netvirksomhederne realiserer.

I lovforslaget (side 22) bemærkes det, at der er usikkerhed ved fastsættelsen af

produktivitetsudviklingen, og at der skal udvises forsigtighedshensyn ved

fastsættelsen af de generelle krav. Radius er enig i, at de generelle krav bør

fastsættes under hensyntagen til, at der er stor usikkerhed både ved måling af

den generelle produktivitetsudvikling, og i forhold til om resultaterne fra andre

brancher kan overføres til eldistributionsselskaber. Hertil kommer, at

effektiviseringsgevinsterne i sidste ende altid vil tilfalde forbrugerne. Dette

styrker begrundelsen for at udvise forsigtighed ved anvendelsen af generelle

effektiviseringskrav.

Det skal i øvrigt bemærkes, at produktivitetsudviklingen i perioder kan være

negativ (jf. Produktivitetskommissionens analyser), hvilket lovgivningen bør tage

højde for. Ved en negativt produktivitetsudvikling bør netvirksomhedernes

indtægtsrammer opskrives ud fra en tilsvarende metode som ved en positiv

produktivitetsudvikling. Radius vil opfordre til at lovforslaget nævner dette

forhold.

Radius har forståelse for den overordnede tanke om en deling af

potentielle

effektiviseringsgevinster med forbrugerne. Men det er vigtigt at bemærke, at der

er tale om skønnede potentialer, som i praksis kan vise sig ikke at være mulige

at realisere. Anvendelsen af generelle krav bør udvise respekt om dette. En

konkret tilgang kunne være at anvende 50:50 deling af det skønnede

fremadrettede potentiale for generel produktivitetsudvikling.

Når der både udmøntes generelle og individuelle effektiviseringskrav, skal der

tages højde for, i hvilket omfang de to krav reelt er udtryk for samme

effektiviseringspotentiale, således at der ikke opstår en dobbelttælling af

selskabernes effektiviseringsmuligheder. Løsningen af denne problematik er

Side 9/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

kompleks, men er samtidigt afgørende for en holdbar udmøntning af

reguleringen.

Radius støtter det forslag, der er beskrevet i Dansk Energi høringssvar. Her

peges på, at risikoen for dobbelttælling kan undgås ved at netvirksomhederne

pålægges det højeste af et generelt og et individuelt krav. Radius vil opfordre til,

at lovforslagets bemærkninger beskriver denne eller en lignende metode.

Vores ref. jesrn

4. Fastsættelse af omkostningsrammen ved en ny reguleringsperiode

Radius støtter, at der ved overgangen til en ny reguleringsperiode sikres

sammenhæng mellem netvirksomhedernes faktiske omkostninger og deres

omkostnings- og indtægtsrammer. Det vil være en nødvendig beskyttelse af

såvel forbrugere som netvirksomheder mod fejlspecifikationer og usikkerheder i

reguleringsmodellen. Derfor er det vigtigt, at omkostnings- og indtægtsrammen

fastsættes ud fra de faktiske omkostninger i den foregående periode, og der

ikke korrigeres for denne og tidligere perioders effektiviseringskrav. Denne

forståelse kan med fordel yderligere bekræftes i bemærkningerne til

lovudkastet, der i nuværende form kan give anledning til misforståelser (se

nedenstående henvisninger til specifikke afsnit).

Når startniveauet for omkostningsrammen skal fastsættes ved en ny

reguleringsperiode, fremgår det af lovudkastet, at der skal tages udgangspunkt i

de gennemsnitlige driftsomkostninger og afskrivninger i den foregående

periode. Herudover vil der ved beregningen af omkostningsrammen ”… skulle

ske justeringer for en række forhold, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede

opgaver, effektiviseringskrav, nettab og prisudviklingen i perioden” (s. 16,

kapitel 3.1.2.2.2., 3. afsnit, og lignende formulering s. 47 øverst).

Radius er enig i, at det er nødvendigt at foretage nogle justeringer i forhold til en

simpel opgørelse af de gennemsnitlige omkostninger. Der skal tages højde for

prisudvikling samt de tillæg og fradrag til indtægtsrammen, der er foretaget som

følge af tilgang og bortfald af opgaver og ændring i aktivitetsniveauet. Nettab

indgår ikke i omkostningsrammen, og bør dermed ikke indgå i de

gennemsnitlige omkostninger, der omtales her.

Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at den realiserede

omkostningsudvikling allerede indeholder de faktiske effektiviseringer, som en

netvirksomhed har foretaget i løbet af perioden. Fastsættes næste periodes

omkostnings-/indtægtsramme med udgangspunkt i den realiserede

omkostningsudvikling, sikres der sammenhæng mellem faktiske omkostninger

og omkostnings-/indtægtsrammen. Derfor bør der ikke oveni de realiserede

effektiviseringer korrigeres yderligere for effektiviseringskrav pålagt i en tidligere

reguleringsperiode, da disse risikerer at være urealiserbare. Effektiviseringskrav

bør kun gælde inden for én reguleringsperiode. Ved overgangen til en ny

periode bør der derimod fastsættes nye effektiviseringskrav, som ikke skal

akkumuleres med krav fra tidligere perioder.

Side 10/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vores ref. jesrn

En begrundelse for at isolere effektiviseringskravene er, at effektiviseringskrav

altid vil være meget usikre, jf. også tidligere afsnit herom, og at

effektiviseringskravene allerede inden for den reguleringsperiode, de pålægges

i, får en meget væsentlig betydning for netvirksomhedernes økonomi. En

videreførelse af historiske effektiviseringskrav vil derfor mest af alt bidrage til, at

afstanden mellem netvirksomhedernes faktiske omkostninger og omkostnings-

/indtægtsrammerne bliver større.

Radius mener således, at når startniveauet for omkostningsrammen fastsættes

ved begyndelsen af en ny reguleringsperiode, skal der alene ske en korrektion

for fremadrettede effektiviseringskrav og ikke for effektiviseringskrav udmålt i

tidligere perioder.

5. Mulighed for forlængelse af reguleringsperiodens varighed og aftale

baseret regulering

Radius mener, at en aftalebaseret regulering med en mere virksomhedsspecifik

tilgang har potentiale til bedre at håndtere de enkelte netvirksomheders

situation end den foreslåede nye økonomiske regulering. Muligheden for

forlængelse af reguleringsperioden er et positivt skridt, og for at opnå de fordele

det kan give, bør betingelserne for anvende denne mekanisme ikke være

unødigt stramme.

Det fremgår af høringsudkastet, at der skal laves en analyse af potentialet for at

arbejde hen i mod en aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren. Radius ser frem

til en sådan analyse, og vi vil opfordre til, at analysen gennemføres, således at

resultaterne fra analysen kan indarbejdes ved den kommende planlagte

revision af de øvrige dele af elforsyningsloven.

En aftalebaseret regulering kan tage udgangspunkt i den enkelte

netvirksomheds investeringsbehov og udviklingsplaner og kan dermed tilpasses

den enkelte virksomheds situation. Ligeledes kan der foretages en mere

konkret vurdering af en netvirksomheds effektiviseringspotentiale, og det vil

dermed være muligt at inkludere særlige forhold, som ikke opfanges af en

benchmarkingmodel.

Den foreslåede nye økonomiske regulering har nogle styrker i form af øget

forudsigelighed og øget incitament til effektiviseringer inden for de femårige

reguleringsperioder. I en aftalebaseret regulering vil der dog kunne sættes langt

mere fokus på en række af netvirksomhedernes opgaver, som ikke håndteres

særskilt i den foreslåede regulering. Det gælder opgaver som at yde god

kundeservice, have et højt sikkerhedsniveau, arbejde med langsigtet asset

management samt intern overvågning i forhold til at sikre overholdelse af

reglerne om funktionel adskillelse. Endvidere kan netvirksomhedens rolle som

neutral markedsfacilitator inddrages.

Side 11/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Der er indføjet en bestemmelse om, at reguleringsperioden kan forlænges for

den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige, varige

effektiviseringer (§ 69, stk. 6). Denne bestemmelse giver selskaberne mulighed

for at gå efter effektiviseringsgevinster, som dels kræver væsentlige

investeringer, og som ikke realiseres fuldt ud i én reguleringsperiode.

Bestemmelsen kan både benyttes af enkelte virksomheder eller i forbindelse

med fusioner. Ved fusioner opnås effektiviseringsgevinster typisk først efter

afholdelse af integrationsomkostninger, som kan være ganske betydelige.

Bestemmelsen kan dermed understøtte en konsolidering og effektivisering af

branchen.

For at kunne opnå de fordele denne bestemmelse kan give, bør kravene for at

anvende bestemmelsen ikke være for restriktive. Bemærkningerne i

høringsudkastet bør således gøres så tilpas rummelige, at dette undgås.

Anvendelsen bør primært bygge på en konkret vurdering i den enkelte sag af,

om der er fordele ved at forlænge reguleringsperioden både set fra kundernes

og selskabets perspektiv. Hvis kriteriet udvides fra alene at omhandle

effektivitet til også at inddrage andre målsætninger, kan der over tid ske en

kombination af de forlængede reguleringsperioder og en aftalebaseret

regulering.

Vores ref. jesrn

6. Tillæg til omkostnings- og forrentningsrammen

Radius anser det for væsentligt, at muligheden for at kunne få justeret

indtægtsrammerne inden for de femårige reguleringsperioder ved siden af de

automatiske indikatorer bevares som et vigtigt element i den fremtidige

regulering til sikring af sammenhængen mellem rammerne og de reelle

omkostninger. Mulighederne for justeringer skal kunne rumme de situationer,

der reelt indebærer ændrede omkostningsniveauer og skal ikke være forbeholdt

særlige situationer og eksogene påvirkninger. Desuden skal der sikres en

fornuftig overgang mellem den nuværende regulering og den kommende.

Bemærkningerne i høringsudkastet forbeholder tilsyneladende muligheden for

justeringer til særlige tilfælde og til forhold, der skyldes eksogene faktorer (dog

bortset fra kabellægning). Formuleringerne i lovbemærkningerne bør gøres mere

rummelige, herunder således at der hjemmelsmæssigt bevares en større grad af

fleksibilitet i forhold til muligheden for at fastsætte regler på

bekendtgørelsesniveau, som sikrer sammenhængen mellem rammer og

netvirksomhedernes reelle omkostninger.

Vi vil desuden ligesom Dansk Energi specifikt opfordre til, at muligheden for

justeringer af indtægtsrammerne som følge af overtagelse eller afhændelse af

anlæg bevares i den fremtidige regulering. Bestemmelsen er i dag indeholdt i

elforsyningslovens § 70, stk. 9, og i indtægtsrammebekendtgørelsens § 20, og

sikrer, at der kan gives de relevante tillæg og fradrag i rammerne i de omhandlede

situationer.

Side 12/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vores ref. jesrn

For Radius har de nævnte bestemmelser betydning for en række sager. Det

gælder i forhold til sagerne om overtagelse af net i haveforeninger og overtagelse

af stikledninger, samt i forhold til afhændelse af to transformere til Energinet.dk.

De nævnte sager om hhv. overtagelse og afhændelse af anlæg er således alle

omfattede af de nævnte bestemmelser. I sagerne om overtagelse af net i

haveforeninger og stikledninger forventes der truffet afgørelser af Sekretariatet

for Energitilsynet om tillæg til Radius’ indtægtsrammer vedrørende årene 2015

og frem. Dette gælder også i årene efter indførelsen af den nye regulering i 2018,

eftersom der forventes foretaget nye investeringer også i årene efter 2017, bl.a.

som følge af overtagelse af yderligere net i haveforeninger. Det er derfor

afgørende for de to sager, at muligheden for at opnå tillæg bibeholdes under den

nye regulering, og desuden at de tillæg til indtægtsrammen, der gives i perioden

2015-17, vil blive medregnet i udgangspunktet for indtægtsrammen fra 2018.

Også i forhold til de tillæg, der skal gives vedrørende omkostningerne til

udrulningen af de fjernaflæste målere i henhold til bestemmelserne i

målerudrulningsbekendtgørelsen, er det afgørende, at det sikres, at

omkostningerne vil blive dækket som forudsat uanset de kommende ændringer i

den økonomiske regulering. For Radius udgør investeringen i udrulningen af de

fjernaflæste målere ca. 2 mia. kr., hvilket gør investeringen til en af de største i

selskabets historie. Investeringerne vil blive foretaget i perioden 2016-20 og

dermed både før og efter indførelse af den nye regulering. Beslutningen om

investeringerne er truffet i tillid til dækning af omkostningerne via

indtægtsrammerne som forudsat i målerudrulningsbekendtgørelsen, og det bør

sikres, at dette kan ske også under den nye regulering.

Med hensyn til muligheden for justeringer som følge af ændrede krav til

netvirksomhederne har Radius noteret sig, at det i høringsudkastets punkt

3.1.2.2.2 er præciseret, at muligheden ikke blot skal omfatte individuelle pålæg,

men også omfatter ændrede krav, der følger af generelle regler. Radius kan

bakke op om dette, da det afgørende må være, om der reelt er tale om ændrede

krav til netvirksomhederne og ikke det formelle grundlag for sådanne krav.

Bestemmelsen bør således eksempelvis også kunne rumme ændrede krav fra

Energinet.dk uanset formen for disse krav.

Med hensyn til spørgsmålet om anvendelse af væsentlighedskriterier kan det

være hensigtsmæssigt, at der indføres en nedre grænse, som afskærer sager

uden væsentlig økonomisk betydning. En væsentlighedsgrænse bør fastsættes

ud fra en vurdering af, hvad der er en væsentlig påvirkning af selskabernes

omkostninger, og ikke ud fra et administrativt hensyn om nedbringelse af

antallet af sager.

Side 13/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

7. Fastsættelse af ny WACC

Radius mener, at den nye WACC er fastsat på et for lavt niveau, og at dette

risikerer at svække selskabernes incitament til at foretage investeringer.

Nye investeringer vil blive forrentet med en WACC. Radius er enig i, at

forrentningen af nye aktiver skal fastsættes efter en WACC-metode.

Fastsættelsen af den nye WACC baseres hovedsageligt på anbefalingerne fra

WACC-ekspertgruppen. Dog med den ændring at som risikofri rente anvendes

en tiårig statsobligation og ikke en femårig statsobligation som foreslået af

ekspertgruppen.

Radius mener, at den samlede WACC er endt på et for lavt niveau i forhold til

den reelle kapitalomkostning, hvilket isoleret set vil have en negativ virkning på

investeringsvilligheden. Vores argumenter bygger på de konkrete punkter, som

Dansk Energi har fremført i sit høringssvar til ekspertgruppens rapport, og som

Dansk Energi også fremfører i sit høringssvar til dette lovforslag.

Radius ser positivt på, at der kan ses på fastsættelsen af WACC’en (ud over

den automatiske opdatering af niveauet for den risikofri rente) inden

begyndelsen af en ny reguleringsperiode. I den forbindelse er afgørende, at der

foretages en samlet vurdering af niveauet for WACC’en, og at der ikke alene

kigges på de parametrene i WACC’en enkeltvis.

Vores ref. jesrn

8. Leveringskvalitet

Radius mener principielt, at langsigtede mål for leveringskvalitet bør baseres på

en samfundsøkonomisk analyse af det optimale niveau. Hvis det ikke er muligt,

skal der sættes et mål for leveringssikkerheden baseret på historiske data.

Radius finder, at der kan beregnes et fast langsigtet mål for leveringskvalitet ud

fra Energitilsynets historiske data for leveringskvalitet, som tager højde for, at

leveringskvaliteten afhænger af nettes alder.

Radius finder, at der en klar sammenhæng mellem antallet af afbrud, der er i

vores elnet, og omfanget af de drifts-, vedligeholdelses- og

reinvesteringsopgaver, vi gennemfører.

Derfor finder vi det hensigtsmæssigt, at det undersøges nærmere om

leveringskvaliteten som performance-parameter kan øge forklaringsgraden i en

integreret benchmarking af elnetvirksomhederne. Det kan i givet fald fjerne

behovet for isolerede sanktioner for svigtende leveringskvalitet.

Leveringskvaliteten varierer med nettets alder. Dette er naturligt, og der skal

være plads til denne variation over tid, uden at det fører til økonomiske

sanktioner. Hvis netselskaberne påføres økonomiske sanktioner, som ikke er

afmålt ift. det strukturelle leveringskvalitetsniveau, vil det blot udhule

selskabernes indtægtsrammer, og det kan føre til stigende omkostninger for

Side 14/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forbrugerne. Ved fastlæggelsen af en model for sanktioner ved leveringskvalitet

er det vigtigt at være opmærksom på denne sammenhæng.

El-reguleringsudvalget anbefaler, at netvirksomhedernes indtægtsrammer skal

reduceres ved utilstrækkelig leveringskvalitet i eget distributionsnet, ligesom det

er tilfældet i den nuværende regulering. Endvidere anbefaler El-

reguleringsudvalget, at vurderingen af netvirksomhedernes leveringskvalitet

skal ske på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskvaliteten.

Radius forstår El-reguleringsudvalgets anbefalinger vedrørende langsigtede,

stabile mål for leveringskvalitet således, at der skal fastsættes mål, som

fastholdes over en længere årrække end blot en reguleringsperiode på 5 år,

som der p.t. lægges op til i lovforslaget. Dog således, at hvis der identificeres

særlige samfundsøkonomiske behov for justering af målene, kan

Energistyrelsen tage disse op til revision.

Så vidt Radius er bekendt haves der data for leveringskvalitet siden

Energitilsynet påbegyndte sin benchmarking af leveringskvalitet tilbage i 2006/

2007. Anvendes data for hele den periode, hvor der har været gennemført

benchmarking af leveringskvalitet, minimeres betydningen af stokastiske

udsving i enkelte år.

Vores ref. jesrn

9. Incitament til at deltage i innovationsprojekter

Omkostninger til innovationsprojekter bør kunne dækkes af et tillæg til

indtægtsrammen. Det skal ske ud fra faste kriterier, og der skal være et loft for

tillæggets størrelse.

Netvirksomhederne har en rolle at spille i forbindelse med innovationsprojekter,

der blandt andet handler om den tekniske udvikling af elnettet og udvikling af

netvirksomhedernes rolle som neutrale markedsaktører og -facilitatorer.

Innovationsprojekter, der gennemføres for at teste og udvikle løsninger på de

udfordringer, som selskaberne står overfor i dag og i fremtiden.

Innovationsprojekterne er kendetegnet ved samfundets som helhed vinder på,

at sådanne projekter gennemføres. Typisk gennemføres projekterne i

partnerskab med forskningsinstitutioner og andre selskaber i energisystemets

værdikæde. For disse organisationer er netselskabernes deltagelse ofte af

afgørende betydning.

Projekterne bidrager til opbygning af viden i sektoren, men de betyder også, at

virksomhederne kan bidrage med et erfaringsbaseret grundlag, når

myndighederne skal fastsætte regulatoriske rammer og markedsdesign.

Et udviklingsprojekt, som Radius aktuelt er involveret i, er projekt Energylab

Nordhavn (www.energylabnordhavn.weebly.com). Nordhavn er et nyt stort

byudviklingsområde i København. Projekt Energylab Nordhavn består af en

Side 15/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

række forskellige elementer, og handler i høj grad om at se på energisystemet

under et. Specifikt ser Radius på udvikling af netdesign i et elnet med nye

forbrugs- og produktionsmønstre. Endvidere undersøger vi, hvilke gevinster det

kan give, at integrere et stort batteri til lagring af strøm i elnettet. Projektet får

støtte fra EUDP, og resultaterne fra projektet gøres offentligt tilgængelige, så

alle kan få del i resultaterne fra projektet.

Radius vil foreslå, at selskaberne gives mulighed for at kunne søge om tillæg til

indtægtsrammen til dækning af omkostninger til udviklingsaktiviteter. Der bør

sættes et loft over det maksimale tillæg, da der skal være en rimelighed i

forhold til, hvor store udviklingsomkostninger elkunderne i et netområde skal

dække. Radius foreslår endvidere, at Energitilsynet bemyndiges til at fastsætte

kriterier for hvilke udviklingsprojekter, der kan give tillæg til indtægtsrammen.

Nogle mulige kriterier er krav om offentliggørelse af resultater, samt at

projekterne gennemføres i samarbejde med eksterne partnere, som ikke er

betalt af netvirksomheden.

Vores ref. jesrn

10. Dispositioner foretaget under den nuværende regulering

Som følge af den betydning, som niveauerne for indtægtsrammerne for 2012-14

tillægges i den nye regulering, samt de meget store usikkerheder, der består

som følge af de manglende godkendelser af netvirksomhedernes historiske

reguleringsregnskaber under den nuværende regulering, bør der indføres

mulighed for at tilbagebetale merforrentning, som ellers ville reducere

netvirksomhedernes specifikke forrentningsloft i forhold til den historiske

aktivbase under den nye regulering.

Det følger af høringsudkastet, at netvirksomhedernes indtægtsrammer i årene

2012 til 2014 danner grundlag for en opgørelse af et virksomhedsspecifikt loft

over forrentningen, der fremadrettet vil angive den maksimale forrentning af den

historiske aktivbase. Det fremgår desuden, at der ved denne opgørelse skal

tages højde for opnået merforrentning, idet det virksomhedsspecifikke loft skal

reduceres, hvis en reduktion af indtægtsrammen grundet merforrentning ikke er

gennemført endnu.

Radius er enig i, at det virksomhedsspecifikke loft over forrentningen skal

korrigeres for merforrentning. Vi mener dog, at der bør tages hensyn til de

usædvanligt store usikkerheder, som består for så vidt angår de regulatoriske

rammeforhold. Dels har der i en længere periode hersket usikkerhed om

ændringerne i den økonomiske regulering, som nu gennemføres, samt om

overgangen mellem den nuværende og den kommende regulering. Dels gælder

det for mange netvirksomheder, at de endnu ikke, eller først for nyligt, har

modtaget Energitilsynets godkendelser af deres historiske

reguleringsregnskaber. Mange netvirksomheder har derfor ikke haft kendskab til

deres indtægtsrammer for de omhandlede år. Situationen for Radius er, at vi

endnu ikke har modtaget godkendelser for reguleringsregnskaberne for hele

perioden, hvor den nuværende regulering har været gældende – dvs. årene

2005 til 2016.

Side 16/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

De beslutninger, der er truffet under den nuværende regulering, er derfor sket

med betydelige usikkerheder om, hvordan en række sager falder ud for hele

den nævnte periode. Hvis afgørelserne falder ud på en anden måde end

forventet, vil det dermed kunne have en langsigtet og utilsigtet virkning for

Radius, når niveauet for indtægtsrammerne i 2012 til 2014 indgår i opgørelsen

af det virksomhedsspecifikke loft i den kommende regulering.

Radius vil derfor foreslå, at det skrives i bemærkningerne, at netvirksomheder,

der ikke har kendt deres indtægtsrammer grundet forsinkede afgørelser fra

Energitilsynet, har mulighed for helt eller delvist at tilbagebetale opkrævet

merforrentning til forbrugerne inklusiv en forrentning af de opkrævede beløb og

derved undgå en reduktion i det virksomhedsspecifikke loft over forrentningen.

Dette svarer til den løsning, der blev skabt ved ændringen af reguleringen i

2008, jf. bestemmelsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 386 af 20. maj 2009, som indsat

ved lov nr. 622 af 11. juni 2010.

Vores ref. jesrn

11. Asset management og datakvalitet

Den nuværende benchmarking og monitorering af selskaberne bygger i høj

grad på tekniske data, som indberettes af selskaberne. Historisk har

myndighederne efter Radius vurdering haft for lidt fokus på kvaliteten af de

indberettede tekniske og økonomiske data, der bruges til benchmarking. Radius

ønsker, at der ifm. udarbejdelsen af de nye bestemmelser stilles krav til

elnetvirksomhedernes egenkontrol. Endvidere ønsker vi, at der stilles krav om

ekstern audit af de tekniske data, som indberettes.

Radius bemærker, at El-reguleringsudvalgets anbefaling om krav til asset

management-certificering ikke er med i lovforslaget. Afvisningen begrundes

med, at et krav vil medføre store omkostninger, særligt for små virksomheder,

som ikke vil stå mål med fordelene.

Radius anser asset management som et vigtigt værktøj, der er med til at sikre

en optimal udnyttelse og effektiv drift af anlægsaktiverne over deres levetid.

Blandt andet fordi asset management sætter øget fokus på information og data

samt egenkontroller af de data, der træffes beslutninger ud fra.

Da Radius generelt ønsker at undgå detailregulering af netvirksomhedernes

drift af elnettet, er vi enige i, at El-reguleringsudvalgets anbefaling ikke følges.

Vi bemærker dog, at manglende asset management i nogle netvirksomheder

kan have afledte negative konsekvenser for andre selskaber.

Det skyldes, at asset management generelt udgør et robust fundament for at

have styr på netkomponenter, øvrige tekniske data samt registrering af afbrud,

hvilket i sidste ende har betydning for levering af data af høj kvalitet til f.eks.

benchmarking. Data af dårlig kvalitet i benchmarkingen medfører at resultaterne

af benchmarkingen tilsvarende også bliver af dårlig kvalitet.

Side 17/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Desværre viser de seneste års indberetninger, at der er mange fejl i

netvirksomhedernes data. Krav om anvendelse af asset management kunne

formentlig have medvirket til at forbedre kvaliteten i indberetningerne.

Når det vælges ikke at stille specifikke krav til netvirksomhedernes asset

management, finder Radius, at det er nødvendigt, at der indføres alternative

mekanismer i lovgivningen, som sigter på at øge datakvaliteten. Det kan f.eks.

være krav om, at selskaberne skal redegøre for, hvilke egenkontroller der er

gennemført i selskabet, med henblik på at sikre en høj kvalitet af de tekniske

data, der indberettes. Endvidere foreslår Radius, at der stilles krav til, at der

gennemføres ekstern teknisk audit på de tekniske data, som indgår i

Energitilsynets årlige benchmarking.

Forslagene skal ses i lyset af, at Radius finder det problematisk, at en

netvirksomheds manglende eller fejlagtige indberetninger gennem

benchmarkingen kan ende med at påføre andre selskaber forkerte

effektiviseringskrav. Samtidig har de netvirksomheder, der bliver ofre for

usaglige krav pga. andre virksomheders manglende datakvalitet ikke mulighed

for at kunne dokumentere problemerne.

Vores ref. jesrn

12. Øvrige bemærkninger

Tab på debitorer og strømtyveri

Radius opfordrer til, at ordlyden af § 69, stk. 4, nr. 3, også omfatter tab som

følge af elforbrugeres manglende betaling. Det er bl.a. relevant i sager om

strømtyveri, hvor reguleringen i høringsudkastet giver uhensigtsmæssige

incitamenter til netvirksomhederne.

I lovbemærkningerne om § 69, stk. 4, nr. 3, på side 45 og 53 i høringsudkastet

nævnes, at der ikke ændres på regelsættet for netvirksomhedernes håndtering

af tyveri af strøm eller ved tab på andre tillægsydelser til kunderne. Radius

foreslår, at regelsættet for netvirksomheders debitortab på kunder omfattes af

samme regelsæt, som gælder, hvis en leverandør går konkurs, og

netvirksomheden herigennem realiserer et tab på debitorer. Ved harmonisering

af regelsættet skabes et mere simpelt, gennemskueligt og incitamentsbaseret

system.

Opdagelse af en strømtyv medfører, at energi konverteres fra nettab til en

leverance, hvor der skal betales energiafgifter og tariffer mv., og hvor der som

udgangspunkt ikke er en betalingsdygtig ”kunde”. Der er således en stor risiko

for, at omkostningen ender som et tab på debitorer, og som i sidste instans

ender med at være en omkostning, der benchmarkes, eller hvor der ikke er

sikkerhed for, at omkostningen kan dækkes af netvirksomhedens

omkostningsramme. Omkostningerne, og dermed den økonomiske risiko for

netvirksomheden, øges i takt med afsløringen af strømtyveri, og dette er

hverken hensigtsmæssigt eller logisk.

Side 18/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Incitamentet til at opdage en strømtyv er med lovforslaget således ikke naturligt

til stede, og det er alene op til netvirksomhedernes moralske indstilling, om de

vil bruge ressourcer på at opdage strømtyve. Incitamentet til at opdage

strømtyve og følge op på sagerne øges, hvis der ikke samtidigt er en

økonomisk straf via benchmarking eller økonomisk risiko i forhold til

omkostningsrammen, og begge forhold indføres automatisk, hvis tab som følge

af manglende betaling fra elforbrugere håndteres på samme måde som tab ved

en leverandørs konkurs i § 69, stk. 4.

Vores ref. jesrn

Automatiske indikatorer

I den nuværende regulering justeres indtægtsrammen automatisk med

udviklingen i den leverede mængde el. I den nye regulering skal

indtægtsrammerne inden for en reguleringsperiode i stedet reguleres med

udviklingen i antal netstationer samt antal målere. Dette er baseret på en

rapport af Implement Consulting Group. Rapporten anbefalede imidlertid også

en alternativ model, der inkluderede den leverede mængde el som en tredje

indikator. Radius mener, at den alternative model bør foretrækkes. Det skyldes,

at den leverede mængde el set sammen med antallet af netstationer udgør en

rimelig indikator for den samlede effekt, som har væsentlig betydning for

netvirksomhedernes omkostninger.

Aktiver i forrentningsbasen

I de specielle bemærkninger s. 48, 3. afsnit anføres det, at der ved

fastsættelsen af aktivbaserne vil skulle tages stilling til, hvilke aktiver der skal

kunne forrentes. Radius forstår dette således, at der skal tages stilling til

metoden til opgørelse af den historiske og den fremadrettede aktivbase, og

således, at der ikke hermed menes, at der er nogle særlige aktivtyper, der ikke

skal kunne indgå i forrentningsgrundlaget.

Administrative konsekvenser

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og for

erhvervslivet er behandlet i lovudkastets afsnit 4 og 5. Det er vurderet, at den

økonomiske regulering efter udmøntningen forventes at føre til en reduktion af

de løbende administrative omkostninger for såvel Energitilsynet som for

netvirksomhederne.

Den nye økonomiske regulering er ganske kompleks, og Energitilsynet står over

for en række udviklingsopgaver i forbindelse med implementeringen af den nye

økonomiske regulering, ligesom der indgår nogle helt nye elementer i den

kommende regulering. Endvidere må der fortsat forventes at være et betydeligt

antal ansøgninger om justering af indtægtsrammen.

Vi ser derfor en risiko for, at vurderingen af de administrative konsekvenser vil

medføre, at Energitilsynet ikke vil have de nødvendige ressourcer til at kunne

administrere den nye økonomiske regulering. Det er afgørende for en

succesfuld implementering og efterfølgende administration af en ny økonomiske

Side 19/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

regulering, at de relevante myndigheder tildeles de nødvendige ressourcer. De

historiske erfaringer viser, at det skaber en betydelig usikkerhed om de

økonomiske rammer, hvis der opstår sagspukler og meget lange

sagsbehandlingstider hos Energitilsynet.

Vores ref. jesrn

Grundlag for beregning af næste periodes rammer

Flere steder i Lovudkastets bemærkninger anføres det, at fastsættelse af

omkostnings- og forrentningsrammen for en ny reguleringsperiode vil ”ske på

baggrund af netvirksomhedernes gennemsnitlige faktiske omkostningsniveau i

den forudgående periode” (f.eks. på side 14). I de specielle bemærkninger

anføres det at, ”… der vil skulle tages højde for, at regnskabstallene for det

sidste år i en foregående reguleringsperiode ikke er kendt, når en ny

reguleringsperiode går i gang” (side 45). Radius foreslår, at bemærkningerne

præciseres i forhold til hvilken periode, der danner grundlag for fastsættelsen af

omkostnings- og forrentningsrammen ved starten af en ny reguleringsperiode.

Radius ser frem til det videre proces i forhold til udmøntningen af den nye

økonomiske regulering og kravende om særskilt identitet. Vi vil naturligvis gerne

uddybe bemærkningerne i vores høringsvar, hvis det skulle ønskes.

Med venlig hilsen

Radius Elnet

Jesper Rohde Nielsen

Side 20/20

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Dato:

Svinninge

12. januar 2017

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov

om elforsyning

SEAS-NVE Net A/S (herefter SEAS-NVE) takker for muligheden for at

kommentere på udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

SEAS-NVE tilslutter sig Dansk Energis høringssvar til forslag om ændring af

elforsyning, men har følgende selvstændige observationer.

Generelle bemærkninger

Nuværende regulering

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkeltbestemmelser, at

differencer fra nuværende regulering kan opkræves og afvikles inden

udgangen af første reguleringsperiode, dvs. år 2022. Vi anser dette som

positivt, da sagsbehandlingen af SEAS-NVEs historiske indtægtsrammer og

dermed differencer fortsat pågår. Vi ser dog samtidig et behov for, at der i

bemærkningerne tilføjes mulighed for forlængelse af opkrævningsperioden

ud over første reguleringsperiode ved særligt store eller uafklarede

differencer. Denne mulighed vil sikre, at priserne ikke stiger voldsomt i en

kortere periode, hvilket vil være til gavn for såvel forbrugere som selskaber.

Struktur og uklarheder

Forslaget til økonomisk regulering er meget overordnet og bærer præg af,

at de helt overordnede mekanismer for den økonomiske regulering ikke er

på plads. Dette, samt de heraf følgende uklarheder og manglende

sammenhænge på tværs af lovforslaget, giver anledning til bekymring.

Det er ligeledes en grundlæggende bekymring, at hverken politikere,

myndigheder eller forsyningsselskaber med lovforslaget i realiteten kan

overskue, hvad konsekvenserne af den nye lovgivningen bliver.

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

2/8

Bemærkningerne til lovgivningen vil blive afgørende, da disse er

retningsgivende for den efterfølgende bekendtgørelse og udmøntning. Det

er SEAS-NVEs vurdering, at der et behov for, at der arbejdes med at gøre

bemærkningerne mere præcise og retningsgivende, hvilket vil gøre

udmøntningen lettere og sikre, at den er i overensstemmelse med de

politiske intentioner. Uden dette arbejde ser vi en væsentlig risiko for, at

lovforslagets bestemmelser og bemærkninger vil være i modstrid med den

måde, som den ny regulerings mekanismer efterfølgende tænkes og

udarbejdes.

Det vil desuden være hensigtsmæssigt, at bemærkningerne til lovforslaget

uddybes på en række punkter, og at væsentlige forhold, der ikke pt er berørt,

bliver kommenteret. Af væsentlige forhold kan nævnes udmøntning af

generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder samspillet med den

samlede

økonomiske

regulering

samt

beskrivelse

forrentningsrammeelementet.

Det er muligt, at ovenstående bekymringer samt ønsket om præciseringer

vil indebære, at det vil tage længere tid at fremsætte lovforslaget. Målet må

dog være, at lovforslaget danner de nødvendige rammer og ikke hastes

igennem. Udskydelsen vil desuden kunne indhentes i arbejdet med

bekendtgørelser og udmøntning som følge af et grundigere forarbejde.

I lovforslaget forslås det, at den nye regulering træder i kraft den 1. juli 2017

med virkning for netvirksomhedernes indtægtsrammer fra 2018. Med de

væsentlige udeståender og heraf følgende bekymringer, synes dette ikke

som en realistisk og ønskelig tidsplan. Bestemmelserne vedrørende

identitetsmæssig adskillelse kunne alternativt implementeres på kort sigt og

den økonomiske regulering afvente mere gennemarbejdede rammer.

Aftalebaseret regulering nævnes desuden alene et par gange i

bemærkningerne til lovforslaget. Det vil være ønskeligt, at der fastlægges

en tidsplan for den analyse, der skal udgøre grundlaget for en drøftelse om

aftalebaseret lovgivning kan være hensigtsmæssigt.

5 årige perioder

Lovforslaget lægger op til at følge Elreguleringsudvalgets anbefaling om 5-

årige reguleringsperioder. Dette er positivt. Med lovforslagets § 69 stk. 1 er

det dog vanskeligt at se, at de 5-årige perioder er det overordnede

udgangspunkt for den ny regulering. De politiske intentioner om en

økonomisk regulering, der giver netselskaberne mulighed for et billede af de

økonomiske rammer i minimum 5 år frem og ud fra disse rammer foretage

effektive valg, risikerer at forsvinde med den nuværende formulering.

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

3/8

Vi er enige i, at der er behov for årlige justeringer af indtægtsrammerne, men

mener, at man med fordel kan slette ”, som Energitilsynet årligt fastsætter

for hver netvirksomhed” i § 69 stk. 1 og definere den praktiske anvendelse

af de 5-årige perioder yderligere. Herudover kan der med fordel tilføjes

bemærkning om mulighed for en mere aftalebaseret regulering for især de

større selskaber, der i højere grad har større langsigtede investeringer.

I relation til de årlige justeringer finder vi det desuden meget bekymrende,

at der i bemærkningerne til § 69 stk. 5 nr. 2 alene omtales justeringer for

eksogene forhold samt at der lægges op til anvendelse af

væsentlighedskriterier for justeringerne. Begge forhold risikerer at

begrænse muligheder for justeringer, som hvis de ikke tillades, vil medføre,

at omkostninger og/eller investeringer ikke dækkes.

Herudover fremgår det desuden ikke klart, hvorledes sidste år i én

reguleringsperiode rent praktisk indgår i næste periode. Det giver således

anledning til bekymring om, hvorvidt omkostninger afholdt i det sidste år

først indgår i reguleringsperioden med start 6 år efter afholdelse af

omkostningen.

Konsolidering

De politiske ønsker og intentioner om tydelige

konsolideringer i branchen savnes også i lovforslaget.

incitamenter

til

Vi er positive overfor, at forlængelse af reguleringsperioder kan være et

redskab til at sikre økonomi i en konsolidering. Kravet om dokumentation i

denne forbindelse, er dog et krav som i praksis kan være særdeles svært at

eftervise. Kravet kan således give anledning til langvarig og usikker

sagsbehandling og dermed usikkerhed i en konsolideringsproces.

Realiteten vil således være usikkerheder, som resulterer i, at

konsolideringer ikke foretages.

Forrentningsramme

Med henvisning til bemærkning om uklarhed og behov for præcisering, er

lovforslagets beskrivelse af forrentningsrammeelementet, herunder indhold

og metode ved overgang til ny reguleringsperiode, meget begrænset og

uklar. Lovforslagets bemærkninger vedrørende dette væsentlige element i

ny regulering synes nedprioriteret og indforstået i forhold til

Elreguleringsudvalgets anbefalinger.

Vi forstår Elreguleringsudvalgets anbefalinger og bemærkningerne til

lovforslagets § 69 stk. 5 nr. 3 således, at aktivbasen ved overgangen til ny

regulering fastsættes som værdien af netselskabets netaktiver pr. 31.

december 2017 opgjort med udgangspunkt i Årsregnskabsloven og efter

gældende regulatoriske regler. Vi er således uforstående overfor

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

4/8

bemærkningen

”Ved fastsættelse af aktivbaserne vil der også skulle tages

stilling til, hvilke aktiver, der skal kunne forrentes”

(side 48) samt

lovforslagets bemærkning om, at det er hensigten, at der vil blive fastsat

regler om, hvilket værdier, afskrivninger beregnes på grundlag af (side 49

og side 60).

Ændrede regler og afvigelser fra Årsregnskabslovens regler vil medføre

væsentlige administrative byrder for netselskaberne og komplicere

reguleringen unødigt. I denne sammenhæng bemærkes det, at vi i relation

til benchmarking, hvor netselskaberne forsøges sammenlignet direkte, ser

et behov for standardisering af kapitalomkostninger for at sikre, at forskelle

i nettenes alder ikke i sig medfører effektiviseringskrav. Dette bør dog ikke

have sammenhæng til indtægtsrammens forrentningsrammeelement. Vi

imødeser derfor en bekræftelse af vores forståelse ovenfor.

Vi ønsker ligeledes vores forståelse af forrentningen af historiske aktiver

bekræftet; Vi forstår lovforslaget bemærkninger således, at forrentningen

udgør det mindste af 1) den gennemsnitlige mulige forrentning for selskabet

i perioden 2012-2014 og 2) Indeværende års lange byggerente + 1%-point.

Et selskab med en forrentning svarende til den lange byggerente i perioden

2012-2014, vil således alt andet lige have mulighed for at forrente den

historiske aktivbase svarende til den lange byggerente + 1% i indeværende

år.

Vi bemærker dog i denne sammenhæng, at begrænsningen i form af den

gennemsnitlige mulige forrentning i perioden 2012-2014 (punkt 1) ovenfor)

vil videreføre de uheldige betingelser, som et selskab med lave

driftsmæssige indtægter i 2004 har været underlagt, og som ny regulering

blandt andet havde til hensigt at gøre op med.

Innovation

Det fremgår af lovforslaget, at der ikke længere kan opnås indtægtsramme

for innovative projekter. Dette vækker bekymring for hele branchens

fremtidige udvikling. Lovforslaget betyder, at innovative projekter skal kunne

udvise en positiv business case inden for en 5-årig periode. En så kort

periode for udviklingsprojekter ses sjældent. Resultatet vil således blive, at

disse projekter ikke gennemføres, hvilket på sigt vil sætte branchen som

helhed tilbage. En sådan udvikling vil ikke være i nogens interesse.

Benchmarking

Først og fremmest er det helt overordnet vores vurdering, at effektiviseringer

bør

sikres

gennem

incitamentbaseret

regulering.

Indtægtsrammeregulering er et godt eksempel på en regulering, der i sig

selv tilskynder en effektiv drift.

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

5/8

Dernæst og i forlængelse af bemærkningen om uklarhed ovenfor, er

lovforslaget ligeledes uklart i relation til effektivitet og benchmarking som

følge af det fortsat igangværende arbejde i den nedsatte

benchmarkekspertgruppe.

Det er således uklart, hvornår en net virksomhed er effektiv. Der savnes

ligeledes en logisk argumentation for, at en effektiv virksomhed pålægges

generelle effektiviseringskrav. Yderligere savnes en klar argumentation for,

at de generelle krav forhøjes i 2018, jf. lovforslagets § 2 stk. 4. I praksis

betyder førnævnte, at effektive selskaber pålægges et effektiviseringskrav,

som ikke er sagligt begrundet, og som udhuler selskabernes økonomi.

I denne sammenhæng finder vi det desuden meget bekymrende, at det af

lovforslaget alene fremgår, at det ikke er hensigten, at der ikke skal ske

dobbelttælling. Denne præmis er et krav fra politikerne bag Stemmeaftalen,

og det synes dermed ikke tilstrækkelig blot at indføre dette forhold som

bemærkning uden uddybning af, hvorledes dette sikres.

Bekymringen forstærkes

bekymringer

for

den fremtidige

benchmarkmodels robusthed. Vi bemærker i den forbindelse vigtigheden af

at sikre, at en ny benchmarkmodel bør tage højde for netvirksomhedernes

forskellige forhold. Eksempelvis er SEAS-NVE kendetegnet ved at have

branchens største antal km søkabler. Disse kabler er væsentlig dyrere (op

til 10 gange dyrere) end almindelige landkabler. Udbredelse af decentral

produktion giver ligeledes anledning til højere omkostninger. Derudover bør

modellen være uafhængig af investeringstidspunkt samt kunne håndtere

by/land problematikken. I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke,

at der ligeledes kan være forskelle i behovet for nettets sammensætning og

dermed investeringsomfang alt efter, om netselskabet er omkranset af andre

net med mulighed for reservetræk eller grænser op til vand (kystselskaber)

uden samme mulighed for reservekapacitet.

Rekalibrering

Vi forstår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.2.2, at

Elreguleringsudvalget

vedrørende

opjustering/rekalibrering

indtægtsrammer fra én reguleringsperiode til den næste, ikke følges. Vi

forstår derimod lovforslagets bemærkning således, at omkostningsrammen

for 2. reguleringsperiode fastsættes baseret på gennemsnittet af de faktiske

driftsomkostninger og afskrivninger i foregående reguleringsperiode, og at

benchmarkkrav fra denne foregående reguleringsperiode ikke videreføres i

2. periode.

Vi forstår desuden afsnittet således, at det ikke vil være en kommende

benchmarkmodel, der anvendes som værktøj til at definere ineffektivitet i

rekalibreringssammenhæng.

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

6/8

Dette er positivt, da en benchmarkmodel, uanset type og udformning, altid

vil være behæftet med væsentlig usikkerhed, og denne usikkerhed ikke bør

bæres med i al fremtid. Alternativet ville desuden være en fremtid præget af

konkursramte netselskaber.

Vi imødeser gerne en bekræftelse af vores forståelse beskrevet ovenfor.

Udvidede bemyndigelser

Lovforslaget er præget af mange bemyndigelser til ministeren, som

efterfølgende skal udmøntes i bekendtgørelser. Endvidere bemyndiges

Energitilsynet på flere væsentlige områder. Her tænkes ikke mindst på

fastlæggelse af de eksogene forhold, hvor præciseringer er påkrævet for at

kunne vurdere effekten på reguleringen. Det vækker ligeledes bekymring, at

der i bemærkningerne til lovforslaget lægges op til, at Energitilsynet senere

kan bemyndiges til fx fastsættelse af parametre til brug for fastsættelsen af

WACC. Sidstnævnte bekymring begrundes i den manglende klagemulighed

fra branchens side i tilfælde af, at Energitilsynet selv fastsætter regler.

Energitilsynet udvidede ansvar, som lovforslaget ligger op til, vil kræve

væsentligt styrkede ressourcer og kompetencer i Energitilsynet. Dette bør

fremgå eksplicit af bemærkningerne, således, at det sikres, at der afsættes

de nødvendige ressourcer med rette kompetencer til fordel for alle parter.

Energitilsynets forpligtelser, herunder eksempelvis tidsfrister for udmelding

af indtægtsrammer, bør ligeledes fremgå af lovforslagets bemærkninger.

Såfremt Energitilsynet ikke kan leve op til forpligtelser hvad angår tid såvel

som kvalitet, vil det sætte netvirksomhederne i en vanskelig situation. Hvilke

rettigheder, netvirksomhederne har i en sådan situation, fremgår ikke af

lovforslaget.

Ineffektivitet

Virksomheder der bliver erklæret vedvarende ineffektive vil risikere at gå

konkurs. Hvorledes skal konkurser håndteres i den nye regulering?

Detaljeret betragtninger



Som tidligere nævnt er der mange usikkerheder som gør det

vanskeligt at overskue konsekvenserne af lovgivningen.



De mange uklarheder kommer blandt andet til udtryk i forbindelse

med den fremtidige forrentningsramme. Opgørelsen heraf fremgår

uklart og uens, hvilket er særdeles problematisk. Vi gentager her,

hvor stor betydning det har for de fremtidige rammer, herunder

udarbejdelse af bekendtgørelser og udmøntning af ny regulering, at

lovgrundlaget er klart. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende

justeringer af de fremtidige indtægtsrammer for så vidt angår

nuværende gældende nødvendige nyinvesteringer. Her fremstår

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

7/8

lovbemærkningerne ligeledes tvetydige, når bemærkninger på side

16/17 sammenholdes med side 40/41.

Vi skal således stærkt opfordrer til, at særligt disse afsnit

gennemskrives og gøres tydeligere og ens.



Det fremgår af forslaget, at det er Energitilsynet, der fastlægger de

generelle effektiviseringskrav på basis af en model, der skal vendes

i den politiske aftalekreds, men på side 23 fremgår det, at det ikke

kan udelukkes, at ministeren på et senere tidspunkt vil bemyndige

Energitilsynet til at fastsætte modellen for fastsættelse af de

generelle effektiviseringskrav. Dette er endnu et eksempel på

usikkerhed, der skaber utryghed omkring hele aftalekomplekset. Kan

administrationen fremover fastlægge en ny model uden at det er

vendt med politikerne?

På side 30 opgøres engangsomkostningerne ved at ændre navn og

logo til samlet ca. 20 til 30 mio. DKK på brancheniveau, hvilket synes

lavt. Hvordan er dette tal fremkommet?

Detailreguleringen af identitet er påfaldende. På side 38 fremgår det,

at udformningen af navnet skal være adskilt i form af skrift og farve.

Dette virker som en helt unødvendig detail regulering. Som vi læser

det, stilles der ikke kun krav til netselskabers adskilte identitet fra

elhandelsselskabet, men fra alle selskaber i koncernen, hvis

koncernen både ejer et netselskab og et elhandels- eller

elproduktionsselskab, dog på nær andre monopolselskaber.

Samtidig stilles der krav til, hvordan et selskab i koncernen må

fremtræde, når der udføres opgaver for netselskabet, der indebærer

kontakt til elforbrugere. Dette vil betyde yderligere administrative

omkostninger for SEAS-NVE og vil skabe en konkurrencemæssig

forvridning i markedet.

Endnu et eksempel på, at der skabes usikkerhed til den fremtidige

model er WACC. I bemærkningerne fremgår det, at WACC i første

omgang fastsættes i overensstemmelse med anbefalingerne. Hvad

sker der i anden omgang og hvornår kommer den?

Det er positivt at bemærke, at den 10-årige statsobligation vil blive

anvendt i stedet for den oprindelige 5-årige. Dog bemærker vi, at der

ikke lægges op til anvendelse af et generelt hensyn til det historisk

lave renteniveau. Dette anses for problematisk, da den mulige

forrentning således ikke vil svare til et markedsmæssigt, systematisk

risikojusteret afkast.

I relation til indførelse af loft over differencesaldoen savnes en

nærmere analyse, hvad det indebærer for henholdsvis et stort og et



SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side:

8/8

mindre selskab. I tilknytning hertil gentages vores bemærkning, jf.

ovenfor, om at der er behov for at der i bemærkninger tilføjes, at der

kan ske afvigelse fra dette loft, eksempelvis såfremt

netvirksomheden ikke har haft kendskab til niveauet af

differencesaldo

grundet

manglende

tilbagemelding

fra

Energitilsynet.



På side 50 fremgår det, at der for så vidt angår leveringskvalitet skal

fastsættes mål såvel på aggregeret som på enkeltkundeniveau for at

forhindre, at netvirksomhederne fokuserer på de tættest befolkede

dele af nettet. Dette synes som en unødvendig detailregulering, der

savner fortilfælde. Vil myndighederne stille et tilsvarende krav til

mobildækningen i Danmark? Endvidere skal opmærksomheden

henledes på, at andelsselskaber har netkunderne som ejere, og

alene det forhold vil gøre, at der naturligvis vil blive taget et

balanceret hensyn til alle ejerne fra selskabernes ledelse.

SEAS-NVE står naturligvis til rådighed i forhold til at uddybe nærværende

høringssvar.

Venlig hilsen

Malene Richter

Afdelingschef for Strategi & Analyse

Direkte

Mobil 29741609

[email protected]

SEAS-NVE NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk, [email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

NOTAT |

DEN 13. JANUAR 2017

13. januar 2017

Detail & Distribution

16/13452

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV

OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING

Indledningsvis vil Sekretariatet for Energitilsynet gerne kvittere for muligheden

for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om elforsyning (øko-

nomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte

identitet m.v.).

Sekretariatet for Energitilsynets (herefter ”SET”) høringssvar skal ses i lyset af

lovforslagets overordnede karakter med fastsættelse af rammer for den økonomi-

ske regulering, og at bekendtgørelserne om indtægtsrammer og WACC, hvor reg-

lerne fastsættes nærmere, endnu ikke er sendt i høring.

SETs vurdering af høringsudkastets enkelte bestemmelser, bemærkninger og de

administrative implikationer heraf afhænger således af, hvordan lovforslaget efter-

følgende udmøntes endeligt på bekendtgørelsesniveau.

Høringssvaret er opdelt på den måde, at der indledes med SETs bemærkninger til

de mere overordnede temaer/formål for elforsyningsloven. Herefter følger kom-

mentarer til mere specifikke elementer i elforsyningsloven og høringsudkastet,

såsom nettab, energispare m.v. Slutteligt følger bemærkninger til kravet om skær-

pelse af netvirksomheders særskilte identitet

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.energitilsynet.dk

GENERELLE BEMÆRKNINGER

SAMMENHÆNG TIL FORSYNINGSSTRATEGIEN

Af høringsudkastet fremgår, at det foreslås, at Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammerne og deres delele-

menter på bekendtgørelsesniveau, så reguleringen kan tilpasses til udviklingen i

sektoren, uden at dette kræver en lovændring.

SET ser lovforslaget som et første skridt på vejen mod at realisere Forsyningsstra-

tegien og regeringens sigte på, at Energitilsynet i højere grad får ansvar for at ud-

forme og implementere den økonomiske regulering inden for en ramme, der fast-

sættes ved lov. Forsyningsstrategien lægger således op til at foretage strukturelle

ændringer af regulators rolle med henblik på at skabe en bedre tilsynsindsats og en

mere sammenhængende tilgang til reguleringsopgaven, herunder at udforme,

håndhæve og monitorere effekten af reguleringen.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 2/8

Lovbemærkningerne synes imidlertid at have en detaljeringsgrad, der gør det van-

skeligt på et senere tidspunkt at inddrage løbende læring og feedback fra Energitil-

synet, som er opnået via erfaringer med administrationen af reguleringen – et hen-

syn som ellers bliver tillagt vægt i den forsyningsstrategi, den forrige regering

fremlagde den 15. september 2016, og som den nuværende regering vil modernise-

re reguleringen efter. Detaljeringsgraden i høringsudkastet binder således mulig-

heden for på et senere tidspunkt at ændre bestemmelserne på bekendtgørelsesni-

veau uden samtidig at ændre loven. For en øget sammenhæng med forsyningsstra-

tegien, jf. boks 22 ”Bedre rammer for effektivt statsligt tilsyn med forsyningssek-

torerne” (side 55) i ”Forsyning for fremtiden” af september 2016

, bør lovbe-

mærkningerne i højere grad fokusere på at beskrive formålet med og rammerne for

reguleringen.

Det er endvidere ikke anført i høringsudkastet, at Energitilsynet skal have ansvar

for at analysere og følge udviklingen i forsyningssektoren, herunder effekterne af

reguleringen på effektivitet, priser, m.m. Der er således ikke i udkastet til lov-

forslaget lagt op til at skabe bedre rammer for fremtidige justeringer af regulerin-

gen, som ellers er et angivet mål i forsyningsstrategien.

SET imødeser de videre skridt i forhold til at realisere de perspektiver om den

økonomiske regulering som Forsyningsstrategien foreskriver.

UNDERSTØTTELSE AF KLARE OG STABILE RAMMER FOR REGULERINGEN

I høringsudkastets beskrivelse af de enkelte forhold i reguleringen fremgår det

flere steder, at ministerens mulighed for at anvende elforsyningslovens § 78, stk.

8, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver,

som er henlagt til ministeren, vil være bestemmende for hvilke opgaver, der skal

delegeres til eller flyttes fra Energitilsynet. Det er SETs vurdering, at denne usik-

kerhed om opgavevaretagelsen ikke umiddelbart understøtter klarere og mere sta-

bile rammer for reguleringen.

For at sikre klare og stabile rammer for reguleringen burde tilsynets grundlæggen-

de opgaver fastsættes på lovniveau.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ENERGITILSYNET

Det fremgår af høringsudkastets afsnit 4 (”Økonomiske og administrative konse-

kvenser for det offentlige”), at det vurderes, at lovforslaget på følgende punkter vil

medføre øgede administrative omkostninger for Energitilsynet:



Skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet:



�½ årsværk, eller 0,8 mio. kr. i 2 år.

http://efkm.dk/media/7348/forsyning_for_fremtiden_september_2016.pdf

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 3/8



Den økonomiske regulering - Fastsætte regler om netvirksomhedernes re-

guleringsregnskaber:



�½ årsværk og driftsmidler til konsulentbistand og revisor til udform-

ning af revisorinstruks.

Energitilsynet kan tilslutte sig denne vurdering af det øgede ressourcebehov for

tilsynet og tilføje, at de omhandlede driftsmidler til indkøb af konsulentbistand og

revisorbistand til udformning af revisorinstruks ikke på det foreliggende grundlag

kan skønnes nærmere, men at det må forventes at dreje som om et beløb i en stør-

relsesorden, der ikke kan afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer

for Energitilsynet.

Det fremgår endvidere af høringsudkastets afsnit 4, at det forventes, at udmøntnin-

gen af selve den økonomiske regulering vil føre til en reduktion af SETs løbende

ressourcebehov. Denne reduktion er udelukkende begrundet i en forventet øget

forudsigelighed i reguleringen i forhold til ansøgninger om indtægtsrammeforhø-

jelser.

Af høringsudkastet fremgår det ikke tilstrækkelig præcist, hvilke opgaver Energi-

tilsynet får, alternativt fratages, jf. ovenfor, i forbindelse med indtægtsrammeregu-

leringen, herunder hvilke opgaver ministeren nu eller senere delegerer til Energi-

tilsynet. Høringsudkastets beskrivelse af de administrative konsekvenser for Ener-

gitilsynet bør derfor ses med tydeligt forbehold herfor.

Der synes fortsat at være tale om en kompleks regulering, hvor Energitilsynet år-

ligt forud for hvert reguleringsår skal udmelde indtægtsrammer til netvirksomhe-

derne og efter et reguleringsår træffe afgørelse om indtægtsrammer til netvirksom-

hederne. Derudover skal Energitilsynet fortsat justere indtægtsrammerne årligt for

en lang række faktorer og som følge af ansøgningsbaserede forhøjelser og redukti-

oner. Med lovforslaget indføres nærmere definerede væsentlighedskriterier i an-

søgningsprocedurer, som SET ser som en forbedring af den hidtidige regulering,

der bør skabe mere forudsigelighed og lette administrationen af de pågældende

sagstyper. I sammenhæng med den øvrige regulering kan væsentlighedskriterierne

dog ikke forventes at blive udslagsgivende for et lavere ressourcebehov i SET.

Det er derfor SETs vurdering, at høringsudkastet ikke vil føre til en samlet reduk-

tion af SETs ressourcebehov. Tværtimod forventer SET, at der i implementerings-

fasen af den nye regulering vil være et øget ressourcebehov. Det er endvidere

SETs vurdering på baggrund af tilkendegivelserne i forsyningsstrategien om et

øget og forstærket tilsyn, at det vil være et øget ressourcebehov fremadrettet, når

den nye regulering er implementeret.

SET bemærker, at det sammenfattende skema i afsnit 10 over de økonomiske og

administrative konsekvenser af lovforslaget ikke indeholder oplysninger om de

økonomiske konsekvenser af lovforslaget for Energitilsynet. Beskrivelse af de

administrative konsekvenser bør endvidere indeholde beløbsmæssige angivelse af

ovennævnte vurdering af det øgede ressourcebehov for Energitilsynet.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 4/8

UDMELDING AF EX ANTE INDTÆGTSRAMMER FOR 2018

SET bemærker, at tidspunktet for høring af udkast til de nye bekendtgørelser har

afgørende betydning for SETs mulighed for at påbegynde det forberedende arbej-

de frem mod implementeringen af den nye økonomiske regulering af elnetvirk-

somhederne. At bekendtgørelserne endnu ikke er sendt i høring betyder, at det

ikke bliver muligt at udmelde ex ante indtægtsrammer for 2018 i 2017, som det

forudsættes i lovbemærkningerne.

SET finder, at det bør fremgå af overgangsbestemmelser eller lovbemærkninger, at

der må forventes en forsinkelse i udmeldingen af ex ante indtægtsrammer for

2018, så både netvirksomheder og lovgiver kan indstille sig herpå.

DEN ØKONOMISKE REGULERING

I dette afsnit følger SETs bemærkninger til de mere specifikke elementer i den

økonomiske regulering fremsat i lovforslaget.

INEFFEKTIVE NETVIRKSOMHEDER

Af lovforslagets bemærkninger til § 69, stk. 7, fremgår, ”det kan blive nødvendigt

for Energitilsynet at indhente uafhængig ekstern bistand ved fastsættelsen af ind-

tægtsrammen i forhold til vedvarende ineffektive virksomheder.” SET er overord-

net positiv overfor denne mulighed, da det umiddelbart vil lette det administrative

arbejde.

Dog fremgår det ikke tydeligt af lovforslaget i hvilke tilfælde, Energitilsynet kan

indhente uafhængig ekstern bistand for en netvirksomheds regning. Energitilsynet

forventer derfor, at det eventuelt i bekendtgørelsesform fastslås, hvorvidt der er

tale om, at denne fastsættelse af indtægtsramme eller delemelementer heri altid

sker med uafhængig ekstern bistand, eller om der alene er tale om særlige tilfælde

– og såfremt der er tale om særlige tilfælde, bør disse særlige tilfælde fremgå ek-

splicit, således der ikke er tvivl om, hvornår SET kan indhente uafhængig ekstern

bistand for netvirksomhedens regning.

INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER ANGÅENDE ENERGISPARENDE AKTIVITETER

I lovforslaget lægges der op til, at nærmere bestemmelser om håndteringen af om-

kostninger og indtægter relateret til energibesparende aktiviteter og afviklingen af

differencer mellem disse skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau. Dog angiver

elforsyningslovens § 22, stk. 8, 3. punktum allerede, at:

”For meget henholdsvis

for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende

regnskabsår.”

Bestemmelsen tager således stilling til, hvornår en evt. forskel mel-

lem omkostninger og opkrævede indtægter til energibesparende aktivitet (herefter

benævnt energisparedifferencer) skal være udlignet.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 5/8

I udkastet til lovforslaget lægges der ikke op til, at § 22, stk. 8, ændres, ej heller

hvad retsvirkningen er, hvis netvirksomheden ikke udligner energisparedifferencer

i det følgende regnskabsår.

SET har ikke kompetencen til at afgøre, om energisparedifferencer bør være ud-

lignet i det følgende år eller ej. Det er Energistyrelsen, der har kontrol- og tilsyns-

opgaven med energispareordningen. SET vil dog gerne fremhæve, at der på netop

dette område om energisparediffrencer mangler en nærmere afklaring om håndte-

ringen. Det skyldes bl.a. en forskel i afviklingen af energisparedifferencer på tværs

af sektorerne el og gas, hvor der ifølge SET kunne overvejes en ensretning. Lige-

ledes har flere netvirksomheder overfor SET udtrykt et behov for at kunne opkræ-

ve energisparedifferencer i egen favør over en længere årrække for at undgå store

tarifstigninger i et enkelt eller to år.

SET er derfor enige i betragtningen om, at de nærmere regler om afviklingen af

energisparedifferencer bør ske på bekendtgørelsesniveau, nærmere bestemt i ener-

gisparebekendtgørelsen. SET foreslår i den forbindelse, at elforsyningslovens §

22, stk. 8, 3. punktum, slettes, således at bestemmelserne om afvikling kan fast-

lægges i energisparebekendtgørelsen og ikke på lovniveau.

EFFEKTIVISERINGSKRAV/BENCHMARKING

SET finder det positivt, at det alene er rammerne for udmøntningen af effektivise-

ringskravene, der foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau, og at regler om ram-

mer for udformningen af den konkrete benchmarkingmodel vil ske med udgangs-

punkt i anbefalingerne fra Benchmarkingekspertgruppen (herefter ekspertgrup-

pen).

Det fremgår dog ikke klart, hvordan anbefalingerne fra ekspertgruppen vil imple-

menteres i en bekendtgørelse. Endvidere fremgår det heller ikke klart hvad, der vil

være op til energi-, forsyning- og klimaministeren at fastsætte, og hvad, der vil

være op til Energitilsynet at fastsætte. SETs kommentarer til benchmarking følger

nedenfor og omfatter derfor alene de tekstpassager, hvor der er taget stilling til den

konkrete beregningsmetode og udmøntningen af effektiviseringskrav.

SET er enig i, at det ikke er muligt at pålægge individuelle effektiviseringskrav for

2018, men alene generelle effektiviseringskrav. Det fremgår dog ikke klart, hvor-

dan det fastsatte niveau for de generelle effektiviseringskrav for 2018 opgøres. Af

lovforslagets § 2, pkt. 4, fremgår, at det generelle effektiviseringskrav for 2018

forhøjes med et beløb svarende til 0,4 pct. af netvirksomhedens omkostningsram-

me. Det er imidlertid uklart, hvad tillægget på 0,4 pct. bygger på.

Endvidere er det uvist, hvordan der løbende vil blive korrigeret for justeringer af

netvirksomhedernes underliggende poster i omkostningsrammen inden for en re-

guleringsperiode, og om disse vil blive korrigeret ved samme procentsats.

Herudover stiller SET sig positiv over for, at der vil blive fastsat regler om, hvad

der vil ske i tilfælde af en netvirksomheds manglende levering af nødvendigt op-

lysningsgrundlag til brug for SETs beregning af effektiviseringskrav. Dette burde

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 6/8

reducere antallet af forsinkelser og unødvendige genåbninger i tilknytning til ud-

melding og udmøntning af effektiviseringskravene og således resultere i en mere

effektiv administration af udmelding og udmøntning af effektiviseringskrav.

I lovforslagets afsnit 3.1.1.3. (Benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske

effektivitet og leveringskvalitet) fremgår følgende formulering:

”Ved utilstrækkelig økonomisk effektivitet udmeldes der årlige individuelle effektiviserings-

krav, der udmøntes som en varig reduktion af netvirksomhedernes indtægtsramme”.

Af lovforslaget fremgår således både betegnelsen

”utilstrækkelig leveringskvali-

tet”

”utilstrækkelig økonomisk effektivitet”.

Det bemærkes, at betegnelsen util-

strækkelig normalt er forbeholdt leveringskvalitet.

WACC

SET noterer sig, at Energistyrelsens høringsudkast indebærer en tilgang til WACC

for eldistribution, hvor beregningen af WACC’en i første omgang vil ske med

udgangspunkt i anbefalingerne fra WACC-ekspertgruppen, dog modificeret såle-

des at den 10-årige statsobligation anvendes i stedet for den 5-årige statsobligation

ved beregningen af den risikofrie rente, som indgår i WACC-beregningen.

SET finder det positivt, at det generelt foreslås at følge WACC-ekspertgruppens

(herefter ekspertgruppen) anbefalinger, idet det er SETs vurdering, at ekspertgrup-

pens anbefalinger er velbegrundede og er udarbejdet på baggrund af et stort ud-

redningsarbejde og input fra branchen. Ekspertgruppen har løbende vurderet de

mange argumenter, branchen har fremført, herunder om valget af risikofri rente og

niveauet for den foreslåede WACC i forhold til udlandet.

Det bemærkes imidlertid, at ekspertgruppen ikke understøtter den fremførte be-

grundelse om, at en 10-årig statsobligationsrente bør vælges for at understøtte en

langsigtet investeringshorisont for sektoren. For yderligere uddybning heraf henvi-

ses til ekspertgruppens afrapportering, der er kort gengivet i nedenstående.

Af afrapporteringen fremgår, at ekspertgruppen fuldt ud anerkender, at der er en

langsigtet investeringshorisont i elnetsektoren, hvor levetiden for elnetaktiver ty-

pisk er 30-40 år eller mere, men konkluderer at dette ikke er relevant for valget af

løbetiden på den risikofrie rente, når der skal fastsættes en regulatorisk WACC-

sats, som løbende (her hvert femte år) justeres med udviklingen i den risikofrie

rente.

Ekspertgruppen anerkender ligeledes, at netvirksomhederne har incitament til at

optage lån med en længere løbetid end 5 år, men med 5 årig rentetilpasningsperio-

de. Dette skyldes, at netvirksomhederne har et incitament til at optage lån med en

rentejusteringshyppighed på 5 år, når den regulatoriske WACC justeres hvert fem-

te år. Ekspertgruppen anbefaler på den baggrund at anvende en kreditrisikopræmie

baseret på forskellen mellem den effektive rente på virksomhedsobligationer med

ca. 10 års løbetid og renten på statsobligationer med samme løbetid. Dette begrun-

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 7/8

des i, at netvirksomhederne har et incitament til at optage fremmedkapitalfinansie-

ring med en længere løbetid end 5 år af hensyn til refinansieringsrisiko.

Ekspertgruppen har i anbefalingen af en 5-årig løbetid for den risikofrie rente lagt

vægt på, at netvirksomhederne ikke skal overkompenseres for den renterisiko, de

påtager sig. Løbetiden på den statsobligation, der anvendes som risikofri rente, bør

derfor svare til den periode, som WACC’en holdes konstant.

Herudover fremgår det af afrapporteringen, at ekspertgruppen vurderer, at den

anbefalede WACC ikke vil føre til underinvesteringer i sektoren. I relation til

sammenligningen af det foreslåede WACC-niveau med niveauet i andre lande, er

det i rapporten anført, at det er problematisk at sammenligne WACC-niveauet

mellem lande, hvor WACC’en er fastsat på forskellige tidspunkter og med forskel-

lige udgangspunkter. Et forskelligt afkast i Danmark i forhold til andre lande er i

øvrigt ikke ensbetydende med, at danske netvirksomheder ikke har været eller vil

være i stand til at tiltrække kapital. Ekspertgruppen fremhæver endvidere, at det

formentlig ikke er sådan, at kapital må anses at komme fra en begrænset pulje,

eller at investorerne står med et valg mellem at investere i enten danske netvirk-

somheder, andre landes netvirksomheder eller andre sektorer.

Sluttelig bemærkes følgende i relation til mindretalsudtalelsen: ”Jeg finder, at den

fastlagte WACC er for lav i forhold til de aktuelle markedsforhold og dermed ikke

udgør et markedsmæssigt, systematetisk risikojusteret afkastkrav. Konkret finder

jeg, at der i fastlæggelsen af markedsrisikopræmien og dermed i beregningen af

egenkapitalomkostningen ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne af

de lave risikofri renter.” Hvis man i lyset af mindretalsudtalelsen ønskede at hæve

WACC’ens niveau, ville det være mere i tråd med mindretalsudtalelsen midlerti-

digt at øge den af ekspertgruppen foreslåede markedsrisikopræmie i lyset af den

lave risikofrie rente fremfor permanent fremadrettet at anvende en 10-årig statsob-

ligationsrente som risikofri rente.

SKÆRPELSE AF DEN SÆRSKILTE IDENTITET

Det følger af lovforslaget, at kravet om netvirksomheders særskilte identitet skær-

pes. SET finder generelt, at denne skærpelse vil kunne understøtte de allerede

eksisterende regler om netvirksomheders særskilte identitet.

Det er ydermere SETs vurdering, at den del af forslaget, der handler om identi-

tetsmæssig adskillelse mellem en netvirksomhed og elhandels- og elproduktions-

virksomheder vil være gavnlig i forhold til forbrugernes forståelse af markedsfor-

hold. Det er endeligt SETs vurdering, at bestemmelsen vil være forholdsvis ukom-

pliceret at håndhæve.

Til gengæld er SET mere skeptisk over for den del af forslaget, der omhandler

serviceselskaber, der udfører opgaver for en netvirksomhed, også skal anvende en

identitet, der adskiller sig fra de identiteter, som anvendes af virksomheder, der er

vertikalt integreret med netvirksomheden.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 8/8

Umiddelbart er det sekretariatets vurdering, at denne problemstilling synes at have

perifer betydning, samt at eventuelle overtrædelser af bestemmelsen vil være van-

skelige at konstatere.

Isoleret set er det muligt at føre tilsyn med, at netvirksomheder i samarbejdsaftaler

med serviceselskaber indskærper sådanne bestemmelser - dog vil selve overtræ-

delsen af bestemmelsen ikke manifestere sig eller i det hele taget efterlade nogen

form for beviser.

Hvis en situation, som den skitseret i bemærkningerne til bestemmelsen, skulle

opstå, vil det være svært for SET at verificere troværdigheden af eventuel billede-

dokumentation – specielt hvis netvirksomheden bestrider rigtigheden af og sam-

menhængen med udførelse af arbejdsopgave for en netvirksomhed med den frem-

sendte billede-dokumentation.

I forlængelse heraf er det værd at gøre opmærksom på, at grundlaget for tilsynssa-

ger i SET er, at der skal foreligge begrundet mistanke om overtrædelse af re-

gel/regler, førend der rejses en tilsynssag. Eventuel fremsendelse af billede-

dokumentation vil umiddelbart begrunde en konkret mistanke. Dog risikeres det,

at der således på baggrund af heraf rejses tilsynssager, hvor SET tvinges til at skul-

le træffe afgørelse på et påstand-mod-påstand-grundlag.

Dette er efter SETs opfattelse et uholdbart grundlag at basere afgørelser på som

tilsynsmyndighed.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vedr. høring om Lov om ændring af lov om elforsyning

Indledningsvist bemærkes det, at Syd Energi Net A/S bakker om om Dansk Energi’s

høringssvar. Nedenfor uddybes enkelte forhold yderligere i forhold til høringssvaret fra

Dansk Energi.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal have tak for det store arbejde der hidtil er

lavet, for at indrette en fremtidssikret regulering. Reguleringen er central for driften af

netselskabet. Sektoren udvikler sig dog hele tiden, så det kan været svært at lave en

tidssvarende regulering hvorfor det kræver en vis fleksibilitet til at lave løbende tilpasninger.

Under den eksisterende regulering har netselskabet haft uklare retningslinjer. Da der skulle

udrulles fjernaflæste målere var der ingen præcedens for udrulning i reguleringen hvorfor

der, efter udrulningen hos visse selskaber, blev bestemt at man kunne kompenseres over

indtægtsrammen. Der er flere eksempler hvor vi har måttet afvente afgørelser fra

Energitilsynet. Af eksempler kan nævnes afgørelser vedr. ansøgning om nødvendige

nyinvesteringer i forbindelse med kabellægning, nyudstykninger samt signal -og

overvågningskabler; gennemgang af reguleringsregnskaber for perioden 2005-2014 samt

A0-kundesagen. Usikkerheden om afgørelserne har en direkte afsmittende effekt på

økonomien i netselskabet og vi har, efter vores mening, ikke haft det nødvendige grundlag

for at styre virksomheden effektivt og optimalt, til fordel for slutbrugerne. Erhvervslivet har

behov for stor forudsigelighed i deres omkostninger, hvilket kan være svært at give dem, når

forudsigeligheden i reguleringspraksis ikke er større. Derudover hæmmer usikkerheden

vores investeringslyst. Endelig er et vigtig parameter i forbindelse med fusioner, at der er en

vis forudsigelighed og sikkerhed for et selskabs økonomi. Derfor er det vores holdning, at

usikkerheden ligeledes har resulteret i en hæmmet fusionslyst.

Uanset retning og strategisk sigte med reguleringen, så er det afgørende at reguleringen er

utvetydig og at der er de nødvendige kompetencer i Energitilsynet og understøttende

myndighed. Der lægges op til at Energitilsynet skal have en større rolle ved fortolkning og

udmøntning af lovtekst. Det vil efter vores opfattelse kræve et nødvendigt ressource- og

kompetenceløft af især teknisk og regnskabsmæssig karakter. Vi ser gerne at reglerne er

klare og utvetydige, så Energitilsynet kun træffer afgørelser ud fra gældende love og regler

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

– og ikke ud fra fortolkning og praksis. Det vil medføre et fald i klagesager og forkorte

sagsbehandlingstiden.

Konsolideringen har medført et stort fald i antal af selskaber de seneste 10 år og deraf

følgende omkostningsreduktioner i branchen. Men det har ikke mindsket forskellen mellem

selskaberne – nok tværtimod. Den kommende regulering vil både gælde for selskaber med

vidt forskellige opgaveporteføljer og som varierer kraftigt i størrelse. Nogen drifter et 60 kV

net – andre gør ikke. Nogen har større andele nettilslutninger i city og andre har udenfor

byerne. Etableringsomkostningerne udenfor byerne er markant dyrere pr. husstand. Der er

selskaber som er tvunget til udbygning af net pga. produktion fra decentrale enheder og ikke

som følge af forbrug. Således bliver en større del af nettet anvendt til transport af kWh over

større afstande pga. decentral produktion. Forskellen mellem selskabstyperne, herunder

opgavetyper og -omfang, såvel som netkarakteristika, bør være afspejlet i reguleringen.

3.1.2.1. Indtægtsrammeregulering (s. 13)

Ved indgangen til nuværende regulering i 2004 fik vi tildelt en meget lav indtægtsramme.

Som følge heraf, vil vores forrentning i referenceårene 2012-2014 være meget lav og den

lave forrentning vil blive videreført i ny regulering, som forrentning af den historiske

aktivbase. På den baggrund er det svært at dække de reelle kapitalomkostninger på den

historiske aktivbase. Derfor mener vi, at den nye lovgivning bør give mulighed for:

1. At den historiske aktivbase forrentes med den samme WACC som den fremtidige

aktivbase, eller

2. At der er mulighed for at få forhøjet den historiske forrentning.

Ministeriet vil ”så

vidt muligt”

have at de overordnede rammer ligger fast forud for

reguleringsperioderne. Vi ser gerne at ex ante altid er tilfældet. Alternativt skal de udstukne

rammer være meget tydelige, så selskaberne har sikkerhed for deres investeringer. I

princippet ser vi gerne en deadline i sagsbehandlingen, men vi forstår også problematikken

i at anvende en sådan. Løsningen bør derfor findes i at 1) myndighederne har de rette

kompetencer 2) reguleringen er klar og 3) netselskabet kan ikke blive stillet ringere som

følge af myndighedernes lange sagsbehandlingstid.

Vi ser et behov for løbende præciseringer at indtægtsrammelovgivningen, som vi gerne

bidrager til, hvis ikke de nødvendige kompetencer og ressourcer findes i Energitilsynet.

Dette kan i praksis ske gennem en større inddragelse af branchen.

Idet både individuelle og generelle effektiviseringskrav giver større usikkerhed i

reguleringen, er det endnu mere afgørende, at der ved afslutningen af hver

reguleringsperiode sker symmetrisk rekalibrering af indtægtsrammen baseret på de faktiske

omkostninger i den foregående reguleringsperiode.

Rekalibrering af indtægtsrammerne skal ske uafhængigt af effektiviseringskrav, der er givet

i den foregående reguleringsperiode, dvs. man skal se bort fra effektiviseringskravene når

indtægtsrammen rekalibreres. Dette vil give sikkerhed for, at netselskaberne over tid kan

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

dække de nødvendige omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast – også

når selskaberne oplever stigende (effektive) omkostninger.

Vi mener der mangler et fokus på forskning og udvikling. El-reguleringsudvalget anbefalede

at særligt innovative og grønne investeringer kan have brug for en særlig form for målrettet

understøttelse, såfremt de er samfundsmæssigt, men ikke selskabsmæssigt rentable. Vi står

overfor en stor teknologisk og forbrugeradfærdsmæssig forandring, hvilket har stor

betydning for de kommende investeringer, som selskaberne står overfor. I andre lande ser vi

at digitaliseringen skaber plads til nye spillere, men denne udvikling er ikke udrullet fuldt

ud i Danmark endnu. Derfor er det vigtigt, at sikre muligheden for at afprøve forskellige

løsninger i jagten på en fremtidig langsigtet bæredygtig udvikling af elnettet der understøtter

anvendelsen af den grønne energi. Energilagring og decentral produktion, digitalisering af

styring og måling af kapacitetsudjævning vil ændre sig i de kommende år, være blandt de

ting der ændrer på den måde man drifter og udvikler et net.

Det indgår i stemmeaftalen, at reguleringen skal understøtte en sektor, som efterspørger ny

teknologi ved, at netvirksomhederne har incitament til at investere i de mest effektive

løsninger, uden at netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belaste forbrugerne med

højere priser.

Vi er betænkelige ved at man foreslår at anvende antal transformerstationer som automatisk

indikator uden at korrigere for den leverede mængde el. Der er en stor variation af hvilket

effektflow transformerstationer har hvorfor der er stor forskel på de nødvendige drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger.

Det er desuden vores opfattelse at de transporterede kWh skal være en automatisk indikator.

Det er i lige så høj grad produktion som forbrug der driver driftsomkostningerne i nettet.

Vi bifalder at der åbnes op for aftalebaseret regulering. Der er efterhånden så få

sammenlignelige selskaber, at en benchmark-øvelse ikke vil vise et korrekt billede uanset

hvor god modellen bliver. Elreguleringsudvalget havde bl.a. som formål at ”sikre

realisering

af effektiviseringsgevinster i elsektoren”,

samt analysere ”om

den økonomiske regulering af

netvirksomhederne og Energinet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer”.

Fusioner/konsolidering er ikke nævnt direkte i elreguleringsudvalgets kommissorium eller i

Energiaftalen. Et ensidigt fokus på benchmark vil fjerne værdien fra selskaberne og gøre

dem til mindre attraktive for fusionspartnere. Fusioner er en stor økonomisk risiko, hvor

break even

først nås efter en længere årrække. En 5-årig reguleringsperiode vil bremse

mindre fusioner og forhindre større fusioner i at ske. Det økonomiske rationale vil i bedste

fald være meget lille.

Der bør derfor være et større politisk fokus på at lykkes med fusioner som middel til

omkostningsreduktioner og effektiviseringer i sektoren. Individuel forhandlet regulering i

forbindelse med fusioner vil fremskynde konsolideringen af energibranchen. Det kan

desuden, hvis det tillades, understøtte arbejdet med fusioner på tværs af forsyningsarter. Som

forhandlingspart vil regulator være garant for at fusionen giver samfundsøkonomisk mening.

I Storbritannien forhandler OFGEM med netselskaberne om 8-årige forretningsplaner. Det

har en række fordele og giver især mening fordi der er meget få netselskaber i Storbritannien.

Dertil mangler Danmark kompetencer til at drive en sådan model. På sigt kan det give

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

mening at indføre en aftalebaseret regulering i Danmark, men det bør under alle

omstændigheder ske gradvist. En indførsel af individuelle forhandlinger ved fusioner vil

give mulighed for at afprøve modellen.

Individuelle forhandlinger bør også overvejes i forbindelse med fusioner med en nødlidende

eller konkursramt part således at den overtagende part ikke stilles ringere efter en fusion.

Det bør derfor i højere grad være Energitilsynet fremfor Energinet.dk der påtager sig denne

opgave. Der bør skeles til effektivitet og absorptionskapacitet når der udvælges mulige

fusionsparter.

3.1.2.2 omkostningsrammer (s. 15)

Måden at drifte og udvikle et net på vil ændre sig i fremtiden. Man vil i større grad gøre

brug af signal- og overvågningskabler. Dertil skal netselskaberne understøtte omstillingen

til grøn energi. Vi mener derfor at der i forbindelse med drift og udvikling af nettet bør

tages hensyn til eventuel teknologisk udvikling eller reguleringsmæssige krav til at

identificere fejl for at sikre opretholdelse af forsyningssikkerheden. Begrænsninger i

forhøjelse af omkostningsramme under nødvendige nyinvesteringer må ikke medføre

uhensigtsmæssige investeringer, men det kan let blive tilfældet. Det er således vigtigt, at

omkostningsrammen til enhver tid understøtter investeringer til dagens standard.

Vi håber at de forventede krav til omkostningsrammejusteringer bliver præciseret når

bekendtgørelsen udarbejdes. Ord som ”væsentlig” bør defineres i tal, men med mulighed for

at tage højde for hvor stor en andel investeringen udgør af den samlede omkostningsramme.

Som det er anført i de generelle kommentarer, så er der forskel på netselskabernes størrelse

og arbejdsopgaver.

3.1.2.3 forrentningsrammer (s. 18)

Det giver god mening at anvende en 10-årig risikofri rente i WACC-beregningen.

Netselskaberne foretager langsigtede investeringer. Vi mener dog også, at der er behov for

en markedstest af WACC’en, således der opnås sikkerhed for, at den endelige WACC

afspejler et risikojusteret, markedsbaseret niveau således at der ikke vil ske en

underinvestering i elnettet. Set i lyset af det nuværende lave renteniveau er det ligeledes

vores opfattelse, at der bør indføres et midlertidigt tillæg til WACC’en, som gradvist kan

udfases ved normalisering af renterne.

3.1.2.4 Effektiviseringskrav (s. 21)

Vi er bekymrede for indførslen af generelle effektiviseringskrav når indtægtsrammen i

forvejen er baseret på en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet. Generelle

effektiviseringskrav er ikke sagligt funderede og bliver let vilkårlige og kontraproduktive.

Virksomheder er forskellige og kan ikke skæres over én kam. Dertil skal netselskaber ikke

udmåles på de samme parametre for både individuelle og generelle effektiviseringskrav. Det

skal være helt tydeligt i reguleringen, at man ikke kan modtage dobbeltkrav for samme

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

omkostninger. Dertil mangler en uddybning af vilkårene for et sagligt grundlag som de

generelle effektiviseringskrav for de kommende år skal baseres på.

Myndighederne bør være bevidste om, hvilke kompetencer reguleringen vil medføre for

Energitilsynet. Specielt vil det kræve en del ressourcer at sikre sig imod dobbeltkrav ved

indførslen af et individuelt og et generelt effektiviseringskrav. Den ny benchmarkmodel vil

forventeligt også kræve nye kompetencer.

Selve opgørelsen af effektiviseringskrav bør udelukkende kunne ske på de påvirkelige og

sammenlignelige omkostninger. Dermed sikrer man at der ikke stilles krav, der er større end

potentialet i det enkelte netselskab. Afskrivninger på anlæg er ikke-påvirkelige

omkostninger. De er udtryk for langsigtede beslutninger (afskrivningsprofil på investeringer

er typisk 40 år), som derfor ikke kan påvirkes under en 5-årig reguleringsperiode.

Vi støtter ministeriets anbefaling om ikke at stille krav til certificering af asset management.

Asset management er et godt redskab til, at der reinvesteres optimalt og effektivt i elnettet.

Denne fordel kan opnås uden en omkostningsfuld certificering.

3.1.2.5. Leveringskvalitet (s. 23)

Vi støtter at forbrugerne skal have en høj leveringskvalitet. Det er dog markant dyrere pr.

enhed at sikre samme høje leveringskvalitet i landområder som i byområder. Derfor bør man

efter vores mening sikre, at der tages højde for de forskelle der er på netselskaberne, når man

benchmarker og udmønter krav til leveringskvalitet.

3.1.2.6. Nettab (s. 24)

Nettabet for netselskabet er eksogent givet og vi kun påvirke niveauet i begrænset omfang.

Det er vores holdning, at indtægtsrammetillægget for nettabet således bør dække hele

nettabet og at der ikke bør indføres væsentlighedskriterier. Det er ligeledes vores holdning,

at indtægtsrammetillægget til dækning af nettabsomkostninger, bør opgøres med baggrund

i de faktiske omkostninger for de enkelte netselskaber. På den måde sikres det, at

netselskaber med et højt nettab som følge af meget decentral produktion fra vedvarende

energi eller lange afstande mellem produktions- og forbrugssted, ikke straffes for at bidrage

ekstra til den grønne omstilling.

3.1.2.8. Reguleringsregnskaber (s. 26)

Det er vores vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade Energitilsynet fastlægge

specifikke regnskabsregler, hvorefter netselskaberne aflægger reguleringsregnskab. Vi

mener derimod det er hensigtsmæssigt, at reguleringsregnskaberne skal udarbejdes med

baggrund i årsregnskabslovens bestemmelser. Såfremt der laves regler, som afviger fra

årsregnskabslovens bestemmelser, bør disse fremgå direkte af

indtægtsrammebekendtgørelsen. Derudover skal mulighederne for tolkning minimeres og

der bør indbygges en mulighed for at Energitilsynet kan trække på eksterne, uvildige

revisionsselskaber.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3.2. Særskilt identitet (s. 26)

Syd Energi Net A/S bakker op om de foreslåede tiltag. Selvom der kan stilles spørgsmålstegn

ved enkelte elementer, så mener vi selskabernes integritet er på spil og vi bidrager gerne til

at udrydde tvivl om hvorvidt den nuværende regulering er hæmmende for konkurrencen.

Syd Energi Net A/S har truffet de første foranstaltninger ift. at skabe en selvstændig identitet,

så der er en klar logomæssig adskillelse mellem koncern og netselskab.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet (s. 30)

Flere steder i udkastet anvendes i bred udstrækning ord som ”bør”, ”meget store”, ”mindre”,

”væsentlige”, ”væsentlighedskriterier”, ”løbende justeringer” som der efterfølgende skal

tolkes af Energitilsynet. Det er ganske svært at lave en kontoplan som skal afspejle sådanne

forhold, så netselskabet efterfølgende har mulighed at lave den rette dokumentation til

Energitilsynet uden det er administrativt tungt. Set i forhold hvordan det historisk er gået i

den nuværende regulering og tilhørende regler, når der har skullet tolkes på de forskellige

regler og bekendtgørelser, er det i flere tilfælde endt med klagesager. Enhver usikkerhed i

reguleringen gør det dyrere og mere uhensigtsmæssig bureaukratisk at være netselskab.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere kommentarer.

Lasse Pilsmark Kaldahl

Tlf 3046 7825

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

VedvarendeEnergis kommentar til forslag til

lovfor

ændring af lov om elforsyning mht. regulering

af netvirksomheder

Det er afgørende at den nye ikke regulering ikke hindrer omstillingen til vedvarende

energi. Derfor foreslår VedvarendeEnergi at omkostninger til at forstærke elnet for at

sikre nye elforbrug og elproduktioner, samt installationer til at gennemføre et mere

intelligent energisystem, kan medregnes i godkendte omkostninger.

Det er også vigtigt at den nye regulering ikke kompromitterer forsyningssikkerheden,

heller ikke i en fremtidig verden med flere storme m.m., hvor der er behov for

klimatilpasning ved bl.a. kabellægning af højspændingsledninger og sikring af

elinstallationer. Derfor skal ikke bare sikring af eksisterende forsyningssikkerhed

kunne medregnes i godkendte omkostninger, men også investeringer for at sikre

stabil elforsyning i en fremtid med et mere udfordrende klima.

VedvarendeEnergi støtter at netselskaber drives omkostningseffektivitet, og at de

derfor dokumenterer at aktiviteterne, incl. ovenstående, udføres med lavest mulige

omkostninger, samt at Energitilsynet sammenligner forskellige selskabers udgifter

for at sikre dette.

Endvidere foreslår VedvarendeEnergi at der indføjes principper i reguleringen, som

sikrer at overskud fra netvirksomheder tilbageføres til elforbrugerne, da der er tale

om monopolvirksomheder, hvor elforbrugerne ikke kan vælge alternativer.

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen

Klosterport 4 E, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

D 13.Januar 2017

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

[email protected]

Tek.: +45 86760444

Fax+4586227096

Det er vg

Side 1 af 1

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 1

kilde: Energinet.dk

Vindmøller

347 NOE

Sum af

Installeret kW Installeret kW

423

348 Rah

Udvikling i opbygning af decentral el-produktion 2004 - 2017

Solceller

331 Thy

347 NOE

348 RAH

År

Sum af Installeret

Sum af

Sum af Installeret Sum af Installeret kW

Installeret kW

i alt

2010

2011

823

313

162

1.297

2012

6.651

7.994

6.098

20.743

2013

2.706

1.822

3.677

8.204

2014

334

4.366

4.760

2015

160

217

15.232

15.609

2016

116

180

379

Totalt 2010 - 2016

10.527

10.874

29.670

51.070

År

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Totalt 1978 - 2016

Totalt 1978 - 2004 Vindmøller

Totalt 2004 - 2016 Vindmøller

Totalt 2010 - 2016 Solceller

Stigning i % siden 2004

331 Thy

Sum af

Installeret kW

150

152

490

750

1.330

3.875

4.000

2.325

1.850

4.150

10.500

13.275

6.075

2.640

19.185

17.531

850

23.100

10.456

3.500

1.100

900

830

675

13.075

1.000

11.475

25.560

1.320

10.631

29.380

375

2.025

900

300

1.500

511

33.300

45.900

333

16.913

53.561

30.400

22.400

6.980

7.250

25.856

36.937

3.425

141.984

190

21.194

3.771

344.286

96.666

247.620

29.670

287%

12.000

21.800

10.812

19.271

25.030

19.856

36.065

48.605

26.370

416.644

208.824

207.820

10.874

105%

133

252

476

18.150

1.095

1.250

159.540

122.684

36.856

10.527

39%

Sum af Installeret

kW i alt

423

302

245

1.740

1.650

2.160

4.250

6.025

3.225

2.825

18.725

12.011

58.050

77.535

2.973

37.418

81.723

861

82.880

32.856

3.500

18.980

29.050

36.668

56.341

28.707

162.316

54.405

70.894

31.391

920.469

428.174

492.296

51.070

127%

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

pwc

Energitilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

19. december 2016

Ansøgning om forhøjelse af indtægtsramme — Vestjyske Net 6o kV A/S

På vegne af vores kunde — Vestjyske Net 6o kV A/S - skal vi anmode om forhøjelse af indtægtsrammen

for 2016 og 2017 i forbindelse med stadigt stigende nettab som følge af decentral produktion. Ansøg-

ningen er udarbejdet med baggrund i Indtægtsrammebekendtgørelsen nr. 195 af 4. marts 2016 §19 stk.

Baggrund og historie

Vestjyske Net 60 kV A/S ejer og driver 6o kV-nettet i Vestjylland fra Thy i nord til den sydlige del af

Ringkøbing Fjord. Det underliggende net i forsyningsområdet drives af lokale netselskaber.

Vestjyske Net 6o kV A/S er i to omgange blevet spaltet, hvor tre af ejerselskaberne har faet overdraget

6o kV-nettet i deres forsyningsområde. Det er dels sket med virkning i 2004, hvor det daværende Syd-

energi og Skjern Elforsyning fik overdraget nettet i deres forsyningsområde, dels med virkning for

2013, hvor Energigruppen Jylland (Energi Midt) fik overdraget nettet i deres forsyningsområde.

I de seneste år har der været en massiv udbygning af decentral produktion i Vestjyske Net 60 kV A/S'

forsyningsområde, fortrinsvis fra vindmøller. Da denne produktion langt fra kan anvendes lokalt, bli-

ver store dele af produktionen transformeret op i 6o kV nettet og herefter videre ud i 150 kV nettet.

Den forholdsvis store produktion i forhold til det lokale forbrug betyder, at 60 kV nettet i Vestjyske Net

60 kV A/S' forsyningsnet til tider er overbelastet, hvilket igen betyder, at nettabet stiger dramatisk.

Teknisk dokumentation herfor kan om nødvendigt fremskaffes.

Udvikling i nettabet

Vi har i bilag i vedlagt udvikling i det fysiske nettab i Vestjyske Net 6o A/S' forsyningsområde i perio-

den 2004-2015 samt forventning til 2016 baseret på 10 måneders faktisk forbrug samt estimeret for

november og december. For 2017 forventes stigningen at fortsætte på grund af den stadige udbygning

af decentral produktion i området. I den forbindelse skal det bemærkes, at nettabet tilbage i 2004 blev

fordelt mellem Vestjyske Net 6o kV A/S, Sydenergi og Skjern Elforsyning i samme forhold som net-

værdierne, da der ikke forelå målinger på de enkelte områder, men kun på det samlede netområde.

Dette har ikke afspejlet det faktiske nettab i de respektive netområder, hvorfor 2004 ikke kan tages

som et retvisende udgangspunkt. Fra 2005 er der faktiske målinger på nettabet.

Ved udskillelse af netaktiverne til Energigruppen Jylland med virkning fra 1. januar 2013 blev der igen

foretaget en fordeling, hvor 79,7% af nettabet anses for anvendt i Vestjyske Nets forsyningsområde.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Resenvej 81, Postboks 19, 7800 Skive

T: 9615 4900, F: 9615 4990, www.pwc.dk

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

pwc

Denne fordeling er sket med baggrund i tidligere års erfaring for nettab i Energigruppen Jyllands for-

syningsområde.

Vi har i bilag i foretaget en omregning af det samlede nettab i perioden

2004-2012

i samme forhold

79,7%/20,3% for at kunne sammenholde udviklingen i hele perioden. Hvis man ser på udviklingen, er

nettabet forholdsvis stabilt i perioden

2005-2010.

Herefter sker der en ganske betydelig stigning i net-

tabet år for år. At stigningen netop kan kædes sammen med den ekstra belastning som følge af decen-

tral produktion i perioden, kan understøttes af beretningen i årsrapporten for

2010

(se bilag 2) og

2011

(se bilag 3), der omtaler udbygningen af decentral produktion. Denne udvikling er efterfølgende fortsat

med store udbygninger af decentral produktion.

Den økonomiske indvirkning

Ser man på det gennemsnitlige nettab for perioden 2005-2010 ligger det på 23,9 mio. kWh.

2016

forventes der et samlet tab på 32,5 mio. kWh og i 2017 på 34,4 mio. kWh. Med en gennemsnits-

pris på DKK 0,52 pr. kWh giver denne stigning en ekstraudgift for selskabet på DKK 4,4 mio. for 2016

og DKK 5,5 mio. for 2017.

2016

Gennemsnit 2005-2010

Forventet 2016

Stigning i forventet tab kWh

Forventet pris pr. kWh DKK

Øget udgift som følge af mængdeændring

23.928.198

32.476.000

8.547.802

0,52

4.436.224

2017

23.928.198

34.425.000

10.496.802

0,52

5.458.337

bilag 4 er selskabets indtægtsrammeforhold for

2015

opgjort på baggrund af Energitilsynets udmel-

ding af 7. oktober

2016

samt fremskrevet til 2016 og

2017.

Sammenholdt med estimeret resultat for

2016

samt budget for 2017 giver det et reguleringsmæssigt underskud på DKK

2,0 11110. i 2016

og DKK

4,9 mio. i 2017.

Det skal bemærkes, at der via PSO-midlerne kan udbetales godtgørelse for øget nettab fra produkti-

onsenheden og frem til nærmeste forbrugere. Disse godtgørelser går kun til de netselskaber i forsk-

ningsområdet, som har 10 kV nettet. Vestjyske Net 60 kV A/S har således ingen mulighed for at blive

kompenseret herved.

Ansøgningen

På baggrund af ovenstående eksternt betinget forhold, som resulterer i et betydeligt negativt regule-

ringsmæssigt resultat, skal selskabet hermed ansøge om en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen

for 2016 og 2017 på henholdsvis DKK 4,5 mio. for 2016 og DKK 5,5 mio. for 2017 til dækning af de

øgede omkostninger opstået som følge af øget nettab ved transport af decentral produktion væk fra

forsyningsområdet. Ansøgningen er begrundet i Indtægtsrammebekendtgørelsen nr. 195 af 4. marts

2016

§19 stk. 3.

Vi er orienteret om, at lovbemærkningerne til Elforsyningsloven vedrørende lovbestemmelserne, som

Indtægtsrammebekendtgørelsen relaterer til, ikke direkte omtaler problemstillingen. På tidspunktet

for bestemmelsens indførelse er det dog tænkeligt, at problemstillingen ikke var erkendt, eller under

alle omstændigheder ikke var kvantificeret. Vi er også orienteret om, at lovbemærkningerne i en vis

af 3

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

pwc

grad referer til pludseligt opstående begivenheder. Udviklingen i udbygningen i decentral produktion

er som sådan ikke pludseligt opstået, hvis man der tager udgangspunkt i forhold, som er opstået inden

for en kort tidsperiode, eksempelvis inden for et år. På den anden side er udviklingen i decentral pro-

duktion et forhold, som Vestjyske Net ikke under nogen omstændigheder har haft indflydelse på eller

har kunnet agere imod.

Vi er tillige orienteret om, at der i høringsudkastet til ændringerne af Elforsyningsloven foranlediget af

den ny regulering af netselskaberne er indarbejdet bestemmelse om, at nettab kan indregnes i ind-

tægtsrammen, hvilket indikerer, at problemstillingen er erkendt. Det kan ikke redde de mange år, som

Vestjyske Net har oplevet ekstra nettab på. Der kan kun "lappes" på 2016 og 2017 via nærværende an-

søgning.

Afslutning

Såfremt Energitilsynet skulle have brug for yderligere oplysninger, er I velkommen til at rette henven-

delse til nedenstående.

Med venlig hilsen

Henrik Holst

statsautoriseret

revisor

Bilag:

Udvikling i nettab

Uddrag af beretning af selskabets årsrapport for

2010

Uddrag af beretning af selskabets årsrapport for

2011

Estimeret indtægtsramme og reguleringsmæssigt resultat for 2015-2017

3 af 3

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 1

Udvikling i nettab 2010-2016:

2004-2012 omregnet

til 79,7%

19.273.673

24.337.989

22.873.103

26.053.930

24.143.521

22.159.788

24.000.858

27.615.253

27.582.576

27.292.000

29.547.000

31.563.000

32.476.000

34.425.000

2016

Gennemsnit 2005-2010

Forventet 2016

Stigning i forventet tab kWh

Forventet pris pr. kWh DKK

Øget udgift som følge af mængdeændring

23.928.198

32.476.000

8.547.802

0,52

4.436.224

2017

23.928.198

34.425.000

10.496.802

0,52

5.458.337

Indberettet kWH

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016, estimat

2017, forventet

24.152.472

30.537.000

28.699.000

32.690.000

30.293.000

27.804.000

30.114.000

34.649.000

34.608.000

27.292.000

29.547.000

31.563.000

32.476.000

34.425.000

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

bilag 2

Beretning

Målsætninger og forventninger for det kommende år

Som opfølgning på EU's 3. liberaliseringspakke er der fremsat et lovforslag, der skal sikre ejer-

mæssig adskillelse af produktion, elhandel og transmission. Dette kan påvirke selskabets nuvæ-

rende ejerstruktur.

Der forventes i de kommende år yderligere tilgang af vindmøllebaseret produktion. Kommuner-

ne er således i gang med planlægning af nye opstillingsområder for nye og større vindmøller.

Produktionen fra disse møller forventes at afløse og fordoble produktionen fra vindmøller min-

dre end 450 kW, der frem til ultimo år 2011 er tilbudt en gunstig skrotningsordning. Men EU og

landets energipolitiske målsætning om væsentlig forøgelse af anvendelsen af vedvarende energi

forventes ligeledes at medvirke til yderligere udbygning af vindkraftproduktionen i det vestjyske

område.

Tilgang af yderligere vindmølleproduktion i området fra Ringkøbing Fjord og nordpå vil udløse

behov for netforstærkninger, idet 60 kV nettet i dag allerede er fuldlastet. I samarbejde med

Vestjyske Net 150 kV A/S og Systemansvaret er det besluttet at gennemføre en væsentlig for-

stærkning af nettet ved at etablere ny 150/60 kV station Lem Kær i nærheden af Ringkøbing.

Stationen og 60 kV kabelforbindelser til det eksisterende net forventes idriftsat i 4. kvartal 2011.

Der forventes yderligere vindmølletilslutninger i så at sige alle de vestjyske kommuner, hvorfor

der vil kunne udløse såvel 60 kV netforstærkninger samt udbygning af 150 kV net og stationer.

Det er således målsætningen for det kommende år — ud over en sikker og rationel drift — at sikre,

at der planlægges og skabes den fornødne overføringsevne, der gør det muligt at forsyne områ-

dets forbrugere og tilslutte den forventede tilvækst af decentral produktion.

Der forventes også i 2011 et positivt resultat.

Grundlaget for indtjeningen

Forskning og udvikling

Moderselskabet udøver ikke forsknings- og udviklingsaktiviteter, idet disse varetages af datter-

selskabet.

Eksternt miljø

Selskabets miljøpolitik tager udgangspunkt i en miljømæssig forsvarlig driftsførelse og indgår

som en naturlig del i selskabets målsætning for produktkvalitet og arbejdsforhold.

Videnressourcer

Drifts- og anlægsarbejder udføres af datterselskabet Vestjyske Net Service A/S, hvis medarbej-

dere besidder et højt fagligt niveau kombineret med en årelang erfaring inden for drift af trans-

missionsselskaber og hermed beslægtede funktioner. Medarbejderne vedligeholder og udbygger

løbende deres faglige kunnen gennem deltagelse i relevante kurser og øvrige uddannelser, her-

under uddannelser der bunder i lovkrav inden for forsyningssektoren.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten for Vestjyske Net 60 kV A/S for 2010 er udarbejdet i overensstemmelse med års-

regnskabslovens bestemmelser for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C. Den anvendte

regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Herudover indregnes værdi-

reguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kost-

pris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler

som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resul-

tatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde

selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og

forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en

konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med

fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kost-

prisen og det nominelle beløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden

årsrapporten aflægges, og som be- eller aficræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

Som målevaluta benyttes danske kroner. Alle andre valutaer anses som fremmed valuta.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 3

Beretning

Strategi og målsætninger

Strategi

Det er virksomhedens strategi gennem forebyggende og effektiv vedligehold, overvågning og

tilsyn af højspændingsnettet at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed til bevillingsområdets

forbrugere.

Endvidere søges det sammen med områdets net- og transmissionsselskaber samt systemansvaret

at sikre en rettidig planlægning af de netforstærkninger, der bliver nødvendige for at opretholde

en sikker forsyning.

Målsætninger og forventninger for det kommende år

Som opfølgning på EU's 3. liberaliseringspakke er der i foråret 2011 vedtaget et lovforslag, der

skal sikre ejermæssig adskillelse af produktion, elhandel og transmission. Denne lovændring

stiller krav til ændring af selskabets nuværende ejerstruktur, såfremt en transmissionsbevilling

skal opretholdes. Loven giver dog mulighed for at få ændret selskabets transmissionsbevilling til

en netbevilling, hvorved kravet om ændring i den ejermæssige struktur bortfalder. Ansøgning om

ændring af transmissionsbevillingen til en netbevilling er derfor fremsendt til Energistyrelsen.

Der forventes i de kommende år yderligere tilgang af vindmøllebaseret produktion. Kommuner-

ne er således i gang med planlægning og færdiggørelse af forudsætningerne for at der kan opstil-

les nye og større vindmøller.

EU og landets energipolitiske målsætning er en væsentlig forøgelse af anvendelsen af vedvaren-

de energi. I 2020 forventes det således at halvdelen af elforbruget kan komme fra vindmøller.

Der må således fortsat forventes yderligere udbygning af vindkraftproduktionen i det vestjyske

område.

I slutningen af december 2011 blev der idriftsat en ny 150/60 kV station Lem Kær sydøst for

Ringkøbing. Den har gjort det muligt at tilslutte de aktuelle nye vindlcraftanlæg i Ringkøbing-

Skjern Kommune, som afventede tilslutning inden årets udgang. Den nye 150/60 kV station Lem

Kær giver endvidere mulighed for at tilslutte et større antal vindmøller, der planlægges etableret i

år 2012 i området fra Ringkøbing Fjord og nordpå.

Der forventes yderligere vindmølletilslutninger i så at sige alle de vestjyske kommuner, hvorfor

der vil kunne udløses såvel 60 kV netforstærkninger samt udbygning af 150 kV net og stationer.

Foreløbig er det i samarbejde med Vestjyske Net 150 kV og Systemansvaret besluttet at forøge

transformereffekten med en ny 160 MVA 150/60 kV transformer på station Stoustrup øst for

Tarm. Denne netforstærkning vil muliggøre tilslutning af yderligere vindmøller i den syd og

sydøstlige del af Ringkøbing Skjern Kommune og den nordvestlige del af Billund Kommune.

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 4

Estimat indtægtsramme og reguleringsmæssig resultat for 2015-2017

2017

2016

2015

Leverede mængder

Pristal 2014

1.650.000.000

134,00

1.682.000.000

133,33

1.617.948.000

132,85

Pristalsreguleret indtægtsramme

Benchmarkkrav

Korrektion af dobbeltkompensation 2004

Basisramme

32.053.511

-365.000

34.733.402

-280.000

-1.941.622

33.440.442

-150.000

31.688.511

32.511.780

33.290.442

Godkendte forhøjelser som følge af nødvendige nyinvesteringer:

50%

13/08585

13/08953

13/08758

180.808

113.537

984.934

341.197

1.620.476

184.829

115.952

990.330

345.361

1.636.472

188.851

118.367

995.938

349.561

1.652.717

Ændret pris nettab (se nedenfor)

Årets indtægtsramme

Driftsudgifter

Udgifter til nettab

Afskrivninger

Reguleringsmæssig resultat

511.237

33.820.224

11.965.000

17.901.000

8.900.000

-4.945.776

539.287

34.687.539

11.158.000

16.854.719

8.681.000

-2.006.180

-1.113.870

33.829.289

12.922.172

13.614.447

8.675.459

-1.382.789

Nettab (kWh)

Elpris i årets priser (DKK/kWh)

Nettabsomkostninger DKK

34.425.000

0,52

17.901.000

32.476.000

0,52

16.854.719

31.563.000

0,43

13.614.447

Peder Egebjerg C:\ Users\ DKKNB\PA\PwC Archive Temp\BILAG{PwC-Pwk7krW} 19-12-2016

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bue Rømer Tidemann

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

ADM Teknat/Sund fakultetskontor <[email protected]>

12. januar 2017 09:05

Energistyrelsens officielle postkasse

Vibe Busk Larsen

aalborg Universitet svar vedr.J nr. 2016-6549 (Høring af udkast til forslag til lov om

ændring af lov elforsyning)

J nr.2016-6549

Til Energistyrelsen,

Aalborg Universitet har ingen kommentarer til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af

netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Venlig hilsen

Bisera Bratovic

Kontorf uldm ægtig

- Journalen | Kommunikationsafdelingen

Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH

Tlf.: (+45) 9940 9646

Em ail bb@adm .aau.dk

W eb: www.aau.dk

Aalborg Universitet |

Niels Jernes Vej 10

Aalborg Øst | EAN: 5798000420632

Fra:

Vibe Busk Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. december 2016 15:20

Til:

Vibe Busk Larsen

Cc:

Lykke Mulvad Jeppesen; Birgit Gilland; Christine Federlin; Casper Hvilsted Nørgaard; Sharissa Funk

Emne:

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og

skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.)

Kære høringspart

Hermed fremsendes vedhæftede forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af

netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet) i ekstern høring. Høringsfristen er fredag

den 13. januar kl. 12.

Med venlig hilsen / Best regards

Vibe Busk Larsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Forsyning / Centre for Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 75 13

[email protected]

L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate