Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180 Bilag 1
Offentligt
1737884_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
FOR
Dato
29. marts 2017
J nr.
2016 - 6549
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Økonomisk regulering
af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet,
ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender
biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for
myndighedsbehandling m.v.)
Lovforslaget indeholder forskellige elementer, som har været sendt i høring ad tre
omgange.
1. delhøring:
Et udkast til lov om ændring af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af
netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet m.v.) har
været sendt i høring i perioden den 13. december 2016 til den 13. januar 2017.
Energistyrelsen har modtaget 24 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Dansk Byggeri, Datatilsynet og Aalborg Universitet har ikke haft bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder uden for Dansk
Arbejdsgiverforenings virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger.
CO-industri agter ikke at afgive høringssvar.
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Frie Energiselskaber,
Energisammenslutningen, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Rådgivende
Ingeniører, FRI, FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSR - danske revisorer,
Intelligent Energi, Landbrug & Fødevarer, NOE Net A/S, Radius Elnet A/S, SEAS-
NVE Net A/S, Sekretariatet for Energitilsynet, Syd Energi Net A/S,
1
VedvarendeEnergi, Vestjyske Net 60 kV A/S samt Søren Bjerre-Nielsen har
afgivet bemærkninger til lovforslaget.
Der har efterfølgende været afholdt møder med deltagelse af Dansk Energi, NOE
Net A/S, Radius Elnet A/S, RAH Net A/S, EWII A/S, TREFOR Elnet A/S og
Vestjyske Net 60 kV A/S, hvor de pågældende har fået lejlighed til at redegøre for
deres høringssvar.
Energistyrelsen
1
Søren Bjerre-Nielsen har oplyst, at der er tale om en personlig kommentar, som ikke tegner hverken WACC-udvalget
eller dets sekretariat.
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0002.png
2. delhøring:
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der
anvender biomasse som energikilde) har været sendt i høring i perioden den 2.
februar 2017 til den 3. marts 2017.
Energistyrelsen har modtaget 10 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Dansk Industri, Datatilsynet, FSR - danske revisorer og Sekretariatet for
Energitilsynet har ikke haft bemærkninger. Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst,
at sagen falder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt, og at de derfor ikke
ønsker at afgive bemærkninger. CO-industri agter ikke at afgive høringssvar.
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, FSE Foreningen af Slutbrugere af Energi og
VedvarendeEnergi har afgivet bemærkninger til lovforslaget.
3. delhøring:
Et udkast til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold (opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.) har
været sendt i høring i perioden den 28. februar 2017 til den 8. marts 2017.
Energistyrelsen har modtaget 14 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Dansk Byggeri, Danske Kloakmestre, FSR - danske revisorer, Danske
Vandværker, Sekretariatet for Energitilsynet, HMN Naturgas I/S, Landsforeningen
Landsbyerne i Danmark, Haderslev Spildevand og Vand, SFR Skattefaglig
Forening, TEKNIQ og Aalborg Universitet har oplyst, at de ikke har bemærkninger
til lovforslaget.
Dansk Energi, Dansk Industri og DANVA har afgivet bemærkninger til lovforslaget.
Høringsnotatet
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra høringerne
opdelt i afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de
fremsendte høringssvar.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i lovforslaget i relevant
omfang. Lovforslaget vil herudover indeholde en række mindre ændringer af særligt
forståelsesmæssige og lovtekniske hensyn.
Side 2/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0003.png
Indhold
1
Økonomisk regulering ........................................................................................ 6
1.1
1.1.1
1.1.2
1.2
1.2.1
1.2.2
1.2.3
1.3
1.3.1
1.3.2
1.3.3
1.3.4
1.3.5
Overordnede kommentarer ....................................................................... 6
Lovforslagets struktur ............................................................................ 6
Formålsbestemmelse ............................................................................ 6
Overordnede rammer i den nye indtægtsrammeregulering ...................... 7
5-årige reguleringsperioder ................................................................... 7
Mulighed for forlængelse af den 5-årige reguleringsperiode ................. 8
Aftalebaseret regulering og konsolideringer .......................................... 9
Indtægtsrammer ...................................................................................... 10
Lave omkostninger i 2012-2014 .......................................................... 10
Håndtering af engrosmodellen ............................................................ 10
Indikatorer ............................................................................................ 11
Eksogene faktorer................................................................................ 12
Væsentlighedskriterier ......................................................................... 16
1.3.6 Grundlag for omfanget af omkostningsrammeforhøjelser ved de årlige
justeringer ......................................................................................................... 17
1.3.7
1.3.8
1.3.9
1.4
1.5
1.5.1
1.5.2
1.5.3
1.6
1.6.1
1.6.2
1.6.3
1.6.4
Nødlidende netvirksomheder og konkurser ......................................... 17
Vedvarende ineffektive netvirksomheder ............................................ 18
Innovation ............................................................................................ 19
Symmetrisk rekalibrering mellem reguleringsperioder ............................ 20
Forrentningsrammer ................................................................................ 22
Fastsættelse af aktivbaser ................................................................... 22
Historisk forrentningssats .................................................................... 22
Fastsættelse af WACC ........................................................................ 24
Effektiviseringskrav .................................................................................. 26
Generelt om effektiviseringskrav ......................................................... 26
Generelle effektiviseringskrav ............................................................. 28
Benchmarking og individuelle effektiviseringskrav .............................. 29
Standardisering af kapitalomkostninger .............................................. 33
Side 3/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0004.png
1.6.5
1.6.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
1.13
1.14
Dobbelttælling ...................................................................................... 33
Forhøjet generelt effektiviseringskrav i 2018 ....................................... 34
Asset management .................................................................................. 34
Leveringskvalitet ...................................................................................... 36
Nettab ...................................................................................................... 37
Energispareindsatsen .............................................................................. 39
Tab på debitorer ...................................................................................... 40
Differencer ............................................................................................... 41
Regnskaber og revision ........................................................................... 43
Energitilsynet ........................................................................................... 45
Energitilsynets rolle .......................................................................... 45
Energitilsynets ressourcer og kompetencer .................................... 46
Indhentelse af ekstern bistand ......................................................... 48
Frister for Energitilsynets udmelding af indtægtsrammer ................ 48
Sanktionsmuligheder ved manglende overholdelse af regulering ... 49
1.14.1
1.14.2
1.14.3
1.14.4
1.14.5
1.15
2
Udmelding af indtægtsrammer for første reguleringsperiode .................. 49
Skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet ......................................... 50
2.1
Generelt om identitetsmæssig adskillelse i forhold til virksomheder og ved
opgaveudførelse .................................................................................................. 50
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
Navn på en vertikalt integreret servicevirksomhed .................................. 54
Særskilt identitet på hjemmeside og på sociale medier .......................... 55
Mulighed for forhåndsvurdering ............................................................... 55
Præcisering i forhold til rene varmeproduktionsanlæg ............................ 55
Frist for gennemførelse af den foreslåede skærpelse ............................. 56
Omkostninger ved den foreslåede skærpelse ......................................... 57
Tilsyn og straf .......................................................................................... 57
3 Ophævelse af støtteordningerne for elektricitet fra særlige anlæg, der
anvender biomasse som energikilde ....................................................................... 59
4
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. ................................. 61
4.1
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. ift.
Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet .................... 61
4.2
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. i forhold til lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold ........................................... 62
Side 4/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0005.png
5
6
Energisparedifferencer ..................................................................................... 64
Andre forhold .................................................................................................... 65
6.1
Standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser
m.v. for netvirksomheders ydelser ....................................................................... 65
6.2
6.3
6.4
Indgreb mod høje tariffer ......................................................................... 66
Anvendelse af overskud .......................................................................... 66
Unbundling ............................................................................................... 67
Side 5/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0006.png
1 Økonomisk regulering
1.1
Overordnede kommentarer
1.1.1
Lovforslagets struktur
Dansk Energi og Radius Elnet bemærker, at lovforslaget lægger op til en
rammelovgivning, hvor detaljerne udmøntes i bekendtgørelser. Radius Elnet gør
opmærksom på, at dette efterlader en række forhold, der endnu ikke er afklaret.
Dansk Energi er enig i lovforslagets struktur, idet det kan være hensigtsmæssigt
med rammelovgivning. Da en lang række af de mere tekniske elementer vil have
afgørende betydning for elnetselskabernes økonomi og incitamenter, stiller det
ifølge Dansk Energi dog store krav til, at lovbemærkningerne formuleres præcist og
dækkende. Dansk Energi opfordrer derfor til, at lovbemærkningerne gøres endnu
mere præcise. Også SEAS-NVE Net vurderer, at der er et behov for, at der
arbejdes med at gøre bemærkningerne mere præcise og retningsgivende, hvilket
vil gøre udmøntningen lettere og sikre, at den er i overensstemmelse med de
politiske intentioner.
Foreningen for Rådgivende Ingeniører, FRI, kvitterer for, at der lægges op til en
lovgivning, som indeholder de overordnede rammer for regulering, mens de mere
detaljerede reguleringer beskrives i bekendtgørelser. Dette sikrer en smidigere
proces ved udformning og senere ændringer eller justeringer, fx i tilfælde af
uhensigtsmæssigheder.
Sekretariat for Energitilsynet synes, at lovbemærkningerne har en detaljeringsgrad,
der gør det vanskeligt på et senere tidspunkt at inddrage løbende læring og
feedback fra Energitilsynet, som er opnået via erfaringer med administrationen af
reguleringen. For en øget sammenhæng med regeringens Forsyningsstrategi bør
lovbemærkningerne i højere grad fokusere på at beskrive formålet med og
rammerne for reguleringen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslagets formål er alene at fastsætte de overordnede rammer for den ny
økonomiske regulering af netvirksomheder. Herudover foreslås det, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammerne og deres delelementer på
bekendtgørelsesniveau. Det er således først på bekendtgørelsesniveau, at
detaljerne af den nye økonomiske regulering vil blive fastlagt. Dette vil skulle ske
inden for de rammer, der er udstukket i lovbemærkningerne. Reglerne på
bekendtgørelsesniveau vil kunne ændres for at inddrage erfaringer med
reguleringen, dog vil dette ligeledes skulle ske inden for de rammer, der er
udstukket i lovbemærkningerne. Ændringer af rammerne vil kræve lovændring.
1.1.2
Formålsbestemmelse
Dansk Energi opfordrer til, at der indsættes en formålsbestemmelse i forhold til den
nye økonomiske regulering, der bør indeholde en overordnet målsætning, som
favner hensynet til elforbrugerne såvel som hensynet til selskaberne og til
samfundet i sin helhed.
Side 6/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0007.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen anser det ikke som hensigtsmæssigt at indsætte en særlig
formålsbestemmelse vedrørende den økonomiske regulering i loven. Fastsættelse
af en særlig formålsbestemmelse for den økonomiske regulering ved siden af den
generelle formålsbestemmelse, der er indeholdt i den gældende lov om elforsyning,
vil risikere at føre til uklarheder om forholdet mellem bestemmelserne. Der vil i
forbindelse med en senere revision af lov om elforsyning blive set på en revision af
lovens overordnede formålsbestemmelse.
1.2
Overordnede rammer i den nye
indtægtsrammeregulering
1.2.1
5-årige reguleringsperioder
Landbrug & Fødevarer kvitterer for, at lovforslaget baserer sig på
Elreguleringsudvalgets forslag til grundlæggende opbygning af elementerne i årlige
indtægtsrammer og 5-årige reguleringsrammer. Landbrug & Fødevarer finder det
afgørende, at eventuelle reguleringsændringer indføres mellem rammerne og
henviser til mest mulig gennemsigtighed for virksomhederne og forbrugerne.
Radius Elnet mener, at et skifte til 5-årige reguleringsperioder øger
netvirksomhedernes incitament til at gennemføre effektiviseringer. Radius finder
endvidere, at høringsudkastet lægger op til en god balance i forhold til, at en række
elementer holdes fast inden for en reguleringsperiode, mens der også er mulighed
for justering af indtægtsrammen i forhold til ændringer i opgaver og aktivitetsniveau.
SEAS-NVE Net er positiv over for forslaget om 5-årige reguleringsperioder. SEAS-
NVE Net er også enig i, at der er behov for årlige justeringer af indtægtsrammerne.
Virksomheden mener imidlertid, at det med lovforslagets formulering, hvorefter
Energitilsynet årligt fastsætter en indtægtsramme for hver netvirksomhed, risikeres,
at de politiske intentioner om en forudsigelig økonomisk regulering i minimum 5 år
frem, der giver virksomhederne mulighed for, ud fra disse rammer at foretage
effektive valg, forsvinder.
Syd Energi Net ser gerne, at de overordnede rammer ex ante altid ligger fast forud
for reguleringsperioderne, frem for ”så vidt muligt”, som formuleret i lovforslaget.
Alternativt skal de udstukne rammer være meget tydelige, så selskaberne har
sikkerhed for deres investeringer.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget indebærer, at Energitilsynet vil fastsætte en årlig indtægtsramme for
hver netvirksomhed. Det fremgår endvidere af den foreslåede lovtekst, at den årlige
indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode. Af
bemærkningerne fremgår, at reguleringsperioden er en periode, hvor de
overordnede rammer for netvirksomhedernes økonomiske råderum så vidt muligt
ligger fast og er kendte af virksomhederne. Energitilsynets årlige fastsættelse af
netvirksomhedernes indtægtsrammer vil skulle ske inden for disse rammer.
Side 7/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0008.png
Det er hensigten, at ændringer i de overordnede rammer indføres ved overgangen
til en ny reguleringsperiode. Formuleringen i lovbemærkningerne om, at rammerne
”så vidt muligt” vil ligge fast, reflekterer dog, at det ikke kan udelukkes, at det i
enkelte tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt med justeringer af de overordnede
rammer inden for en reguleringsperiode. Som eksempel herpå henvises til afsnit
1.9 i dette høringsnotat vedrørende nettab.
1.2.2
Mulighed for forlængelse af den 5-årige
reguleringsperiode
Dansk Energi kvitterer for forslaget om at gøre reguleringen mere fleksibel i forhold
til længde af reguleringsperioden med henblik på, at også en række af de mere
langsigtede effektiviseringer kan opnås.
Forbrugerrådet Tænk fraråder forlængelse af reguleringsperioden. En forlængelse
vil betyde, at gevinsten ved en effektivisering vil holdes tilbage fra forbrugere i
længere tid. Konsolideringen i branchen vil forsinkes, mens selskaberne forsøger at
opnå tilladelse fra myndighederne til en forlængelse.
Radius Elnet finder at muligheden for forlængelse af reguleringsperioden giver
selskaberne mulighed for at gå efter effektiviseringsgevinster, som dels kræver
væsentlige investeringer, og som dels ikke realiseres fuldt ud i én
reguleringsperiode. Radius Elnet mener endvidere, at anvendelseskravene ikke bør
være for restriktive.
SEAS-NVE Net savner tydelige incitamenter til konsolideringer i branchen. SEAS-
NVE Net er positiv overfor, at forlængelse af reguleringsperioder kan være et
redskab til at sikre økonomi i en konsolidering. Fordi dokumentationskravene kan
være svære at eftervise, vil realiteten dog være usikkerheder, som resulterer i, at
konsolideringer ikke foretages.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er vurderet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder mulighed for at
fastsætte regler om forlængelse af den 5-årige reguleringsperiode.
Bestemmelsen er indsat for at kunne tage højde for, at der kan vise sig at være et
potentiale for væsentligt øgede effektiviseringer, hvis realisering vil forudsætte en
forlængelse af reguleringsperioden. Bestemmelsen vedrører alene ekstraordinære
tilfælde, fordi udgangspunktet er, at den 5-årige reguleringsperiode giver
tilstrækkeligt incitament til øgede effektiviseringer.
Det er således tilsigtet, at bestemmelsen forudsætter, at der vil være tale om
væsentlige og varige effektiviseringer, og at der i givet fald forventes fastsat
nærmere kriterier for, hvornår en effektiviseringsgevinst vil være væsentlig og varig
og den påkrævede dokumentation herfor.
Side 8/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0009.png
Bestemmelsen forudsætter også, at reglerne udformes således, at der ved
vurderingen af, om reguleringsperioden kan forlænges, foretages en uafhængig
prøvelse af tiltagets virkning i forhold til de forventede effektiviseringsgevinster på
den ene side, og virkningen af en forlængelse af reguleringsperioden på
forbrugerdelingen af gevinsterne på den anden side.
Energistyrelsen er ikke enig i Forbrugerrådet Tænks vurdering af, at forhandlingen
om at opnå en forlængelse af reguleringsperioden vil forsinke konsolidering i
branchen, idet det er en forudsætning for at opnå en forlængelse, at
konsolideringen ikke vil blive gennemført med en 5-årig reguleringsperiode.
1.2.3
Aftalebaseret regulering og konsolideringer
Dansk Industri (DI) anser aftalebaseret regulering som en interessant mulighed (for
en del af selskaberne), og ser frem til den analyse, som indgår i stemmeaftalen af
4. november 2016 om økonomisk regulering af elnetvirksomhederne. DI finder,
ligesom SEAS-NVE Net, at der bør fastsættes en frist for, hvornår en sådan
analyse skal være klar.
De Frie Energiselskaber er skeptiske overfor, hvorvidt en aftalebaseret model er
vejen frem. Forudsætningen for, at et aftalebaseret system fungerer effektivt, er, at
Energitilsynet er i stand til at varetage forbrugernes interesser, da de forhandler på
vegne af disse forbrugere og vogter deres interesser.
Radius Elnet mener, at en aftalebaseret regulering med en mere
virksomhedsspecifik tilgang har potentiale til bedre at håndtere de enkelte
netvirksomheders situation end den foreslåede nye økonomiske regulering. Radius
Elnet opfordrer til, at analysen af potentialet for at arbejde hen imod en
aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren gennemføres, således at resultaterne kan
indarbejdes ved den kommende planlagte revision af de øvrige dele af
elforsyningsloven.
Syd Energi Net bifalder, at der åbnes for aftalebaseret regulering. Syd Energi Net
finder, at der bør være et større politisk fokus på, at det lykkes med fusioner som
middel til omkostningsreduktioner og effektiviseringer i sektoren. Syd Energi Net
mener, at individuelt forhandlet regulering i forbindelse med fusioner vil fremskynde
konsolideringen af energibranchen. Det kan desuden, hvis det tillades, understøtte
arbejdet med fusioner på tværs af forsyningsarter. Som forhandlingspart vil
regulator være garant for, at fusionen giver samfundsøkonomisk mening. Under
henvisning til aftalebaseret regulering i UK, finder Syd Energi Net, at der mangler
kompetencer i Danmark til at drive en sådan model. Syd Energi Net mener, at det
på sigt kan give mening at indføre en aftalebaseret regulering i Danmark, men det
bør under alle omstændigheder ske gradvist. En indførsel af individuelle
forhandlinger ved fusioner vil give mulighed for at afprøve modellen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er hensigten, at analysen vil blive igangsat snarest, således at konklusionerne
kan foreligge i god tid inden overgangen til 2. reguleringsperiode.
Side 9/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0010.png
Det ligger ikke inden for lovforslaget, at der vil fastsættes regler om individuelle
forhandlinger af indtægtsrammerne i forbindelse med fusioner. Der henvises dog til
forslaget om muligheden for, at ministeren kan fastsætte regler om forlængelse af
den 5-årige reguleringsperiode, jf. også afsnit 1.2.2 i dette høringsnotat.
1.3
Indtægtsrammer
1.3.1
Lave omkostninger i 2012-2014
Dansk Energi bemærker, at der kan være selskaber, der har haft ekstraordinært
lave omkostninger i basisårene 2012-2014. Sådan et selskab vil få fastsat en
uholdbart lav indtægtsramme fremadrettet, hvor der ikke vil være rum til at foretage
den nødvendige vedligeholdelse eller de nødvendige investeringer. Ifølge Dansk
Energi bør der indføres en særordning, så der kan korrigeres herfor, såfremt
selskabet kan dokumentere, at det har haft et ekstraordinært lavt
omkostningsniveau. NOE Net rejser samme problemstilling.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslagets bemærkninger vil blive ændret, således at det vil fremgå, at de regler,
der vil blive fastsat om fastsættelse af netvirksomhedernes omkostningsrammer for
første reguleringsperiode, kan indeholde mulighed for, at netvirksomheder med
omkostninger, der er særligt lave i 2012-2014 i forhold til det normale niveau for
netvirksomheden, efter ansøgning kan få fastsat en omkostningsramme, der i
stedet er baseret på en anden flerårig periode end årene 2012-2014.
1.3.2
Håndtering af engrosmodellen
Dansk Energi er enig i, at den besparelse, der måtte være opnået ved bortfald af
opgaver i forbindelse med engrosmodelens indførelse, skal trækkes ud af
indtægtsrammen, så der er sammenhæng mellem indtægtsrammer og opgaver.
Dansk Energi mener imidlertid, at indtægtsrammereduktion som følge af
opgavebortfald bør ske på baggrund af dokumenterede nettobesparelser og ikke
på baggrund af et skøn.
Dansk Erhverv mener, at der skal tages højde for indførelsen af engrosmodellen
ved fastlæggelsen af indtægtsrammerne.
De Frie Energiselskaber finder, at det er uhensigtsmæssigt at blande økonomiske
konsekvenser af ny og eksisterende regulering sammen og henviser til, at
eksisterende lovgivning allerede indeholder en klar forpligtelse til at fjerne økonomi
ved opgavebortfald ved regulering af indtægtsrammen allerede med virkning fra 1.
april 2016, hvor en længere række opgaver blev flyttet fra monopolselskabet til det
kommercielle selskab. Fremgangsmåden vil alt andet lige medføre, at forbrugerne
betaler for høje nettariffer fra 1. april 2016 frem til den nye regulering er på plads.
Der er ifølge De Frie Energiselskaber tale om et større trecifret millionbeløb, som
forbrugerne uretmæssigt betaler for meget. Manglende indtægtsrammeregulering
ved faktisk opgavebortfald vil efter De Frie Energiselskabers vurdering også være i
Side 10/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0011.png
strid med eldirektivet, idet det reelt vil være diskrimination til fordel for
virksomheder, hvor elhandelsvirksomhed og netvirksomhed er koncernforbundet.
Forbrugerrådet Tænk påpeger, at netvirksomhederne siden 1. april 2016 opkræver
penge for en kundeservice, de er holdt op med at udføre. Forbrugerrådet Tænk
finder, at hvis der i dag er hjemmel til at stoppe dette, bør det gøres umiddelbart.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der vil blive fastsat regler, hvorefter
der ved fastsættelsen af omkostningsrammen for den første reguleringsperiode vil
skulle tages højde for ændringer i omkostninger i perioden 2015 – 2017, herunder
på grund af opgavebortfald, eksempelvis som følge af engrosmodellen. Det er
hensigten, at en netvirksomheds omkostningsramme for 2018 samlet set i vidt
omfang skal afspejle netvirksomhedernes faktiske omkostninger. Den konkrete
metode herfor vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Til De Frie Energiselskaber og Forbrugerrådet Tænks høringsvar bemærkes det, at
Energistyrelsen har vurderet, at der ikke er den fornødne hjemmel i den nuværende
indtægtsrammeregulering til at nedsætte netvirksomhedernes indtægtsrammer som
følge af opgavebortfald. Det bemærkes i øvrigt, at konsekvenserne af at undlade at
reducere netvirksomhedernes indtægtsrammer er, at netvirksomhederne får en
øget fortjeneste som følge af de bortfaldne omkostninger. Dette gælder imidlertid
kun de netvirksomheder, som ikke er bundet af forrentningsloftet. Hvis en
netvirksomhed er bundet af forrentningsloftet, vil en reduktion af virksomhedens
omkostninger ved et uændret indtægtsniveau føre til en øget forrentning, hvilket i
sidste ende resulterer i, at virksomhedens indtægtsramme reduceres. En betydelig
andel af netvirksomhederne (vægtet i forhold til deres indtægtsramme) er på
nuværende tidspunkt bundet af forrentningsloftet.
1.3.3
Indikatorer
Dansk Energi vurderer, at den leverede, alternativt den transporterede mængde el,
driver mange af elnetselskabernes omkostninger. Dansk Energi mener derfor,
ligesom Radius Elnet, at den alternative model i rapporten fra Implement
Consulting, der inkluderer den leverede mængde el som en indikator, er en mere
retvisende model, og at den derfor bør foretrækkes. Dansk Energi mener, at den
model bør vælges til brug i den første reguleringsperiode.
NOE Net mener, at omkostninger og investeringer i nettet drives af produktion og
transport i langt højere grad end af antal målere eller forbrug.
Syd Energi Net er betænkelig ved forslaget om anvendelse af antal af
transformerstationer som automatisk indikator uden at korrigere for den leverede
mængde el, fordi der er en stor variation i effekt-flow ved transformerstationer,
hvorfor der er stor forskel på de nødvendige drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger. Syd Energi Net mener desuden, at de
transporterede kWh skal være en automatisk indikator, fordi det i lige så høj grad er
produktion som forbrug, der driver driftsomkostninger i nettet.
Side 11/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0012.png
I øvrigt bemærker Dansk Energi, at størstedelen af netselskabernes investeringer
er irreversible, da fx et fald i antallet af målere i områder med negativ
befolkningstilvækst ikke nødvendigvis medfører et tilsvarende fald i netselskabets
omkostninger. Dansk Energi finder derfor, at det bør overvejes, hvorvidt
indikatorerne skal kunne påvirke indtægtsrammen i begge retninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
På baggrund af bemærkningerne i høringssvarene vil det undersøges, hvorvidt et
opdateret datagrundlag og en opdatering af Implement Consulting’s analyse
medfører, at de foreslåede indikatorer bør suppleres med transporteret mængde el.
I givet fald vil det kunne føre til en ændring af de regler om fastsættelse af
indtægtsrammerne, som ministeren med lovforslaget vil få hjemmel til, allerede
inden for den første reguleringsperiode. Dette vil blive præciseret i
lovbemærkningerne.
Energistyrelsen er enig i, at et fald i antallet af målepunkter ikke bør påvirke
indtægtsrammen i nedgående retning. Det vurderes som indeholdt i ministerens
bemyndigelse, at der vil kunne blive fastsat regler om, at et fald i antallet af
målepunkter ikke medfører et fald i indtægtsrammen. Ved overgangen til en ny
reguleringsperiode vil indtægtsrammerne justeres på baggrund af de faktiske
omkostninger i den foregående reguleringsperiode. De reelle omkostninger, der
forsvinder ved negativ befolkningsvækst, vil dermed udgå fra netvirksomhedernes
indtægtsrammer på sigt.
1.3.4
Eksogene faktorer
Dansk Energi og Radius Elnet anser det for væsentligt, at muligheden for at kunne
få justeret indtægtsrammerne inden for de 5-årige reguleringsperioder ved siden af
de automatiske indikatorer bevares som et vigtigt element i den fremtidige
regulering til sikring af sammenhængen mellem rammerne og de reelle
omkostninger. Mulighederne for justeringer skal kunne rumme de situationer, der
reelt indebærer ændrede omkostningsniveauer og skal ikke være forbeholdt
særlige situationer og eksogene påvirkninger. Begrænsningen anses som
uhensigtsmæssig, bl.a. fordi det afskærer fra at videreføre den nuværende
bestemmelse om overtagelse af anlæg (fx net i haveforeninger). Det anbefales, at
formuleringerne i lovbemærkningerne bør gøres mere rummelige, herunder
således at der hjemmelsmæssigt bevares en større grad af fleksibilitet i forhold til
muligheden for at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau, som sikrer
sammenhængen mellem rammer og netvirksomhedernes reelle omkostninger.
Også SEAS-NVE Net finder det meget bekymrende, at der i lovforslagets
bemærkninger alene omtales justeringer for eksogene forhold, fordi en
begrænsning af mulighederne for justeringer risikerer, at omkostninger og/eller
investeringer ikke dækkes.
Side 12/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0013.png
Dansk Energi henviser endvidere til, at Højesteret i 2015 afsagde en dom i den
såkaldte ”Vintapperrampesag”. Sagen betyder ifølge Dansk Energi, at der er rykket
ved den hidtidige tolkning af, hvornår et net ligger på gæsteprincippet. Det vil
afstedkomme øgede omkostninger til ledningsomlægninger, da netselskaber i langt
højere grad end tidligere selv skal betale for omlægningerne. Det bør fremgå klart
af lovbemærkningerne, at dette forhold skal kunne dækkes ved, at netselskaberne
får forhøjet deres indtægtsrammer, da der er tale om et ændret eksternt
rammeforhold.
Radius Elnet tilføjer, at det er afgørende, at det sikres, at omkostningerne til
udrulningen af de fjernaflæste målere i henhold til bestemmelserne i
målerudrulningsbekendtgørelsen vil blive dækket som forudsat, uanset de
kommende ændringer i den økonomiske regulering.
Både Dansk Energi og Radius Elnet mener, at muligheden for
indtægtsrammeforhøjelse også skal kunne rumme ændrede krav fra Energinet.dk.
Dansk Energi er enig i, at indtægtsrammen skal tilpasses, hvis netselskaberne får
nye opgaver, som medfører øgede omkostninger, eller hvis de fratages opgaver
med besparelser til følge.
Foreningen Rådgivende Ingeniører, FRI, ser positivt på, at den foreslåede
regulering giver Energitilsynet bemyndigelse til at træffe afgørelse om forhøjelse af
omkostningsrammen på baggrund af eksogene faktorer som store
infrastrukturprojekter, der ofte vil have lange tilbagebetalingstider samt særlige
tilfælde, hvor pludseligt opståede hændelser ellers ville påvirke
forsyningssikkerheden.
Dansk Erhverv finder det vigtigt, at fastlæggelsen af indtægtsrammerne tager højde
for selskabernes aktuelle opgaveportefølje, og at der sker en justering for
ændringer i opgaveporteføljen. Hvis aktivitetsområder bortfalder, bør
indtægtsrammerne umiddelbart justeres.
VedvarendeEnergi foreslår, at omkostninger til at forstærke elnet for at sikre nyt
elforbrug og elproduktion samt installationer til at gennemføre et mere intelligent
energisystem kan medregnes i godkendte omkostninger. Organisationen finder det
endvidere vigtigt, at sikring af eksisterende forsyningssikkerhed og investeringer for
at sikre stabil elforsyning i en fremtid med et mere udfordrende klima skal kunne
medregnes i godkendte omkostninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
Forslaget om den nye økonomiske regulering har til formål at skabe en tættere
sammenhæng mellem netvirksomhedernes faktiske omkostninger og deres
indtægtsrammer. Der foreslås således en model for den nye økonomiske
regulering, der grundlæggende svarer til El-reguleringsudvalgets anbefalinger, og
hvor der indgår en række mekanismer, der spiller sammen for at opnå dette formål.
Side 13/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0014.png
Den grundlæggende mekanisme består i, at der ved fastsættelsen af en
netvirksomheds indtægtsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode tages
udgangspunkt i netvirksomhedens faktiske gennemsnitlige årlige omkostninger i
den forudgående reguleringsperiode, idet disse dog korrigeres for en række
forhold, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver m.v. Denne
grundlæggende mekanisme ledsages af en mekanisme for årlige justeringer af en
netvirksomheds indtægtsramme inden for en reguleringsperiode for også løbende
at sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem netvirksomhedernes faktiske
omkostninger og deres årlige indtægtsramme, dog uden at modellen betyder, at en
netvirksomheds indtægtsramme i et år præcist vil afspejle netvirksomhedens
omkostninger i dette år. Lavere omkostninger end de faktiske omkostninger fører til
ekstraordinære effektiviseringsgevinster, som netvirksomhederne kan beholde i en
periode svarende til længden af reguleringsperioden. Højere omkostninger, for så
vidt de ikke løbende opfanges ved de årlige justeringer vil indgå ved fastsættelsen
af netvirksomhedens omkostningsramme ved begyndelsen af den efterfølgende
reguleringsperiode. Dette vil imidlertid ikke gælde for vedvarende ineffektive
virksomheder, jf. afsnit 1.3.8.
Det bemærkes, at den foreslåede model er ”neutral” i forhold til, om der er tale om
investeringer fx i net eller investeringer i IT-systemer til fremme af et mere
intelligent energisystem. Om grundlaget for omfanget af
omkostningsrammeforhøjelser ved de årlige justeringer henvises til afsnit 1.3.6 i
dette høringsnotat.
Lovforslaget lægger i overensstemmelse med El-reguleringsudvalgets anbefalinger
op til, at de årlige justeringer sker enten på basis af indikatorer eller en særskilt
afgørelse fra Energitilsynet. I begge tilfælde skal der som udgangspunkt (med
undtagelse af kabellægning af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn) være tale om
faktorer, som netvirksomhederne grundlæggende ikke har indflydelse på, der giver
anledning til justeringen.
Energistyrelsen er imidlertid enig i, at der også bør være mulighed for en løbende
justering af en netvirksomheds omkostningsramme og dennes forrentningsramme,
svarende til principperne i gældende lovs § 70, stk. 9. Det fremgår af
bestemmelsen, at en netvirksomheds indtægtsramme forhøjes, hvis
netvirksomheden overtager et anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt
indtægtsrammeregulering. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at et anlæg,
som netvirksomheden sælger til Energinet.dk, udgår af netvirksomhedens
indtægtsramme.
Lovforslagets bemærkninger vil blive ændret, således at det vil fremgå, at der
forventes fastsat regler om, at en netvirksomheds omkostningsramme vil kunne
justeres, hvis netvirksomheden overtager anlæg, der har karakter af kollektivt
elforsyningsnet, fra tredjemand og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering,
og tilsvarende, hvis der er tale om salg af et anlæg fra netvirksomheden til
tredjemand, der ikke er underlagt indtægtsrammeregulering,
Side 14/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0015.png
indtægtsrammereguleringen, fx Energinet.dk. Det vil fremgå af bemærkningerne, at
der for disse tilfælde vil kunne fastsættes væsentlighedskriterier.
Det bemærkes endvidere, at det også vil indgå i lovbemærkningerne, at der vil
kunne fastsættes regler om løbende justeringer i forhold til reinvesteringer i
allerede kabellagte net, som har karakter af kollektive elforsyningsnet, som
netvirksomheden overtager fra tredjemand, og som ikke er underlagt
indtægtsrammereguleringen. Dette vil forudsætte, at det på overtagelsestidspunktet
af sikkerhedsmæssige eller forsyningssikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt
med en reinvestering.
Derimod mener Energistyrelsen ikke, at der bør skabes mulighed for en løbende
justering af en netvirksomheds indtægtsramme på baggrund af
Højesteretsdomstolens afgørelse i den såkaldte Vintapperrampesagen (Sag
270/2013, Højesterets dom af 19. maj 2015), som nævnt af Dansk Energi.
Baggrunden for denne sag er det såkaldte gæsteprincip, der indebærer, at
ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af
arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.
Gæsteprincippet gælder ikke, hvis andet er aftalt. Højesterets afgørelse har
betydning for udformningen af de aftaler, som netvirksomhederne indgår med
grundejere i forbindelse med anbringelse af deres ledninger på fremmed grund.
Netvirksomhedernes omkostninger i de tilfælde, hvor de selv skal betale for
ledningsomlægninger på baggrund af gæsteprincippet, vil dækkes ved, at de vil
indregnes ved fastlæggelse af omkostningsrammerne ved påbegyndelse af en ny
reguleringsperiode med udgangspunkt i netvirksomhedens faktiske gennemsnitlige
årlige omkostninger i den forudgående reguleringsperiode. Der kan dog også være
mulighed for en årlig justering, hvis ledningsomlægningerne sker i forbindelse med
meget store infrastrukturprojekter, der indebærer væsentlige investeringer for en
netvirksomhed.
Hvorvidt ændrede krav fra Energinet.dk vil kunne give anledning til en årlig
justering af en netvirksomheds indtægtsramme, vil være afhængig af de konkrete
omstændigheder. Det fremgår eksempelvis af lovforslagets bemærkninger, at det
forventes, at der ved første udmøntning bl.a. vil blive fastsat regler om
omkostningsrammejustering på baggrund af ændrede krav til netvirksomheder som
følge af individuelle myndighedspålæg. Vil der i et konkret tilfælde være tale om et
hjemlet individuelt pålæg om ændrede krav, som Energinet.dk udsteder over for en
netvirksomhed, vil dette kunne give anledning til omkostningsrammeforhøjelse og i
relevant omfang forrentningsrammeforhøjelse, forudsat at de nærmere betingelser
herfor, der vil fastsættes på bekendtgørelsesniveau, vil være opfyldt.
Det vil blive præciseret i lovforslaget, at eksogene faktorer kan omfatte forhold, som
er opstået under den gældende regulering, og som fortsat må anses for eksogene i
forhold til den nye økonomiske regulering. Det gælder bl.a. mulighed for en
forhøjelse af omkostningsrammen som følge af krav om udskiftning og opgradering
af elmålere til fjernaflæste elmålere og fremskyndelse af investeringer i fjernaflæste
Side 15/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0016.png
elmålere henhold til regler fastsat af ministeren i medfør af § 20, stk. 2, i lov om
elforsyning
1.3.5
Væsentlighedskriterier
Dansk Energi medgiver, at det af administrative hensyn kan være
hensigtsmæssigt, at der fastsættes rimelige væsentlighedskriterier i forhold til
mulighederne for ansøgningsbaseret indtægtsrammeforhøjelse. Dansk Energi
finder dog, at dette forudsætter, at indtægtsrammerne kalibreres til faktiske
omkostninger mellem reguleringsperioder.
Radius Elnet finder, at en væsentlighedsgrænse bør fastsættes ud fra en vurdering
af, hvad der er en væsentlig påvirkning af selskabernes omkostninger og ikke ud
fra et administrativt hensyn om nedbringelse af antallet af sager.
Sekretariatet for Energitilsynet ser nærmere definerede væsentlighedskriterier i
ansøgningsprocedurer som en forbedring af den hidtidige regulering, da disse bør
skabe mere forudsigelighed og lette administrationen af de pågældende sagstyper.
SEAS-NVE Net finder det meget bekymrende, at der lægges op til anvendelse af
væsentlighedskriterier for justeringerne. Dette risikerer at begrænse muligheder for
justeringer, som hvis de ikke tillades, vil medføre, at omkostninger og/eller
investeringer ikke dækkes.
Syd Energi Net håber, at de forventede krav til omkostningsrammejusteringer bliver
præciseret i bekendtgørelsen. Ord som ”væsentlig” bør defineres i tal, men med
mulighed for at tage højde for, hvor stor en andel investeringen udgør af den
samlede omkostningsramme.
Energistyrelsens bemærkninger:
Væsentlighedskriterierne for de årlige indtægtsrammejusteringer efter særskilt
afgørelse vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Fastsættelsen af kriterierne
forventes at ske under hensyntagen til, om der er tale om omkostninger, der ikke
kan forventes allerede at indgå i netvirksomhedens indtægtsramme, samt ud fra
administrative hensyn. Væsentlighedskriterier anvendes derfor med henblik på at
adskille omkostninger, der kan forventes dækket af indtægtsrammen, og
omkostninger der ikke kan forventes dækket af indtægtsrammen. Det anses for et
kritisk element i den foreslåede rammeregulering af netvirksomhedernes indtægter,
at netvirksomheden skal operere under en indtægtsramme, der ikke løbende
justeres med alle ændringer i omkostningerne. Hermed sikres det også, at
netvirksomhederne kan opnå en ekstraordinær effektivisering, hvis de er mere
effektive end forudsat i rammen.
Den nye økonomiske regulering er en rammeregulering, hvorfor omkostninger, der
ikke medtages ved de årlige justeringer af en netvirksomheds indtægtsramme
inden for en reguleringsperiode, som udgangspunkt vil indgå i beregningen af
netvirksomhedens indtægtsramme ved starten af en ny reguleringsperiode, med
mindre der er tale om vedvarende ineffektive virksomheder. Omkostninger, der
Side 16/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0017.png
ligger udover netvirksomhedens indtægtsramme, vil som udgangspunkt blive
dækket i den følgende reguleringsperiode.
1.3.6
Grundlag for omfanget af
omkostningsrammeforhøjelser ved de årlige
justeringer
Syd Energi Net mener, at der i forbindelse med drift og udvikling af nettet bør tages
hensyn til eventuel teknologisk udvikling eller reguleringsmæssige krav til at
identificere fejl for at sikre opretholdelse af forsyningssikkerheden. Begrænsninger i
forhøjelse af omkostningsramme under nødvendige nyinvesteringer må ikke
medføre uhensigtsmæssige investeringer, men det kan let blive tilfældet. Syd
Energi Net finder det vigtigt, at omkostningsrammen til enhver tid understøtter
investeringer til dagens standard og håber, at de forventede krav til
omkostningsrammejusteringer bliver præciseret, når bekendtgørelsen udarbejdes.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, hvorefter det vil være
Energitilsynet, der vil træffe afgørelse om de årlige justeringer af en
netvirksomheds indtægtsramme inden for en reguleringsperiode for en række
forhold, der kan føre til en midlertidig eller varig forhøjelse eller reduktion af en
netvirksomheds omkostninger, og som i udgangspunktet kan henføres til eksogene
faktorer eller kabellægning m.v. Der vil med hjemmel i ministerens bemyndigelse
også kunne fastsættes regler om, at grundlaget for omfanget af forhøjelserne, der
ikke er baseret på indikatorerne, vil blive fastsat af Energitilsynet. Dette vil blive
præciseret i lovforslaget.
1.3.7
Nødlidende netvirksomheder og konkurser
Dansk Energi finder, at der i den nye lovgivning er behov for en hjemmel til, at
Energitilsynet kan opjustere indtægtsrammen for et nødlidende selskab. Dansk
Energi forstår et nødlidende selskab som et selskab, der har en økonomisk
uholdbar indtægtsramme på trods af, at selskabet er veldrevet, fx pga. et særligt
stigende investeringsniveau eller særligt upræcise benchmarkingkrav.
SEAS-NVE efterlyser, hvordan konkurser vil håndteres i den nye regulering.
Syd Energi mener, at individuelle forhandlinger bør overvejes i forbindelse med
fusioner med en nødlidende eller konkursramt part, således at den overtagende
part ikke stilles ringere efter en fusion.
Energistyrelsens bemærkninger:
Forslaget til den nye økonomiske regulering har til formål at sikre en tættere
sammenhæng mellem en netvirksomheds omkostninger og dennes
indtægtsramme, forudsat at virksomheden drives effektivt. Risikoen for en for lav
indtægtsramme fx på baggrund af cykliske investeringer mindskes ved, at
udgangspunktet for fastsættelse af omkostningsrammen er en 5-årig periode.
Side 17/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0018.png
Det bemærkes imidlertid også, at gældende regulering ikke udelukker, at en
netvirksomhed kan gå konkurs. Dette forhold ændres ikke ved lovforslaget. I disse
tilfælde vil de gældende regler i elforsyningsloven finde anvendelse. Herefter kan
ministeren pålægge Energinet.dk midlertidigt at videreføre aktiviteten i perioden
frem til, at der findes en ny bevillingshaver.
Der vil ikke blive fastsat regler om, at en nødlidende netvirksomhed kan få en
forhøjelse af indtægtsrammen, fordi netvirksomheden er nødlidende. Det vil
imidlertid blive tilføjet i lovbemærkningerne, at der kan fastsættes regler om, at
Energitilsynet efter ansøgning vil kunne forhøje en netvirksomheds
omkostningsramme i ekstraordinære tilfælde. Ved et ekstraordinært tilfælde forstås
en situation, hvor en netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold,
som afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den
kompensation, som ydes gennem de løbende justeringer af omkostningsrammen,
oparbejder et væsentligt negativt resultat af den primære drift. En forhøjelse vil i
sådanne tilfælde kunne fastsættes skønsmæssigt.
Til forslaget om en individuel forhandlet fastsættelse af en netvirksomheds
indtægtsramme i forbindelse med fusioner med en nødlidende eller konkursramt
part, bemærkes det, at lovforslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren om at
fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri, herunder
om hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen. Bemyndigelsen vil
ikke kunne bruges til, at der generelt fastsættes regler om individuelle forhandlinger
af indtægtsrammerne i forbindelse med fusioner.
1.3.8
Vedvarende ineffektive netvirksomheder
Dansk Energi finder, at metoden til at vurdere, hvorvidt selskaber er ”vedvarende
ineffektive”, bliver helt afgørende for reguleringens levedygtighed. Dansk Energi
mener også, at der ved rekalibreringen af vedvarende ineffektive selskaber kan
tages højde for effektiviseringskrav pålagt i den foregående reguleringsperiode.
Landbrug & Fødevarer pointerer nødvendigheden af fastere rammer for håndtering
af ineffektive selskaber.
SEAS-NVE Net ønsker en bekræftelse af, at benchmarkingmodellen ikke bruges
som værktøj, når det skal vurderes, hvorvidt et selskab er vedvarende ineffektivt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vil blive tilføjet i lovbemærkningerne, at der ved vedvarende ineffektive
netvirksomheder forstås netvirksomheder, som ikke reagerer på reguleringens
indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer og herunder på de pålagte
effektiviseringskrav.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at der ved fastlæggelsen af, hvilke
netvirksomheder der vil kunne betegnes som vedvarende ineffektive, forventes
anvendt kriterier, hvor der ses på netvirksomhedens konkrete omkostningsniveau i
forhold til netvirksomhedens omkostningsramme i den foregående
Side 18/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0019.png
reguleringsperiode. Modellen forventes ikke at anvende benchmarkingmodellen til
at identificere relevante netvirksomheder.
Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, at der konkret forventes fastsat regler
om, at netvirksomheder, hvis faktiske omkostninger overstiger omkostningsrammen
tillagt en nærmere defineret procentdel af forrentningsrammen, skal dokumentere
årsagerne til netvirksomhedens omkostningsniveau over for Energitilsynet. Såfremt
Energitilsynet vurderer, at omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene
påvirkninger af netvirksomhedens omkostninger, herunder en særlig cyklisk
omkostningsprofil, men blot, at netvirksomheden har undladt at reagere på
reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer og herunder de
pålagte effektiviseringskrav fra den foregående reguleringsperiode, vil
Energitilsynet kunne fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de
effektiviseringskrav, der blev pålagt netvirksomheden i foregående
reguleringsperiode.
1.3.9
Innovation
Flere høringsparter (Dansk Energi, Intelligent Energi og SEAS-NVE Net) giver
udtryk for, at forslaget til den nye økonomiske regulering vil afskære
netvirksomhederne fra at deltage i innovative projekter med en længere
indtjeningshorisont end 5 år, som har en positiv samfundsmæssig værdi. Det kunne
eksempelvis være udviklingsprojekter, der afprøver løsninger, der kan understøtte
omstilling af energisystemet. Høringsparterne påpeger, at projekterne typisk
gennemføres i samarbejde med andre, og at netselskabers deltagelse ofte er af
afgørende betydning. Høringsparterne finder, at netvirksomhedernes deltagelse i
sådanne projekter vil tælle negativt i forhold til indtægtsrammen, og at
virksomhederne med udgifter til sådanne projekter typisk vil stå som ineffektiv i
benchmarkingen. Også Radius Elnet peger på, at netvirksomhederne har en rolle
at spille i forbindelse med innovationsprojekter, som samfundet som helhed vinder
på, at de gennemføres. Syd Energi Net mener mere generelt, at der mangler et
fokus på forskning og udvikling. Dansk Industri beklager, at den af El-
reguleringsudvalgets anbefalede pulje til grønne investeringer ikke oprettes.
Foreningen for Rådgivende Ingeniører, FRI, anbefaler, at der skabes målrettet
økonomisk understøttelse til tidlige pilotforsøg, som giver netvirksomhederne
incitament til at indgå i udvikling af ny teknologi i de tidlige faser.
Flere høringsparter kommer med konkrete anbefalinger. Således foreslår Dansk
Energi, at netvirksomhederne gives mulighed for at opnå dækning af
innovationsomkostninger, eksempelvis medfinansiering af EUDP-projekter, på op til
eksempelvis 1 pct. af deres indtægtsramme, samtidig med at der stilles krav om
offentliggørelse af resultaterne for at sikre størst mulig samfundsmæssig værdi
heraf. Intelligent Energi anbefaler, at lovforslaget suppleres med et initiativ, der
etablerer et formelt samarbejde mellem myndighed og relevante aktører om,
hvordan den økonomiske regulering af forsyningssektorerne med effektivisering i
fokus kan suppleres med en model for innovation.
Side 19/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0020.png
Radius Elnet foreslår, at selskaberne gives mulighed for at kunne søge om tillæg til
indtægtsrammen til dækning af omkostninger til udviklingsaktiviteter. Det skal ske
ud fra faste kriterier, som Sekretariatet for Energitilsynet bemyndiges til at
fastsætte, og der skal være et loft for tillæggets størrelse. Mulige kriterier er krav
om offentliggørelse af resultater, samt at projekterne gennemføres i samarbejde
med eksterne partnere, som ikke er betalt af netvirksomheden.
De Frie Energiselskaber og Landbrug & Fødevarer støtter lovforslaget i forhold til,
at mulighederne for innovations- og forskningsfinansiering af netselskaber
begrænses, og at der ikke foreslås oprettelse af en pulje for særligt innovative og
grønne projekter. De Frie Energiselskaber mener, at produktinnovation ikke skal
placeres i monopolet, men at innovationen i netselskaberne skal ske i form af en
effektiv drift eller bedre forsyningssikkerhed. Landbrug & Fødevarer påpeger, at de
5-årige reguleringsrammer giver selskaberne mulighed for at kunne lave innovation
i driftseffektiviseringer. Monopolvirksomheder skal undgå at finansiere
længerevarende og risikofyldte innovationsprojekter.
Energistyrelsens bemærkninger:
Innovation og teknologiudvikling skal drives ved, at netvirksomhederne har
incitament til at investere i de mest effektive løsninger, dog uden at de løber
unødige risici, der kan belaste elforbrugerne med højere priser. Det vurderes, at
forslaget til en ny økonomisk regulering vil give netvirksomhederne incitament til at
investere i de mest effektive løsninger, herunder ved at de i en periode svarende til
fem år kan beholde ekstraordinære effektiviseringsgevinster og ved, at de på sigt
vil fremstå mere effektive i benchmarkingen, når en investering i en innovativ
løsning er gennemført. Det hviler på den præmis, at netvirksomhederne ikke bør
foretage investeringer, der selskabsøkonomisk ikke er rentable.
I forhold til investeringer i innovative teknologier, der ikke er rentable på
virksomhedsniveau inden for reguleringsperioden, henvises der til, at det i analysen
om en eventuel aftalebaseret regulering bl.a. vil indgå, hvordan en aftalebaseret
regulering ville kunne tage hensyn til innovative projekter.
Der er fortsat mulighed for, at der politisk kan vælges at pålægge
netvirksomhederne at deltage i specifikke innovative projekter, såsom vedtagelsen
af udrulning af fjernaflæste målere.
1.4
Symmetrisk rekalibrering mellem reguleringsperioder
Dansk Energi, Syd Energi Net, og Radius Elnet mener, at indtægtsrammerne ved
overgangen til en ny reguleringsperiode bør rekalibreres uafhængigt af de
effektiviseringskrav, netvirksomheden blev pålagt i den foregående
reguleringsperiode. Dansk Energi og Radius Elnet bemærker, at den realiserede
omkostningsudvikling allerede indeholder de faktiske realiserede effektiviseringer,
som en netvirksomhed har foretaget i løbet af perioden. Derfor bør både
individuelle og generelle effektiviseringskrav alene gælde i én reguleringsperiode,
således at der ikke oveni de realiserede effektiviseringer korrigeres yderligere for
effektiviseringskrav pålagt i en tidligere reguleringsperiode. Dansk Energi og
Side 20/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0021.png
Radius Elnet bemærker, at netvirksomheder derved sikres mod akkumulering af
effektiviseringskrav, som ikke kan realiseres, fx pga. upræcise individuelle og
generelle effektiviseringskrav. Dansk Energi finder, at en model, hvor
effektiviseringskravene gælder i mere end én reguleringsperiode, vil hæmme
effektiviseringsincitamentet og kan binde selskaberne på det laveste niveau i deres
investeringscyklus. Ifølge Dansk Energi og Syd Energi Net bør rekalibreringen
sikre, at netselskaberne kan dække strukturelt stigende nødvendige omkostninger,
fx grundet stigende reinvesteringer, inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret
afkast.
SEAS-NVE Net forstår lovforslagets bemærkninger således, at
omkostningsrammen for 2. reguleringsperiode fastsættes baseret på gennemsnittet
af de faktiske driftsomkostninger og afskrivninger i foregående reguleringsperiode,
og at benchmarkingkrav fra denne foregående reguleringsperiode ikke videreføres i
2. periode.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslagets bemærkninger vil blive ændret. Det vil fremgå, at der vil blive fastsat
regler på bekendtgørelsesniveau, hvorefter der ved beregningen af
indtægtsrammen for en reguleringsperiode vil skulle ske korrektioner for bl.a.
ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudvikling, men ikke for
effektiviseringskrav pålagt i den foregående reguleringsperiode. Ændringen
vurderes ikke at have betydning for de incitamenter, der skabes fra
effektiviseringskravene inden for reguleringsperioden. Netvirksomhederne vil ikke
kunne opnå fuld forrentning, hvis de ikke følger effektiviseringskravene. En sådan
adfærd vil være irrationel. Samtidig er det netop denne adfærd, der skal fanges af
metoden til identifikation af vedvarende ineffektive netvirksomheder.
Med den nuværende formulering vil upræcise effektiviseringskrav give en varig
fejlagtig fastlæggelse af indtægtsrammen for netvirksomhederne. Endvidere er der
risiko for fejlagtige justeringer af indtægtsrammen i tilfælde med cykliske
omkostningsstrukturer i netvirksomhederne.
Det vil fortsat fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der ikke vil kunne ske en
fuld opjustering af omkostningsrammen, når en netvirksomhed er vedvarende
ineffektiv. De nærmere rammer herfor vil blive yderligere præciseret i lovforslagets
bemærkninger, jf. også afsnit 1.3.8., herunder modellen for at identificere
vedvarende ineffektive virksomheder, der vil skulle fastsættes på
bekendtgørelsesniveau. Lovforslagets bemærkninger vil endvidere blive ændret,
således, at det fremgår, at Energitilsynet vil skulle foretage en evaluering af
modellen for at identificere vedvarende ineffektive netvirksomheder, hvor
Energitilsynet bl.a. vil skulle undersøge, hvorvidt incitamentet til effektiv drift
svækkes ved, at effektiviseringskrav fra foregående reguleringsperiode ikke indgår
ved fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode.
Det vil endvidere fremgå af bemærkningerne, at der forventes fastsat regler om, at
Side 21/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0022.png
erfaringer fra fastsættelse af omkostningsrammer ved overgang til anden
reguleringsperiode, indgår i evalueringen.
1.5
Forrentningsrammer
1.5.1
Fastsættelse af aktivbaser
Dansk Energi anmoder om, at det i lovbemærkningerne præciseres, at alle
netselskabets materielle aktiver indgår i forrentningsgrundlaget.
Radius Elnet forstår sætningen om, at der ved fastsættelsen af aktivbaserne vil
skulle tages stilling til, hvilke aktiver der skal kunne forrentes, som at der skal tages
stilling til metoden til opgørelse af den historiske og den fremadrettede aktivbase,
og således at der ikke hermed menes, at der er nogle særlige aktivtyper, der ikke
skal kunne indgå i forrentningsgrundlaget.
SEAS-NVE Elnet er uforstående over for bemærkningen om, at der ved
fastsættelse af aktivbaserne vil skulle tages stilling til, hvilke aktiver der skal kunne
forrentes og over for bemærkningen om, at det er hensigten, at der vil blive fastsat
regler om, hvilke værdier afskrivninger beregnes på grundlag af.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vurderes, at der er behov for en hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte,
hvilke aktiver som skal indgå i aktivbaserne, dvs. både den historiske og den
fremadrettede aktivbase. Den gældende elforsyningslov indeholder også hjemmel
til at fastsætte regler om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital, som
er det begreb, der danner grundlag for beregning af forrentningen i § 70, stk. 5, i
den gældende lov. Den nødvendige kapital udgøres af netvirksomhedens
netaktiver med et tillæg på 2 pct. Netaktiver er i den gældende regulering kollektive
elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug for strømførende anlæg, hvortil
henregnes fx netstationer med tilhørende bygninger og grunde og målere, men ikke
eksempelvis administrationsbygninger. For så vidt angår den fremadrettede
aktivbase, forventes den at ville indeholde alle netvirksomhedens investeringer til
brug for den bevillingspligtige aktivitet. Dette vil blive præciseret i
lovbemærkningerne.
1.5.2
Historisk forrentningssats
Dansk Energi bemærker, at en række netvirksomheder tilbage i 2004 fik fastsat en
meget lav indtægtsramme. Som konsekvens heraf vil disse virksomheder have haft
en ekstraordinært lav mulig forrentning i årene 2012-2014, selvom de over en
årrække har foretaget betydelige effektiviseringer. Den lave indtægtsramme vil
under ny regulering blive videreført som en meget lav mulig forrentning af den
historiske aktivbase, og den vil dermed ikke kunne dække de pågældende
selskabers faktiske kapitalomkostninger. SEAS-NVE Net rejser samme
problemstilling. Dansk Energi finder det rimeligt og nødvendigt, at der i den nye
lovgivning indgår en mulighed for forhøjelse af den historiske forrentning for
sådanne selskaber.
Side 22/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0023.png
NOE Net mener, at reguleringen bør sikre, at de veldrevne selskaber i årene 2012-
2014 får fornuftige rammevilkår, så evt. fremtidig konsolidering kan ske med
udgangspunkt i effektiv drift og ikke historisk betingede omkostninger og
indtægtsrammerne fra 2004.
Radius Elnet finder, at der som følge af den betydning, som niveauerne for
indtægtsrammerne for 2012-14 tillægges i den nye regulering, samt de meget store
usikkerheder, der består som følge af de manglende godkendelser af
netvirksomhedernes historiske reguleringsregnskaber under den nuværende
regulering, bør indføres mulighed for at tilbagebetale merforrentning, som ellers
ville reducere netvirksomhedernes specifikke forrentningsloft i forhold til den
historiske aktivbase under den nye regulering.
SEAS-NVE Net forstår lovforslaget bemærkninger således, at forrentningen udgør
det mindste af 1) den gennemsnitlige mulige forrentning for selskabet i perioden
2012-2014 og 2) indeværende års lange byggerente + 1 procentpoint. Et selskab
med en forrentning svarende til den lange byggerente i perioden 2012-2014 vil
således alt andet lige have mulighed for at forrente den historiske aktivbase
svarende til den lange byggerente + 1 procentpoint i indeværende år. SEAS-NVE
Net ønsker deres forståelse bekræftet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det virksomhedsspecifikke loft i den historiske forrentningsramme vil blive fastsat
som den forrentning, indtægtsrammen bandt netvirksomheden på i 2012-2014.
Dermed får indtægtsrammen fastsat i 2004 en betydning for den fremtidige
forrentning af den historiske aktivbase. Netvirksomheden har investeret i aktiverne
under de gældende regler for forrentning. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at
ændre forrentningsmulighederne for disse aktiver, da investeringsbeslutningen
potentielt var faldet anderledes ud. Den mulige forrentning af aktiver idriftsat før
den nye regulerings begyndelse følger hermed i videst mulige udstrækning den
forrentning, der blev aftalt i ELFOR-aftalen. Det vil således fortsat være
indtægtsrammen i 2012-2014, der danner grundlag for det virksomhedsspecifikke
loft.
I øvrigt vil lovforslagets bemærkninger blive ændret, således at det vil fremgå, at de
regler, der vil blive fastsat om fastsættelse af netvirksomhedernes historiske
forrentningssats, vil indeholde mulighed for den fulde tilbagebetaling af
merforrentning optjent i perioden før reguleringsåret 2018. Muligheden vil
forudsætte, at netvirksomheden ansøger Energitilsynet herom.
Det bemærkes, at SEAS-NVE Nets forståelse af lovbemærkningerne vedrørende
fastsættelse af den historiske forrentningssats ikke er korrekt. Forrentningssatsen
for den historiske aktivbase fastsættes som den mindste af a) den forrentning, som
indtægtsrammen bandt netvirksomheden på i årene 2012 – 2014, dog således, at
der tages højde for merforrentning, der endnu ikke har nedsat indtægtsrammen
Side 23/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0024.png
fuldt ud, eller b) den lange obligationsrente + 1 procentpoint i indeværende år. Det
er hermed hensigten, at rammerne i den gældende økonomiske regulering
afspejles i fastsættelsen af den historiske forrentningssats.
1.5.3
Fastsættelse af WACC
Dansk Energi finder, at den foreslåede justering for den risikofri rente er i
overensstemmelse med praksis for WACC-fastsættelse hos andre europæiske
elnetregulatorer og i overensstemmelse med værdifastsættelse af lange aktiver
generelt. Dansk Energi understreger, at der dog i forslaget ikke er taget
tilstrækkeligt hensyn til det nuværende lave renteniveau.
Dansk Energi og Syd Energi Net finder, at WACC’en bør markedstestes for at
sikre, at en for lav WACC ikke vil føre til underinvestering i nettet.
Radius Elnet mener, at den nye WACC er fastsat på et for lavt niveau i forhold til
den reelle kapitalomkostning, og at dette risikerer at svække selskabernes
incitament til at foretage investeringer. Radius Elnet bakker op om de argumenter,
som Dansk Energi fremfører i deres høringssvar.
SEAS-NVE Net finder det problematisk, at der ikke lægges op til anvendelse af et
generelt hensyn til det historisk lave renteniveau og synes ikke, at den resulterende
mulige forrentning vil svare til et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkast.
Syd Energi Net støtter op om anvendelsen af en 10-årig risikofri rente i WACC-
beregningen, idet netvirksomhederne foretager langsigtede investeringer. Syd
Energi Net finder også, at der i lyset af det nuværende lave renteniveau bør
indføres et midlertidigt tillæg til WACC’en, som gradvist kan udfases ved
normalisering af renterne.
Dansk Industri kvitterer for, at den fælles udtalelse fra følgegruppen til WACC -
ekspertgruppen er taget til efterretning, og der således lægges op til at anvende en
10-årig i stedet for en 5-årig statsobligationsrente i beregningen af WACC’en.
Forbrugerrådet Tænk finder, at ekspertudvalgets anbefaling bør følges nøje.
Forbrugerrådet Tænk mener i forhold til forslaget om, at der anvendes en 10-årig i
stedet for en 5-årig statsobligation i beregningsgrundlaget for WACC’en, at denne
ændring i metoden til fastsættelse af WACC’en unødigt vil fordyre elektriciteten for
forbrugerne.
Sekretariatet for Energitilsynet finder det positivt, at det generelt foreslås at følge
WACC-ekspertgruppens anbefalinger. Sekretariatet bemærker dog, at
ekspertgruppen ikke understøtter, at en 10-årig statsobligationsrente bør vælges
for at understøtte en langsigtet investeringshorisont for sektoren. Ekspertgruppen
har i anbefalingen af en 5-årig løbetid for den risikofrie rente lagt vægt på, at
netvirksomhederne ikke skal overkompenseres for den renterisiko, de påtager sig.
Side 24/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0025.png
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker ligeledes, at det ikke er i tråd med
mindretalsudtalelsen permanent at anvende en 10-årig statsobligationsrente som
risikofri rente, da udtaleren ikke var enig i den af ekspertgruppen foreslåede
markedsrisikopræmie i lyset af den lave risikofrie rente.
Søren Bjerre-Nielsen finder ikke, at begrundelsen i lovforslagets bemærkninger for
at anvende den 10-årige rente frem for den 5-årige rente på passende vis beskriver
resultatet fra ekspertudvalget. Det fremgår fx ikke, at alle 6 medlemmer af udvalget
er enige om, at der bør anvendes en 5-årig rente, således at løbetiden for den
anvendte rente svarer til reguleringsperiodens længde. Søren Bjerre-Nielsen giver
udtryk for, at det er op til Folketinget at beslutte, om der er behov for en overrente
med det formål at tiltrække kapital og for at sammenligne sig med andre landes
nuværende rentefastsættelse. En overrente, der medfører forøgede omkostninger
for forbrugere og virksomheder. Ved anvendelsen af 10-årige renter vil der ifølge
Søren Bjerre-Nielsen ikke længere kunne tales om en markedsbestemt rente i
samklang med forslaget til 5-årig regulering. Søren Bjerre-Nielsen bemærker
endvidere, at den mindretalsudtalelse, som nævnes i lovbemærkningerne, er
begrundet i, at markedsrisikopræmien er for lav, og at der derved i
egenkapitalomkostningen ikke er taget tilstrækkelig hensyn til konsekvenserne af
de lave risikofrie renter. Det fra ministeren nedsatte ekspertudvalg redegør i
rapporten udførligt for, hvorfor ekspertgruppemedlem Ken Bachmans
mindretalsudtalelse ikke deles, bl.a. fordi renten vil reguleres efter hvert 5. år.
SEAS-NVE Net skriver, at der skabes usikkerhed ved, at det i lovbemærkningerne
fremgår, at WACC’en i første omgang fastsættes i overensstemmelse med
ekspertgruppens anbefalinger. Radius Elnet ser positivt på, at der ud over
opdateringen af niveauet for den risikofri rente kan ses på fastsættelsen af
WACC’en inden begyndelsen af en ny reguleringsperiode og finder det afgørende,
at der foretages en samlet vurdering af niveauet for WACC’en, dvs. at der ikke
alene kigges på de enkelte parametre i WACC’en. Dansk Energi finder, at
regulatorisk og politisk risiko og aktivernes illikviditet bør indgå i en samlet justering
af WACC’en.
Energistyrelsens bemærkninger:
Et markedsbaseret, risikojusteret afkastkrav skal sikre, at netvirksomhederne
foretager de nødvendige investeringer i nettet. En for lav WACC vil medføre
underkompensation og risiko for underinvesteringer og på sigt risiko for højere
tariffer for forbrugerne i forbindelse med et investeringsefterslæb.
Den WACC, der resulterede fra WACC-ekspertgruppens anbefaling, blev vurderet
markant lavere end i andre sammenlignelige lande, hvilket vil kunne føre til
underinvestering i sektoren. Lovforslaget henviser endvidere til
mindretalsudtalelsen af ekspertgruppemedlem Ken Bechmann, som ligeledes
finder den resulterende WACC for lav: ”Jeg finder, at den fastlagte WACC er for lav
i forhold til de aktuelle markedsforhold og dermed ikke udgør et ’markedsmæssigt,
systematisk risikojusteret afkastkrav’. Konkret finder jeg, at der i fastlæggelsen af
Side 25/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0026.png
markedsrisikopræmien og dermed i beregningen af egenkapitalomkostningen ikke
er taget tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne af de lave risikofri renter.”
Frem for at ændre markedsrisikopræmien, som anbefalet i mindretalsudtalelsen,
har regeringen besluttet, at der i lovforslaget skal lægges op til at anvende en 10-
årig statsobligation frem for en 5-årig statsobligation med henblik på at sikre et
markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav.
Det faglige grundlag for anvendelsen af den 10-årige statsobligation er først og
fremmest, at den understøtter en langsigtet investeringshorisont for sektoren, da
renten på 10-årige statsobligationer i højere grad svarer til netvirksomhedernes
faktiske kapitalomkostninger end 5-årige statsobligationer. Løbetiden på
statsobligationen vil dermed bygge på samme antagelse, som anvendes i
fastsættelse af WACC i den danske telesektor.
Det vil blive præciseret i lovforslaget, at der forventes at blive fastsat regler om, at
Energitilsynet skal foretage en evaluering af WACC’en i løbet af
reguleringsperioden. Der vil således blive holdt nøje øje med, hvilken virkning
niveauet af WACC’en har på sektoren. Såfremt Energitilsynet på baggrund af
evalueringen finder, at den gældende metode til fastsættelse af WACC’en medfører
en uhensigtsmæssig udvikling i eldistributionssektoren, giver lovforslaget mulighed
for en ændring af metoden til fastsættelsen af WACC’en efter indstilling fra
Energitilsynet herom til ministeren. En sådan ændring vil dog som udgangspunkt
kun kunne gennemføres ved overgang til en ny reguleringsperiode, og indtil da vil
WACC’en fastsættes efter den model, der vil beskrives i WACC-bekendtgørelsen.
1.6
Effektiviseringskrav
1.6.1
Generelt om effektiviseringskrav
Dansk Energi påpeger, at indtægtsrammen har indbyggede incitamenter til
effektivitet. Incitamenterne er og bør være hovedinstrumentet til fremme af
effektiviseringer, og det bør reguleringens øvrige mekanismer understøtte og ikke
modvirke. Indførelsen af generelle og individuelle effektiviseringskrav kan kun have
det formål at give en forbrugerdeling hurtigere end de 5 år, der ligger i
indtægtsrammernes grundlæggende mekanismer. Anvendelse af generelle og
individuelle krav medfører imidlertid en risiko for, at selskaberne ikke i praksis har
mulighed for at følge med de beregnede effektiviseringskrav, og at de dermed ikke
har mulighed for at dække deres effektive omkostninger, inklusiv et risikojusteret,
markedsbaseret afkast. Ved opgørelse af effektivisering skal der derfor tages højde
for selskabernes egne effektiviseringer, og effektiviseringskrav skal tage hensyn til,
at konkret gennemførelse af effektiviseringer kræver udgifter og investeringer, som
også skal forrentes. Det bør derfor også fremgå af lovbemærkningerne, at der i
overensstemmelse med El-reguleringsudvalgets anbefalinger aldrig for det enkelte
selskab kan gives effektiviseringskrav, der bevirker, at indtægtsrammen ikke kan
dække de effektive omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast.
Dansk Energi finder det endvidere helt afgørende, at det i lovbemærkningerne
præciseres, at hensigten om, at selskaberne under den nye regulering skal kunne
Side 26/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0027.png
få dækket deres effektive omkostninger inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret
afkast, vil adskille sig fra praksis under den nuværende regulering. Det er
endvidere Dansk Energis forståelse af El-reguleringsudvalgets anbefalinger og
intentionen i lovforslaget, at der ikke kan udmøntes større effektiviseringskrav til det
enkelte selskab (individuelle og generelle), end hvad der er potentiale til i det
enkelte selskab. Det gælder også de akkumulerede krav over tid.
Forbrugerrådet Tænk støtter indførelsen af generelle såvel som individuelle
effektiviseringskrav.
Landbrug & Fødevarer pointerer nødvendigheden af effektive rammer, der
indeholder en effektiv benchmarkingmekanisme, der sikrer mod dobbelttælling af
effektiviseringsgevinster.
Radius Elnet fremhæver, at selve indtægtsrammereguleringen med de femårige
reguleringsperioder giver incitament til effektivisering og sikrer, at forbrugerne får
gavn af de effektiviseringer, som netvirksomhederne realiserer. Radius Elnet finder
det af kritisk betydning i forhold til en velfungerende regulering, at de
effektiviseringskrav, som netvirksomhederne bliver pålagt, er saglige og rimelige.
Hvis virksomhederne pålægges effektiviseringskrav, der overstiger deres faktiske
effektiviseringspotentiale, vil det underminere netvirksomhedernes økonomiske
grundlag og ødelægge de ellers sunde incitamenter i reguleringen.
SEAS-NVE Net vurderer, at effektiviseringer bør sikres gennem en
incitamentsbaseret regulering.
Syd Energi Net bemærker, at indtægtsrammen i forvejen er baseret på en effektiv
drift af den bevillingspligtige aktivitet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at det primære incitament til at foretage effektiviseringer
sker gennem reguleringens 5-årige reguleringsperioder og mulighed for, at
netvirksomhederne optjener et overskud. Individuelle effektiviseringskrav har til
formål at sikre, at den del af effektiviseringerne, der skyldes, at netvirksomheden
har haft et efterslæb til de mest effektive netvirksomheder deles med forbrugerne
umiddelbart. Generelle krav har til formål at sikre, at den generelle
produktivitetsudvikling i sektoren løbende deles med forbrugerne umiddelbart. Ved
pålæg af hhv. individuelle og generelle krav vil dette ske under hensyn til en
balancering mellem forbrugernes og netvirksomhedernes hensyn.
Desuden bemærkes det, at eventuelt upræcise benchmarkingkrav ikke påvirker
omkostningsrammen i den følgende reguleringsperiode. Energitilsynet vil desuden i
udmøntningen af de individuelle effektiviseringskrav kunne tage passende
forsigtighedshensyn.
Side 27/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0028.png
1.6.2
Generelle effektiviseringskrav
Dansk Energi finder, at generelle effektiviseringskrav er problematiske. Den nye
indtægtsrammeregulering vil i sig selv give incitament til en generel
produktivitetsfremgang, som løbende vil komme forbrugerne til gode. Derudover er
det forbundet med betydelig usikkerhed forud for en reguleringsperiode at opgøre
en generel produktivitetsudvikling for elnetselskaberne. Hvis
produktivitetsudviklingen i andre sektorer anvendes til fastlæggelse af det generelle
effektiviseringskrav, skal der tages højde for, at elnetselskaber, i modsætning til
eksempelvis private byerhverv eller industrien, ikke kan øge deres produktivitet ved
at øge omsætningen. Elnetsektoren kan alene øge produktiviteten ved at sænke
ressourceindsatsen og typisk i større omfang først på lang sigt i forbindelse med
udskiftning af kapitalapparatet. Derudover bør det fremgå eksplicit i
lovbemærkningerne, at en evt. model for generelle effektiviseringskrav skal
forelægges Energiforligskredsen, inden den implementeres.
NOE Net mener, at lovforslaget ikke bør straffe de mest effektive selskaber i
referenceårene [2012-2014] med generelle krav.
Radius Elnet mener, at de generelle krav bør fastsættes under hensyntagen til, at
der er stor usikkerhed om måling af den generelle produktivitetsudvikling, og i
forhold til om resultaterne fra andre brancher kan overføres til
eldistributionsselskaber. Hertil kommer, at effektiviseringsgevinsterne i sidste ende
altid vil tilfalde forbrugerne. Radius Elnet har forståelse for den overordnede tanke
om en deling af potentielle effektiviseringsgevinster med forbrugerne. Men det er
vigtigt at bemærke, at der er tale om skønnede potentialer, som i praksis kan vise
sig ikke at være mulige at realisere. Anvendelsen af generelle krav bør udvise
respekt om dette. Endvidere foreslår Radius Elnet, at det præciseres i lovforslaget,
at produktivitetsudviklingen i perioder kan være negativ, og at det bør medføre, at
netvirksomhedernes indtægtsrammer opskrives ud fra en tilsvarende metode, som
anvendes til reduktion ved en positiv produktivitetsudvikling.
SEAS-NVE Net savner en logisk argumentation for, at en effektiv virksomhed
pålægges generelle effektiviseringskrav. SEAS-NVE Net finder også, at det skaber
usikkerhed, at ministeren får mulighed for på et senere tidspunkt at bemyndige
Energitilsynet til at fastsætte modellen for fastsættelse af de generelle
effektiviseringskrav.
Syd Energi Net finder, at generelle effektiviseringskrav ikke er sagligt funderede og
bliver let vilkårlige og kontraproduktive. Syd Energi Net savner en uddybning af
vilkårene for et sagligt grundlag, som de generelle effektiviseringskrav for de
kommende år skal baseres på.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det generelle krav anvendes til at sikre, at en generel produktivitetsudvikling i
sektoren løbende deles med forbrugerne under reguleringsperioden.
Effektiviseringer, som følge af en generel produktivitetsudvikling i samfundet,
Side 28/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0029.png
vurderes således ikke at være ekstraordinære effektiviseringer. Det generelle krav
vil sammen med reguleringens indbyggede incitament til effektiviseringer endvidere
sikre en løbende effektivisering for de mest effektive netvirksomheder, så sektoren
som helhed fortsat effektiviserer.
Det fremgår af lovforslaget, at modellen til fastsættelse af det årlige generelle
effektiviseringskrav vil være baseret på et vægtet gennemsnit af nærmere
definerede produktivitetsindeks i nationalregnskabet. Det vil præciseres i
lovbemærkningerne, at det ved førstkommende udmøntning af ministerens
bemyndigelse vil indgå i reglerne, at det vægtede indeks vil være baseret på et
gennemsnit af den timeproduktivitetsudvikling, der har været de fem seneste år i
bygge- og anlægssektoren (70 pct.) og den markedsmæssige økonomi (30 pct.).
Den markedsmæssige økonomi er et indeks bestående af alle sektorer i
økonomien, eksklusiv den offentlige sektor. Herved anvendes en forholdsvis
forsigtig tilgang til, hvad det er muligt at opnå af produktivitetsgevinster i
eldistributionssektoren.
Da eldistributionssektoren er kendetegnet ved at have store kapitalomkostninger
med lange løbetider, vil det endvidere fremgå af lovbemærkningerne, at der vil
fastsættes regler ved førstkommende udmøntning af ministerens hjemmel,
hvorefter det generelle effektiviseringskrav vil pålægges den del af
netvirksomhedernes omkostningsbase, som netvirksomhederne kan påvirke på
kort sigt. Denne del udgør i dag omtrent 40 pct. af netvirksomhedernes
omkostningsbase, som hovedsageligt består af driftsopgaver, herunder
planlægning og projektering af nye anlægsopgaver.
Derudover vil det fremgå af lovforslaget, at der forventes fastsat regler om, at der
vil tages et forsigtighedshensyn på 25 pct.
Det vurderes desuden ikke hensigtsmæssigt, at konjunkturudsving skal kunne føre
til højere tilladte indtægter i netvirksomhederne. Derfor vil det generelle
effektiviseringskrav ikke kunne blive lavere end 0.
Det bemærkes, at der ikke lægges op til, at energiforligskredsen skal godkende
ændringer til modellen for fastlæggelse af de generelle effektiviseringskrav.
1.6.3
Benchmarking og individuelle effektiviseringskrav
Dansk Energi er kritisk over for individuelle effektiviseringskrav og
benchmarkingmodellen. Dansk Energi mener, at det ikke i praksis er muligt at lave
en benchmarkingmodel, der kan måle selskabernes effektiviseringspotentialer
særligt præcist. Selskaberne er i praksis vanskelige at gøre sammenlignelige.
Endvidere er der en udfordring ved, at selskaber med nærmest fuldt afskrevne
Side 29/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0030.png
anlæg og selskaber, der periodevist har ekstraordinært lave driftsomkostninger,
typisk vil danne benchmark for de øvrige selskaber, som dermed vil få udmålt et
uholdbart stort effektiviseringspotentiale, som ikke har noget med effektiviteten at
gøre. Uden hensyntagen til disse individuelle forhold kan en benchmarkingmodel
ikke give robuste og saglige resultater, og den vil derfor heller ikke kunne anvendes
til udmøntning af rimelige krav. Man bør på nuværende tidspunkt i
lovbemærkningerne ikke begrænse sig til, at én benchmarkingmodel skal omfatte
alle netselskaber
Dansk Energi finder endvidere, at lovforslaget skal fastslå, at der ikke skal
udmøntes individuelle effektiviseringskrav, førend der findes en model, der
retvisende kan sammenligne og tage højde for netselskabernes individuelle
rammevilkår. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, at udmøntningen af
effektiviseringskrav skal ske med et væsentligt ekstra forsigtighedshensyn i den
første reguleringsperiode, indtil modellen er færdig, robust og valid.
Dansk Industri (DI) støtter benchmarking, men benchmarkingmodellen skal være
velfungerende og egnet. Herudover bemærker DI, at der bør være en særskilt
hjemmel i loven til at tage individuelle hensyn. DI mener, at fuld vægt på generelle
effektiviseringskrav er bedre end individuelle krav baseret på en ikke-egnet
benchmarkingmodel. DI finder derfor, at der bør åbnes for, at der i højere grad kan
lægges vægt på generelle effektiviseringskrav i hele første reguleringsperiode,
hvormed der kan udøves større forsigtighed i udmøntningen af individuelle krav
eller helt at udlade disse, hvis en velfungerende og egnet benchmarkingmodel ikke
er klar. På den måde kan benchmarkingmodellen i den første reguleringsperiode
med årlig benchmarking løbende udvikles og forbedres frem mod en egnet og
velfungerende model.
NOE Net henviser til, at der kan være særlige fordyrende rammevilkår, herunder ift.
benchmarkingmodellen, fx straksafskrivninger i områder med negativ
befolkningstilvækst og kystnært klima (korrosion), der fordyrer drift og
vedligeholdelsesomkostninger.
Radius Elnet mener, at individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking risikerer
at underminere selskabernes økonomiske grundlag og ødelægge de ellers sunde
incitamenter i reguleringen. Et ”krav” er alene en reduktion i de tilladte indtægter,
som ikke i sig selv giver anledning til effektiviseringer eller samfundsøkonomiske
gevinster. En begrundelse for individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking af
den økonomiske effektivitet er et hensyn om at dele potentielle
effektiviseringsgevinster med forbrugerne. I den forbindelse bemærker Radius
Elnet, at de effektiviseringsgevinster, som selskaberne måtte realisere, automatisk
kommer forbrugerne til gode over tid. Radius Elnet er meget skeptisk over for
anvendelsen af individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af den
økonomiske effektivitet. Radius Elnet finder, at der er en betydelig risiko for, at
nogle netvirksomheder får fastsat usaglige krav på basis af en model, der ikke er
tilstrækkelig retvisende og valid. Radius Elnet finder derfor, at der ikke bør kunne
Side 30/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0031.png
udmøntes individuelle krav, før der foreligger en gennemarbejdet og valid model.
Individuelle effektiviseringskrav udmålt på et usagligt grundlag er mere
problematiske end generelle effektiviseringskrav. Radius Elnet foreslår derfor, at
lovforslaget justeres, så ministeren bemyndiges til at kunne suspendere
udmøntningen af individuelle krav. Alternativt bør lovforslaget fastslå, at der i
udmøntningen af individuelle effektiviseringskrav i de første år skal tages øgede
forsigtighedshensyn. Det foreslås endvidere, at Energitilsynet får hjemmel til at
erstatte individuelle effektiviseringskrav med generelle effektiviseringskrav for såvel
branchen som helhed som for enkelte selskaber. Det bør fremgå af
bemærkningerne, at bestemmelsen bør tages i anvendelse, såfremt
benchmarkingen giver sig udslag i ulogiske resultater. Dette kan være relevant,
hvis der ikke kan frembringes en robust og valid model, eller hvis modellen
vurderes ikke at kunne anvendes som sammenligningsgrundlag for udvalgte
selskaber med særlige forhold.
SEAS-NVE Net bemærker vigtigheden af at sikre, at en ny benchmarkingmodel bør
tage højde for netvirksomhedernes forskellige forhold.
Sekretariatet for Energitilsynet finder det positivt, at det alene er rammerne for
udmøntningen af effektiviseringskravene, der foreslås fastsat på
bekendtgørelsesniveau, og at regler om rammer for udformningen af den konkrete
benchmarkingmodel vil ske med udgangspunkt i anbefalingerne fra
Benchmarkingekspertgruppen. Det fremgår dog ikke klart, hvordan anbefalingerne
fra ekspertgruppen vil implementeres i en bekendtgørelse. Endvidere fremgår det
heller ikke klart, hvad der vil være op til energi-, forsynings- og klimaministeren at
fastsætte, og hvad der vil være op til Energitilsynet at fastsætte.
Syd Energi Net mener, at der efterhånden er så få sammenlignelige selskaber, at
en benchmarkingøvelse ikke vil vise et korrekt billede, uanset hvor god modellen
bliver. Syd Energi Net finder, at et ensidigt fokus på benchmarking vil fjerne
værdien fra selskaberne og gøre dem mindre attraktive for fusionspartnere.
Dansk Energi finder, at effektiviseringskrav bør fastsættes som et absolut beløb
udmøntet på et netselskabs påvirkelige omkostninger, som er de eneste
omkostninger, der kan påvirkes inden for en tidshorisont på 5 år. Dette vil være et
element i at sikre, at der ikke opstår for store effektiviseringskrav set i
sammenhæng med, at et netselskab også gennemfører effektiviseringer af egen
kraft, og at de faktiske omkostninger dermed allerede kan være lavere end
omkostningsrammen. Syd Energi Net finder, at selve opgørelsen af
effektiviseringskrav udelukkende bør kunne ske på de påvirkelige og
sammenlignelige omkostninger. Dermed vil det sikres, at der ikke stilles krav, der er
større end potentialet i det enkelte netselskab.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget lægger op til, at Energitilsynet skal udmønte individuelle
effektiviseringskrav baseret på benchmarking. Det forventes, at der vil blive fastsat
Side 31/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0032.png
regler om de overordnede rammer for benchmarking, herunder vedrørende
udmøntningen af effektiviseringskrav. Det forventes dog, at Energitilsynet vil få
brede rammer til at beregne og udmelde effektiviseringskrav.
Benchmarkingekspertgruppen har fremlagt deres rapport den 1. februar 2017.
Ekspertgruppens afrapportering indeholder et konkret forslag til
benchmarkingmodel baseret på tilgængelige data for 2014. Ekspertgruppens
afrapportering indeholder herudover anvisninger til procedurer for den
fremadrettede genberegning af benchmarkingmodellen, der forventes at finde
anvendelse første gang i 2018 baseret på indberettede data for 2017, og påvirke
netvirksomhedernes indtægtsrammer for 2019.
Ekspertgruppen har identificeret en række særlige fokusområder og analyser, som
kan styrke datagrundlaget fremadrettet. Anvendelse af et opdateret og styrket
datagrundlag ved genberegning af benchmarkingmodellen forventes at reducere
modellens usikkerheder betragteligt. Desuden anbefales det, at benchmarking
gentages årligt i første reguleringsperiode, hvor modellen stadig er under udvikling.
Dette med henblik på, at modelspecifikationerne og resultaterne bliver så
retvisende som muligt.
Energistyrelsen vurderer, at der udestår noget arbejde med
benchmarkingmodellen, før den vurderes at være robust nok til at kunne anvendes
til udmøntning af saglige individuelle krav. At benchmarkingmodellen ikke forventes
endelig færdig kalibreret ved reguleringens opstart beskrives allerede i lovforslaget.
Blandt andet lægges der op til, at der i første reguleringsperiode benchmarkes
årligt (med udmøntning af effektiviseringskrav fra 2019). Dette vil give mulighed for
løbende forbedring og indarbejdelse af erfaringer fra tidligere års benchmarking.
Fra anden reguleringsperiode fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der
forventes fastsat regler om, at der alene vil skulle udmeldes individuelle
effektiviseringskrav for hele reguleringsperioden baseret på benchmarking før
reguleringsperiodens start.
Elreguleringsudvalget anbefalede, at der kun bør udmeldes generelle krav, indtil
der er en brugbar og robust benchmarkingmodel.
Det vil derfor blive tilkendegivet i lovbemærkningerne, at der på
bekendtgørelsesniveau vil gives mulighed for at undlade at udmelde individuelle
effektiviseringskrav, og i stedet fastsætte og udmelde et effektiviseringskrav, som
træder i stedet for de individuelle effektiviseringskrav, hvis Energitilsynet vurderer,
at benchmarkingmodellen ikke på robust vis kan fastsætte individuelle
effektiviseringskrav. Dette kan både ske på virksomhedsniveau eller i forhold til
sektoren i sin helhed.
Side 32/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0033.png
Det vil endvidere indgå i lovbemærkningerne, hvordan det effektiviseringskrav, der
træder i stedet for det individuelle effektiviseringskrav, vil skulle fastsættes. Det vil
indgå, at der på bekendtgørelsesniveau vil fastlægges nærmere kriterier for,
hvordan Energitilsynet i givet fald fastsætter effektiviseringskrav, der træder i stedet
for det individuelle effektiviseringskrav. Det er også tilføjet i lovbemærkningerne, at
der desuden i første reguleringsperiode forventes fastsat yderligere
forsigtighedshensyn, fx et loft over hvor stort en netvirksomheds individuelle
effektiviseringspotentiale kan være.
Energistyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler om, at
det individuelle effektiviseringskrav beregnes på baggrund af den
omkostningsbase, der er påvirkelig på kort sigt. Det vil være op til Energitilsynet at
fastsætte udmøntningshastighed af effektiviseringspotentialet for eksempel for
driftsomkostninger og kapitalomkostninger. Udmøntningshastigheden kan være
forskellig, afhængig af hvor påvirkelige omkostninger er på sigt.
Hvis en netvirksomhed af egen kraft har reduceret sine omkostninger med det
pålagte effektiviseringskrav, så skal effektiviseringskravet fortsat reducere
indtægtsrammen. Det skyldes, at effektivisering af det opgjorte
effektiviseringspotentiale ikke kan betragtes som en ekstraordinær effektivisering.
1.6.4
Standardisering af kapitalomkostninger
I relation til benchmarking, hvor netselskaberne forsøges sammenlignet direkte, ser
SEAS-NVE Net et behov for standardisering af kapitalomkostninger for at sikre, at
forskelle i nettenes alder ikke i sig selv medfører effektiviseringskrav. SEAS-NVE
Net mener dog ikke, at dette bør have sammenhæng til indtægtsrammens
forrentningsrammeelement.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der forventes hverken at blive fastsat regler om standardisering af
kapitalomkostninger vedrørende benchmarkingen eller i indtægtsrammen.
Energitilsynet kan inden for rammen for benchmarking vælge at benchmarke
netvirksomhederne på grundlag af standardiserede kapitalomkostninger. Det
vurderes dog ikke hensigtsmæssigt at fastsætte regler herom.
1.6.5
Dobbelttælling
Dansk Energi mener, at det i den nye regulering eksplicit bør sikres, at der i
forbindelse med udmøntning af effektiviseringskrav ikke sker dobbelttælling af
effektiviseringskrav. En mulig model, der vil være med til at sikre, at dobbelttælling
undgås i praksis, er, at selskaberne alene pålægges det højeste af et generelt og et
individuelt krav. Den konkrete model bør beskrives i lovbemærkningerne.
Radius Elnet fastslår, at løsningen af dobbelttællingsproblemet er kompleks, men
samtidigt er afgørende for en holdbar udmøntning af reguleringen. Radius mener,
at lovforslaget bør suppleres med en beskrivelse af en eller flere konkrete metoder
Side 33/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0034.png
til at undgå dobbelttælling af effektiviseringskrav. Radius støtter det i Dansk
Energi’s høringssvar beskrevne løsningsforslag.
Også SEAS-NVE Net finder, at det i lovforslaget bør uddybes, hvorledes det sikres,
at der ikke skal ske dobbelttælling.
Syd Energi Net finder, at det skal være helt tydeligt i reguleringen, at man ikke kan
modtage dobbeltkrav for samme omkostninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det bemærkes i lovforslaget, at det ikke er hensigten med reguleringen, at der sker
en dobbeltudmelding ved pålæg af både et individuelt og et generelt
effektiviseringskrav. Til det formål forventes der blive fastlagt regler på
bekendtgørelsesniveau om, at Energitilsynet vil skulle korrigere de generelle
effektiviseringskrav med den reelle produktivitetsudvikling, der måles i
benchmarkingens effektive frontvirksomheder. Dette vil præciseres i lovforslaget.
Metoden kræver noget datagrundlag, som først vil kunne indhentes i løbet af den
første reguleringsperiode. Det vil derfor også præciseres i lovforslaget, at det vil
indgå på bekendtgørelsesniveau, at Energitilsynet i en overgang indtil
datagrundlaget er på plads alene vil skulle udmønte et effektiviseringskrav, der
fastsættes på baggrund af det højeste af enten det generelle eller det individuelle
effektiviseringskrav.
1.6.6
Forhøjet generelt effektiviseringskrav i 2018
SEAS-NVE Net savner en klar argumentation for, at de generelle krav forhøjes i
2018.
Sekretariat for Energitilsynet er enig i, at det ikke er muligt at pålægge individuelle
effektiviseringskrav for 2018, men finder ikke, at det fremgår klart af lovforslaget,
hvordan det fastsatte niveau for de generelle effektiviseringskrav for 2018 opgøres.
Konkret spørger SET, hvad tillægget på 0,4 pct. af omkostningsrammen bygger på.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det bemærkes indledningsvis, at lovforslaget er blevet ændret, således at der nu er
tale om et ekstra effektiviseringskrav, der foreslås pålagt i 2018. Det ekstra krav i
2018 er begrundet i, at der ikke udmøntes individuelle effektiviseringskrav i dette
år.
De 0,4 pct. af omkostningsrammen er udregnet på baggrund af størrelsen på de
effektiviseringskrav, der får direkte effekt på netvirksomhedernes tilladte indtægter i
den gældende regulering. De 0,4 pct. er således baseret på tidligere vurderede
samlede effektiviseringspotentialer.
1.7
Asset management
Dansk Industri er som sådan enige i, at en certificering af asset management vil
være en uproportional omkostning især for de mindre virksomheder. Dansk Industri
Side 34/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0035.png
finder dog godt, at der kunne indsættes krav om en mindre omfattende øvelse, fx
en vedligeholdelses- og/eller investeringsplan, som kan være med til at sikre, at der
løbende sker investeringer i nettet til gavn for forsyningssikkerheden i fremtiden.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, mener, at et asset management-system
ville have været et godt supplement. FRI kan forstå Energistyrelsens argumentation
om, at et krav om certificeret asset management kan være for omkostningstungt for
virksomhederne. FRI anbefaler, at selskaberne skal udarbejde og løbende
opdatere vedligeholdelses- og investeringsplaner for den samlede aktivbase. Dette
skal sikre/dokumentere, at selskabet i sin økonomi har taget højde for optimal og
effektiv drift med en høj forsyningssikkerhed på både kort og lang sigt. Der
opfordres til, at Sekretariatet for Energitilsynet bliver bemyndiget til at udarbejde en
bekendtgørelse om nærmere krav til indhold af vedligeholdelses- og
investeringsplanerne samt teknisk og økonomisk tilsyn med planerne.
Radius Elnet er enig i, at El-reguleringsudvalgets anbefaling ikke følges for at
undgå detailregulering. Radius Elnet anser dog asset management som et vigtigt
værktøj, der er med til at sikre en optimal udnyttelse og effektiv drift af
anlægsaktiverne over deres levetid. Radius Elnet bemærker endvidere, at
manglende asset management i nogle netvirksomheder kan have afledte negative
konsekvenser for andre selskaber, fordi det kan have betydning for datakvalitet til fx
benchmarking. Radius Elnet finder derfor, at det er nødvendigt, at der indføres
alternative mekanismer i lovgivningen, som sigter på at øge datakvaliteten. Det kan
fx være krav om, at selskaberne skal redegøre for, hvilke egenkontroller der er
gennemført i selskabet med henblik på at sikre en høj kvalitet af de tekniske data,
der indberettes. Endvidere foreslår Radius Elnet, at der stilles krav til, at der
gennemføres ekstern teknisk audit på de tekniske data, som indgår i Sekretariatet
for Energitilsynets årlige benchmarking.
Syd Energi Net støtter ministeriets anbefaling om ikke at stille krav til certificering af
asset management. Asset management er et godt redskab til, at der reinvesteres
optimalt og effektivt i elnettet. Denne fordel kan opnås uden en omkostningsfuld
certificering.
Energistyrelsens bemærkninger:
I lovforslaget lægges der op til, at netvirksomhederne inden for den økonomiske
ramme selv kan planlægge investeringer og drift af deres net. Det vurderes derfor
ikke hensigtsmæssigt på kort sigt, at netvirksomhederne samtidig skal udarbejde
vedligeholdelses- og investeringsplaner for den samlede aktivbase. Det skyldes i
særlig grad, at det ikke vurderes, at Energitilsynet har de nødvendige tekniske
kompetencer på nuværende tidspunkt til at modtage disse planer, samt at det er
usikkert, om formålet med kravet i den nye regulering ville stå mål med de øgede
ressourcer, det ville medføre.
Side 35/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0036.png
Energistyrelsen kan dog ikke afvise, at der senere vil blive fastsat regler om
vedligeholdelses- og investeringsplaner for den samlede aktivbase, såfremt dette
kan vise sig som et hensigtsmæssigt redskab. Dette vil kræve lovændring.
Forslaget fra Radius om, at der bliver fastsat regler om en teknisk audit af det data,
netvirksomhederne indberetter til benchmarkingen, gennemføres ikke. Det
vurderes, at Energitilsynet bør vurdere kvaliteten af det indberettede data. Ifølge
lovforslaget vil ministeren skulle fastsætte regler om de overordnede rammer for
benchmarking. Det vil heri kunne indgå, at Energitilsynet skal fastsætte krav til data
med henblik på at øge datakvaliteten.
1.8
Leveringskvalitet
Radius Elnet mener principielt, at langsigtede mål for leveringskvalitet bør baseres
på en samfundsøkonomisk analyse af det optimale niveau. Radius Elnet finder, at
der kan beregnes et fast langsigtet mål for leveringskvalitet, som fastholdes over en
længere årrække end en reguleringsperiode på 5 år ud fra Energitilsynets
historiske data for leveringskvalitet, bl.a. for at minimere betydningen af stokastiske
udsving i enkelte år. Der bør være plads til en naturlig variation af leveringskvalitet
med nettets alder, uden at det fører til økonomiske sanktioner, som vil medføre
stigende omkostninger for forbrugerne.
Radius Elnet finder derudover, at det bør undersøges nærmere, hvorvidt
leveringskvaliteten som performanceparameter kan øge forklaringsgraden i en
integreret benchmarkingmodel. Radius Elnet mener, at det i givet fald kan fjerne
behovet for isolerede sanktioner for utilstrækkelig leveringskvalitet.
Dansk Energi finder ikke, at en skærpet straf til netselskaber ved gentagne
overskridelser af tærskelværdier kan håndteres på mekanisk vis. Dansk Energi
finder derfor, at der bør anlægges en mere aftalebaseret tilgang.
SEAS-NVE Net finder det unødvendig detailregulering, at der skal fastsættes mål
for leveringskvalitet såvel på aggregeret som på enkeltkundeniveau.
Syd Energi Net støtter, at forbrugerne skal have en høj leveringskvalitet, men
mener, at der i udmøntningen af kravet til leveringskvalitet bør tages hensyn til, at
det er markant dyrere at sikre den samme høje leveringskvalitet i landområder end
i byområder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det på nuværende tidspunkt tilgængelige datagrundlag er utilstrækkeligt til at
gennemføre en samfundsøkonomisk analyse af det hensigtsmæssige niveau for
leveringskvalitet. Der igangsættes dog et analysearbejde, der skal afklare, om og
hvordan en model for direkte forbrugerkompensation vil kunne implementeres ved
overgangen til anden reguleringsperiode. I den forbindelse vil der lægges vægt på
at sikre, at reguleringen af leveringskvalitet i højere grad tager højde for
samfundsøkonomien.
Side 36/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0037.png
Ved anvendelse af historisk data for leveringskvalitet over 5 år minimeres
stokastiske udsving, samtidig med at den leveringskvalitet, som forbrugerne
oplever i dag, afspejles. Forbrugerne har i de seneste år oplevet en høj
leveringskvalitet, som bl.a. skyldes, at store dele af nettet er blevet kabellagt. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at målet for leveringskvalitet også fastsættes under
hensyntagen hertil.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at krav til leveringskvalitet lempes for ældre
net. Endvidere vurderes det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte regler om parametre
i benchmarkingmodellen, idet det er Energitilsynet, som på baggrund af
ekspertgruppens anbefalinger udvikler benchmarkingmodellen.
En mere aftalebaseret tilgang til gentagne overskridelser af målet for
leveringskvalitet, som foreslået af Dansk Energi, ville kræve, at netvirksomhederne
udarbejder asset management planer. Det er i dag kun få netvirksomheder, som
anvender asset management.
Det bemærkes, at forslaget om at der på bekendtgørelsesniveau vil fastsættes mål
for leveringskvalitet på både aggregeret og enkeltkundeniveau, følger gældende
praksis.
I modellen, der ifølge lovforslaget forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau, vil
der til forskel for modellen under den gældende regulering ikke længere indgå
individuelle tærskelværdier, som tager hensyn til forskelle i antallet kunder og km
net mellem netvirksomheder. Dette vurderes som hensigtsmæssigt, fordi der
hermed vil opnås øget gennemsigtighed og forudsigelighed.
1.9
Nettab
Dansk Energi finder, at nettabsomkostningen drives af den fulde transporterede
mængde el og ikke den leverede mængde el. Netselskaber bør sikres en
fuldstændig nettabskompensation til netselskaberne, da nettabets størrelse er
drevet af udefrakommende behov for transport af el. Derudover skal
udligningsordningen ændres, så der sker en højere grad af udligning til de
selskaber, som har en høj grad af VE, således at alle elkunder i Danmark bidrager
til det nettab, som øget grøn elproduktion medfører.
Syd Energi Net finder, at nettabet for netselskabet er eksogent givet, og at
netselskabet kun kan påvirke niveauet i begrænset omfang.
Indtægtsrammetillægget for nettabet bør således dække hele nettabet, og der bør
ikke indføres væsentlighedskriterier. Indtægtsrammetillægget til dækning af
nettabsomkostninger, bør opgøres med baggrund i de faktiske omkostninger for de
enkelte netselskaber.
Vestjyske Net 60 kV finder, at omkostningsbyrden vedrørende nettab tilfalder
transportøren, og der bør derfor i højere grad udlignes på baggrund af transporteret
og ikke leveret mængde. Vestjyske Net 60 kV foreslår, at den nye model for
indregning af omkostninger til nettab udvides på en sådan måde, at den tager
Side 37/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0038.png
højde for omkostninger til nettab ved transport af VE-energi samt øvrig decentral
produceret strøm.
Energistyrelsens bemærkninger:
Størrelsen af kompensationen for nettab vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Lovforslaget indeholder således ikke den endelige model. Det bemærkes dog, at
lovforslaget ikke giver mulighed for, at netvirksomhederne kan få dækket de
faktiske omkostninger i forholdet 1 til 1, fordi der bør være et incitament til at
reducere nettab.
Den model, som i øvrigt forventes fastsat med henblik på at kompensere for nettab
opererer med fuld rekalibrering ved en reguleringsperiodes afslutning, dvs. at de
gennemsnitlige omkostninger i den foregående reguleringsperiode vil danne
grundlag for beregningen af nettab i den efterfølgende reguleringsperiode. I forhold
til første reguleringsperiode er det anført i høringsudkastet, at der forventes taget
udgangspunkt i perioden 2012-2014. Det vurderes imidlertid, at der ikke herved er
mulighed for at tage højde for eventuelt øget decentralt produceret el nettilsluttet i
perioden op til reguleringens start i 2018. Lovforslagets bemærkninger vil derfor
blive ændret, således at der forventes taget udgangspunkt i det gennemsnitlige
nettab i perioden 2014-2016 ved reguleringsperiodens start i 2018.
Herudover forventes modellen at føre til justering af tillægget for nettab i løbet af
reguleringsperioden for pris og leveret mængde i forhold til ultimo i den
forudgående reguleringsperiode. Transporteret mængde elektricitet kan være en
bedre indikator end leveret mængde elektricitet. Energistyrelsen har imidlertid ikke
de nødvendige data. Der vil blive igangsat en analyse for at afdække, om der er
robust data tilgængeligt for at kunne vurdere signifikansen af transporteret mængde
el på nettabet, samt om det er en bedre indikator. I givet fald vil det kunne føre til
en ændring af modellen inden for den første reguleringsperiode, hvilket vil blive
præciseret i lovbemærkningerne.
Endvidere vil lovforslaget ændres således, at det fremgår, at Energitilsynet efter
ansøgning vil kunne forhøje en netvirksomheds indtægtsramme i ekstraordinære
tilfælde, hvor en netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold af
betydning for nettab, som afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til
grund for den kompensation, som ydes gennem de løbende justeringer af
indtægtsrammen, oparbejder et væsentligt negativt resultat af den primære drift. En
forhøjelse vil i sådanne tilfælde kunne fastsættes skønsmæssigt.
Der forventes ikke ved første udmøntning fastlagt regler om brug af
væsentlighedskriterier, som det sker efter gældende ret. Det vil også på
bekendtgørelsesniveau skulle sikres, at der ikke ydes dobbeltbetaling i forhold til
den gældende ordning i § 7 i bkg. om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for
vindmølleproduceret elektricitet m.v.
Side 38/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0039.png
Udligningsordningen for tilslutning af vindmøller er ved at blive analyseret. I den
forbindelse vil der blive set på om udligningsordningen skal udvides til at omfatte
yderligere nettab.
1.10 Energispareindsatsen
Dansk Energi foreslår at ændre princippet om, at reguleringen af for meget
henholdsvis for lidt opkrævede beløb til netselskabernes energispareindsats skal
håndteres i indtægtsrammen. Dansk Energi vurderer, at det vil blive administrativt
tungt, hvis diverse differencebeløb skal føre til forhøjelse henholdsvis reduktion af
indtægtsrammen.
De Frie Energiselskaber foreslår, at omkostninger til energibesparelser bliver
indeholdt i selskabernes indtægtsrammer for at sikre et mere effektivt pres på
selskaberne til at levere bedst og billigst. Ifølge de Frie Energiselskaber er der
grundlæggende problemer med at holde styr på omkostningerne ifm.
energispareordningen og den økonomi, der knytter sig hertil. Dette gælder uanset,
om der er tale om uforsvarlige omkostninger til administration eller kontingenter,
som der i dag kan være opkrævet såvel inden for som uden for rammen. De Frie
Energiselskaber mener, at tilsynet i dag står meget dårligt ift. at kontrollere, hvorvidt
posteringer foretages såvel inden for som uden for rammen. Der er ingen
sanktioner, til trods for at fejl forekommer.
Foreningen Rådgivende Ingeniører, FRI, understøtter, at ministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om indregning af indtægter og omkostninger knyttet til
energispareindsatsen. FRI opfordrer til, at driften omkring energispareindsatsen
også bliver omfattet af effektiviseringskrav. FRI præciserer, at det er centralt, at
reguleringen sikrer, at selskaberne kan dokumentere en total adskillelse mellem
økonomien i driften af nettet og energispareindsatsen.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at
håndteringen af omkostninger og indtægter relateret til energibesparende aktiviteter
og afviklingen af differencer mellem disse skal ske på bekendtgørelsesniveau. I
denne forbindelse henviser Sekretariatet for Energitilsynet til, at elforsyningslovens
§ 22, stk. 8, 3. punktum, allerede bestemmer, at: ”For meget henholdsvis for lidt
opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende
regnskabsår.” Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at bestemmelsen således
tager stilling til, hvornår en evt. forskel mellem omkostninger og opkrævede
indtægter til energibesparende aktiviteter (herefter benævnt energisparedifferencer)
skal være udlignet, og at der i udkastet til lovforslaget ikke lægges op til, at § 22,
stk. 8, ændres, ej heller hvad retsvirkningen er, hvis netvirksomheden ikke udligner
energisparedifferencer i det følgende regnskabsår. Sekretariatet for Energitilsynet
henviser til, at sekretariatet ikke har kompetence til at afgøre, om
energisparedifferencer bør være udlignet i det følgende år eller ej. Det er
Energistyrelsen, der har kontrol- og tilsynsopgaven med energispareordningen.
Sekretariatet for Energitilsynet fremhæver, at der på netop dette område om
energisparedifferencer mangler en nærmere afklaring om håndteringen. Det
Side 39/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0040.png
skyldes bl.a. en forskel i afviklingen af energisparedifferencer på tværs af
sektorerne el og gas, hvor der ifølge Sekretariatet for Energitilsynet kunne
overvejes en ensretning. Ligeledes har flere netvirksomheder over for Sekretariatet
for Energitilsynet udtrykt et behov for at kunne opkræve energisparedifferencer i
egen favør over en længere årrække for at undgå store tarifstigninger i et enkelt
eller to år. Sekretariatet for Energitilsynet er derfor enig i betragtningen om, at de
nærmere regler om afviklingen af energisparedifferencer bør ske på
bekendtgørelsesniveau, nærmere bestemt i energisparebekendtgørelsen.
Sekretariatet for Energitilsynet foreslår i den forbindelse, at elforsyningslovens §
22, stk. 8, 3. punktum, slettes, således at bestemmelserne om afvikling kan
fastlægges i energisparebekendtgørelsen og ikke på lovniveau.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at afvigelser mellem en netvirksomheds
årlige omkostninger og dennes indtægter i forbindelse med energispareindsatsen,
såkaldte energisparedifferencer, skal føre til forhøjelse henholdsvis reduktion af en
netvirksomheds indtægtsramme. Indtægter og omkostninger forbundet med
energispareindsatsen vil således fortsat skulle holdes regnskabsmæssig adskilt.
Lovforslaget vil imidlertid ændres, således at det foreslås, at § 22, stk. 8, 3. pkt.,
hvorefter for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige
prisændringer i det følgende regnskabsår, vil udgå. Dette vil indebære, at
håndtering af de såkaldte energisparedifferencer fremover dels vil ske efter regler,
der vil fastsættes med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse for ministeren om at
fastsætte regler i forhold til dækning af netvirksomhedernes omkostninger til
energispareforpligtelser og dels efter regler, der fastsættes med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler i forhold til opgørelse
og afvikling af differencer. En ændring af lovforslaget med dette indhold har efter
afgivelsen af ovenstående kommentarer været i ekstern høring.
Høringskommentarerne angående dette ændringsforslag behandles nedenfor
under høringsnotatets afsnit 4, angående bl.a. regulering af energisparedifferencer.
1.11 Tab på debitorer
Dansk Energi mener, at der bør være 1 til 1 dækning af alle tab på debitorer,
inklusive tab på andre debitorer end elhandlere. Dette skyldes, at
netvirksomhederne også i engrosmodellen vil opleve tab på debitorer grundet
slutforbrugeres tyveri af el og manglende betaling af tilslutningsbidrag og gebyrer
faktureret direkte fra netselskabet til slutkunden. Selskabernes muligheder for at
nedbringe disse tab er stort set ikke-eksisterende. Det er Dansk Energis opfattelse,
at forligskredsen i forbindelse med lovændringen i 2015 om tilpasningen af
Engrosmodellen (Lov nr. 577 om ændring af lov om elforsyning (Justering og
udskydelse af Engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten) af 4. maj 2015)
fastlagde, at der skulle ske 1 til 1 dækning af tab på alle debitorer, og Dansk Energi
mener, at lovforslaget bør justeres i overensstemmelse hermed. Dansk Energi
bemærker i forbindelse hermed, at forligskredsen ikke i den forbindelse lagde op til,
at der skulle være et væsentlighedskriterium herfor.
Side 40/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0041.png
Også Radius Elnet opfordrer til, at tab som følge af elforbrugeres manglende
betaling bør dækkes. Radius Elnet mener, at den foreslåede regulering vil give
uhensigtsmæssige incitamenter til netvirksomhederne mhp. at opdage strømtyve.
Indtil opdagelse anses den stjålne energi som nettab. Opdagelse af en strømtyv
medfører, at energi konverteres fra nettab til en leverance, hvor der skal betales
energiafgifter og tariffer mv., og hvor der som udgangspunkt ikke er en
betalingsdygtig ”kunde”. Omkostningerne, og dermed den økonomiske risiko for
netvirksomheden, øges i takt med afsløringen af strømtyveri, og dette er hverken
hensigtsmæssigt eller logisk. Incitamentet til at opdage en strømtyv er med
lovforslaget således ikke naturligt til stede, og det er alene op til
netvirksomhedernes moralske indstilling, om de vil bruge ressourcer på at opdage
strømtyve. Incitamentet til at opdage strømtyve og følge op på sagerne øges, hvis
der ikke samtidigt er en økonomisk straf via benchmarking eller økonomisk risiko i
forhold til omkostningsrammen.
Energistyrelsens bemærkninger:
En netvirksomheds omkostninger i forbindelse med tab som følge af elforbrugeres
manglende betaling, herunder strømtyveri, vil efter lovforslaget indgå i
netvirksomhedernes indtægtsrammer ved, at en netvirksomheds
omkostningsramme ved påbegyndelse af en ny reguleringsperiode vil fastsættes
med udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige årlige omkostninger i den
forudgående reguleringsperiode. Det vurderes, at der er tale om omkostninger,
som er forholdsvist faste over årene, hvorfor de anses for at være egnede til at
indgå i omkostningsrammen via den 5-årlige fastsættelse af omkostningsrammen,
frem for at skulle give anledning til årlige justeringer. Til sammenligning hermed
anses tab på grund af en elhandelsvirksomheds manglende betalinger,
eksempelvis i forbindelse med en elhandelsvirksomheds konkurs, som
enkeltstående hændelser, hvor der er risiko for tab i en størrelsesorden, som gør
det hensigtsmæssigt, at en netvirksomheds indtægtsramme justeres ved den årlige
fastsættelse af indtægtsrammerne.
Der henvises i øvrigt til, at udrulningen af fjernaflæste målere vil bidrage til at
dæmme op for strømtyveri pga. målernes tekniske udformning. Udrulningen af
fjernaflæste målere skal ske inden udgangen af 2020.
Det vil som udgangspunkt inden for nogle overordnede rammer, der vil fastsættes
af ministeren, være op til Energitilsynet at fastsætte de nærmere rammer for
benchmarkingen, herunder de forhold, som der tages højde for ved
virksomhedernes benchmarking.
1.12 Differencer
Dansk Energi finder, at håndteringen af differencer i forbrugernes favør vil være
uændret, og henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at differencerne –
ligesom i dag – fremover skal tilbagebetales inden for 2 år, og at de pålægges en
strafrente. Dansk Energi skriver endvidere, at der for differencer i selskabernes
Side 41/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0042.png
favør foreslås en ændret håndtering, idet det foreslås, at der fremover arbejdes
med et saldosystem. Dansk Energi er enig i ændringen, idet de mener, at det vil
betyde en administrativ lettelse for selskaberne og Energitilsynet.
Dansk Energi foreslår, at differencebeløb behandles ved siden af indtægtsrammen,
frem for at føre til forhøjelse henholdsvis reduktion af indtægtsrammen. Dansk
Energi understreger behovet for forslaget om, at den maksimale saldo i den første
reguleringsperiode skal forhøjes som følge af videreførte differencer fra 2017.
Dansk Energi finder endvidere, at der også bør gives mulighed for, at den
maksimale saldo kan forhøjes i en periode, såfremt Energitilsynets afgørelser er
forsinkede. Dansk Energi mener, at den pålagte strafrente for forrentningen af
differencer i forbrugernes favør i dag er for høj.
SEAS-NVE Net finder det positivt, at differencer fra den nuværende regulering kan
opkræves og afvikles i første reguleringsperiode, men mener, at der skal være
mulighed for forlængelse af opkrævningsperioden ud over første
reguleringsperiode ved særligt store eller uafklarede differencer. SEAS-NVE Net
mener også, at der bør være mulighed for forhøjelse af den maksimale saldo,
eksempelvis pga. manglende tilbagemelding fra Energitilsynet. Der savnes
endvidere i relation til indførelse af loft over differencesaldoen en nærmere analyse
af, hvad det indebærer for henholdsvis et stort og et mindre selskab.
Energistyrelsens bemærkninger:
Dansk Energis gengivelse af lovforslagets bemærkninger vedrørende differencer i
forbrugernes favør og beregning af saldo er ikke helt korrekt. Det følger af
lovbemærkningerne, at de regler, som forventes fastsat, vil føre til, at en
netvirksomheds differencesaldo ikke kan udvise en difference i elforbrugernes
favør i mere end to år i træk. Dette svarer, modsat til hvad Dansk Energi skriver,
ikke til gældende ret. Endvidere bemærkes det, at det ikke kun vil være differencer i
virksomhedernes favør, der vil indgå i saldosystemet. Det er derimod påtænkt, som
det også kommer til udtryk i lovbemærkningerne, at saldoen vil dannes ved
løbende indregning af både differencer i elforbrugernes favør og differencer i
virksomhedernes favør. Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret for at
undgå misforståelse herom.
Det bemærkes endvidere, at det er meningen, at differencerne skal behandles ved
siden af indtægtsrammen. En differencesaldo i virksomhedens favør vil kunne
opkræves ud over indtægtsrammen uden at denne vil skulle forhøjes. Tilsvarende
vil en differencesaldo i elforbrugernes favør ikke føre til en reduktion af
indtægtsrammen. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
Forslaget om, at der skal være mulighed for en forhøjelse af den maksimale saldo
for differencer i netvirksomhedens favør, såfremt Energitilsynets afgørelser er
forsinkede, vil kunne mindske netvirksomhedernes incitamentet til løbende at
undgå ophobning af differencer. Herudover bemærkes det, at fastsættelse af det
konkrete loft som led i den forventede udmøntning af ministerens bemyndigelse vil
Side 42/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0043.png
ske under afbalancering af de forskellige interesser. På den ene side
virksomhedernes interesse i at kunne opkræve for lidt opkrævede beløb i et
reguleringsår på et senere tidspunkt, på den anden side undgåelse af risiko for
større prisændringer pga. ophobning af differencer over en længere periode.
Efter gældende ret svarer satsen for strafrenten, som en netvirksomhed skal betale
indtil differencerne i forbrugernes favør er afviklet, til den rentesats, som efter
renteloven betales efter forfaldsdatoen. Hermed har det været hensigten at skabe
incitamenter for virksomhederne til at undgå, at de opkræver beløb ud over
indtægtsrammen og for hurtigst mulig afvikling af for meget opkrævede beløb. Det
er derfor ikke udelukket, at strafrenten ved udmøntningen af ministerens hjemmel
vil blive fastsat som strafrentesatsen efter renteloven.
Til forslaget om, at det skal være muligt at forlænge opkrævningsperioden for
differencer, der er opstået ved starten af den nye økonomiske regulering, ud over
første reguleringsperiode, bemærkes det, at det i forbindelse med udmøntningen
på bekendtgørelsesniveau vil overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at
give Energitilsynet mulighed for at forlænge afviklingsperioden i særlige tilfælde,
hvor afviklingen af prisdifferencer pga. størrelsen af differencerne opstået under
gældende regulering vil føre til store prisforhøjelser. Dette vil præciseres i
bemærkningerne til lovforslaget.
I forhold til SEAS-NVE’s bemærkning om forholdet mellem en netvirksomheds
størrelse og et loft for differencesaldoen i virksomhedens favør forventes
problemstillingen håndteret ved, at loftet fastsættes som en procentdel af
netvirksomhedens indtægtsramme i året.
1.13 Regnskaber og revision
Dansk Energi vurderer, at det ikke på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt, at
Sekretariatet for Energitilsynet gives mulighed for at fastsætte specifikke
regnskabsregler, som afviger fra eller indskrænker reglerne i årsregnskabsloven.
Det skyldes bl.a., at Sekretariatet for Energitilsynet ikke til Dansk Energis kendskab
besidder egentlige regnskabsmæssige kompetencer. Dansk Energi finder derfor, at
det, i det omfang reguleringsregnskabet skal udformes efter regler, som afviger fra
årsregnskabsloven, bør fremgå af indtægtsrammebekendtgørelsen. Dansk Energi
finder endvidere, at det bør præciseres, at afskrivningsregler skal tage
udgangspunkt i årsregnskabsloven, medmindre der fremgår specifikke afvigelser i
indtægtsrammebekendtgørelsen.
FSR – danske revisorer finder, at der kan opstå en situation, hvor årsregnskabet
ikke skal revideres, men hvor der er krav om, at reguleringsregnskabet skal
revideres. Dette vil i praksis indebære, at også årsregnskabet skal revideres, idet
grundlaget for revision af reguleringsregnskabet vil være identisk med
årsregnskabet. Der bør således være ens krav. Hvis der ønskes revision af alle
reguleringsregnskaber, indebærer dette, at netvirksomhederne reelt ikke har
mulighed for fravalg af revision eller valg af revision efter lempeligere standard
(udvidet gennemgang). FSR kan i øvrigt tilslutte sig, at der åbnes for at fastsætte
Side 43/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0044.png
nærmere regler om revision i en revisionsinstruks for området og vil anbefale, at en
sådan udarbejdes hurtigst muligt efter vedtagelsen af loven.
SEAS-NVE Net finder, at ændrede regler og afvigelser fra årsregnskabslovens
regler vil medføre væsentlige administrative byrder for netselskaberne og
komplicere reguleringen unødigt.
Syd Energi Net vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade Sekretariatet for
Energitilsynet fastlægge specifikke regnskabsregler, hvorefter netselskaberne
aflægger reguleringsregnskab. Syd Energi Net mener derimod, at det er
hensigtsmæssigt, at reguleringsregnskaberne skal udarbejdes med baggrund i
årsregnskabslovens bestemmelser. Såfremt der laves regler, som afviger fra
årsregnskabslovens bestemmelser, bør disse fremgå direkte af
indtægtsrammebekendtgørelsen. Derudover skal mulighederne for tolkning
minimeres, og der bør indbygges en mulighed for, at Sekretariatet for Energitilsynet
kan trække på eksterne, uvildige revisionsselskaber.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energitilsynet bør fastsætte regler om, hvad der skal indgå i reguleringsregnskabet,
fordi Energitilsynet er nærmest til at vurdere, hvad der er behov for i forhold til
tilsynet med netvirksomhedernes regulatoriske økonomi. Reguleringsregnskabet,
som skal bruges til fastsættelse af og tilsynet med overholdelse af
indtægtsrammen, vil ligesom efter gældende ret skulle indeholde andre relevante
oplysninger end dem, som angives i årsrapporten.
Det regulatoriske regnskab skal ses i sammenhæng med
indtægtsrammebekendtgørelsen. Indtægtsrammebekendtgørelsen vil fastsætte
regler om indtægtsrammernes indhold, herunder om fx driftsmæssige afskrivninger.
Disse regler kan afvige fra reglerne i årsregnskabsloven. Det kan heller ikke
udelukkes, at også Energitilsynets regler om indholdet af reguleringsregnskabet
kan indeholde regler, som afviger fra de regler, der er indeholdt i
årsregnskabsloven om indholdet af årsrapporten.
Der henvises til pkt. 1.4.2 i forhold til Energitilsynets ressourcer og kompetencer.
For så vidt angår spørgsmålet om revision, henvises der til, at det allerede fremgår
af den gældende indtægtsrammebekendtgørelse og praksis i medfør heraf, at
reguleringsregnskabet skal revideres. Det vurderes fortsat nødvendigt af hensyn til
at kunne fastsætte og føre tilsyn med indtægtsrammerne. Heri ligger ikke et krav
om revision af årsregnskabet efter årsregnskabsloven. Der er ikke nødvendigvis
fuldt sammenfald mellem reguleringsregnskabet og årsregnskabet, selv om det i
vidt omfang er de samme tal.
Side 44/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0045.png
1.14 Energitilsynet
1.14.1 Energitilsynets rolle
Dansk Energi er overordnet set enig i en ambition om et styrket Energitilsyn, som
potentielt set kan få videre beføjelser, end det er tilfældet i dag. En sådan udvidelse
kræver foruden nødvendige kompetencer og ressourcer, at der i loven er formuleret
klare formålsbestemmelser for bl.a. den økonomiske regulering. Dansk Energi
vurderer, at de organisatoriske tilpasninger vil tage nogen tid, og at det derfor er
vigtigt, at der bør udvises en ansvarlig balance i forhold til, hvor hurtigt
Energitilsynet får nye beføjelser, og hvor hurtigt Energitilsynet reelt kan absorbere
disse. Dette bør afspejles i lovbemærkningerne. Dansk Energi mener herudover, at
det vil udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis Energitilsynet bemyndiges til
at udforme bekendtgørelser med materielt indhold. Da Energitilsynet som
uafhængig myndighed ikke er underlagt ministeren eller det folkevalgte politiske
system, mener Dansk Energi, at Energitilsynet alene bør kunne udstede
bekendtgørelser af processuel karakter, og at materielle beslutninger fra tilsynet
skal ske i form af afgørelser, som kan afprøves i Energiklagenævnet og
domstolssystemet. Dansk Energi finder det nødvendigt, at det fremgår af
lovbemærkningerne.
Landbrug & Fødevarer finder, at Energitilsynet bør styrkes og have øgede
beføjelser, herunder gennem bemyndigelse af ministeren.
SEAS-NVE Net finder, at lovforslaget er præget af mange bemyndigelser til
ministeren, som efterfølgende skal udmøntes i bekendtgørelser. Det samme
gælder for bemyndigelser til Energitilsynet. Det vækker ligeledes bekymring, at der
lægges op til, at Energitilsynet senere kan bemyndiges til fx fastsættelse af
parametre til brug for fastsættelsen af WACC. Sidstnævnte bekymring begrundes i
den manglende klagemulighed fra branchens side i tilfælde af, at Energitilsynet selv
fastsætter regler.
Sekretariatet for Energitilsynet ser lovforslaget som et første skridt på vejen mod, at
Energitilsynet i højere grad får ansvar for at udforme og implementere den
økonomiske regulering inden for en ramme, der fastsættes ved lov.
Lovbemærkningerne har imidlertid en detaljeringsgrad, der gør det vanskeligt på et
senere tidspunkt at inddrage løbende læring og feedback fra Energitilsynet.
Lovbemærkningerne bør i højere grad fokusere på at beskrive formålet og
rammerne for reguleringen. Sekretariatet for Energitilsynet konstaterer endvidere,
at lovforslaget ikke anfører noget om, at Energitilsynet skal have ansvar for at
analysere og følge udviklingen i forsyningssektoren. Der er således ikke i udkastet
til lovforslaget lagt op til at skabe bedre rammer for fremtidige justeringer af
reguleringen, som ellers er et angivet mål i Forsyningsstrategien. Det er endvidere
Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at Energitilsynets opgaver bør
fastsættes på lovniveau for at sikre klare og stabile rammer for reguleringen.
Syd Energi Net bemærker, at netselskabet har haft uklare retningslinjer under den
eksisterende regulering, og der er flere eksempler på, at de har måttet afvente
Side 45/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0046.png
afgørelser fra Energitilsynet. Syd Energi Net finder, at der i loven lægges op til, at
Energitilsynet skal have en større rolle ved fortolkning og udmøntning af lovtekst.
Syd Energi Net ser i den forbindelse gerne, at reglerne er klare og utvetydige, så
Energitilsynet kun træffer afgørelser ud fra gældende love og regler og ikke ud fra
fortolkning og praksis. Det vil medføre et fald i klagesager og forkorte
sagsbehandlingstiden. Enhver usikkerhed i reguleringen gør det dyrere og mere
uhensigtsmæssigt bureaukratisk at være netselskab.
Energistyrelsens bemærkninger:
I modsætning til den gældende indtægtsrammeregulering foreslås, at lovforslaget
alene fastsætter de overordnede rammer for en ny økonomisk regulering, mens de
mere detaljerede regler fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Der er således
indbygget en vis fleksibilitet i reguleringen, og det vurderes muligt at inddrage
løbende læring og feedback fra Energitilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at
den nye økonomiske regulering opererer med 5-årige reguleringsperioder, hvor
rammerne så vidt muligt ligger fast.
På baggrund af den del af regeringens Forsyningsstrategi, som vedrører et effektivt
og transparent tilsyn, er der igangsat en analyse af, hvilken rolle Energitilsynet
fremover skal have. Det vil bl.a. indgå i analysen, i hvilket omfang Energitilsynet
bør få mulighed for at fastsætte regler ud over det, som foreslås fastsat i
elforsyningsloven med dette lovforslag. Ministeren har i et vist omfang mulighed for
at delegere kompetence til regelfastsættelse til Energitilsynet. Afhængig af
analysens konklusioner vil det blive vurderet, hvordan bestemmelsen skal
anvendes, og om der er behov for yderligere lovændringer, herunder eventuel
ændring af formålsparagraffen i elforsyningsloven.
1.14.2 Energitilsynets ressourcer og kompetencer
Dansk Energi mener, at en udvidelse af Energitilsynets beføjelser kræver, at
tilsynet tilføres de nødvendige kompetencer og ressourcer.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, finder ligeledes, at en effektiv
regulering kræver et effektivt eftersyn og opfølgning, og at Energitilsynet bør
tildeles flere ressourcer både i forhold til medarbejderstab og i forhold til
driftsbudgettet til at kunne indkøbe specialiseret viden.
Landbrug & Fødevarer finder, at Energitilsynet bør have tilført ressourcer til at lave
analysearbejde.
Sekretariatet for Energitilsynet kan tilslutte sig den vurdering af øget
ressourcebehov, som fremgår af lovforslaget. Energitilsynet tilføjer, at de
omhandlede driftsmidler til indkøb af konsulentbistand og revisor til udformning af
revisorinstruks ikke på det foreliggende grundlag kan skønnes nærmere, men at
det må forventes at dreje sig om et beløb i en størrelsesorden, der ikke kan
afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Sekretariatet for
Energitilsynet mener, at høringsudkastet ikke tilstrækkelig præcis beskriver
Side 46/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0047.png
Energitilsynets opgaver, herunder hvilke opgaver ministeren nu eller senere
delegerer til Energitilsynet, hvorfor beskrivelsen af de administrative konsekvenser
for Energitilsynet bør ses med tydeligt forbehold herfor. Sekretariatet for
Energitilsynet kan ikke tilslutte sig vurderingen af, at det forventes, at
udmøntningen af selve den økonomiske regulering vil føre til en reduktion af
sekretariatets løbende ressourcebehov. Sekretariatet er af den opfattelse, at
indførelse af væsentlighedskriterier i ansøgningsprocedurer i sammenhæng med
den øvrige regulering ikke forventes at være udslagsgivende for et lavere
ressourcebehov i sekretariatet. Tværtimod forventer sekretariatet, at der i
implementeringsfasen af den nye regulering vil være et øget ressourcebehov.
Sekretariatet for Energitilsynet finder, at beskrivelsen af de administrative
konsekvenser bør indeholde beløbsmæssig angivelse af ovennævnte vurdering af
det øgede ressourcebehov for Energitilsynet.
Radius Elnet mener, at der er en risiko for, at vurderingen af de administrative
konsekvenser i lovforslaget vil medføre, at Energitilsynet ikke vil have de
nødvendige ressourcer til at kunne administrere den nye økonomiske regulering.
Det er afgørende for en succesfuld implementering og efterfølgende administration
af en ny økonomisk regulering, at de relevante myndigheder tildeles de nødvendige
ressourcer. De historiske erfaringer viser, at det skaber en betydelig usikkerhed om
de økonomiske rammer, hvis der opstår sagspukler og meget lange
sagsbehandlingstider hos Energitilsynet.
SEAS-NVE NET bemærker, at det udvidede ansvar for Energitilsynet, som
lovforslaget ligger op til, vil kræve væsentligt styrkede ressourcer og kompetencer i
Energitilsynet.
Syd Energi Net mener, at hvis Energitilsynet skal have en større rolle, så vil det
kræve et nødvendigt ressource- og kompetenceløft af især teknisk og
regnskabsmæssig karakter. Dette gælder blandt andet i forbindelse med
fastsættelse af de generelle og individuelle effektiviseringskrav.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget vurderer alene de økonomiske og administrative konsekvenser, som
udspringer af lovforslaget.
Ifølge høringsudgaven af lovforslaget forventes udmøntningen af lovforslaget at
føre til en reduktion af de løbende administrative omkostninger i Energitilsynet, bl.a.
pga. øget forudsigelighed, og fordi det forventes fastsat, at forhøjelser af
indtægtsrammen efter ansøgning i større omfang vil kræve opfyldelse af definerede
økonomiske væsentlighedskriterier. Dog vurderes det, at Energitilsynets større
ansvar om at monitorere reguleringen vil medføre, at de reducerede administrative
omkostninger grundet færre ansøgninger vil opvejes. Dette er blevet præciseret i
lovbemærkningerne.
Side 47/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0048.png
De økonomiske og administrative konsekvenser for Energitilsynet, som vil
udspringe af de bekendtgørelser, som vil blive fastsat med hjemmel i loven, vil blive
vurderet i forbindelse med høring af udkast til bekendtgørelser.
1.14.3 Indhentelse af ekstern bistand
Dansk Energi bemærker, at ministeren delegeres meget vidtrækkende muligheder
for at øge Energitilsynets finansieringsgrundlag. Dansk Energi finder, at
lovbemærkningerne bør præcisere nøjagtig, hvilke opgaver Energitilsynet kan
indhente ekstern bistand til. Endvidere finder Dansk Energi, at det bør sikres, at
netselskabernes indtægtsrammer justeres i de tilfælde, hvor Energitilsynet
pålægger dem øgede omkostninger i form af dækning af ekstern bistand.
Også Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det ikke fremgår klart, hvornår
Energitilsynet kan indhente ekstern bistand for en netvirksomheds regning.
Sekretariatet forventer, at det fastslås eventuelt i bekendtgørelse, hvornår
sekretariatet kan indhente ekstern bistand.
Energistyrelsens bemærkninger:
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte regler om, at
Energitilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår
heri, og til brug for en eventuel vurdering af, om en reguleringsperiode kan
forlænges.
I bemærkningerne er angivet eksempler på, hvornår der kan fastsættes regler om
indhentelse af ekstern bistand og betaling herfor. Det vurderes ikke muligt at
fastsætte nøjagtigt, hvilke situationer der kan blive tale om, idet det ikke kan
udelukkes, at det kan blive relevant på andre områder.
Det er dog efter bestemmelsen en forudsætning, at der ved bekendtgørelse både
fastsættes, at der kan indhentes uafhængig ekstern bistand, og at denne skal ske
for netvirksomhedens regning. Det er således ikke tilsigtet, at Energitilsynet frit vil
kunne beslutte, at der skal indhentes ekstern bistand på netvirksomhedens
regning.
Netvirksomhedernes omkostninger i forbindelse med, at Energitilsynet indhenter
ekstern bistand på netvirksomhedens regning, vil indgå ved fastsættelse af
omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode.
1.14.4 Frister for Energitilsynets udmelding af
indtægtsrammer
Syd Energi Net ser i princippet gerne en deadline i sagsbehandlingen, men forstår
også problematikken i at anvende en sådan. Løsningen bør derfor findes i, at 1)
myndighederne har de rette kompetencer, 2) reguleringen er klar og 3)
netselskabet ikke kan blive stillet ringere som følge af myndighedernes lange
sagsbehandlingstid.
Side 48/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0049.png
Dansk Energi mener, at der i lovgivningen bør fastsættes tidsfrister for
Energitilsynets afgørelser om bl.a. ex ante og ex post indtægtsrammer. Det bør
dels ske for at sikre forudsigelighed om det enkelte selskabs økonomiske rammer,
og dels for at det er muligt at identificere, hvornår en afgørelse er forsinket, og der
således skal tages særlige hensyn som fx midlertidig lempelse af
differenceafviklingsregler.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør opstilles en eksplicit deadline for
fastsættelse og udmelding af selskabernes individuelle indtægtsrammer. Landbrug
& Fødevarer finder, at det er afgørende, at selskaberne kender rammerne inden
overgangen til en ny reguleringsperiode.
SEAS-NVE Net finder, at Energitilsynets forpligtelser, herunder eksempelvis
tidsfrister for udmelding af indtægtsrammer, bør fremgå af lovforslagets
bemærkninger. Såfremt Energitilsynet ikke kan leve op til forpligtelser, hvad angår
tid såvel som kvalitet, vil det sætte netvirksomhederne i en vanskelig situation, og
det fremgår ikke af lovforslaget, hvilke rettigheder netvirksomhederne har i en
sådan situation.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det forventes, at der vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, der vil
indeholde tidsfrister for Energitilsynets udmelding af foreløbige indtægtsrammer og
fastsættelse af endelige indtægtsrammer. Energitilsynet må forventes at overholde
tidsfristerne.
Det bemærkes endvidere, at det vurderes vanskeligt at fastsætte regler om, at
netvirksomhederne ikke må stilles ringere som følge af en eventuel overskridelse af
en frist, idet det modsat kan føre til, at forbrugerne så stilles ringere.
1.14.5 Sanktionsmuligheder ved manglende overholdelse
af regulering
Landbrug & Fødevarer finder, at Energitilsynets sanktionsmuligheder ved
overtrædelse af regler bør gøres gennemsigtige og bør strammes op.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er fokus på konsekvenser af manglende overholdelse af regler, og der
forventes i et vist omfang fastsat regler herom ved udmøntningen af den
økonomiske regulering ved bekendtgørelse.
1.15 Udmelding af indtægtsrammer for første
reguleringsperiode
Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at det ikke bliver muligt at udmelde ex ante
indtægtsrammer for 2018 i 2017, som det forudsættes i lovbemærkningerne. Det
begrundes med, at bekendtgørelserne ikke er blevet sendt i høring (inden
udgangen af høringsfristen for loven). Sekretariatet finder på den baggrund, at det
Side 49/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0050.png
bør fremgå af overgangsbestemmelser eller lovbemærkninger, at der må forventes
en forsinkelse i udmeldingen af ex ante indtægtsrammer for 2018.
SEAS-NVE Net vurderer, at forslaget om, at den nye regulering træder i kraft den
1. juli 2017 med virkning fra 2018 ikke synes realistisk eller ønskeligt henset til de
væsentlige udeståender.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er forventningen, at det vil fastsættes ved bekendtgørelse, at der skal
udmeldes foreløbige indtægtsrammer forud for hvert reguleringsår. Det vil også
gælde i forhold til reguleringsåret 2018. Det er dog forventningen, at der på
bekendtgørelsesniveau vil gives mulighed for en udskydelse af Energitilsynets
udmelding af ex-ante indtægtsrammer for 2018. Dette vil præciseres i
bemærkningerne til lovforslaget.
2
Skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet
2.1
Generelt om identitetsmæssig adskillelse i forhold til
virksomheder og ved opgaveudførelse
Dansk Energi mener, at der alene bør stilles krav til adskillelse af netselskabers
identitet i forhold til elhandelsselskaber. Der er betydelige omkostninger forbundet
med forslaget, og der bør derfor ikke stilles krav til kommercielle selskaber, når det
ikke giver en mærkbar effekt for elmarkedet. Forslaget om, hvordan andre
kommercielle selskaber må fremtræde ved opgaveudførelse for netselskabet, der
indebærer kontakt med elkunderne, bør udgå.
Reglerne om opgaveudførelse pålægger kommercielle selskaber at skifte tøj, bil
eller logo på bil i løbet af dagen, når der udføres opgaver for netselskabet, der
indebærer kontakt med elforbrugerne. Det er en betydelig administrativ byrde, som
stiller disse kommercielle selskaber dårligere i den fri konkurrence. Lovforslaget
medfører konkurrenceforvridning, selv om hensigten er det modsatte.
Dansk Energi bemærker herudover, at det er yderst sjældent, at en koncerns
serviceselskab er i kontakt med elkunderne, når der udføres opgaver for
netselskabet.
Dansk Energi finder endvidere, at der er tale om overimplementering af EU-regler,
og at reglerne går videre end El-reguleringsudvalgets anbefalinger. Dansk Energi
finder, at stramninger udover kravet om adskillelse mellem netselskab og
elhandelsselskab er unødvendige og uproportionale i forhold til de begrænsede
fordele, de kan siges at udgøre for elmarkedet. Samtidigt er eldirektives mulighed
for at undtage mindre netselskaber fra identitetskravene ikke benyttet. Dansk
Energi bemærker endvidere, at lovforslaget ikke forhindrer, at elforbrugerne
indirekte via serviceselskabets biler og personale udsættes for reklame for det
Side 50/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0051.png
koncernforbundne elhandelsselskab, fx når serviceselskabet løser opgaver for
selskaber, der fremfører vand, naturgas eller varme, i netselskabets område.
Dansk Erhverv betragter den foreslåede etablering af særskilt identitet mellem net-
og handelsselskab som et naturligt skridt til at sikre mere fair konkurrence i
sektoren og skabe en adskillelse mellem koncernforbundne elselskabers naturlige
monopolområder og konkurrenceudsatte aktiviteter.
De Frie Energiselskaber finder det glædeligt, at der er en bevægelse i retning af
reel funktionel adskillelse af de koncernforbundne selskaber – startende med
særskilt identitet. Den gennemsigtighed og tydelighed i branchen er i høj grad
efterspurgt og afgørende for, at der overhovedet kan være et etableret fundament
for et velfungerende energimarked. Sammenblandingen af monopolforretning og
kommerciel forretning ved gensidigt at bruge hinandens logo er ofte
diskriminerende for andre handelsselskaber i de kommercielle energimarkeder. De
Frie Energiselskaber mener, at såvel monopol som kommerciel virksomhed skal
være pligtsubjekt for Energitilsynet, og at multiforsyningsselskaber ikke generelt
bør undtages fra kravet om særskilt identitet.
Energisammenslutningen bakker op om, at elnetselskabers identitet ikke må
forveksles med elhandelsselskabets identitet. Det vurderes dog, at det kan være
mindst lige så diskriminerende, når andre monopolselskaber (fx fremføring af vand,
opvarmet vand eller naturgas) kan anvende samme navn som et koncernforbundet
elhandelsselskab. Energisammenslutningen indstiller derfor til, at der bør være
adskillelse mellem identiteten af alle monopolselskaber (ikke kun elnet) og
elhandelsselskaberne.
Forbrugerrådet Tænk og Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om skærpelse af
netvirksomhedernes særskilte identitet.
Radius Elnet støtter forslaget om skærpelse af netvirksomhedernes særskilte
identitet og bemærker, at de har haft gode erfaringer med at ændre navn og logo.
Radius Elnet finder endvidere, at lovforslaget bør præciseres, således at kravet om
særskilt identitet omfatter situationer, hvor der udføres opgaver for
netvirksomhederne i det offentlige rum. Der er altså ikke krav om kontakt med
elforbrugere i form af direkte dialog mellem netvirksomheden og en eller flere
elforbrugere. Radius Elnet mener bl.a. ikke, at formålet bag reglerne om særskilt
identitet opfyldes effektivt, hvis eksempelvis koncerninterne teknikere kan udføre
opgaverne hos elforbrugerne i det offentlige rum i tøj og biler med DONG Energy’s
navn og logo. Radius Elnet skriver herudover, at betydningen af indirekte
markedsføring via netvirksomhedernes tilstedeværelse i det offentlige rum, fx i form
af firmabiler eller telte ved anlægsarbejder, også var en væsentlig del af grundlaget
for El-reguleringsudvalgets anbefaling om navn- og logomæssig adskillelse.
Sekretariatet for Energitilsynet finder generelt, at skærpelsen vil kunne understøtte
de allerede eksisterende regler om netvirksomheders særskilte identitet.
Side 51/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0052.png
Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at den del af forslaget, der omhandler
identitetsmæssig adskillelse mellem en netvirksomhed og elhandels- og
elproduktionsvirksomheder vil være gavnlig i forhold til forbrugernes forståelse af
markedsforhold. Sekretariatet er mere skeptisk over for den del af forslaget, der
omhandler serviceselskaber, der udfører opgaver for en netvirksomhed.
Umiddelbart er det sekretariatets vurdering, at problemstillingen synes at have
perifer betydning.
SEAS-NVE Net finder, at detailreguleringen er påfaldende, og at det vil betyde
yderligere administrative omkostninger for SEAS-NVE og vil skabe en
konkurrencemæssig forvridning i markedet.
Syd Energi Net bakker op om de forslåede tiltag. Selv om der kan stilles
spørgsmålstegn ved enkelte elementer, så mener Syd Energi Net, at selskabernes
integritet er på spil, og at de gerne bidrager til at udrydde tvivl om, hvorvidt den
nuværende regulering er hæmmende for konkurrencen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at lovforslaget udspringer af El-reguleringsudvalgets
anbefalinger og alene vedrører elforsyning. Det vil blive overvejet at overføre
reglerne til andre forsyningsarter i forbindelse med revision af de respektive love
vedrørende disse, herunder naturgas- og varmeforsyningslovene.
Med reglerne foreslås, at netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra
virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Netvirksomheden
skal dog ikke være identitetsmæssigt adskilt fra vertikalt integrerede virksomheder,
som udøver netvirksomhed (ved flere netvirksomheder),
naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand
eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold (samlet benævnt infrastrukturvirksomheder).
Disse former for infrastrukturvirksomheder er ikke konkurrenceudsatte.
Kravet om identitetsmæssig adskillelse gælder således også for en gruppe vertikalt
integrerede virksomheder, hvori der udøves flere forsyningsarter. Netvirksomheden
behøver dog ikke at være identitetsmæssigt adskilt fra infrastrukturvirksomhederne,
som ikke er konkurrenceudsatte, men alene fra andre vertikalt integrerede
virksomheder.
Formålet med skærpelsen og dennes konkrete udformning er at øge klarheden for
elforbrugerne om, hvilken virksomhed de har at gøre med, hindre mulighed for
omgåelse af kravet og sikre effektiv håndhævelse og dermed en styrkelse af
konkurrencen.
Det er vurderet, at formålet med skærpelsen bedst opnås ved at sikre
identitetsmæssig adskillelse mellem netvirksomheder og vertikalt integrerede
virksomheder (undtagen de oven for nævnte infrastrukturvirksomheder) og ikke kun
Side 52/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0053.png
i forhold til elhandelsvirksomheder, som eldirektivet omhandler. Hvis der kun stilles
krav om identitetsmæssig adskillelse i forhold til elhandelsvirksomheden, vurderes
det vanskeligere at sikre effektiv håndhævelse og at sikre mod omgåelse. Dette
skyldes, at de øvrige vertikalt integrerede virksomheder (andre virksomheder end
elhandelsvirksomheder) så ikke vil skulle være identitetsmæssigt adskilt fra
netvirksomheden, hvilket alt andet lige kan give flere forvekslingsmuligheder. Ved
at kræve identitetsmæssig adskillelse mellem netvirksomheder og vertikalt
integrerede virksomheder, der ikke er omfattet af undtagelsen for
infrastrukturvirksomheder, opnås det også, at der ikke skal reguleres i forhold til
konkurrenceudsatte virksomheder.
Det er endvidere vurderet, at formålet med skærpelsen ikke fuldt ud kan opnås,
hvis der ikke også tages højde for, at netvirksomheder i et vist omfang køber
ydelser fra vertikalt integrerede virksomheder. Det vil kunne skabe forvirring hos
elforbrugerne og indirekte markedsføring af kommercielle virksomheder, hvis det
navn og logo, som er påtrykt de biler og det tøj, som de personer, der sendes ud til
elforbrugeren, er iklædt, ikke er adskilt fra kommercielle aktiviteter.
Lovforslaget indeholder flere muligheder for, hvordan netvirksomheden, som
reglerne retter sig imod, kan sikre, at der er den fornødne identitetsmæssige
adskillelse ved opgaveudførelsen. En mulighed er at lade servicevirksomheden
bruge netvirksomhedens navn (som binavn), når den udfører opgaver for en
netvirksomhed. En anden mulighed er at lade servicevirksomheden bruge et tredje
navn (som binavn), når den udfører opgaver for netvirksomheden og evt. andre
infrastrukturvirksomheder. En tredje mulighed, som der åbnes for, jf. pkt. 2.2.
nedenfor, er, at lade servicevirksomheden anvende et tredje navn (som
hovednavn), når den udfører serviceopgaver for andre virksomheder. Det
forudsætter dog, at servicevirksomheden er en reel servicevirksomhed, og ikke fx
også udøver elhandel.
Det afgørende er således, at servicevirksomheden, når den udfører opgaver for
netvirksomheden, er identitetsmæssigt adskilt fra de identiteter, som i øvrigt
anvendes af virksomheder, der er vertikalt integreret med netvirksomheden, og
som ikke er infrastrukturvirksomheder.
Kravet kan endvidere konkret vælges gennemført på forskellige måder. Det kan fx
være, at enkelte biler allokeres til opgaver for visse virksomheder, eller at alle biler
bruger et tredje navn.
Det vurderes derfor, at det er muligt at indrette sig således, at der ikke vil være
væsentlige løbende omkostninger forbundet med dette.
Elforbrugerne kan blive udsat for indirekte markedsføring fra fx
elhandelsvirksomheden i forbindelse med servicering af andre forsyningsarter, men
det vurderes ikke at være et argument for, at der ikke gennemføres regler på
elområdet.
Side 53/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0054.png
Radius Elnet foreslår, at forslaget præciseres til også at omfatte situationer, hvor
der udføres opgaver for netvirksomheder i det offentlige rum. Energistyrelsen er
enig i, at der også kan være indirekte markedsføring i forbindelse med
netvirksomhedernes tilstedeværelse i det offentlige rum, ligesom et krav rettet
udelukkende imod direkte kontakt til elforbrugerne kan skabe nogle
uhensigtsmæssige situationer i forhold til, hvornår der stilles krav om
identitetsmæssig adskillelse. Det er fx ikke hensigtsmæssigt med forskellige i krav i
en situation, hvor der udføres gravearbejde på en villavej (dvs. i det offentlige rum)
og i denne forbindelse også udføres arbejde på elforbrugerens grund (dvs. med
direkte kontakt til elforbrugeren). Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres,
således at kravet om identitetsmæssig adskillelse også finder anvendelse i
situationer, hvor der ikke er direkte kontakt med elforbrugerne.
Lovforslaget udnytter ikke eldirektivets mulighed for at undtage mindre
virksomheder fra kravet om identitetsmæssig adskillelse. Dette skyldes, at en
netvirksomheds størrelse ikke har betydning i forhold til, om en elforbruger kan
skelne mellem netvirksomheden og andre konkurrenceudsatte aktiviteter i
virksomheder, som er vertikalt integreret med denne.
2.2
Navn på en vertikalt integreret servicevirksomhed
Dansk Energi og Radius Elnet finder ikke, at det er klart, hvilket navn en vertikalt
integreret servicevirksomhed må have. Dansk Energi mener, at hvis en
servicevirksomhed alene kan bruge et tredje navn, når det udfører opgaver for
netselskabet, der indebærer kontakt med elforbrugerne, så er der større
administrative omkostninger forbundet med løbende tøjskift og biler, der skal
øremærkes til enkeltopgaver med et særligt navn og logo. Radius Elnet finder, at
det må være i orden at anvende et tredje navn og anvende dette, uanset om der
udføres opgaver for netvirksomheden eller andre dele af koncernen, da det ikke vil
give fx det koncernforbundne elhandelsselskab særlige fordele i form af branding.
Radius Elnet mener, at det vil svare til, at netvirksomheden og handelsselskabet
anvender samme eksterne virksomhed til at udføre opgaver, og at denne udfører
opgaverne i biler og tøj med eget navn og logo, hvilket er den normale situation.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen kan tilslutte sig, at lovforslaget kan tydeliggøres på dette punkt.
Lovforslaget bør ikke være til hinder for, at en netvirksomhed kan anvende en
vertikalt integreret servicevirksomhed, som har et navn, som er identitetsmæssigt
adskilt fra alle øvrige vertikalt integrerede virksomheder, herunder
netvirksomheden. Det forudsætter dog, at servicevirksomheden kun varetager
servicefunktioner, hvilket netvirksomheden vil skulle sikre gennem aftalen med
servicevirksomheden.
Ovennævnte betyder, at der er flere valgmuligheder for netvirksomheder. Det
vurderes endvidere som nævnt under pkt. 2.1, at det er muligt at indrette sig
således, at der ikke vil være væsentlige løbende omkostninger forbundet med
dette.
Side 54/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0055.png
2.3
Særskilt identitet på hjemmeside og på sociale medier
De Frie Energiselskaber finder, at det klart og tydeligt skal præciseres på
lovniveau, hvad særskilt identitet og den ditto funktionelle adskillelse betyder for de
forskellige typer af koncernforbundne selskabers ageren på deres hjemmesider og
deres tilstedeværelse på sociale medier. Dansk Energi bemærker, at det anførte
om, at netvirksomheden skal sikre retlig og faktisk råderet over oplysninger, som
netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende, fx på sociale
medier kun giver mening, hvis den angår oplysninger, som ikke er offentligt
tilgængelige. De Frie Energiselskaber og Dansk Energi foreslår dette præciseret.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte præcise regler i loven om ageren
på hjemmesider og på sociale medier. Det følger af forslaget, at netvirksomheden
skal sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds
kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om
netvirksomhedens særskilte identitet. Det gælder også i forhold til hjemmesider og
på sociale medier.
Det følger endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at netvirksomhederne ikke
må dele webadresse med fx en vertikalt integreret elhandelsvirksomhed. For så
vidt angår Dansk Energis bemærkning, vil den indgå i overvejelserne i forbindelse
med ændringen af bekendtgørelsen om program for intern overvågning for net - og
transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning.
Det bemærkes herudover, at den gældende bekendtgørelse om program for intern
overvågning forventes ændret som følge af lovforslaget, og det vil i den forbindelse
også blive overvejet, hvordan programmet skal forholde sig til hjemmesider og
sociale medier.
2.4
Mulighed for forhåndsvurdering
Dansk Energi finder, at der bør indføres mulighed for forhåndsvurdering af et
navne- og logoskift hos Energitilsynet. Det kan ikke undgås, at der opstår
tvivlssituationer. Det vil minimere implementeringsomkostninger til kravet om
identitetsmæssig adskillelse at åbne for, at Energitilsynet kan træffe afgørelse på
forhånd.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vurderer ikke, at Energitilsynet skal forpligtes til at afgive
forhåndsvurdering af, hvorvidt et nyt navn eller logo opfylder de foreslåede krav til
skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet. Netvirksomhederne har
mulighed for at vælge navne og logoer, som utvivlsomt vil opfylde kravene. En
netvirksomhed, som vælger et navn og logo, som netvirksomheden er i tvivl om
opfylder kravene, må selv bære risikoen herfor.
2.5
Præcisering i forhold til rene varmeproduktionsanlæg
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der kan fastsættes nærmere regler
for, hvilke aktiviteter der kan udøves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt
Side 55/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0056.png
adskilt fra netvirksomheden. Dansk Energi foreslår, at det præciseres, at det ikke er
hensigten at begrænse aktivitet i form af rene varmeproduktionsanlæg.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er tale om en bemyndigelse til ministeren til at kunne fastsætte regler. Det er
ikke et krav, at ministeren fastsætter regler herom. Efter gældende ret er det muligt
i et vist omfang for visse af de nævnte virksomheder at udøve konkurrenceudsatte
aktiviteter. Dette forhold bør ikke kunne føre til omgåelse af kravet om
identitetsmæssig adskillelse. Det findes ikke hensigtsmæssigt at præcisere, hvilke
aktiviteter der kan eller ikke kan blive tale om at begrænse fremover.
2.6
Frist for gennemførelse af den foreslåede skærpelse
Dansk Energi støtter, at der i overgangsreglerne efterlades tid til at få kravene
implementeret, og at navn og logo på tekniske installationer først skal udskiftes i
forbindelse med udskiftning.
De Frie Energiselskaber foreslår, at implementeringen besluttes og træder i kraft
gerne før, men senest den 1. januar 2018.
Forbrugerrådet Tænk finder, at fristen for gennemførelse bør fremrykkes, fordi
branchen længe har kendt til, at kravet ville komme, ligesom flere store selskaber
allerede har gennemført adskillelsen.
Landbrug & Fødevarer finder ligeledes, at den identitetsmæssige adskillelse bør
ske så hurtigt som muligt og gerne før den 1. juli 2018.
Herudover finder Forbrugerrådet Tænk, at kravene bør justeres til at omfatte alle
selskabernes markeringer.
Radius Elnet finder, at overgangsbestemmelsen bør omformuleres, så det ikke er
alle tekniske anlæg, som fritages for udskiftning af navn og logo. På større tekniske
anlæg vil skilte med navn og logo være meget synlige i gadebilledet, og der kan
forventes en regelmæssig teknikeradgang, hvorfor en udskiftning er relevant og
ikke væsentligt fordyrende.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vurderer fortsat, at en frist på 1 år for gennemførelse af den
foreslåede skærpelse er rimelig. Fristen skal særligt ses i forhold til, at ændringerne
kræver beslutning på generalforsamling og ændring af aftaler med
serviceselskaber. Det vurderes herudover ikke hensigtsmæssigt at skærpe
reglerne for, hvornår udskiftning af navn og logo skal ske på tekniske installationer.
Det vurderes således ikke hensigtsmæssigt at stille krav om umiddelbar udskiftning
af navn og logo på alle anlæg, og en udskiftning ved næste teknikerbesøg eller
lign. vurderes vanskelig at håndhæve. Endelig vurderes det, at det ikke vil have
væsentlig betydning, at der i en vis årrække er navn og logo på installationer, som
ikke svarer til det gældende navn og logo. Det vil også kunne forekomme efter
fusioner og lign.
Side 56/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0057.png
2.7
Omkostninger ved den foreslåede skærpelse
Dansk Energi finder, at der er løbende administrative omkostninger forbundet med
løbende tøjskift og biler, der skal øremærkes til enkeltopgaver med særligt navn og
logo.
De Frie Energiselskaber mener, at der ved vurdering af omkostningerne ved
adskillelse også skal indregnes de omkostninger, som fraværet af adskillelse
medfører.
SEAS-NVE Net spørger til, hvordan engangsomkostningerne er opgjort til ca. 20 til
30 mio. DKK på brancheniveau, idet tallet synes lavt. SEAS-NVE Net bemærker
også, at kravene vil betyde yderligere administrative omkostninger for SEAS-NVE.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede krav efter et groft estimat vil medføre
engangsomkostninger i de virksomheder, der skal ændre navn og logo og evt.
servicevirksomheder, som udfører opgaver for netvirksomheder, på i alt 20-30 mio.
kr. Det er vanskeligt at estimere præcist. Energistyrelsen er enig i, at der kan være
løbende omkostninger forbundet med kravet, men at det er muligt at indrette sig
således, at omkostningerne ikke vil være væsentlige. Omkostningerne forventes i
vidt omfang at blive overført til forbrugerne, herunder erhvervsvirksomheder.
Det er ikke muligt at lave en beregning, som den De Frie Energiselskaber foreslår.
2.8
Tilsyn og straf
De Frie Energiselskaber mener, at der er behov for klare og højere sanktioner på
lovniveau. Det skal være muligt for tilsynsmyndighederne at udstede påbud såvel
som bøde for at sikre klart incitament til overholdelse af lovgivningen. De Frie
Energiselskaber anfører bl.a., at den gældende svage regulering og et endnu
svagere tilsyn betyder, at der ingen sanktioner har været for overtrædelser. Når det
bliver standardkonsekvensen ved overtrædelser, så retter ingen eller få selskaber
sig efter lovgivningen. De Frie Energiselskaber henviser endvidere til eksempler
efter gældende ret, hvor overtrædelser ikke politianmeldes af Energitilsynet. De
Frie Energiselskaber mener herudover, at Energitilsynet både skal føre tilsyn med
monopol og kommerciel virksomhed.
Landbrug & Fødevarer finder, at det bør tydeliggøres, hvornår overtrædelse af
reglerne om adskillelse straffes med bøde og inddragelse af bevilling.
Radius Elnet støtter, at Energitilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse,
og at overtrædelse kan straffes med bøde.
Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at den del af forslaget, der omhandler
identitetsmæssig adskillelse mellem en netvirksomhed og elhandels- og
elproduktionsvirksomheder vil være forholdsvis ukompliceret at håndhæve. I
forhold til serviceselskaber, der udfører opgaver for en netvirksomhed, vurderes det
derimod umiddelbart vanskeligt at konstatere eventuelle overtrædelser af
Side 57/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0058.png
bestemmelsen. Det vurderes muligt at føre tilsyn med samarbejdsaftaler, men
overtrædelser af bestemmelsen vil ikke manifestere sig eller i det hele taget
efterlade nogen form for beviser. Det vil være svært for sekretariatet at verificere
troværdigheden af eventuel billedlegitimation, og sekretariatet kan risikere at skulle
træffe afgørelse på et påstand-mod-påstand-grundlag, hvilket efter sekretariatets
opfattelse er uholdbart for en tilsynsmyndighed.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget indeholder forslag om sanktion i form af bødestraf ved overtrædelser
af kravet om, at netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra
virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, og kravet om
sikring af, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds
kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om
netvirksomhedens særskilte identitet. Det er ikke forudsat, at Energitilsynet først
skal have givet påbud.
Sanktionsbestemmelsen som formuleret i høringsudgaven medtager alle typer
overtrædelser, herunder overtrædelser ved simpel uagtsomhed. Det er dog
efterfølgende blevet vurderet, at det i lyset af kravenes karakter er mest
hensigtsmæssigt alene at give mulighed for bødestraf uden forudgående påbud fra
Energitilsynet ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser. Lovforslaget er
derfor blevet ændret på dette punkt. Der vil fortsat kunne pålægges bødestraf ved
simpel uagtsomhed efter påbud fra Energitilsynet.
Konstateres der en overtrædelse af kravene, vil den pågældende netvirksomhed
direkte kunne politianmeldes med henblik på bødestraf for forsætlig eller grov
uagtsom overtrædelse – også af andre end Energitilsynet.
For så vidt angår kravet om, at netvirksomheden skal sikre, at andre, der udfører
opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som
adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er
vertikalt integreret med netvirksomheden, forudsætter muligheden for bødestraf, at
netvirksomheden undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter loven. Det
vurderes ikke hensigtsmæssigt med en mulighed for direkte strafsanktionering i
disse tilfælde.
I forhold til Sekretariatet for Energitilsynets bemærkning om, at det er vanskeligt at
føre tilsyn med, om en servicevirksomhed i praksis overholder bestemmelsen om
særskilt identitet, bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om særskilt identitet
skal ses i sammenhæng med programmerne for intern overvågning. Den gældende
bekendtgørelse om program for intern overvågning forventes bl.a. ændret, således
at overvågningsprogrammet kommer til at indeholde en procedure for, hvordan
netvirksomheden sikrer, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved
opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i
øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden.
Side 58/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0059.png
Der vil således skulle foreligge faste procedurer for brug af identiteter, hvilket må
forventes at gøre tilsynet lettere.
De foreslåede regler retter sig mod netvirksomheden, men det betyder ikke, at
Energitilsynet ikke også kan inddrage andre virksomheders adfærd ved vurdering
af, om netvirksomheden overholder loven.
Endelig bemærkes, at det følger af det gældende § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om
elforsyning, at en bevilling kan inddrages, hvis bestemmelser, vilkår eller påbud
bl.a. efter lov om elforsyning gentagne gange overtrædes.
3 Ophævelse af støtteordningerne for elektricitet fra
særlige anlæg, der anvender biomasse som
energikilde
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi tilslutter sig, at dansk ret bringes i
overensstemmelse med EU-retten med ophævelse af støtteordningerne.
Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har sendt et samlet høringssvar. Dansk Energi
og Dansk Fjernvarme skriver, at de har forståelse for, at ulovlige
statsstøtteordninger lukkes, men mener, at myndighedernes håndtering af
processen har været kritisabel. Efter Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes
opfattelse kan lukningen af støtteordningerne betyde, at tre danske
kraftvarmeværker lades i stikken med en trecifret millionregning, som varmekunder
kan komme til at hæfte for. Bortfald af støtten betyder efter Dansk Energi og Dansk
Fjernvarmes opfattelse, at Hillerød mister ca. 20 mio. kr., Brønderslev mister ca. 10
mio. kr. og Marstal mister knap 2 mio. kr. om året i støtte. De skriver videre, at
konsekvensen for forbrugerne er en prisstigning på op til 2.200 kr. om året. Dansk
Energi og Dansk Fjernvarme bemærker endvidere, at det bør afdækkes, om
støtteordningerne er omfattet af statsstøttegodkendelsen N602/2004, i stedet for at
ophæve støtteordningerne. Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anfører i den
forbindelse, at støtteordningen efter N 602/2004 indebærer ligesom
støtteordningerne, der foreslås ophævet, at der ydes et pristillæg, som fastsættes
ud fra markedsprisen, og finder endvidere anvendelse på særlige
elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, hvor støtteordningerne, der
foreslås ophævet, finder anvendelse på stirlingmotorer og andre særlige
elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde. Dansk Energi og Dansk
Fjernvarme skriver videre, at selvom støtteordningerne, der foreslås ophævet, har
et højere støtteniveau end ordningen i medfør af N 602/2004, kan den danske stat
indenfor rammerne af EU’s procedureforordning godt hæve niveauet for en allerede
godkendt støtte med op til 20 procent uden en ny statsstøttegodkendelse. Dansk
Energi og Dansk Fjernvarme skriver endvidere, at hvis Folketinget ønsker at
ophæve støtteordningerne efter § 44, stk. 2-4 bør dette alene ske med virkning
fremadrettet, så lukningen ikke kommer til at berøre allerede afgivne tilsagn eller
forhåndstilsagn. Dansk Energi og Dansk Fjernvarme er herudover kommet med
Side 59/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0060.png
bemærkninger om varigheden og genanmeldelse af støtteordningen på 15 øre/kWh
for elektricitet fra anlæg, der anvender biomasse, jf. § 45 i lov om fremme af
vedvarende energi.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har forgæves forsøgt at finde dokumentation for, at
støtteordningerne for elektricitet fra anlæg, der anvender biomasse som energikilde
efter § 44, stk. 2-4 i lov om fremme af vedvarende energi er anmeldt til og godkendt
af Europa-Kommissionen. Det har desværre ikke været muligt at finde denne
dokumentation. Energistyrelsen har endvidere gennemgået
statsstøttegodkendelsen N602/2004, som beklageligvis ikke omfatter
støtteordningerne, der foreslås ophævet. Det skyldes, at den støtteordning, der
blev anmeldt og godkendt i medfør af N602/2004, var en støtteordning for
elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse, men hvor støtteniveauet var
på 60 øre/kWh (fast afregningspris) i de første 10 år og 40 øre/kWh (fast
afregningspris) i de efterfølgende 10 år. Støttereglerne for denne støtteordning blev
ophævet i forbindelse med vedtagelse og ikrafttrædelse af § 44, stk. 2-4 i 2009.
Støtteniveauet efter § 44, stk. 2-4 er på hhv. ca. 81 øre/kWh (fast afregningspris)
og ca. 43 øre/kWh (pristillæg) og blev ydet uden en tidsbegrænset støtteperiode.
Støtteordningen i medfør af N602/2004 eksisterer ikke længere, hvorfor der heller
ikke kan støttes ret på statsstøttegodkendelsen N602/2004. Det bemærkes i øvrigt
at det er korrekt, at en overskridelse i budgettet for støtteudbetaling på op til 20 pct.
ikke er en anmeldelsespligtig ændring efter implementeringsforordningen. En
ændring af støtteintensiteten, herunder støttekriterier, dvs. støtteniveauet, er efter
Energistyrelsens vurdering en anmeldelsespligtig ændring. Det er på denne
baggrund Energistyrelsens vurdering, at støtteordningerne efter § 44, stk. 2-4 ikke
er omfattet af N602/2004.
Der kan desværre ikke udbetales støtte efter § 44, stk. 2-4 til eksisterende eller
fremtidige støttemodtagere, fordi støtteordningerne ikke er anmeldt til og godkendt
af Europa-Kommissionen. Det vil indebære, at der udbetales ulovlig støtte, som er i
strid med EU’s statsstøtteregler. Energistyrelsen bemærker endvidere, at der ikke
er hjemmel til at yde tilsagn eller forhåndstilsagn om støtte efter § 44, stk. 2-4.
Energistyrelsen har ikke nogen bemærkninger til det af Dansk Energi og Dansk
Fjernvarme anførte om støtteordningen på 15 øre/kWh efter § 45 i lov om fremme
af vedvarende energi, fordi lovforslaget ikke handler om denne støtteordning.
VedvarendeEnergi opfordrer indledningsvist til, at høringer altid foretages, før
lovændringer træder i kraft. VedvarendeEnergi bemærker, at det er forkert at
ændre reglerne med meget kort varsel, når der ikke er nogen officiel henvendelse
fra EU. VedvarendeEnergi skriver videre, at eksisterende støttemodtagere, der har
etableret anlæg i tillid til et støttesystem, bør modtage støtte i eksempelvis 20 år,
når støttereglerne ændres. VedvarendeEnergi mener endvidere, at der efter deres
vurdering ikke foreligger overkompensation, fordi særlige anlæg er komplekse
teknologier med mange udviklingsomkostninger. VedvarendeEnergi mener
Side 60/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0061.png
endvidere, at støtteordninger, som omfatter anlæg på under 1 MW vil være
undtaget fra statsstøtteretningslinjernes krav om udbud. VedvarendeEnergi anfører
bl.a. slutteligt, at lovforslaget om ophævelse af støtteordningerne ikke fremsættes,
og at der indledes en dialog med ejerne af de berørte anlæg.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget er blevet sendt i høring forud for fremsættelse af lovforslaget. Det var
dog desværre ikke muligt at foretage høringen inden støtteudbetalingen blev
stoppet. Det skyldes, at støtteordningerne er ulovlige i medfør af EU-traktaten, fordi
de ikke er anmeldt og godkendt af Europa-Kommissionen efter
statsstøtteretningslinjerne, og styrelsen er derfor forpligtet til at stoppe udbetaling af
ulovlig støtte med det samme. Energistyrelsen har en retlig forpligtelse til at
overholde de EU-retlige regler om statsstøtte, uanset om der foreligger en formel
henvendelse fra Europa-Kommissionen eller ej. Denne forpligtelse gælder, uanset
om eksisterende og potentielle støttemodtagere beklageligvis har investeret i tillid til
støtteordningerne. Det er Energistyrelsens vurdering, at hvis støtteordningerne blev
anmeldt til Europa-Kommissionen efter de nugældende statsstøtteretningslinjer,
ville ordningerne formentlig ikke opfylde alle retningslinjernes krav, herunder at
støtten ikke må føre til overkompensation. Det er endvidere styrelsens vurdering, at
overkompensationsvurderingen foretages uafhængigt af, hvor mange
støttemodtagere, der får udbetalt støtte efter ordningerne. Efter
statsstøtteretningslinjerne skal støtte som udgangspunkt ydes efter udbud efter den
1. januar 2017. Det er korrekt, at anlæg på 1 MW eller derunder er undtaget fra
kravet om udbud. Støtteordningerne, der med lovforslaget foreslås ophævet,
omfattede imidlertid alle anlæg uanset installeret effekt, og ville derfor ikke opfylde
dette krav i medfør af statsstøtteretningslinjerne. Energistyrelsen bemærker, at
styrelsen er i dialog med de anlæg, der er berørt af, at støtteudbetalingerne er
stoppet, og at ordningerne ophæves.
4 Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling
m.v.
4.1
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. ift.
Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på
Energiområdet
Dansk Industri og Dansk Energi tilkendegiver, at de kan bakke op om forslaget.
Dansk Energi opfordrer til en præcisering af, hvad en permanent løsning for
betaling af myndighedsbehandling m.v. forventes at indeholde, idet man
anerkender behovet for en midlertidig ordning for 2017 og understreger, at man fra
Dansk Energis side gerne deltager i drøftelser vedrørende den fremtidige løsning.
Side 61/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0062.png
Samtidig efterlyses en præcisering af finansieringen af de omkostninger, som
Ankenævnet for Energiområdet har på henholdsvis el- og gasområdet ligesom
princippet om, at forsyningssektorerne holdes adskilt og finansieres af de
respektive forsyningskunder, understreges. Desuden efterlyser Dansk Energi en
stillingtagen til indregning af netvirksomhedernes fremtidige omkostninger i
indtægtsrammerne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Dansk Energis bemærkninger tages til følge. Det beskrives således i
bemærkningerne til lovforslaget, at den fremtidige model er ved at blive analyseret.
Det kan bemærkes, at de gældende bestemmelser hviler på et princip om, at
forsyningssektorerne holdes adskilt, så el- og naturgaskunderne hver især
finansierer omkostningerne til myndighedsbehandling for egen energiart, ligesom
der beskrives en gebyrordning indeholdende dels konkret timeafregnede gebyrer,
dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb. I forbindelse med gennemførelsen
af en fremtidig gebyrmodel vil eventuelle justeringer af indtægtsrammereguleringen
ligeledes blive adresseret. Branchen vil blive inddraget i den nærmere
tilrettelæggelse af den fremtidige model.
Lovforslaget vil i øvrigt blive tilrettet, således at det er klart, at Ankenævnet på
Energiområdets omkostninger til elforsyningssager optræder i elforsyningsloven og
Ankenævnet på Energiområdets omkostninger til naturgassager optræder i
naturgasforsyningsloven.
4.2
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. i
forhold til lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold
Til lovforslaget om ændring af vandsektorlovens bestemmelser om afgift til
Forsyningssekretariatet har DANVA bemærket, at hensynet til
Forsyningssekretariatets udsving i arbejdsbyrde fra år til år allerede blev
indarbejdet i forbindelse med ændring af vandsektorloven. Samtidig blev der
forventet et løbende fald i omkostningsniveauet i overensstemmelse med det fald i
arbejdsbyrde, som er en naturlig konsekvens af ændringerne i vandsektorloven.
DANVA har endvidere påpeget, at det er en del af det politiske forlig om
vandsektorloven, at Forsyningssekretariatet skal effektivisere med 2 pct. af deres
omkostninger om året. DANVA finder derfor, at der burde stilles krav om, at
Forsyningssekretariatet effektiviserer og koncentrerer sin indsats med henblik på fx
at undgå overkontrol og overimplementering i stedet for, at der etableres mulighed
for løbende udvidelse af omkostningerne.
DANVA undrer sig over omkostningsniveauet for 2017, da Forsyningssekretariatet i
2016 havde opgaver, som nu er udført, og omkostningsniveauet for 2017 og frem
burde derfor i højere grad afspejle de skete ændringer i vandsektorloven. Samlet
burde der være tale om en markant lettelse i Forsyningssekretariatets
Side 62/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0063.png
arbejdsbyrde, og DANVA finder på den baggrund, at der mangler en redegørelse
for omkostningerne og deres indbyrdes fordeling.
Energistyrelsens og Erhvervsministeriets bemærkninger:
I lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af vandsektorloven fremgår af de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, at: ”niveauet for vandselskabernes
samlede årlige afgift til dækning af Forsyningssekretariatets drift og
opgavevaretagelse fastsættes årligt på finansloven med mulighed for regulering på
tillægsbevillingsloven.”
Med det aktuelle lovforslag præciseres det i § 10, at der er mulighed for at regulere
den samlede årlige afgift på de årlige tillægsbevillingslove. Lovforslaget er således
alene medvirkende til at materialisere hensigten med den hidtil gældende
lovgivning, som fremgår af bemærkningerne hertil.
Formålet med at sikre muligheden for at regulere afgiftsniveauet på
tillægsbevillingsloven er at sikre fleksibilitet i afgiftsmodellen. Fleksibiliteten kan
bringes i anvendelse, hvis Forsyningssekretariatets opgaveportefølje ændres eller
hvis antallet af omkostningstunge retssager stiger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at det er korrekt, at der blev forventet
et løbende fald i afgiftsniveauet i forbindelse med de tidligere ændringer af
vandsektorloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i den forbindelse oplyse,
at afgiftsniveauet for Forsyningssekretariatet på finansloven er faldet fra 13,5 mio.
kr. i 2016 til 12,3 mio. kr. i 2017.
Desuden er der på finansloven for 2017 fastsat et faldende afgiftsniveau fra 2017 til
2020, som bl.a. afspejler et effektiviseringskrav på 2 pct. årligt.
Endvidere fremgår det af høringsnotatet vedrørende forslag til ændring af
vandsektorloven af 4. december 2015, ”at vandsektorforliget medfører flere
opgaver netto, herunder udvikling og drift af en mere omfattende
benchmarkingmodel”. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der også i
2017 vil være en betydelig driftsopgave forbundet med den nye og mere
omfattende benchmarkingmodel, som fortsat må betragtes som værende i en
indkøringsfase.
Energistyrelsen har efter høringen tilrettet lovforslagets afsnit 3.4.2. under de
almindelige bemærkninger med henblik på at præcisere, at baggrunden for
lovforslaget om ændring af vandsektorloven er, at hjemlen til brug for
afgiftsopkrævningen til dækning af Forsyningssekretariatets drift og
opgavevaretagelse i 2017 skulle have været tilvejebragt på finansloven for 2017,
hvilket ikke er sket.
Side 63/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0064.png
5 Energisparedifferencer
Dansk Industri tilkendegiver, at de kan bakke op om forslaget om regulering af
energisparedifferencer. I forhold til forslaget om regulering af
energisparedifferencer noterer DI sig, at der er tale om
bemyndigelsesbestemmelser, så energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte nærmere regler om indregning af indtægter og omkostninger til
energispareindsatsen og regler om opgørelse og afvikling af differencer. DI
bemærker i den sammenhæng, at de forventer at udmøntningen af disse
bemyndigelser sendes i høring.
Dansk Energi støtter, at der med lovforslaget tages hånd om problemstillingen med
energisparedifferencer og for at åbne reguleringen af omkostninger forbundet med
realiseringen af energispareprojekter, der rækker ud over et års energisparemål.
Dansk Energi forstår lovforslaget på den måde, at der efter forslaget er to metoder
til at elnetselskaberne kan opkræve omkostninger forbundet med
elnetselskabernes energispareindsats over en længere periode ved realiseringen af
energibesparelser, der rækker ud over et givent års energisparemål. Den første
metode er i følge Dansk Energi, at selve energisparedifferencerne kan opkræves
over en længere periode efter forslaget til en ny § 69, stk. 6. Den anden metode går
efter Dansk Energis opfattelse ud på, at omkostninger til energibesparelser
gennem § 69, stk. 5, nr. 9, kan periodiseres over en periode. Dansk Energi beder
Energistyrelsen be- eller afkræfte, om denne forståelse er korrekt. Efter Dansk
Energis opfattelse, kan det dog være misvisende, at det af lovbemærkningerne
fremgår, at anvendelsen af hjemlen ved sidstnævnte metode gøres mulig ved
ophævelse af § 22, stk. 8, 3. pkt., da denne bestemmelse angår differencer, og ikke
elementer i indtægtsrammen, jf. forslaget til en ny § 69, stk. 5, nr. 9. Endelig
pointerer Dansk Energi, at periodisering af omkostninger bør være en mulighed,
men ikke et krav til elnetvirksomhederne.
Dansk Energi påpeger desuden, at der i lovforslagets bemærkninger lægges op til,
at energisparedifferencer skal afvikles hurtigst muligt men også, at forrentning af
differencer i kundernes favør og elnetvirksomhedens favør ikke er beskrevet ens.
Der er alene lagt op til, at kunderne kompenseres for de for meget opkrævede
beløb indtil differencen er afviklet. Dansk Energi foreslår, at der i stedet lægges op
til en symmetrisk forrentning af energisparedifferencer.
Endelig påpeger Dansk Energi, at lovbemærkningerne flere steder nævner, at
energisparedifferencer skal afvikles ved en midlertidig prisændring. Dansk Energi
foreslår, at der, lige som for de øvrige differencer, indføres et saldosystem til
afvikling af energisparedifferencer. Alternativt kan det i bemærkningerne angives,
at begrebet ”midlertidige prisændringer” ikke skal forstås i absolutte termer, men er
en alt andet lige-betragtning, så begrebet ikke bliver til hindring for, at en
elnetvirksomhed fx hæver sine tariffer som følge af nye investeringer, selv om
afviklingen af energisparedifferencerne tæller den modsat rettede vej.
Side 64/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0065.png
Energistyrelsens bemærkninger:
I forhold til kommentaren fra Dansk Industri kan Energistyrelsen bekræfte, at
forslag til regler udstedt med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
i forslaget til § 69, stk. 5, nr. 9, og § 69, stk. 6, vil blive sendt i offentlig høring inden
de udstedes.
I forhold til Dansk Energis beskrivelse af to modeller for regulering af omkostninger
til energibesparelser, der rækker ud over et givent års energisparemål, kan
Energistyrelsen bekræfte, at der efter forslaget vil være de to skitserede modeller til
regulering af denne type omkostninger. Energistyrelsen vil tilrette lovforslaget så
det fremgår, at fastsættelse af regler om energisparedifferencer efter forslaget til §
69, stk. 6, muliggøres efter den foreslåede ophævelse af § 22, stk. 8, 3. pkt.
Energistyrelsen bemærker desuden, at lovforslaget skal forstås på den måde, at de
regler, som kan fastsættes i medfør af § 69, stk. 5, nr. 9, vil medføre, at
periodisering af omkostninger til energibesparelser bliver en mulighed men ikke et
krav.
Angående spørgsmålet om symmetrisk forrentning af energisparedifferencer i
henholdsvis elnetvirksomhedens og kundernes favør bemærker Energistyrelsen, at
styrelsen finder det rimeligt, at energisparedifferencer i kundernes favør forrentes.
Energistyrelsen finder det som udgangspunkt ikke rimeligt, at
energisparedifferencer i elnetvirksomhedens favør forrentes på samme vis, da der
er tale om renter kunderne skal betale i forbindelse med, at elnetvirksomheden har
valgt at opkræve for få tariffer i et givent år. Energistyrelsen vil dog drøfte
spørgsmålet nærmere med Dansk Energi i forbindelse med udmøntningen af
reglerne ved bekendtgørelse. Energistyrelsen er ikke sikker på, at indførelsen af et
saldo-system, som foreslået af Dansk Energi, nødvendigvis vil være
hensigtsmæssigt på energispareområdet. Energistyrelsen vil dog tilrette
lovforslaget, så det tydeligt fremgår, at de midlertidige prisændringer Dansk Energi
omtaler, er prisændringer i et alt andet lige-scenarie.
6 Andre forhold
6.1
Standardiserede vejledninger om fastsættelse af
tariffer og betingelser m.v. for netvirksomheders
ydelser
De Frie Energiselskaber foreslår, at lovforslaget også indeholder en bestemmelse
om, at § 73 b i elforsyningsloven udgår. § 73 b bør udgå i forbindelse med, at der
udarbejdes en bekendtgørelse, der skal regulere vilkårene for netadgangen.
Energistyrelsens bemærkninger:
§ 73 b fastslår, at energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede
vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og
Side 65/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0066.png
transmissionsvirksomhedernes ydelser, og at Energitilsynet fører tilsyn med
sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.
Det ligger uden for rammerne af lovforslaget at ændre i den pågældende
bestemmelse. Det bemærkes imidlertid, at der er overvejelser om at ændre
bestemmelsen ved en senere lejlighed, dog indgår det ikke i overvejelserne at
regulere vilkår for netadgangen ved bekendtgørelse.
6.2
Indgreb mod høje tariffer
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi finder, at indtægtsrammen ikke
nødvendigvis sikrer rimelige priser for forskellige brugere af elnettene, og foreslår,
at der udfærdiges en tariferingsbekendtgørelse, der bygger på principper i retning
af dem, som fx er gældende i Dansk Energis tarifmodel. Herudover foreslår FSE, at
der laves en fordeling af netselskabernes priser opgjort på basis af
tariferingsbekendtgørelsen, samt at der fastsættes et loft for tariffer med
udgangspunkt i mediantariffen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget indeholder en incitamentsbaseret indtægtsrammeregulering af
netvirksomhedernes økonomi, der skal sikre en effektiv eldistributionssektor med
rimelige priser for forbrugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed. Det vurderes,
at omkostningseffektivitet i netvirksomhederne i højere grad fremmes ved en
incitamentsbaseret indtægtsrammeregulering end ved en prisloftregulering.
Benchmarkingen af netvirksomhedernes omkostninger sammenligner
netvirksomhedernes effektivitet, og individuelle effektiviseringskrav udmeldt på
baggrund heraf sikrer, at spredningen i netvirksomhedernes effektivitet mindskes.
Indtægtsrammen udgør i praksis et loft over tariffer. Dog er det op til
netvirksomhederne selv at bestemme, i hvor høj grad indtægtsrammen udnyttes.
Det bemærkes, at netvirksomheden efter gældende regler og også fremover skal
have godkendt sin metode til fastsættelse af tariffer af Energitilsynet, førend
tarifferne træder i kraft. Hermed sikres det bl.a., at metoderne er i
overensstemmelse med kravet om, at prisfastsættelse skal ske efter rimelige,
objektive og ikke-diskriminerende principper i forhold til de omkostninger, som de
enkelte forbrugergrupper giver anledning til.
6.3
Anvendelse af overskud
De Frie Energiselskaber foreslår tvungen udbyttebetaling via lavere tariffer i
forbrugerejede selskaber med det formål at undgå yderligere kapitalophobning.
VedvarendeEnergi foreslår, at der indføjes principper i reguleringen, som sikrer, at
overskud fra netvirksomhederne tilbageføres til elforbrugerne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget indeholder en regulering af netvirksomhedernes økonomi, der skal
sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for forbrugerne og en
Side 66/67
 L 180 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1737884_0067.png
fortsat høj forsyningssikkerhed. Det vurderes ikke, at der som led i denne
regulering kan indgå en yderligere regulering af overskud. Det bemærkes, at der
skal betales kapitalbindingsomkostninger og skat af et eventuelt regulatorisk
overskud.
6.4
Unbundling
De Frie Energiselskaber henviser til, at El-reguleringsudvalget har anbefalet, at der
i god tid inden næste bevillingsperiode udarbejdes en analyse af fordele og
ulemper forbundet med ejermæssig unbundling sammenlignet med den nuværende
regulering. De Frie Energiselskaber finder, at dette arbejde bør iværksættes straks.
Forbrugerrådet Tænk foreslår, at unbundlingsanalysen gennemføres i løbet af
2017.
FSE Foreningen af for Slutbrugere af Energi fremhæver, at de tidligere har
foreslået, at det skal være en betingelse for at opnå koncession til at drive
netvirksomhed, at der ikke i virksomheden eller i koncernforbundne selskaber
foregår omsætning med energi eller udøves anden konkurrenceudsat virksomhed
med relation til energi.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det følger af den gældende elforsyningslovs § 47, stk. 1, at en bevillingshaver
alene kan drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Der er dog mulighed
fsva. netvirksomheder, der har færre end 100.000 tilsluttede forbrugere, at
fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter alligevel kan udøves i
netvirksomheden. Bemyndigelsen er udnyttet i et vist omfang. Elforsyningsloven
indeholder også i § 45 habilitetskrav, som skal opfyldes af bestyrelse og ledelse i
en netvirksomhed med 100.000 tilsluttede forbrugere og derudover.
Der er planlagt en analyse som opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefaling i
forhold til ejermæssig unbundling. Det er planlagt, at analysen vil foretages
således, at erfaringerne fra anvendelse af reglerne om særskilt identitet vil kunne
indgå i analysen.
Side 67/67