Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. (Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til hr. Jens Joel som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu har vi jo lige haft en debat her i salen om, hvordan man kan få nogle flere unge mennesker til at kaste sig frådende ind i den demokratiske diskussion og deltagelse, og jeg er ikke hundrede procent sikker på, at vi med det her forslag, vil jeg sige til ministeren, leverer en af de bedste grunde til det. Det er ærlig talt for at sige det ligeud en lille smule nørdet og en lille smule teknisk, men derfor kan det jo godt være vigtigt alligevel.

Det handler om netselskaberne, om vores eldistribution, altså så at sige den del, som jo ikke er konkurrenceudsat, og der lægges med lovforslaget og i forlængelse af den aftale, vi har lavet med et bredt udsnit af Folketingets partier, op til, at man laver en ny økonomisk regulering, hvor man baserer de rammer, netselskaberne har at agere inden for, altså det, de må opkræve på de faktiske udgifter, de har haft i en foregående periode, på, at man laver en flerårig aftale. På den måde kan man sige, at hvis rammerne er kendt nogle år ud i fremtiden, og hvis der kan findes ekstra effektive måder at gøre det på, vil der være en gevinst for netselskaberne, et incitament til at gøre sig umage.

Det har også været en del af diskussionen at sikre, at man ikke kun kan få til drift og anlæg, men også til en forrentning af den kapital, man har været nødt til at trække ind. Der er det jo et lidt sjovt sted at skulle kaste sine penge hen, for det er ikke særlig usikkert, om der er kunder i butikken, for det er der, der er masser af elkunder, og derfor skal man selvfølgelig ikke have en forrentning, som ligner den, man får, hvis man investerer i andre mere risikable ting. Omvendt skal man selvfølgelig kunne tiltrække kapital, også i den her sektor, og derfor er det vigtigt, at man har en mulighed for forrentning.

Når vi ser på den økonomiske ramme, man får, kan man sige, at der også er indlagt gulerod og pisk for hele tiden at blive bedre. Der er benchmarks, som populært sagt betyder, at man bliver målt op imod de bedste i klassen, og der er et generelt effektiviseringskrav, som siger, at selv de bedste i klassen også skal blive bedre hele tiden. Det er udmærkede og sunde principper, som vi fra Socialdemokratiets side støtter op om i forhold til den her regulering.

Så er der også noget omkring adskilt identitet, og det betyder sådan set bare, at de selskaber, som handler ellen, skal være tydeligt adskilt fra de selskaber, som er netselskaberne, altså dem, der ikke er i konkurrence med nogen. Det er et godt princip, og det støtter vi sådan set fuldt op om. Jeg tror, vi bliver nødt til at diskutere, om den måde, man har valgt at implementere det på, måske nogle gange kan give nogle lidt sjove situationer. Jeg har fået oplyst og forstår udkastet sådan, at man i virkeligheden kan risikere, at de servicevirksomheder, som er i nogle af de her koncerner, kan servicere en kunde, som er gas- eller vandkunde, men hvis de skal servicere den samme kunde, men nu skal kigge på hans elmåler, er de nødt til at skifte tøj, fordi de nu ikke længere må hedde det samme. Hvis det er rigtigt, synes jeg, vi skal kigge på, hvordan vi praktisk får det til at blive håndterbart, for det er der – apropos det med deltagelsen – ikke nogen uden for det her hus der ville kunne forstå, hvis altså det er sådan. Men intentionen om, at man skal have en logoadskillelse, at man skal have en identitetsadskillelse, støtter vi op om.

Der er også et udestående, tror jeg, i forhold til at få præciseret, hvad man gør, når man opdager, at man er nødt til at investere i nye ting, som skal understøtte grøn omstilling eller bringe os videre på en eller anden måde, for når man nu får rammer på baggrund af de udgifter, man havde i forrige periode, hvad gør man så egentlig, hvis der opstår nogle nye? Det skal vi selvfølgelig have fuldstændig klarhed over. Men vi støtter op om det.

Der er også en række andre tekniske ting, men vi kan jo se, om der er nogen, der vil spørge ind til det undervejs, og ellers vil jeg sige, at Socialdemokratiet støtter den del af forslaget, som jo implementerer vores stemmeaftale. Der er også en række alt godt fra havet-ting i det her forslag, og vi må jo diskutere i udvalget, hvor meget af det, der egentlig ligger inden for den aftale, vi sagde ja til, da vi indgik stemmeaftalen, som primært handlede om identitetsmæssig adskillelse og den økonomiske regulering af netselskaberne.

Med de ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen. Tak for det.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Jan Rytkjær Callesen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget, som vi førstebehandler her, udmønter den stemmeaftale, som regeringen og næsten alle Folketingets partier, heriblandt Dansk Folkeparti, indgik i november 2016, om en ny regulering af elnetværksvirksomhederne. Arbejdet frem mod en ny reguleringsordning blev påbegyndt tilbage i 2012, hvor det blev besluttet at gennemføre et grundigt eftersyn af sektoren, og derfor nedsattes Elreguleringsudvalget, som siden hen er kommet med sin anbefaling til en ny reguleringsordning, og som har ført til, at der sidste efterår blev indgået en politisk aftale.

Den nye reguleringsordning går kort fortalt ud på, at elnetværksvirksomhederne fremover tildeles en indtægtsramme for 5 år ad gangen – en indtægtsramme, der svarer til de forventede udgifter til at drive virksomhederne. Opnår virksomheden en effektivisering af driften inden for den 5-årige periode, kan virksomheden beholde overskuddet og opnår dermed et incitament til at effektivisere. Når den 5-årige reguleringsperiode er udløbet, tildeles virksomhederne en ny og lavere indtægtsramme, som afspejler, at der er opnået en effektivisering i den forgangne reguleringsperiode, og der er derfor brug for mindre indtægter end hidtil. På denne måde får elforbrugerne gavn af effektiviseringerne, når indtægtsrammen og dermed forbrugerpriserne nedsættes.

I Dansk Folkeparti forventer vi, at den nye reguleringsmodel vil sikre os en effektiv eldistributionssektor, som giver rimelige priser på el for forbrugerne, og samtidig venter vi, at modellen understøtter, at vi fortsat har en meget høj forsyningssikkerhed i Danmark. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Carl Holst som ordfører for Venstre.

Tak for ordet, formand. Jeg skulle hilse fra Venstres sædvanlige ordfører, hr. Thomas Danielsen, som grundet lykkelige omstændigheder ikke er til stede. Han er som bekendt på barsel.

Venstre støtter forslaget, det første lovforslag i regeringens forsyningsstrategi, det første i udmøntningen af den aftale, der blev indgået i november sidste år. Der er fremragende blevet redegjort for elementerne i lovforslaget af de to foregående ordførere. Det, der ligger Venstre på sinde, er, at man med det her har et fast blik på at sikre forsyningssikkerheden, rimelige priser, fair konkurrence, forbrugerne i centrum. Det er derfor, Venstre støtter. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten.

Det er utrolig vigtigt, at vi også i fremtiden har veldrevne elnet med høj forsyningssikkerhed, som kan være en væsentlig del af fremtidens bæredygtige infrastruktur, hvor vi får et højere elforbrug til transport, hvor el i varmeforsyningen forhåbentlig får en større betydning, og hvor elnettet sikrer en bedre udnyttelse af den vedvarende energi produceret i Danmark og brugt på bedste vis i Danmark. Vi har en klimadagsorden, som også vil påvirke de rammevilkår, der gives til netselskaberne. Der ligger en aftale om netselskabernes fremtid, som Enhedslisten også er med i, så den første del af lovforslaget tilslutter vi os sådan set.

Enhedslisten har indtil nu forgæves arbejdet for, at den økonomiske model i højere grad skulle muliggøre innovation – sikre, at ny teknologi i højere grad kan implementeres – så en bedre netdrift kan opnås. Det kunne være styresystemer, så elforbruget i højere grad kan flyttes, så dyr netforstærkning kan undgås. Det kunne være løsninger, som i højere grad hjælper forbrugerne med at reducere energiforbruget, og som kan sikre, at toppen af spidsbelastningsforbruget kan reduceres. Og det kunne være nye løsninger på problemer i fremtiden, som vi endnu ikke har fået øje på.

Det er en ulempe ved aftalen, at lovforslaget bremser investeringer i ny teknik, der ikke kan tjene sig hjem på 5 år. Mener ministeren, at der i samfundet kun skal foretages investeringer, som kan tjene sig hjem på 5 år? Af Energistyrelsens svar fremgår det, at netvirksomheder fortsat kan blive pålagt at investere i noget bestemt såsom vedtagelse af udrulning af fjernaflæste målere. Det er et udmærket eksempel, som jo allerede er ved at ske. Kan vi ikke få svar på, hvor mange år det tager for en ny elmåler at tjene sig hjem? Det er nok nærmere 20 år end de 5 år, som fremgår af lovforslaget. Det er sådan set en af hurdlerne i det her, nemlig at det er for skrabet en model, hvis det er sådan, at innovation skal prioriteres i tilstrækkeligt omfang.

Der ligger en stribe høringssvar, som gør opmærksom på de her problemer med innovation og de manglende økonomiske muligheder for at prioritere det i den fortsatte vedligeholdelse og udbygning af nettet. Jeg synes altid, det er spændende, når et høringssvar medfører ændringer.

Der ligger bl.a. et høringssvar fra Nordvestjysk Elforsyning, NOE. Det er et mindre selskab med 28.000 andelshavere. De ligger i et lidt atypisk område, hvor der er større energiproduktion end energiforbrug i perioder, så vi har altså her at gøre med et selskab, som kan opleve, at der indimellem er så meget strøm, der går igennem nettet, at det svarer til 1.200 pct. mere distribution af el end forbrug af el. Og det er et område, hvor de også kan opleve, at der bliver færre kunder, at der er huse, der bliver nedlagt, og at vedligeholdelsesudgifterne er højere, fordi der er mere salt i luften dér end i andre dele af landet.

Så de gør altså opmærksom på, at de har nogle særlige vilkår, og jeg synes, det er rigtig fint, at vi her i høringsnotatet kan se, at Energistyrelsen har læst høringssvaret og forholder sig til, at det kunne være, at man i modellen for netselskabernes drift også skal lægge ind som en parameter at se på, hvor meget strøm der bliver transporteret i det net, som er i det enkelte netselskab. Jeg synes, det er rigtig godt, når man lytter til høringssvar og prøver at justere på den model, som man ellers var blevet enige om.

Der er en anden del af lovforslaget, som er sådan lidt en opsamling af, hvad der åbenbart lige skulle samles op på, og jeg synes, at der bør kigges meget nøje på den del af lovforslaget. Jeg synes, der er nogle mindre pæne elementer. Man har fundet ud af, at der er noget lokal fjernvarmeproduktion, som kører på en måde og med tilskud, som ikke er EU-godkendt, og så ønsker man at ophæve den støttemulighed. Jeg synes, vi meget nøje i udvalgsbehandlingen skal have kigget på, om ikke der er en anden støtteordning, som de tre fjernvarmeværker kan komme over på. Konkret betyder det jo, at varmeforbrugerne i Hillerød får en ekstraregning på 20 mio. kr. om året, varmeforbrugerne i Brønderslev en ekstraregning på 10 mio. kr. og varmeforbrugerne i Marstal en ekstraregning på 2 mio. kr. Der bør findes en løsning på det.

Så synes jeg heller ikke, det er godt, når man foreslår lovgivning med tilbagevirkende kraft, sådan at man tager tilskuddet fra nogle stirlingmotorer fra den 1. januar 2017. Jeg synes ikke, det er rimeligt. Den del af lovforslaget skal der kigges nøjere på.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så kommer turen til hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance.

Nørdet eller ej, så vil jeg sige, at ordførererne før mig, og måske specielt hr. Jens Joel, jo meget fint har redegjort for, hvad lovforslagets indhold er, så det vil jeg så afholde mig fra at gøre.

Det, jeg selv og Liberal Alliance særlig hæfter os ved i den her forbindelse og i forbindelse med den nye økonomiske regulering, er, at det som rammelovgivning skal sikre, at forbrugerne får en rimelig pris og en høj forsyningssikkerhed. Så er det jo i øvrigt et led i regeringens samlede forsyningsstrategi, som bl.a. skal sikre en høj effektivitet og effektiviseringer for op imod 600 mio. kr. Sidst, men måske ikke mindst, skal reguleringen også understøtte en efterspørgsel efter ny og mere effektiv teknologi.

Med de ord vil jeg blot tilkendegive, at jeg og Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Christian Poll som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Alternativet mener, at det er positivt, at man med forslaget søger at skabe mere lige konkurrence i elsektoren, bl.a. ved at adskille monopolroller og markedsroller. Vi mener også, det er positivt, at forslaget baseres på anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget. Men der mangler nogle ting. Dansk Industri, DI, fremhæver f.eks. en pulje til grønne investeringer, som er anbefalet, men ikke medtaget i lovforslaget. DI tager også forbehold for, at detaljerne skal fastlægges i en bekendtgørelse, og at det jo netop er i en sag som denne, hvor djævelen i høj grad ligger i detaljen.

Der er tale om et meget omfattende lovforslag, og det kan være helt i orden, men høringssvarene viser generelt stor usikkerhed om konsekvenserne. Derfor har jeg brug for en grundig afklaring, før vi i Alternativet kan tage endelig stilling.

Alternativet har ikke været med i udviklingen af forslaget, og vi har brug for en teknisk gennemgang eller på anden måde hjælp til at forstå det samlede forslag. Måske er der flere, der qua høringssvarene kunne bruge sådan en gennemgang. Til eksempel kan nævnes SEAS-NVE's høringssvar, hvor de skriver, at forslaget til økonomisk regulering er meget overordnet og bærer præg af, at de helt overordnede mekanismer for den økonomiske regulering ikke er på plads. Dette samt de heraf følgende uklarheder og manglende sammenhænge på tværs i lovforslaget giver anledning til bekymring.

Det er ligeledes en grundlæggende bekymring, at hverken politikere, myndigheder eller forsyningsselskaber i realiteten kan overskue, hvad konsekvenserne bliver af lovforslaget. Flere høringsparter, f.eks. Dansk Energi, Intelligent Energi og SEAS-NVE Net giver udtryk for, at forslaget til den nye økonomiske regulering vil afskære netvirksomhederne fra at deltage i innovative projekter med en længere indtjeningshorisont end 5 år, som har en positiv samfundsmæssig værdi. Men mange af de innovative løsninger ligger måske netop i de lidt længere horisonter end 5 år.

Forbrugerrådet Tænk efterlyser f.eks., at man undlader at forlænge reguleringsperioden og foreslår en hurtig unbundlinganalyse, som også er foreslået af Elforsyningsudvalget. Disse ting mangler.

Så alt i alt er vi noget skeptiske fra Alternativets side og glæder os til at blive klogere og se, om udvalgsarbejdet kan bibringe forbedringer og en større klarhed.

Tak til Alternativets ordfører. Så er turen kommet til fru Sanne Bjørn som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Den her lov skal sætte rammen for en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne, og det skal så igen sikre den her effektive eldistributionssektor med rimelige priser. Så kan ministeren fastsætte reglerne om indtægtsrammen, når netvirksomhederne sikrer, at de er identitetsmæssigt adskilt fra elhandelsvirksomhederne. Man kan ophæve de to støtteordninger for produktionsanlæg, Energinet.dk skal betale et fikseret beløb, og der er en masse andre og mindre ændringer, som tidligere ordførere også har gjort rede for.

Jeg skal gøre det ganske kort. Det her er jo et stort og komplekst område, og det er også derfor, at Elreguleringsudvalget blev nedsat. Det har nu arbejdet grundigt og er kommet med de her anbefalinger, som vi synes det er rigtig fornuftigt at implementere. Vi mener, at det er vigtigt med en løbende regulering af elmarkedet, og vi tror også, at det her nok ikke bliver sidste gang, men at vi kommer til at se en løbende regulering. Så Radikale Venstre stemmer for forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Jeg ser ikke SF's ordfører i salen, og derfor går vi videre til hr. Orla Østerby som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. L 180 er det første lovforslag, der følger op på regeringens forsyningsstrategi for fremtidens elforsyning, som skal komme borgere og vores virksomheder til gavn. Med L 180 udmønter vi aftalen fra den 4. november 2016. Vi skal sikre den økonomiske regulering i eldistributionssektoren effektivt med priser, der er rimelige, og så elforbrugerne fortsat får en høj forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden er totalt afgørende i det her spil, og derfor spiller den en stor rolle. Den nye regulering vil jo give et bidrag til effektiviseringen i størrelsesordenen op mod 600 mio. kr. i 2020.

En anden del bliver udmøntet både i regeringens forsyningsstrategi og i Elreguleringsudvalgets anbefalinger, og det drejer sig om en skærpelse af netvirksomhedens særskilte identitet. Det er en skærpelse, som skal sikre, at elforbrugerne er klar over, hvilken virksomhed de har med at gøre, og den skal sikre, at netvirksomheder som monopolvirksomhed ikke indirekte markedsfører sig som kommercielle virksomheder.

Forslaget skulle gerne styrke konkurrencen på handelsmarkedet, og lovforslaget indeholder også en ophævelse af de to støtteordninger for elektricitet fra de særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde. Ordningen lukkes først i januar 2017.

Omkring høringssvarene vil jeg godt lige gøre opmærksom på NOE's høringssvar. Det er en netvirksomhed, som i perioder har nogle enorme tryk i form af vindmølleenergi, som skal transporteres, og de har et stort problem med nettab, fordi de jo skal aftage energien. Hvis vi samtidig tænker på det forsyningsnet, der er, så er det ikke sikkert, at det er bygget til lige præcis at skulle aftage den her energi, og det betyder, at de har er et stort nettab. Det er noget af det, som jeg synes vi er nødt til at se på i udvalget om vi kan få implementeret.

Men Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke ordførerne for opbakningen til lovforslaget. Regeringen er glad for at kunne præsentere det første lovforslag, der følger op på regeringens forsyningsstrategi. Det er dermed det første lovforslag, der realiserer regeringens planer om fremtidens forsyning, som skal komme borgere og virksomheder til gavn. Jeg håber, vi kan få et godt samarbejde om dette og det kommende lovforslag for sektoren.

Lovforslaget udmønter den meget brede stemmeaftale af 4. november 2016 om en ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne. Reguleringen bygger på Elreguleringsudvalgets anbefalinger til en fremtidssikret regulering af elsektoren. Jeg fornemmer, at der er bred opbakning til at indføre en ny økonomisk regulering fra både organisationer, slutbrugere og store dele af branchen.

Den nye økonomiske regulering skal sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for elforbrugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed. Reguleringen skal understøtte efterspørgsel af ny og effektiv teknologi. Den nye regulering vil bidrage til, at der opnås effektiviseringer for op mod 600 mio. kr. i 2020 til gavn for borgere og virksomheder i Danmark.

Regeringen udmønter med lovforslaget tillige en anden del, som også følger op på både regeringens forsyningsstrategi og Elreguleringsudvalgets anbefalinger. Det drejer sig om skærpelsen af netselskabernes særskilte identitet. Skærpelsen skal sikre, at det står klart for elforbrugerne, hvilken virksomhed de har med at gøre. Det skal sikre, at netvirksomhederne, som er monopolvirksomheder, ikke indirekte markedsfører kommercielle virksomheder. Forslaget vil derfor støtte konkurrencen på elhandelsmarkedet.

Lovforslaget indeholder desuden af ordensmæssige hensyn en ophævelse af to støtteordninger for el for særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde. Ordningerne er blevet lukket med virkning fra den 1. januar 2017, og de ophæves for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten.

Endelig indeholder lovforslaget regler om, at Energinet.dk betaler et fikseret beløb til at dække omkostninger til opgaver i Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet indtil udgangen af 2017. Der indføres samtidig hjemmel til opkrævning af et fikseret afgiftsbeløb til dækning af de omkostninger, som Erhvervsministeriet har til forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse for 2017.

Jeg er samlet set rigtig glad for lovforslaget, fordi det netop er det første lovforslag, der følger op på regeringens forsyningsstrategi. Jeg vil afslutningsvis takke for den interesse for lovforslaget, Tinget i dag har udtrykt. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i udvalget, og jeg er tilfreds med de bemærkninger, der er faldet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg beklager – jeg skal ikke forlænge debatten, men vi har jo faktisk ikke rigtig diskuteret regeringens forsyningsstrategi. Så jeg vil bare høre ministeren, som nu gør et stort nummer ud af, at den her aftale er et led i den: Kan ministeren pege på noget, der har ændret sig som et led i regeringens forsyningsstrategi, eller er det hele faktisk bare, præcis som det var, inden forsyningsstrategien ankom?

Ministeren.

Jeg forstår ikke helt ordførerens spørgsmål. Jeg er nødt til lige at vide, hvad det er, ordføreren helt præcis gerne vil have jeg skal udtrykke mig om.

Spørgeren.

Jeg tror bare, at det kom lidt bag på mig, da vi havde lavet aftalen om reguleringen her og opfølgningen på Elreguleringsudvalgets anbefalinger, som vi jo sådan set er enige om, at den pressemeddelelse, der bagefter gik ud, sagde, at nu havde vi landet det første element af forsyningsstrategien. For det var, så vidt jeg vidste, ikke det, vi havde været til møde om. Derfor spurgte jeg bare, om der egentlig var noget i det her forslag, som ikke allerede var aftalt inden – altså noget substansmæssigt, som ikke allerede var klar, inden forsyningsstrategien kom på bordet. Det var bare det, jeg ville høre om ministeren var enig i.

Ministeren.

Tak for det. Tak for spørgsmålet, det vil jeg gerne svare på. Det er der jo ikke umiddelbart. Men det er også således, at regeringens forsyningsstrategi jo er en samlet strategi frem mod 2025, med henblik på hvordan vi kan effektivisere hele sektoren. Der er det her arbejde jo en del af den strategi, der er frem mod 2025 i forhold til at effektivisere, i forhold til at finde de økonomiske gevinster, i forhold til at sikre forbrugere og virksomheder de lavest mulige priser.

Næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, Jens Joels spørgsmål var meget relevant. Jeg synes ikke, at ministeren skal forsøge at lave et barn på andre partier. Vi har haft et forarbejde og set på, om der skulle være ændringer af, hvordan netselskaberne skulle have rammevilkår. Det har sådan set haft en fødsel, som har ligget langt uden for det, som regeringen så har pønset på – at man skulle se på alle sektorer i forsyningssektoren. Så jeg synes ikke, det er rimeligt, at man gør det her til, at det væsentligste i det er, at det er en del af regeringens forsyningsstrategi. Det er sådan set mere bundfældet i det energiforlig, som ligger fra 2012. Så jeg synes ikke, det er rimeligt, at ministeren trækker historien over i et nutidigt forløb, når det egentlig mere er noget, som vedrører energiforliget fra 2012. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Det er jo sådan, at regeringen har fremlagt en forsyningsstrategi frem mod 2025. Der indgår det her også, men spørgeren har da også ret i, at det her arbejde i forhold til det her lovforslag jo ikke noget, der er startet under den her regering; jeg tror faktisk, at det startede under den tidligere, måske endda under den tidligere igen i forhold til regulering af hele elområdet.

Tak til ministeren. Der er ikke trykket flere spørgsmål ind. Er der et spørgsmål mere? Så må man trykke på knappen. ( Søren Egge Rasmussen (EL): Ja, det er såmænd ret udbredt, at man kan have to spørgsmål). Nej, man skal trykke på knappen igen, hvis man vil have et spørgsmål mere. Er der et spørgsmål mere, så tryk på knappen. Værsgo.

Tak. Der er jo forskellige elementer omkring ændringer af netdriften, og jeg vil godt høre ministeren, om han vil forholde sig til den kritik, der er, af, at nu kan der være elhandelsselskaber, som går konkurs eller har et tab, hvor det sådan set er et tab, som netselskaberne skal overtage, på trods af at det eventuelt slet ikke er noget, der vedrører dem. Synes ministeren, at det er rimeligt?

Ministeren.

Det er spørgsmål, jeg gerne vil drøfte med spørgeren, og som jeg synes at vi passende kunne tage et møde om. Det er et relativt teknisk spørgsmål, men dybest set handler det jo om at sikre, at der er en fri konkurrence, og når der er virksomheder, der konkurrerer på et frit marked, er der jo også en risiko for efterfølgende at kunne gå konkurs.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så vil jeg lige gøre opmærksom på, at Præsidiet har vedtaget at praktisere en ny ordning, så hvis man vil have sit andet spørgsmål under korte bemærkninger, skal man trykke igen, og det er praksis nu. Så det er bare lige til oplysning for den tidligere spørger.