Retsudvalget 2016-17
L 18
Offentligt
1687987_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2016
Strafferetskontoret
Helle Carpentier
2016-0037-0161
2125503
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV) og Mette Bock (LA).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 18 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan man påtænker at foretage den skelnen, som forslagets bemærkninger, om at der ved udendørsarrangementer kan tænkes en situation, hvor man går fra et åbent/offentligt arrangement til en forkyndelsessituation, lægger op til, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan man påtænker at fore-
tage den skelnen, som forslagets bemærkninger om, at der ved
udendørsarrangementer kan tænkes en situation, hvor man går
fra et åbent/offentligt arrangement til en forkyndelsessituation,
lægger op til?”
Svar:
Som det fremgår under pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, har konteksten for en (bestemt) ytring betydning for, om den er
omfattet af kriminaliseringen. Som det anføres i den politiske delaftale
indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, vil et
arrangement under åben himmel således kunne udvikle sig fra politisk de-
bat, som ikke vil være omfattet af kriminaliseringen, til religiøs oplæring
med et forkyndende element, hvilket vil være omfattet af kriminaliserin-
gen.
Den kontekst, som en ytring indgår i, vil således have betydning for vurde-
ringen af, om den er strafbar. Det gælder både i forhold til, om der forelig-
ger billigelse (eller om der derimod f.eks. er tale om, at et skriftsted gengi-
ves, men ikke billiges), men også i forhold til, om der er tale om en ytring
fremsat som led i religiøs oplæring (eller derimod f.eks. som led i den of-
fentlige eller politiske debat).
Det vil bero på en samlet vurdering af den pågældende ytring, den kon-
tekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder, om ger-
ningsindholdet er opfyldt.
2