L 18 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor man vil bryde med den tillid, der ligger i tavshedsløftet, jf. Danske Lov 2-5-20, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 18
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. november 2016

Strafferetskontoret

Helle Carpentier

2016-0037-0161

2125482

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse

strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV) og Mette Bock (LA).

Søren Pind

Nicolai Winther

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 18 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor man vil bryde med den tillid, der ligger i tavshedsløftet, jf. Danske Lov 2-5-20, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse

af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man vil bryde med

den tillid, der ligger i tavshedsløftet jf. Danske Lov 2-5-20, og

hvorledes forkyndere skal have mulighed for at forsvare sig

mod anklager om billigelse af kriminelle handlinger fremsagt

ved en fortrolig samtale?”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 2.2.5 i den kommenterede høringsoversigt (L 18 –

bilag 1), følger det af den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016 mel-

lem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti og Det Konservative Folkeparti, at både ytringer fremsat i offentli-

ge og ikke-offentlige sammenhænge skal være omfattet af kriminaliserin-

gen.

Denne afgrænsning af strafansvaret skyldes, at den form for billigelse af

visse strafbare handlinger, som det er hensigten at ramme med lovforsla-

get, må forventes i vidt omfang også at finde sted i sådanne sammenhæn-

ge. Hvis kriminaliseringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor

nødvendigt at afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.

Bevisbyrden i sager om overholdelse af den foreslåede bestemmelse på-

hviler anklagemyndigheden. Justitsministeriet er i den forbindelse op-

mærksom på, at det i en række tilfælde vil kunne være vanskeligt at bevi-

se, at betingelserne for at pålægge strafansvar efter bestemmelsen er op-

fyldt, når ytringerne er fremsat i en ikke-offentlig sammenhæng.

For så vidt angår forholdet mellem den foreslåede kriminalisering og en

sjælesørgers eventuelle tavshedspligt bemærkes, at såfremt der i praksis

måtte opstå spørgsmål om strafansvar i sådanne sammenhænge, vil

spørgsmålet vedrørende afgivelse af forklaring i forbindelse med efter-

forskningen og/eller hovedforhandlingen i en straffesag skulle afgøres i

overensstemmelse med almindelige straffeprocessuelle regler og princip-

per.