L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 18 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2016

Strafferetskontoret

Helle Carpentier

2016-730-0956

2014902

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger

som led i religiøs oplæring)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2016 til den 11. au-

gust 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk

Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Danske Medier, Danske Regioner, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination, Institut for Menneskerettighe-

der, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Retspolitisk Forening,

SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Biskoppen over Aalborg Stift,

Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen

over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift, Biskoppen over

Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskoppen over Roskilde

Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Aarhus Stift, Alevi

Forbundet i Danmark, Assentoft Frikirke, Baha’i Samfundet – Det natio-

nale åndelige råd for bahà’ìerne i Danmark, BaptistKirken i Danmark,

Bharatiya Mandir, Bibel og Missionscentret, Bornholmerkirken Evange-

lisk Luthersk Frimenighed, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Brunstad Kristne Menighed Holstebro, Brunstad Kristne Menighed Kø-

benhavn, Byens Kirke Silkeborg, Calvary Mission Church, Center for Vis-

dom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling, City Kirken Herning, City-

kirken Århus, Copenhagen Community Church, Dansk Islamisk Center,

Dansk Teltmissions menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den

Apostoliske Pinsekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk

Apostolske Kirke, Den Evangeliske Frikirke, Den evangelisk-lutherske

Frikirke, Den Islamiske Verdensliga, Den Katolske Kirke i Danmark, Den

Kinesiske Kirke i København, Den Koptisk-Ortodokse Kirke, Den korean-

ske kirke i Danmark, Den Kristne Forsamling, Den makedonske ortodokse

Kirke, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Dan-

mark, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den Refor-

merte Synode i Danmark, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Odense,

Den Rumænske Ortodokse Menighed i Roskilde, Den Rumænsk Ortodok-

se Menighed i Herning, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Aarhus,

Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder (Moskvapatriarkatet), Den

Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhisti-

ske Religiøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban’s English Church i

København hørende menighed, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturel-

le Forening Chua Lieu Quan, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturfore-

ning i Århus, Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det danske Mis-

sionsforbund, Det Islamiske Trossamfund, Det Jødiske Samfund i Dan-

mark (Det Mosaiske Troessamfund), Etiopisk-Ortodokse Tewahedo Kirke

i Danmark, Exodus-Kirken, Fonden Guds Verdensvide Kirke, Foreningen

Ahlul Bait i Danmark, Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Fore-

ningen Stupa – Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Forklarelsens Kirke,

Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forsamlingen Livdin,

Frelsens Hær, Frikirken Hillerød, Frikirken Oasan, Frikirken på Havnen,

Fårevejle Evangelisk Lutherske Frimenighed, Græsted Frikirke, Gurdwara

Copenhagen (Det Sihkiske Trossamfund), Harreskovens Blótgilde, Her-

ning Bykirke, Hillerød Frimenighed, Holstebro Oasekirke, International

Christian Community, International Harvest Christian Center, Inuunerup

Nutaap Oqaluffia – Grønlands Frikirke, Islamic Center Jaffaria, Islamic

Cultural Center, Islamisk Center Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur

Center Amager, Islams Ahmadiyya Djamâ’at, Jehovas Vidner, Jesu Kristi

Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner), Jesus is Lord Church, Karma

Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karmapa-Trust-Sangye Tashi

Ling, Kong Haakons Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Kri-

stensamfundet i Danmark, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab Køben-

havn, Kristus Kirken, Kronjyllands Frimenighed, Københavnerkirkens fri-

menighed, Københavns Bibeltrænings Center, Københavns Frimenighed,

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Københavns Moske, København Vineyard, Lemvig Bykirke, Livets Kilde,

Machsike Hadas, Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn, Metodist-

kirken i Danmark, Minhaj ul Quran International Denmark, Mission Dan-

mark, Morsø Frimenighed, Muslim Cultural Institute, Muslim Cultur Insti-

tute, Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nordschleswigsche Geminde, Od-

der Frimenighed, Pakistan Islamic Welfare Society, Phendeling – Center

for Tibetansk Buddhisme, Pinsekirkerne, Redeemed Christian Church of

God – Jesus Centre, Sathya Sai Baba, Shiamuslimsk Trossamfund i Dan-

mark, Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark, Sikh Foundation

Denmark, Siri Guru Singh Sabha Copenhagen, Skjern Bykirke, Skovlunde

Frikirke (Den Kristne Forsamling (Frikirken Berøa)), Sree Abirami Am-

man Temple, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syvende-dags

Adventistkirken Danmark, Søhøjlandets Kirke, Tendai Danmark – Tendai

Buddhistisk Center, The Brethren, The Buddhist Organisation Dhamma-

kaya i Danmark, The International Church for Copenhagen (The American

Lutheran Congregation of Copenhagen), Thorsted Frimenighed, Troens

Ord (Brande Kristne Center), Tønder Frikirke, Wat Thai Danmark, Øsal

Ling, Østens Gamle Kirke, Ågård Frimenighed, Aalborg Menighedscenter

og Århus Islamiske Trossamfund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Dansk PEN, Danske Medier, Det Kriminalpræventive Råd, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, Retspolitisk Forening, Trykkefri-

hedsselskabet, Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev

Stift, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift,

Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskop-

pen over Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Aar-

hus Stift, BaptistKirken i Danmark, Bornholmerkirken – Evangelisk Lut-

hersk Frimenighed, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Dansk Bibel-

Institut, Danske Kirkers Råd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Apo-

stolske Kirke i Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Serbisk Or-

todokse Kirke i Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det Jødiske Sam-

fund i Danmark (Det Mosaiske Troessamfund), Evangelisk Luthersk Mis-

sion, Evangelisk Luthersk Netværk, Foreningen af Grundtvigske Valg- og

Frimenigheder, Foreningen Stupa – Karma Kagyu Buddhistisk Sangha,

Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Frikirkenet,

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Grundtvigsk Forum, Hillerød Frimenighed, Indre Mission, Indre Missions

Ungdom, IT-Politisk Forening, Kristeligt Forbund for Studerende, Menig-

hedsfakultetet, Kristent Fællesskab København, Kristent Pædagogisk Insti-

tut, Københavnerkirkens frimenighed, Københavns Bibeltrænings Center,

Professor Lisbeth Christoffersen (Roskilde Universitet), LM-kirken Her-

ning, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Menigheden af

Kristne i Danmark i Jesu navn, Nordvestkirken (København), Pinsekirker-

ne og Tendai Danmark – Tendai Buddhistisk Center.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Politiforbundet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet,

Det Jødiske Samfund i Danmark

Den Serbisk Ortodokse Kirke i

Danmark

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Dommerforeningen

bemærker, at lovforslaget overvejende er af politisk

karakter, og at det derfor ikke giver foreningen anledning til at udtale sig.

Dommerforeningen bemærker hertil, at foreningen ikke har taget stilling

til, om der måtte være dele af lovforslaget, der eventuelt strider mod Dan-

marks internationale forpligtelser, EU-retten eller anden lovgivning.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at de forventer, at forslaget indebærer et be-

grænset øget ressourceforbrug, som vil kunne håndteres inden for domsto-

lenes eksisterende økonomiske rammer.

Tendai Danmark, Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark

Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn

kan til fulde tilslutte

sig forslaget.

Biskoppen over Lolland-Falsters Stift

udtrykker forståelse over for lov-

forslagets anliggende og anfører i den forbindelse, at et åbent og tolerant

samfund må have ret til og mulighed for at forsvare sin tolerance.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Grundtvigsk Forum

anerkender, at lovforslaget har den gode hensigt at

beskytte en svagere person mod agitation og rådgivning, men bemærker i

den forbindelse, at omkostningerne kan blive store.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at lovforslaget sættes i bero,

og at der foretages en langt mere grundig vurdering af det konkrete behov

for at kriminalisere de omhandlede ytringer.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder lovforslaget ganske be-

tænkeligt og anfører, at fremsættelse af lovforslaget bør afvente, at der fo-

retages yderligere undersøgelser og overvejelser om nødvendigheden af

bestemmelsen samt bestemmelsens forhold til ytringsfrihed og religionsfri-

hed.

Advokatrådet

foreslår, at lovforslaget ikke fremsættes, og at eventuelle

lovgivningsmæssige initiativer rettet mod religiøse forkyndere først gen-

nemføres, efter at problemstillingen har været genstand for en nærmere be-

handling i et hurtigtarbejdende, sagkyndigt udvalg. Alternativt opfordrer

Advokatrådet til, at Folketingets Retsudvalg som led i den kommende be-

handling af lovforslaget tager skridt til at gennemføre en eksperthøring om

lovforslaget.

Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frime-

nighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornhol-

merkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken,

Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evan-

gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-

Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Stude-

rende, Menighedsfakultetet, Indre Mission

Indre Missions Ungdom

tilslutter sig enighedspapirets intention om at gribe ind over for det ganske

lille mindretal af religiøse hadprædikanter, men mener ikke, at det skal ske

med hverken angreb på religionsfriheden eller symbolpolitik. De foreslår,

at hele problemstillingen behandles i et bredt sammensat udvalg, så den

kan blive grundigt bearbejdet med henblik på en adækvat og proportional

lovgivning og reaktion.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

efterlyser en grundigere udredning af

de komplekse forhold, som der lovgives om, hvor især de implicerede par-

ter høres, relevante eksperter inddrages og videnskabelige undersøgelser

konsulteres.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

BaptistKirken

anbefaler, at Trossamfundsudvalget inddrages.

Danske Kirkers Råd, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Ri-

be Stift, Dansk PEN, Danske Medier

BaptistKirken

er af den opfat-

telse, at den allerede eksisterende lovgivning er tilstrækkelig.

Den Katolske Kirke i Danmark

anfører, at begrundelserne og uddybnin-

gerne af argumenterne for lovforslaget giver anledning til betænkelighed.

Trykkefrihedsselskabet

udtrykker stor tilfredshed med, at der er politisk

vilje til at skride ind over for de grupper i samfundet, der søger at under-

grave danske love og værdier, men er af den opfattelse, at indskrænkning

af ytringsfriheden er et forkert middel til at nå målet. Det er selskabets vur-

dering, at kriminaliseringen reelt er virkningsløs i forhold til de personer,

hvis adfærd man ønsker at regulere, og at det i hele sin grundidé er kon-

traproduktivt i forhold til de mål, man ønsker at forfølge.

Biskoppen over Haderslev Stift

anfører, at lovforslaget vil føre til vilkår-

lighed, religionsfrygt og undertrykkelse af ytringer, uanset hvor mange go-

de viljer der måtte ligge i lovforslaget. Biskoppen over Haderslev Stift

frygter, at lovforslaget vil virke stik imod sin hensigt og bidrage til isole-

ring af religiøse samfund og dannelse af parallelsamfund.

Det Islamiske Trossamfund i Danmark

er af den opfattelse, at loven ik-

ke vil bidrage med løsninger, men snarere iværksætte og forstærke mistil-

lid og had, og at den tangerer tvang, sindelagskontrol og er direkte ødelæg-

gende for det danske frisind.

Kristent Fællesskab København

ønsker, at lovforslaget revideres og mu-

ligvis bortfalder, da det ikke vil stoppe de få enkeltpersoner, som har out-

rerede holdninger, men bliver en glidebane for den grundlæggende gode

ytringsfrihed til en mistillidsbaseret tankekontrol.

Retspolitisk Forening, Biskoppen over Haderslev Stift, Danske Medi-

er, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Trykkefrihedsselskabet

IT-Politisk Forening

fraråder, at lovforslaget fremsættes.

Formålet med lovforslaget, som udmønter den politiske delaftale om ud-

trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti,

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

er at imødegå adfærd, der undergraver danske love og værdier og under-

støtter parallelle retsopfattelser.

Som anført under punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er der set eksempler på, at der findes religiøse forkyndere i Danmark,

som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle

retsopfattelser. Dette har bl.a. givet sig udslag i udtalelser, der indeholder

en støtte til eller billigelse af f.eks. stening af kvinder eller korporlig af-

straffelse af børn.

Som ligeledes anført er det Justitsministeriets opfattelse, at sådanne ytrin-

ger typisk ikke kan anses for strafbare efter gældende ret. Det skyldes, at

sådanne ytringer typisk ikke vil kunne anses for offentlige tilskyndelser til

at begå forbrydelser efter straffelovens § 136, stk. 1, idet de dels ikke frem-

sættes offentligt, dels ikke er udtryk for tilskyndelse til at begå forbrydel-

ser. Ytringerne vil typisk heller ikke kunne anses for strafbar medvirken til

en lovovertrædelse, idet udtalelserne ikke vil være udtryk for tilskyndelse,

råd eller dåd til en konkret strafbar handling.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

2.2. Lovforslagets udformning og anvendelsesområde

2.2.1. Generelt om lovens udformning

Advokatrådet, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Lolland-

Falsters Stift, Danske Kirkers Råd, Danske Medier, Den Katolske Kir-

ke i Danmark, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Dansk Tyrkisk

Islamisk Stiftelse, Indre Mission, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Fri-

menighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Born-

holmerkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkir-

ken, Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet,

Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk

Bibel-Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for

Studerende, Menighedsfakultetet, Justitia, IT-Politisk Forening

In-

stitut for Menneskerettigheder

anfører med forskellige formuleringer, at

lovforslaget indeholder en række uklarheder, og at bemærkningerne til lov-

forslaget i højere grad bør præcisere bestemmelsens omfang og anvendel-

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sesområde med henblik på at minimere risikoen for uklarhed og vilkårlig-

hed.

Institut for Menneskerettigheder, Justitia

IT-Politisk Forening

på-

peger, at lovforslagets vagt formulerede begreber bør afgrænses nærmere

af hensyn til legalitetskravet i EMRK artikel 9 og 10.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række

præciseringer af lovforslagets bemærkninger for at konkretisere anvendel-

sesområdet for den nye strafbestemmelse.

2.2.2. Den omfattede personkreds

Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frime-

nighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornhol-

merkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken,

Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evan-

gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-

Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Stude-

rende

Menighedsfakultetet

anfører, at man i argumentationen i enig-

hedspapiret ikke alene rammer de relevante muslimske imamer, men reelt

stigmatiserer al religiøs virksomhed og dermed reelt alle religiøst praktise-

rende danskere. Det anføres endvidere, at man mistænkeliggør religiøs på-

virkning og udnævner den religiøse sfære til særlig farlig. Det påpeges i

den forbindelse, at dette søges underbygget af udokumenterede påstande

om, at religiøse talere har en særlig indsigt og autoritet i forhold til deres

tilhørere, at religiøse mennesker er særligt påvirkelige, og at der skulle fo-

rekomme særlige skadevirkninger i religiøse miljøer. Det anføres herud-

over, at der ikke er nogen holdbar argumentation for at begrænse person-

kredsen og udelade andre personer, der virker som lærere eller menings-

dannere. På den baggrund foreslås det, at ordet ”religiøs” slettes i bestem-

melsen.

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Danske Kirkers Råd, Bi-

skoppen over Viborg Stift, Det Islamiske Trossamfund i Danmark,

Foreningen for Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Grundtvigsk

Forum

BaptistKirken i Danmark

finder, at kriminaliseringen bør

gælde enhver gruppe og borger, hvis der fortsat er politisk flertal for en

skærpelse.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Biskoppen over Københavns Stift

anfører, at man ud fra lighedsprincip-

per ikke bør begrænse kriminaliseringen til alene at omfatte religiøse for-

kyndere, men derimod alle, der med en særlig indsigt og autoritet på et

område, udtaler sig til personer, der må anses for at være særligt sårbare

over for påvirkning fra den pågældende autoritet. Biskoppen over Køben-

havns Stift anfører i den forbindelse, at det ikke anses for foreneligt med

vores demokrati, hvis der indføres en sådan generel kriminalisering.

Lisbeth Christoffersen

opfordrer til, at en ændring af straffeloven, hvis

den anses for nødvendig, kommer til at dække alle voldsforherligende mil-

jøer.

IT-Politisk Forening

bemærker, at de har meget svært ved at se behovet

for en indskrænkning af ytringsfriheden, som retter sig specifikt mod reli-

giøse forkyndere.

Biskoppen over Helsingør Stift

er betænkelig ved, at kriminaliseringen

retter sig specifikt mod religiøse ytringer, idet det giver det religiøse områ-

de en negativ særstilling.

Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frime-

nigheder, Biskoppen over Aarhus Stift, Biskoppen over Københavns

Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Fyens Stift,

Grundtvigsk Forum, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Indre Mission,

Indre Missions Ungdom

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

anfører lignende betragtninger.

Det Islamiske Trossamfund i Danmark

finder det problematisk, at man

indirekte opfatter det at være religiøs som farligere end andre livsanskuel-

ser og ideologier, og at samfundet må beskyttes mod ”farerne” fra religion.

Kristent Fællesskab København, Danske Kirkers Råd

Biskoppen

over Viborg Stift

anfører lignende betragtninger.

Indre Mission

Indre Missions Ungdom

frygter, at åndsfriheden vil li-

de under aftalen og stiller sig uforstående over for den stigmatisering, som

religiøs oplæring underlægges helt generelt i forhold til politiske ideologi-

er. Indre Mission og Indre Missions Ungdom finder endvidere, at lovgiv-

ningen vil ramme og præge meget andet religiøst arbejde i landet og skabe

utryghed, og at det er uforståeligt at afgrænse kriminaliseringen til alene at

gælde religiøse forkyndere.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Biskoppen over Aarhus Stift

ser en fare for, at loven kan få en effekt, der

rækker langt ud over de miljøer, den er rettet mod.

Biskoppen over Fyens

Stift

Biskoppen over Ribe Stift

anfører lignende betragtninger.

Grundtvigsk Forum

er af den opfattelse, at lovforslaget kan medvirke til

at underminere det almindelige præstedømme, fordi ingen har lyst til at

være den, der taler ud fra et religiøst ståsted.

IT-Politisk Forening

anfører, at den udvidede definition af religiøs oplæ-

ring, som kan omfatte mange forskellige personer, der deltager i religiøse

aktiviteter, er i modstrid med lovforslagets grundlæggende antagelse om,

at religiøse forkyndere har en særlig position i forhold til at påvirke andre

borgere.

Institut for Menneskerettigheder

finder det betænkeligt, at ”andre” skal

indgå som retssubjekter i bestemmelsen, da kredsen af omfattede personer

efter instituttets opfattelse bliver for bredt og vagt defineret.

Den politiske delaftale om udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlin-

ger som led i religiøs oplæring indgået den 31. maj 2016 mellem regerin-

gen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti er rettet mod religiøse forkyndere mv., som

søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle rets-

opfattelser.

Den omfattede personkreds er således fastlagt i den politiske aftale. Som

anført under pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal

afgrænsningen af kriminaliseringen til alene at gælde religiøs oplæring –

og ikke andre former for oplæring eller påvirkning – ses i sammenhæng

med, at personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i

forhold til at påvirke deres menighed mv.

Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæring, taler såle-

des ud fra en generel betragtning med en særlig indsigt og autoritet i for-

hold til personer, der må anses for at være særligt sårbare over for forkyn-

derens påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om re-

ligiøse handlinger og/eller søger religiøs vejledning.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.3. ”Religiøs oplæring”

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Advokatrådet

finder det

uklart, hvad der nærmere forstås ved ”religiøs oplæring”.

IT-Politisk Forening

anfører, at begrebet ”religiøs oplæring” ikke er defi-

neret tilstrækkeligt præcist, og at konsekvensen heraf formentlig vil være,

at de personer, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med reli-

giøst arbejde, vil udøve selvcensur i betydeligt omfang.

Det Islamiske Trossamfund i Danmark

finder det uklart, hvad der er re-

ligiøs undervisning og forkyndelse, hvornår en religiøs person optræder

som underviser/forkynder, hvornår der er tale om religion, og hvornår der

er tale om en politisk ideologi.

Luthersk Mission, Luthersk Missions

Børn og Unge, Hillerød Frimenighed, LM-kirken Herning, Nordvest-

kirken (København), Bornholmerkirken – Evangelisk Luthersk Fri-

menighed, Københavnerkirken, Den Apostolske Kirke i Danmark,

Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk

Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut, Kristent Pædagogisk Insti-

tut, Kristeligt Forbund for Studerende

Menighedsfakultetet

anfører

lignende betragtninger.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at den brede definition af reli-

giøs oplæring kan give anledning til uklarhed, og i den forbindelse påpeges

det bl.a., at det i private sammenhænge vil være svært at afgrænse, om der

er tale om fri debat af religiøse fortolkninger, og hvornår der vil være tale

om oplæring. Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at defini-

tionen af religiøs oplæring er retssikkerhedsmæssig problematisk, idet det i

praksis kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om almindelig

oplæring/undervisning, der ikke har et forkyndende element, og religiøs

oplæring, der har et forkyndende element. Institut for Menneskerettigheder

bemærker i øvrigt, at det forekommer ganske uklart og uforudsigeligt,

hvornår afsenderen på eksempelvis de sociale medier har den fornødne

”autoritet” til at være omfattet af lovforslaget.

Biskoppen over Københavns Stift

anfører, at lovgiver udsætter retssyste-

met for fortolkningstvivl, når anklagemyndigheden skal definere ”religiøse

forkyndere”, ”religiøs oplæring”, ”forkyndende element”, samt den kon-

tekst eventuelle ytringer fremsættes i.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Grundtvigsk Forum

finder, at begrebet ”religiøs autoritet” svarer dårligt

til ”det almindelige præstedømme”, hvorefter enhver døbt er præst, og ”et

liv i kald og stand”, hvor den enkelte kan lade troen og samvittighed være

vejledende for sit arbejdsliv og sit samfundsliv. Grundtvigsk Forum påpe-

ger endvidere, at det kan blive vanskeligt at afgøre, hvem der er en religiøs

autoritet, og hvornår en situation er religiøs.

Biskoppen over Haderslev

Stift

anfører lignende betragtninger.

Biskoppen over Aarhus Stift, Biskoppen over Roskilde Stift

Biskop-

pen over Fyens Stift

udtrykker bekymring over, om det er muligt at defi-

nere ”religiøs oplæring” og ”religiøse forkyndere”. Biskoppen over Fyens

Stift anfører i den forbindelse, at det i meget høj grad forekommer at bero

på et skøn og at være kontekstbaseret, og at uforudsigeligheden kan føre til

unødig selvcensur og modsat bevidst omgåelse af loven.

Danske Kirkers Råd

Biskoppen over Viborg Stift

anfører, at det kan

være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig de-

bat til en forkyndelse.

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være nærliggende at overveje at be-

skrive i bemærkningerne, i hvilke tilfælde der for andre end religiøse for-

kyndere kan være tale om virksomhed, der vil have karakter af religiøs op-

læring, samt i hvilke tilfælde der i relation til internettet, sociale medier

mv. kan være tale om religiøs oplæring omfattet af den foreslåede bestem-

melse.

Institut for Menneskerettigheder

IT-Politisk Forening

bemærker, at

det er uklart, hvornår en Facebook-gruppe har et ”religiøst fokus”.

Som anført i lovforslagets bemærkninger vil kriminaliseringen alene om-

fatte ytringer, der fremsættes som led i religiøs oplæring. Med religiøs op-

læring menes, at oplæringen er religiøst begrundet og har et forkyndende

element. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre et bestemt

budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller fastholde eksisterende).

Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-

der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at

vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.

Religiøs oplæring vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse

handlinger – kunne omfatte den undervisning, instruktion eller vejledning

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

(oplæring), der finder sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse

studiekredse mv., men også i forbindelse med almindelig konfirmationsfor-

beredelse.

I lyset af høringssvarene er det præciseret i bemærkningerne til lovforsla-

get, at der alene vil være tale om religiøs oplæring i den nævnte forstand,

hvis den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet i forhold til modta-

geren eller modtagergruppen, således at den eller disse personer kan an-

ses for særligt sårbare over for forkynderens påvirkning. Der skal således

være et autoritetsspring mellem de pågældende.

En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en

religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har

en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi-

naliserede område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på so-

ciale medier mv.

Den nævnte afgrænsning indebærer endvidere, at både religiøse forkynde-

res virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig

som led i religiøs oplæring i den nævnte forstand, vil være omfattet.

Formålet med at omfatte andre end forkyndere er navnlig at undgå omgå-

else af den foreslåede bestemmelse, f.eks. i en situation hvor en religiøs

forkynder i forbindelse med en handling, hvor der foregår religiøs oplæ-

ring, giver ordet til én af deltagerne – eventuelt efter forudgående aftale –

og den pågældende herefter som led i den religiøse oplæring fremsætter

ytringer, der er omfattet af kriminaliseringen. I en sådan situation må for-

kynderen således anses for at have tildelt den pågældende en særlig (reli-

giøs) autoritet. Mere tilfældighedsprægede udtalelser i en sådan sammen-

hæng – f.eks. fordi en deltager selv tager ordet – vil som det klare ud-

gangspunkt ikke være omfattet.

I lyset af høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder og IT-Poli-

tisk Forening er det endvidere præciseret, at der med en religiøs Face-

book-gruppe forstås en gruppe, der efter sit indhold primært henvender sig

til følgere af den pågældende religion.

Der henvises til punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.4. ”Udtrykkelig billigelse”

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Det Islamiske Trossamfund

i Danmark

finder det uklart, hvad der nærmere forstås ved ”udtrykkelig

billigelse”. Landsforeningen af Forsvarsadvokater påpeger i den forbindel-

se, at det dermed kan være vanskeligt for den enkelte borger at forudse sin

retsstilling.

Dansk PEN

anfører, at den foreslåede lovgivning forekommer at gå langt

videre, end hvad der følger af den generelle danske retstradition, idet den

også vil skabe hjemmel til at strafforfølge personer, der alene udtrykkeligt

billiger forbrydelser.

Indre Mission

er af den opfattelse, at det kriminelle forhold først bør op-

stå i det øjeblik, hvor der direkte opfordres til kriminelle handlinger, og fo-

reslår at udtrykket ”billigelse” ændres til ”direkte opfordring”.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovforslagets ordlyd er

svært tilgængeligt, og at det ikke umiddelbart synes muligt at kunne udlede

af bestemmelsen, at ytringer om på demokratisk vis at ændre retstilstanden

ikke vil være omfattet.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er det en grund-

læggende betingelse, at ytringen – for at være strafbar som billigelse – må

have en sådan karakter, at den kan være med til at legitimere den form for

strafbar handling, som ytringen angår. Dette indebærer, at ytringer om på

demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke vil være omfattet. En ytring

om f.eks. støtte til genindførelse af revselsesretten vil således ikke kunne

straffes, medmindre den ud fra en samlet vurdering af ytringen, den kon-

tekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder kan siges

at udgøre en udtrykkelig billigelse af at slå børn også før en eventuel æn-

dring af retstilstanden.

Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-

skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare

handlinger, vil ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre den

pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller an-

den form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Kora-

nens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ikke

være omfattet af kriminaliseringen.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Udtrykket ”udtrykkelig billigelse” skal med det ovenfor anførte i øvrigt

forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i straffelovens §

136, stk. 2. Påskønnelse og anerkendelse af en af de i lovforslaget opreg-

nede strafbare handlinger som led i religiøs oplæring kan således efter

omstændighederne være omfattet af den foreslåede kriminalisering.

2.2.5. Ytringer fremsat i ikke-offentlige sammenhænge

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet nøje

vurderer de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, herunder den alvorli-

ge risiko for vilkårlighed og uforudsigelighed, der ifølge instituttet er for-

bundet med at kriminalisere ytringer fremsat i privat regi.

Dansk PEN

anfører, at kriminaliseringen af ytringer fremsat i en privat

sammenhæng foranlediger en række alvorlige retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

er af den opfattelse, at det vil medføre

yderst problematiske konsekvenser, at loven også kommer til at gælde den

private sfære.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

IT-Politisk Forening

finder

det vidtgående, at ytringer fremsat i private sammenhænge er omfattet af

kriminaliseringen.

Det Islamiske Trossamfund i Danmark

finder det problematisk, at kri-

minaliseringen også gælder ytringer fremsat i privat øjemed, da dette truer

privatlivets fred og lægger op til stikkervirksomhed.

Kristent Fællesskab København

stiller spørgsmålstegn ved, hvordan be-

visførelsen i sager vedrørende private samtaler vil komme til udtryk.

Advokatrådet

anfører, at det er ganske betænkeligt, at bestemmelsen ad-

skiller sig markant fra andre begrænsninger i ytringsfriheden derved, at det

ikke er en betingelse for realiseringen af gerningsindholdet, at der skal væ-

re forsæt til udbredelse. Advokatrådet anfører endvidere, at såfremt reglen

kan finde anvendelse på holdninger, som f.eks. en præst måtte fremkomme

med under et skriftemål, kan en forfølgelse bryde med helt fundamentale

tavshedsprincipper, der normalt er knyttet til forholdet mellem troende og

deres religiøse vejledere.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Indre Mission

foreslår, at det yderligere afklares, hvornår der er tale om

”private sammenhænge”. Indre Mission anfører i øvrigt, at lovforslaget

rejser spørgsmål om, hvordan fortrolighed sikres ved sjælesørgeriske sam-

taler.

Danske Kirkers Råd

Biskoppen over Viborg Stift

anfører, at det kan

blive vanskeligt at forsvare sig mod eventuelle anklager, hvis forholdet har

fundet sted ved en sjælesørgerisk sammenhæng, da præster og andre for-

kyndere har tavshedspligt. Det anføres endvidere, at det kan bryde tilliden

mellem præst og modtageren af sjælesorg.

Efter den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen

og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti skal både ytringer fremsat i offentlige og ikke-of-

fentlige sammenhænge være omfattet af kriminaliseringen.

Som anført under punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get skyldes denne afgrænsning af strafansvaret, at den form for billigelse

af visse strafbare handlinger, som det er hensigten at ramme med lovfor-

slaget, må forventes i vidt omfang også at finde sted i sådanne sammen-

hænge. Hvis kriminaliseringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor

nødvendigt at afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at det i en række til-

fælde vil kunne være vanskeligt at bevise, at betingelserne for, at bestem-

melsen finder anvendelse, er opfyldt, når ytringerne er fremsat i en ikke-

offentlig sammenhæng.

For så vidt angår bemærkningerne om forholdet mellem den foreslåede

kriminalisering og en sjælesørgers eventuelle tavshedspligt bemærkes, at

såfremt der i praksis måtte opstå spørgsmål om strafansvar i sådanne

sammenhænge, vil spørgsmålet vedrørende afgivelse af forklaring i forbin-

delse med efterforskningen og/eller hovedforhandlingen i en straffesag

skulle afgøres i overensstemmelse med almindelige straffeprocessuelle

regler og principper.

2.2.6. Øvrige bemærkninger

Det Islamiske Trossamfund i Danmark

finder det problematisk, at man

på baggrund af en TV2-dokumentar af tabloidisk karakter anvender denne

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

som dokumentationsmateriale og anfører i den forbindelse, at man i stedet

burde have gået mere videnskabeligt til værks.

IT-Politisk Forening

finder det generelt betænkeligt at lovgive på basis af

enkeltsager, hvilket i særdeleshed gælder, når lovforslaget indebærer en

indskrænkning i grundlæggende rettigheder.

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslagets begrundelser i bedste fald

er af så spinkel og uklar karakter, at lovgivningen, der anfægter den grund-

lovssikrede religiøse ytringsfrihed, er voldsomt uproportional og tillige

formentlig ganske ineffektiv.

Kristent Fællesskab København

bemærker, at det kan blive en glideba-

ne, hvor flere og flere meninger og holdninger kan komme på listen over

forbudte udtalelser.

Trykkefrihedsselskabet

anfører lignende betragtnin-

ger.

Trykkefrihedsselskabet

bemærker, at indførelsen af den foreslåede be-

stemmelse reelt vil være virkningsløs, idet det vil være umuligt at overvå-

ge og ikke mindst løfte bevisbyrden for, at bestemte ytringer var udtryk for

billigelse og sagt i en sammenhæng, der kan betegnes som ”religiøs oplæ-

ring.

Lisbeth Christoffersen

bemærker, at begreberne ”danske love og værdi-

er” og parallelle retsopfattelser slet ikke er afgrænset på den snævre måde,

man måtte forvente, når der er tale om at regulere den mest beskyttede fri-

hedsrettighed, og at begrebet ”parallelle retsopfattelser” er helt ukvalifice-

ret.

Danske Kirkers Råd

Biskoppen over Viborg Stift

anfører, at det kan

være vanskeligt at definere og afgrænse udtryk som ”danske værdier”.

Det

Islamiske Trossamfund i Danmark

anfører en lignende betragtning.

Indre Mission

foreslår, at det præciseres, hvad der forstås ved ”danske

værdier”. Indre Mission bemærker endvidere, at der kan blive sået tvivl

om, hvor tekstnært man må udlægge bibelske tekster. I den forbindelse an-

føres det, at hvis man følger lovforslagets ånd, bliver det i praksis ikke af-

senderen af ytringen, men modtagerne, der er ansvarlige for, hvorvidt den

er ulovlig, mens det alligevel bliver førstnævnte, som straffes.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

påpeger, at den kontekst, som et indlæg indgår i, kan

ændre sig over tid, og at risikoen for utilsigtede fortolkninger er meget

større på de sociale medier end ved debat i det fysiske rum, og at man der-

for skal være særlig varsom med at tillægge ytringer på sociale medier en

bestemt betydning. IT-Politisk Forening anbefaler derfor kraftigt – hvis

lovforslaget gennemføres – at kriminaliseringen begrænses til situationer,

hvor der kan siges at foregå en reel religiøs forkyndelse over for en menig-

hed, og at det i lovforslaget anerkendes, at der via indlæg på internettet og

sociale medier typisk ikke kan opnås en sådan kontakt med en ”menig-

hed”.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at såfremt lovforslaget fasthol-

des, bør man som minimum fjerne henvisningerne til bigami og simpel

vold, ligesom der bør indsættes et krav om, at udtrykkelig billigelse af de

nævnte strafbare handlinger alene er strafbar, hvis udtalelserne medfører

en nærliggende fare for, at handlingerne føres ud i livet.

Som anført under punkt 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

udmønter lovforslaget den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016

mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalen indebærer, at det fremover skal være strafbart som led i religiøs

oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, in-

cest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset

om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Aftalen

indebærer endvidere, at både religiøse forkynderes virksomhed og aktivi-

teter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæ-

ring, skal være omfattet af kriminaliseringen.

2.3. Strafferammen

Kristent Fællesskab København

bemærker, at strafferammen på 3 års

fængsel virker meget overdrevet, i forhold til hvad der ellers i straffeloven

giver op til 3 års fængsel.

Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frime-

nighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornhol-

merkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken,

Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evan-

gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Stude-

rende

Menighedsfakultetet

finder det bemærkelsesværdigt, at forsla-

get indebærer, at det med den angivne strafferamme anses for mere straf-

værdigt, at en person som led i religiøs oplæring billiger ulovlig tvang ef-

ter straffelovens § 260, end at en person billiger forbrydelser mod staten

og statsforvaltningen omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

Danske Kirkers Råd

Biskoppen over Viborg Stift

undrer sig over, at

der i forhold til den gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal

dømmes hårdere, når overtrædelsen sker i en religiøs sammenhæng end i

andre sammenhænge.

Med lovforslaget foreslås det, at strafferammen for overtrædelse af den

nye bestemmelse skal være bøde eller fængsel indtil 3 år. Det er Justitsmi-

nisteriets vurdering, at en sådan strafferamme vil sikre, at der er det nød-

vendige råderum i forhold til pådømmelsen af gerningsformer af ekstraor-

dinær grovhed eller omfang og gentagelsestilfælde.

Efter straffelovens § 136, stk. 2, straffes den, der offentligt udtrykkeligt bil-

liger en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

I tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig billigelse af en terr-

orhandling mv., og hvor gerningsindholdet er opfyldt både i straffelovens

§ 136, stk. 2, og den forslåede bestemmelse, er det Justitsministeriets op-

fattelse, at der er en potentiel større skadevirkning, når overtrædelsen sker

som led i religiøs oplæring efter det foreslåede stk. 3, idet religiøse forkyn-

dere mv. har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at strafferammen efter det

forslåede stk. 3 bør fastsættes til bøde eller fængsel indtil 3 år, således at

der efter denne bestemmelse er et højere loft for strafudmålingen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

2.4. Lovovervågning mv.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet, Dansk PEN, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Biskoppen over Lolland-Falsters Stift

støtter, at lovforslaget skal under-

gives lovovervågning.

Institut for Menneskerettigheder

Dansk PEN

finder det beklageligt,

at der ikke er bestemmelser om løbende afrapporteringer til Folketinget.

Advokatrådet

støtter, at der skal indsættes en revisionsklausul, men fore-

slår i den forbindelse, at revisionsbestemmelsen ændres, således at der skal

fremsættes forslag om en revision senest i folketingsåret 2018-19 med den

begrundelse, at lovforslaget er meget vidtgående.

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Institut for Menneskerettigheder

anfører lignen-

de betragtninger.

Advokatrådet

er uforstående over for, at den rapport, som Justitsministe-

riet skal udarbejde til Folketinget, kun skal indeholde generelle oplysnin-

ger om politiets og anklagemyndighedernes erfaringer, idet et sådan vurde-

ringsgrundlag efter rådets opfattelse er alt for snævert og ensidigt. Det an-

føres i den forbindelse, at der som minimum også bør indhentes oplysnin-

ger om erfaringerne med den nye bestemmelse fra forsvarsadvokater, dom-

stolene, anerkendte og godkendte trossamfund, religiøse grupperinger mv.

Som anført under punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

følger det af den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016 mellem rege-

ringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti, at kriminalisering af udtrykkelig billigelse af

visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring er et nyt tiltag i

dansk sammenhæng, at anvendelsen af bestemmelsen skal følges løbende,

og at det efter et passende tidsrum også skal overvejes, om der fortsat er

brug for bestemmelsen.

Aftalen indebærer derfor, at lovforslaget skal undergives lovovervågning,

således at Folketinget løbende kan følge med i den nye bestemmelses an-

vendelse, og at der senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lov-

forslag om revision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til, om

der fortsat er brug for kriminaliseringen.

På den baggrund vil Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, udarbej-

de en rapport til Folketinget om erfaringerne med den nye bestemmelse.

En sådan rapport vil bl.a. kunne indeholde oplysninger om antallet af sig-

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

telser, tiltaler og domfældelser/frifindelser efter bestemmelsen samt gene-

relle oplysninger om politiets og anklagemyndighedens erfaringer på om-

rådet. Denne opregning er som anført ikke udtømmende.

Det tilstræbes, at rapporten kan blive oversendt til Folketinget 3 år efter

lovforslagets ikrafttræden.

Samtidig lægges der med lovforslaget op til, at justitsministeren fremsætter

forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Lovforslaget inde-

holder således også en revisionsklausul.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at loven – også i lyset af, at der er tale

om en strafbestemmelse – bør have været gældende i nogen tid, inden det

vurderes, om der måtte være behov for ændringer.

2.5. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK)

2.5.1. Forholdet til grundloven

Justitia

anfører, at der ikke på det foreliggende grundlag er holdepunkter

for at antage, at lovforslaget er i strid med grundlovens § 67 om religions-

frihed.

Indre Mission, Indre Missions Ungdom, Luthersk Mission, Luthersk

Missions Børn og Unge, Hillerød Frimenighed, LM-kirken Herning,

Nordvestkirken (København), Bornholmerkirken – Evangelisk Lut-

hersk Frimenighed, Københavnerkirken, Den Apostolske Kirke i Dan-

mark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evangelisk Luthersk Mission,

Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut, Kristent Pædago-

gisk Institut, Kristeligt Forbund for Studerende, Menighedsfakultetet,

Foreningen for Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Det Islamiske

Trossamfund i Danmark, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen

over Viborg Stift, Danske Kirkers Råd, Biskoppen over Viborg Stift,

Den Katolske Kirke, Lisbeth Christoffersen

Retspolitisk Forening

anfører derimod, at lovforslaget kan rejse spørgsmål i forhold til grund-

lovens § 67. Flere af de nævnte høringsparter peger i den forbindelse på, at

lovgivningsmagten alene må foretage indskrænkninger i religionsfriheden,

hvis der læres eller foretages noget, som

strider mod

sædeligheden og den

offentlige orden.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Lovforslagets forhold til religionsfriheden i grundlovens § 67 er behandlet

i punkt 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der fastslår, at borgerne

har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på en måde, der stem-

mer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som stri-

der mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsam-

lings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at be-

grænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så

længe der ikke læres eller foretages noget, der strider imod sædeligheden

eller den offentlige orden.

Heri ligger også, at grundlovens § 67 ikke sikrer borgerne en ubegrænset

frihed til gudsdyrkelse. Friheden er således underlagt den begrænsning, at

gudsdyrkelsen ikke må indebære, at der foretages eller læres noget, der

strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Det antages, at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme

de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige or-

den. Det antages endvidere, at en gudsdyrkelse er i strid med sædelighe-

den eller den offentlige orden, hvis gudsdyrkelsen er i modstrid med lov-

givningen, forudsat de pågældende retsforskrifter ikke særligt tager sigte

på at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men på at varetage andre hen-

syn og interesser, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kom-

mentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.

Formålet med lovforslaget er at imødegå adfærd, der undergraver danske

love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser, ved at kriminali-

sere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs

oplæring. Lovforslaget varetager således hensynet til at beskytte den of-

fentlige orden, og det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at

lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 67.

2.5.2. Forholdet til EMRK artikel 9 og 10

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, BaptistKirken i Danmark,

Kristent Fællesskab, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over

Haderslev Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Danske Kirkers Råd, Bi-

skoppen over Viborg Stift, Trykkefrihedsselskabet, Det Islamiske

Trossamfund i Danmark, Danske Medier, Dansk PEN, IT-Politisk

Forening

Retspolitisk Forening

påpeger, at lovforslaget vil indebære

en indskrænkning af ytringsfriheden. Flere af de nævnte høringsparter an-

fører endvidere, at indskrænkningen ikke vil være forenelig med EMRK

artikel 10.

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Dansk PEN

Lisbet Christoffersen

anbefaler, at der

foretages en mere grundig vurdering af lovforslagets forenelighed med

EMRK artikel 9 og 10 om henholdsvis religionsfrihed og ytringsfrihed,

herunder navnlig kravet om proportionalitet.

Justitia

anfører i tilknytning hertil bl.a., at lovforslagets behandling af for-

holdet til EMRK og relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol er overfladisk og ufuldstændig, og at henvisningen til sa-

gen Leyla Sahin mod Tyrkiet ikke er relevant, fordi den pågældende sag

tager sigte på andre forhold end dem, der vil blive omfattet af lovforslaget.

Det anføres endvidere, at der ikke ses at være retspraksis fra Menneskeret-

tighedsdomstolen, som understøtter den foreslåede kriminalisering af ud-

trykkelig billigelse af mindre alvorlige strafbare handlinger, herunder fler-

koneri og revselsesretten.

Advokatrådet

fremfører også sidstnævnte syns-

punkt.

Lovforslagets forhold til EMRK artikel 9 og 10 om henholdsvis religions-

frihed og ytringsfrihed er behandlet i punkt 3.3.1 og 3.3.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår heraf, vurderer Justitsministeriet, at det vil udgøre et ind-

greb i EMRK artikel 9 og 10, hvis en person straffes for udtrykkeligt at bil-

lige visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Ministeriet fin-

der imidlertid, at sådanne indgreb i religionsfriheden og ytringsfriheden

vil kunne retfærdiggøres i medfør af EMRK artikel 9, stk. 2, og artikel 10,

stk. 2.

Justitsministeriet vurderer således, at det vil være sagligt og proportionalt

at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, når

det sker som led i religiøs oplæring.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter ministeriets opfattelse vil et sådant indgreb således være nødvendigt

af hensyn til at beskytte den offentlige orden og andres rettigheder og fri-

heder.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at der er set eksempler i Danmark på

religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og

understøtte parallelle retsopfattelser, hvilket er meget problematisk i en

retsstat og et demokratisk samfund som det danske.

Ministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at personer, der fore-

tager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres

menighed mv.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at den blotte oplæsning af religiøse

skrifter mv., som f.eks. indeholder opfordringer til at stene kvinder mv., ik-

ke vil være omfattet af lovforslaget, fordi der ikke herved vil være tale om

udtrykkelig billigelse af de pågældende handlinger. Der vil således ikke

med lovforslaget blive grebet ind i religiøse samfunds adgang til som led i

gudstjenester mv. at oplæse passager af deres religiøse skrifter.

Derudover har ministeriet lagt vægt på, at ytringer om på demokratisk vis

at ændre retstilstanden, f.eks. støtte til at genindføre revselsesretten eller

tillade flerkoneri, ikke vil være omfattet af forslaget.

Særligt for så vidt angår religionsfriheden, har Justitsministeriet også lagt

vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at

artikel 9 ikke giver personer, der følger sin religiøse overbevisning, en ret

til at se bort fra lovgivning, der forfølger saglige hensyn, jf. sagen Leyla

Sahin mod Tyrkiet, dom af 10. november 2005.

I forhold til det, som Justitia har anført om sagen Leyla Sahin mod Tyrkiet,

bemærker Justitsministeriet, at den gengivne udtalelse fra Menneskerettig-

hedsdomstolen fremstår som en generel udtalelse, der er gentaget i andre

afgørelser fra Domstolen, jf. Pichon og Sajous mod Frankrig, afgørelse af

2. oktober 2010, og Valsamis mod Grækenland, dom af 18. december

1996. Der er således tale om en generel udtalelse om omfanget af borger-

nes beskyttelse efter EMRK artikel 9.

Særligt for så vidt angår ytringsfriheden, har Justitsministeriet lagt vægt

på, at lovforslaget som nævnt ikke vil omfatte ytringer om på demokratisk

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vis at ændre retstilstanden, f.eks. at genindføre revselsesretten. Lovforsla-

get vil således ikke forhindre religiøse forkyndere eller andre i at debatte-

re spørgsmål om lovændringer eller andre spørgsmål af væsentlig sam-

fundsmæssig betydning.

Det bemærkes i tilknytning til det ovenstående, at Justitsministeriet – i lig-

hed med flere høringsparter – ikke er bekendt med afgørelser fra Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der er taget stilling til situatio-

ner, der ganske svarer til det, der foreslås indført med lovforslaget. Mini-

steriet vurderer imidlertid på baggrund af de ovenfor anførte synspunkter,

at lovforslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK arti-

kel 9 og 10.

Institut for Menneskerettigheder, Justitia

IT-Politisk Forening

på-

peger, at lovforslaget indeholder en række vagt formulerede begreber, som

af hensyn til legalitetskravet i EMRK artikel 9 og 10 bør afgrænses nær-

mere.

For så vidt angår spørgsmålet om en nærmere afgrænsning af visse af lov-

forslagets begreber, kan der henvises til det under punkt 2.2 anførte om

lovforslagets udformning og anvendelsesområde.

2.5.3. Forholdet til EMRK artikel 14 og grundlovens § 70

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Baptistkirken i Danmark,

Grundtvigsk Forum, Kristent Fællesskab, Danmarks Folkekirkelige

Søndagsskoler, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Indre Mission,

Indre Missions Ungdom, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen

over Haderslev Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskoppen over Fyens

Stift, Biskoppen over Aarhus Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Bi-

skoppen over Københavns Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Lut-

hersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frimenig-

hed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornholmer-

kirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken, Den

Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evangelisk

Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Insti-

tut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Studerende,

Menighedsfakultetet, Danske Kirkers Råd, Biskoppen over Viborg

Stift, Dansk PEN, Lisbeth Christoffersen, Advokatrådet

IT-Politisk

Forening

anfører, at lovforslaget rejser spørgsmål om diskrimination af re-

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ligiøse forkynderes ret til ytringsfrihed i forhold til andre tilsvarende grup-

per, f.eks. politikere og meningsdannere.

Institut for Menneskerettigheder

peger i den forbindelse på, at religiøse

forkyndere mv. vil kunne sammenlignes med andre personer, der må anta-

ges at have opnået en særlig position i forhold til at kunne påvirke deres

tilhørerskare. Da religiøse forkyndere mv. med lovforslaget vil blive be-

handlet forskelligt fra andre personer, som efter instituttets opfattelse må

antages at have opnået en tilsvarende position i forhold til deres tilhører-

skare, kan der være tale om forskelsbehandling omfattet af EMRK artikel

14. Instituttet anbefaler på den baggrund, at der foretages en vurdering af,

om en sådan forskelsbehandling kan anses for saglig og proportional.

Lisbet Christoffersen

anfører endvidere, at lovforslaget rejser spørgsmål i

forhold til grundlovens § 70, og at denne bestemmelse ikke – som anført i

bemærkningerne til lovforslaget – alene gælder diskrimination på bag-

grund af en

bestemt

trosretning.

Lovforslagets forhold til grundlovens § 70 og EMRK artikel 14, der begge

indeholder forbud mod diskrimination, er behandlet i henholdsvis pkt.

3.2.2 og 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af grundlovens § 70, at ingen på grund af sin trosbekendelse el-

ler afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og

politiske rettigheder.

Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at grundlovens § 70

kun forbyder diskrimination på baggrund af en bestemt trosbekendelse, jf.

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave

(2015), side 415, Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 1. udgave

(2012), side 374, og Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side

634 ff.

Dette støttes også af bestemmelsens tilblivelseshistorie, idet forhandlinger-

ne under den grundlovsgivende rigsforsamling om den pågældende be-

stemmelse navnlig handlede om, hvorvidt personer med en bestemt religiøs

overbevisning, f.eks. jøder, skulle have fuld adgang til at nyde politiske

rettigheder, herunder retten til at være minister, jf. herved Forhandlinger

paa Rigsdagen 1848-1849, bl.a. sp. 2544-2549 og 3087.

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Da det således antages, at grundlovens § 70 alene forbyder diskrimination

på baggrund af en bestemt trosbekendelse, og da lovforslaget skal gælde

for alle, der udtrykkeligt billiger visse strafbare handlinger som led i reli-

giøs oplæring, rejser lovforslaget efter Justitsministeriets opfattelse ikke

spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.

EMRK artikel 14 indeholder også et forbud mod diskrimination. Ifølge be-

stemmelsen i artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-

tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,

sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social

oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel

eller ethvert andet forhold.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer be-

stemmelsen, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt

skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den

har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Justitsministeriet finder, at lovforslaget, der afgrænses til alene at gælde

udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring, ikke er udtryk for forskelsbehandling af sammenlignelige grupper.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at personer, der foretager religiøs op-

læring, har en særlig position i forhold til at kunne påvirke deres menig-

hed mv., der ikke kan sammenlignes med den position, som andre perso-

ner, herunder politikere eller debattører, kan have i forhold til deres tilhø-

rerskare.

Ministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at der er set eksempler

i Danmark på religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love

og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser, hvilket er meget pro-

blematisk i en retsstat og et demokratisk samfund som det danske.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at det er muligt at indføre en

særlig ordning, der alene gælder for religiøs oplæring, inden for rammer-

ne af EMRK artikel 14.

3. Lovforslaget

L 18 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der er foretaget en række præciseringer af lovforslagets bemærkninger i

forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring. Der er herud-

over foretaget mindre ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karak-

ter.