Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 178 Bilag 7
Offentligt
1759111_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
lath
Sagsnr.
2016 - 4195
Dato
19-05-2017
Ændringsforslag nr. 2 til L 178 (lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold)
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Af
børne- og socialministeren
Til § 42
1)
I
2. pkt.,
udgår "herunder".
[Sproglig præcisering]
Til overskriften før § 76
2)
Overskriften affattes således:
"Aktiver erhvervet for særeje og delingsformue eller for særeje og ved gældsoverta-
gelse eller lånoptagelse samt aktiver erhvervet ved arv og gave med bestemmelse om
særeje"
[Konsekvensændring]
Til § 76
3)
I
stk. 1
ændres
Ӥ
24 finder ikke anvendelse
på” til: ”Ved
vurderingen af i hvilket
omfang”, og
"ikrafttræden. For sådanne aktiver" ændres til: "ikrafttræden for både
særeje og delingsformue eller for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse,
er særeje,".
[Sproglig præcisering]
4)
I
stk. 2
ændres ”§
24 finder ligeledes ikke anvendelse
på” til: ”Ved
vurderingen af i
hvilket omfang”,
"ikrafttræden, eller" ændres til: "ikrafttræden med bestemmelse om
særeje, eller som en ægtefælle med bestemmelse om særeje", og "ikrafttræden. For
sådanne aktiver" ændres til: "ikrafttræden, er særeje,".
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
L 178 - 2016-17 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 42, 1. pkt., kan en ægtefælle ved formuedelingen få tilkendt en
kompensation for at sikre, at ægtefællen ikke bliver stillet urimeligt økonomisk, når den
anden ægtefælle har formue, der ikke indgår i formuedelingen. Efter bestemmelsens
2. pkt. lægges der ved vurderingen efter 1. pkt. bl.a. vægt på ægteskabets varighed,
herunder et eventuelt forudgående samliv.
Det foreslås, at "herunder" udgår i bestemmelsens 2. pkt. sådan, at det præciseres, at
forudgående samliv er et særskilt kriterie for kompensation efter 1. pkt. og ikke en del
af kriteriet ægteskabets varighed.
Til nr. 2
Overskriften før § 76 ændres som konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4 om æn-
dring af § 76.
Til nr. 3
Erhverves et aktiv for både særeje og delingsformue, er aktivet efter lovforslagets §
24, stk. 1, 1. pkt., brøkdelssæreje. Erhverves et aktiv for særeje og ved gældsoverta-
gelse eller lånoptagelse, er aktivet efter bestemmelsens stk. 2 særeje.
Disse bestemmelser finder også anvendelse på aktiver, der erhverves helt eller delvist
ved arv og gave med bestemmelse om særeje.
Bestemmelserne tydeliggør den gældende ulovbestemte og delvis uafklarede retstil-
stand, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 3.11.1.1. og 3.12.1.,
samt i bemærkningerne til § 24.
Efter overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 76, stk. 1, finder lovforslagets § 24
ikke anvendelse på aktiver, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. For sådanne akti-
ver finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. beskrivelsen i de almindelige be-
mærkninger, punkt 3.12.1.
Det er hensigten med bestemmelsen i § 76, stk. 1, at den skal fastslå, at vurderingen
af i hvilket omfang et aktiv, der før lovens ikrafttræden er erhvervet for både særeje og
delingsformue eller for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er særeje,
skal foretages efter de hidtil gældende regler.
Det er endvidere hensigten, at når det ud fra de hidtil gældende regler er vurderet, at
aktivet er særeje, behandles dette særeje på samme måde som særeje, som ægte-
fællerne har aftalt før eller efter lovens ikrafttræden.
Sælges det pågældende aktiv, og anvendes salgssummen sammen med delingsfor-
mue tilhørende den pågældende ægtefælle til erhvervelse af et andet aktiv efter lo-
vens ikrafttræden, er det nye aktiv brøkdelssæreje efter bestemmelsen i lovforslagets
§ 24, stk. 1. Anvendes særejet sammen med gældsovertagelse og lånoptagelse til
erhvervelse af et andet aktiv efter lovens ikrafttræden, er dette nye aktiv særeje efter
bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 2.
Den nuværende formulering af bestemmelsen i § 76, stk. 1, kan læses sådan, at § 24,
stk. 1, ikke finder anvendelse på sådanne erhvervelser, der er foretaget efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres sådan, at vurderingen af i hvilket
omfang aktiver, der er erhvervet før lovens ikrafttræden for både særeje og delings-
2
L 178 - 2016-17 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
formue eller for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er særeje, ikke
foretages efter lovforslagets § 24, men efter de hidtil gældende regler.
Til nr. 4
Efter overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 76, stk. 2, finder lovforslagets § 24,
der er beskrevet i ændringsforslagets nr. 3, ikke anvendelse på aktiver, som en ægte-
fælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræden, eller har arvet fra en arvelader, der
er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. For sådanne aktiver finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Ligesom ved overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 76, stk. 1, der er behandlet i
ændringsforslagets nr. 3, er det hensigten med bestemmelsen i § 76, stk. 2, at den
skal fastslå, at vurderingen af i hvilket omfang et aktiv, som en ægtefælle har modta-
get i gave før lovens ikrafttræden med bestemmelse om særeje, eller som en ægte-
fælle med bestemmelse om særeje har arvet fra en arvelader, der er afgået ved dø-
den før lovens ikrafttræden, er særeje, skal foretages efter de hidtil gældende regler,
jf. beskrivelsen i de almindelige bemærkninger, punkt 3.11.1.1.
Det er endvidere hensigten, at når det ud fra de hidtil gældende regler er vurderet, at
aktivet er særeje, behandles dette særeje på samme måde som særeje, som ægte-
fællerne har aftalt før eller efter lovens ikrafttræden.
Sælges det pågældende aktiv, og anvendes salgssummen sammen med delingsfor-
mue tilhørende den pågældende ægtefælle til erhvervelse af et andet aktiv efter lo-
vens ikrafttræden, er det nye aktiv brøkdelssæreje efter bestemmelsen i lovforslagets
§ 24, stk. 1. Anvendes særejet sammen med gældsovertagelse og lånoptagelse til
erhvervelse af et andet aktiv efter lovens ikrafttræden, er dette nye aktiv særeje efter
bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 2.
Ægtefællerne kan dog ikke ved aftale ophæve arveladers eller gavegivers bestem-
melse om særeje, medmindre arvelader eller gavegiver har bestemt, at særejebe-
stemmelsen kan ændres. Der henvises til lovforslagets § 23.
Den nuværende formulering af bestemmelsen i § 76, stk. 2, kan i lighed med bestem-
melsens stk. 1 læses sådan, at § 24, stk. 1, ikke finder anvendelse på aktiver, som en
ægtefælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræden med bestemmelse om særeje,
eller som en ægtefælle med bestemmelse om særeje har arvet fra en arvelader, der
er afgået ved døden før lovens ikrafttræden.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres sådan, at vurderingen af i hvilket
omfang aktiver, som en ægtefælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræden med
bestemmelse om særeje, eller som en ægtefælle med bestemmelse om særeje har
arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, er særeje, ikke
foretages efter lovforslagets § 24, men efter de hidtil gældende regler.
3