Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 177 Bilag 1
Offentligt
1738107_0001.png
Enhed
Lovkoordinering og
Internationale
Forhold
Sagsbehandler
Elsebeth Jarl
Brunés
Koordineret med
HØRINGSNOTAT
over
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område
(Mellemkommunal refusion ved efterværn)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslag blev den 3. februar 2017 sendt i høring hos: Advokatrådet, Anke-
styrelsen, BDO Kommunernes Revision, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klub-
folk, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børns
Vilkår, Børnerådet, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Deloitte, EY,
Fabu, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark (FSD), ForældreLANDSforeningen (FBU), FSR – danske revisorer, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen af Socialpæda-
goger, Livsværk, LOS, Plejefamiliernes Landsforening, PricewaterhouseCoopers, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes
Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Ungdommens Røde
Kors.
Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra Ankestyrelsen, Foreningen af kom-
munale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, ForældreLANDSfor-
eningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, LOS, PricewaterhouseCoopers og
Rigsrevisionen. Ministeriet har endvidere modtaget et en henvendelse fra borgmeste-
ren i Horsens Kommune til KL som høringssvar.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne svar
2. Høringssvarene
Institut for Menneskerettigheder, PricewaterhouseCoopers og Rigsrevisionen har
meddelt, at de ikke har bemærkninger. Ankestyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen
ikke har bemærkninger til lovforslaget, der kodificerer den forud for principafgørelse 87-
16 gældende praksis om adgang til mellemkommunal refusion ved efterværn.
KL og Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark har udtrykt tilfredshed med lovforslaget og med at ministeriet har handlet hurtigt.
Også LOS finder lovændringen nødvendig og tilkendegiver, at den foreslåede over-
gangsordning med betaling af neutraliseringsbeløb er konstruktiv. ForældreLandsfor-
eningen kan tilsvarende fuldt ud tilslutte sig, at det igen bliver lovbestemt, at der mel-
lem kommunerne er adgang til refusion af udgifter forbundet med unge, der er bevilget
efterværn. Efter foreningens erfaring og vurdering øger adgangen til refusion mellem
kommunerne muligheden for kontinuitet i den unges tilværelse og i de konkrete tilbud
til den unge.
Sagsnr.
2016 - 3404
Doknr.
449975
Dato
09-03-2017
L 177 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
KL, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
og Horsens Kommune har herudover fremsat bemærkninger vedrørende forskellige
elementer i lovforslaget eller fremsat forslag til andre lovændringer. Bemærkningerne
behandles nærmere nedenfor
2.1. Ikrafttrædelsestidspunkt
Under henvisning til usikkerhed i kommunerne om håndtering af sager efter Ankesty-
relsens principafgørelse 87-16 opfordrer KL kraftigt til at den foreslåede lovændring
træder i kraft hurtigst muligt under respekt af lovprocessen. KL ser gerne, at ikrafttræ-
delse pr. 1. maj 2017 tilstræbes. KL anfører samtidig, at det er vigtigt, at fristen for
tilbagebetaling af beløb, som er betalt til en anden kommune som følge af principafgø-
relsen tilpasses ikrafttrædelsestidspunktet. Hvis det besluttes, at lovændringen skal
træde i kraft den 1. maj, bør fristen for tilbagebetaling efter KLs opfattelse fremrykkes,
f.eks. til den 1. september.
For så vidt muligt at imødekomme KLs ønske, og samtidig sikre tid til behandling af
lovforslaget i Folketinget, er den foreslåede ikrafttrædelsesdato ændret fra 1. juli 2017
i høringsudgaven af lovforslaget til 1. juni 2017. Samtidig er betalingsdatoen i lov-
forslagets § 2, stk. 4 og 5 foreslået fremrykket fra 1. oktober 2017 i høringsudgaven til
1. september 2017.
2.2. Tydeliggørelse af lovtekst og bemærkninger
KL opfordrer til, at lovtekst og bemærkninger bliver mere klare og tydelige, herunder
anføres, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilken retstilstand der henvises
til, når der tales om den gældende retstilstand.
I lovforslaget er efter høringen foretaget en række præciseringer, og der er for at tyde-
liggøre lovforslagets indhold indsat en række eksempler i forslagets bemærkninger.
2.3. Retstilstanden, når en ung flytter til en anden kommune
KL udtrykker tvivl om, hvorvidt det har været lovgivers hensigt, at der skal være ret til
mellemkommunal refusion, hvis en ung har været anbragt uden for hjemmet indtil det
18. år og efterfølgende på eget initiativ flytter til en anden kommune, når den unge har
behov for og modtager efterværn i denne kommune.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1 og af bemærkningerne hertil foreslås fast-
sat i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, at når en ung umiddelbart inden det 18 år har
været anbragt uden for hjemmet, har den kommune, der er opholdskommune efter
den unges fyldte 18 år, ret til refusion fra den anbringende kommune.
Et relevant eksempel herpå er den situation, hvor et barn eller en ung under 18 år, af
en kommune A, er anbragt uden for hjemmet i en anden kommune, B, og hvor den
unge efter det fyldte 18. år har behov for efterværn i form af opretholdelse af døgnop-
holdet i B. Ikke mindst ved opretholdelse af døgnophold kan der være tale om en be-
tydelig efterværnsudgift.
Som anført i bemærkningerne gælder lovforslaget imidlertid som efter tidligere Anke-
styrelsespraksis også de tilfælde, hvor et barn eller en ung har været anbragt uden for
hjemmet i den anbringende kommune A, indtil det 18 år, og der etableres efterværn i
en anden kommune. Der kan herom henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 64-
14, der er kasseret og erstattet af principafgørelse 87-16.
Der er med det foreliggende lovforslag alene tilsigtet en ændring af den retstilstand,
der følger af Ankestyrelsens principafgørelse 87-16. Høringssvaret om denne pro-
blemstilling har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.4. Administration af betalingsordning
2
L 177 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
udtrykker tilfredshed med, at kommuner, der ikke har modtaget refusion for efterværn,
efter lovforslaget efterfølgende har ret til betaling. Foreningen udtrykker håb om, at
retningslinjerne for tilbagebetaling ikke er så administrativt vanskelige, at det giver
unødige administrative opgaver.
Det anføres i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 2, at neutraliseringsbe-
løb skal konteres på samme konto på den autoriserede kontoplan for kommuner som
mellemkommunal refusion. Der er ikke fastsat særlige formkrav vedrørende betalin-
gen af neutraliseringsbeløb. Hensigten er således, at sådanne beløb på alle måder
skal håndteres og registreres, på samme måde som mellemkommunal refusion. Det
gælder alle neutraliseringsbeløb efter den foreslåede § 2, stk. 3, 4 og 5.
Forslaget lægger således netop ikke op til meradministration men til, at en efterføl-
gende betaling af neutraliseringsbeløb skal behandles og registreres på samme må-
de, som betaling af mellemkommunal refusion i den pågældende sag.
2.5. Forslag om ændring af reglerne om handlekommune for unge i efterværn
Horsens kommune har fremsendt brev af 7. februar 2017 til KL som høringssvar til
Børne- og Socialministeriet. Heri foreslås den yderligere lovændring, at den anbrin-
gende kommune, skal være handlekommune for den unge under efterværnet på
samme måde som det gælder, hvis en ung med betydelig og varigt nedsat funktions-
evne får ophold i en boform efter voksenbestemmelserne i lov om social service (ser-
viceloven) i umiddelbar forlængelse anbringelse udenfor hjemmet, eller hvis en ung
med en sådan funktionsnedsættelse får opretholdt et døgnophold i familiepleje i en
periode efter det 18. år efter reglerne i servicelovens § 76 a.
Formålet med nærværende forslag er, som ønsket af KL, hurtigt at genoprette den
retstilstand vedrørende efterværn og mellemkommunal refusion, der blev opfattet som
gældende ret, indtil Ankestyrelsens principafgørelse 87-16 ændrede praksis.
Horsens Kommunes ønske vedrører en ny og helt anden problemstilling, nemlig hvil-
ken kommune der bør være handlekommune for unge i efterværn, som ikke er en del
af dette lovforslag.
På den baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3