Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere.

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her er en del af satspuljeaftalen. Man kan jo så undre sig lidt over, hvad der sker med resten af aftalen, men det tager vi ikke så tungt i dag. Nu tager vi den del, vi er klar til at implementere, og det her handler om borgerstyrede budgetter.

Det drejer sig ikke om nogle penge, man som borger får udbetalt, og som man på den måde får i hånden, men det er penge, som man som borger selv kan få lov til at styre, hvis man er socialt udsat. Det er jo det første spørgsmål, der rejser sig, altså om de 50.000 kr. er nogle penge, man får i hånden, og om man så ellers kan gøre med dem, hvad man vil.

Rigtig mange socialt udsatte har et meget stort ønske om, at der bliver lyttet mere til, hvad de godt kunne tænke sig, hvilken form for indsats der passer ind i deres liv, og hvad de ser som den bedste vej ud af deres sociale udsathed. Meningen med de 50.000 kr. er så, at man hen over et kalenderår kan disponere over dem.

Hvor mange penge er det så? Jeg sad lige og sammenlignede med den gamle fri ungdomsuddannelse, som jeg selv arbejdede på i sin tid, og det er faktisk et større beløb end et helt årsbeløb på den fri ungdomsuddannelse dengang. Det vil sige, at det sådan giver en meget god idé om, hvad man egentlig kan lave af aktiviteter for et beløb på 50.000 kr. Det er faktisk en ret stor indsats, man kan lave for det beløb, og det vil sige, at borgerne får rigtig meget hånd i hanke med, hvad det er for en indsats, de så at sige selv skal udsættes for. Man har gjort forsøget i Aarhus, man har også arbejdet med det både i England og i Sverige – og med rigtig stort held – og jeg er personligt ret spændt på at se, hvordan det kommer til at spænde af, altså om det her faktisk er noget, der virker. For det er en fuldstændig anden tilgang til socialpolitikken, og det er selvfølgelig enormt spændende, om det, at man selv får større ejerskab til det, der skal foregå også gør, at man får lettere ved at komme ud af f.eks. socialt udsathed. Det tror jeg sådan set grundlæggende på.

Så Socialdemokratiet kan selvfølgelig som en del af aftalen støtte det her, og vi ser også rigtig meget frem til at følge det i årene, der kommer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Satspuljeaftaler rummer jo hvert år mange forskellige indsatsområder, nogle er små, andre er store. Og nogle af de initiativer, som vi længe har haft fokus på, er jo nogle, som på en eller anden måde også kan have sådan lidt nytænkning indover. Og til den gruppe hører det her forslag, som vi nu skal behandle – i hvert fald inden for Danmarks riges grænser, kan man sige – for der er selvfølgelig, som vi også lige hørte, nogle erfaringer fra andre lande. Men det er jo ikke sikkert, at det vil være de samme i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at der under forhandlingerne var et stort ønske om, at man skulle prøve at se på, hvordan man på en anden og måske ny måde kunne hjælpe de udsatte og sårbare personer, som der findes i Danmark. Og det, der lægges op til med det her forslag, er jo så, at det skal sættes i værk, at borgere, som netop har nogle særlige sociale problemer, kan få et personligt budget – selvfølgelig også kombineret med noget social støtte. Og det bliver selvfølgelig meget interessant at følge. Det er som sagt en forsøgsordning, og det er noget, som vi jo ligesom med alt muligt andet i satspuljekredsen også vil følge tæt. Og når vi så når til udløbet af det i 2019, kan vi se, hvordan effekten så har været, ikke kun for den enkelte, men selvfølgelig også samfundsøkonomisk set.

Da vi skulle prøve at formulere den tekst, der skulle skrives til det her forslag, var det selvfølgelig vigtigt for os, at vi skulle kigge på noget om borgerens grad af selvbestemmelse, noget om rehabilitering, og så selvfølgelig det, der drejer sig om livskvaliteten. Og det er jo selvfølgelig områder, som vi også i Dansk Folkeparti er meget optaget af at kigge på, i forbindelse med at vi forhandler satspulje og sætter nye initiativer i værk.

Det, der er så utrolig vigtigt, er at få den her socialfaglige medarbejder med, for det er jo vigtigt, at vi ved, at det gælder nogle borgere, som har nogle særlige udfordringer. Derfor er det jo vigtigt, at der er noget støtte i forhold til den person, man taler om. Det kunne være en hjemløs, eller det kunne være en, der sidder med en eller anden form for misbrug eller nogle psykiske lidelser.

Men det, der jo selvfølgelig også er vigtigt at slå fast, er, at der på forhånd skal kigges på, om det er en person, som kan profitere af det her tilbud, og så selvfølgelig også er med til selv at kunne definere de udfordringer, som man nu står over for, så man selv er med til også at opstille de mål for, hvad det egentlig er, man skal bruge de penge til. Vi har så i teksten – og det er også skrevet i lovforslaget – lavet nogle eksempler på, hvad det er for nogle udgifter, man kan få dækket i forhold til det sociale, f.eks. sociale aktiviteter, noget om uddannelse og noget om sport. Det er alt sammen områder, som vi i Dansk Folkeparti godt kan se kan være med til netop at øge livskvaliteten.

Så hørte vi også lige før, at det selvfølgelig er vigtigt at slå fast, at det jo ikke er penge, man sådan kontant står og giver til den enkelte borger, men at det altså er sådan, at man laver den her aftale med den socialfaglige medarbejder og så selvfølgelig kommunen. Og der er vi selvfølgelig optaget af at se på, hvor mange kommuner der byder ind. Vi har skrevet i teksten, at noget med 3-4 kommuner kan byde sig ind. Det bliver så spændende at se, om det er det, der bliver tilfældet.

Så synes jeg måske også, det er vigtigt at slå fast, at det her jo ikke er en periode, der løber over alle satspuljeårene. Det her er 12 sammenhængende måneder, som det kommer til at dreje sig om. Og det vil sige, at vi i kredsen også får et bedre overblik over, om det så også er noget, der har virket for den enkelte. For det må jo være målet, at det netop er noget, der skal forbedre hverdagen, både i forhold til f.eks. at komme i job, i uddannelse, eller det at bevare en bolig. Så selvfølgelig støtter Dansk Folkeparti også forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre er også en del af satspuljeforliget, og derfor bakker Venstre naturligvis også op om forslaget. Det gør vi, ikke alene fordi vi er en del af satspuljeforliget, men fordi vi synes, det her er rigtig, rigtig godt og noget, der skal afprøves. De to foregående talere har på glimrende vis været nede i detaljen om, hvad det her drejer sig om.

For Venstre er det sådan, at det at få afprøvet en metode til at sikre en øget grad af egenforståelse hos en socialt udsat – i forhold til selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet – er noget, der er vigtigt i forhold til at se og gentænke fremtidens velfærdssamfunds tilgang til socialt udsatte, altså hvordan vi sikrer, at den hjælp, det offentlige har som forpligtelse at give socialt udsatte, ikke bare bliver en hjælp i form af at pakke dem ind i vat, men bliver en hjælp i form af at mennesket, der modtager den, får en oplevelse af at få en hjælp til selvhjælp. Det er en forsøgsordning, som vi glæder os til at følge, og jeg håber, at det kommer til at gå godt.

Jeg synes, at der i høringsnotatet og i de indkomne bemærkninger, som jo altovervejende er positive, er tre elementer, som det er lidt væsentligt vi holder ekstra øje med – for vi har en interesse i, at det her bliver gavnligt og kommer til at leve op til ønsket og formålet – nemlig selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet. Så er der også to elementer, som man gør opmærksom på kan være væsentlige for, om forsøget bliver en succes.

Det drejer sig om tillid mellem borger og medarbejder. Altså at kommunerne i det videre forløb er skarpe på, at det ikke er medarbejderen, der er i centrum i forhold til borgeren, men at det er borgeren, der er i centrum i forhold til medarbejderen, og at der er tillid mellem borger og medarbejder som en forudsætning for, at det her kan blive en succes. Og at man da har videst mulig tilgang til borgerens medbestemmelse i forhold til medarbejdere og samarbejdspartnerne.

Et andet element er, om det udelukkende skal være en systemmedarbejder, der er borgerens omdrejningspunkt i forhold til at få hjælp og støtte til at få den her øgede selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet, eller om man i den proces også kan inddrage civilsamfundet og andre aktører. Jeg tror, det kan være gavnligt, hvis man er åben over for det sidste, og det er af den simple grund, at mange socialt udsatte – det viser en række undersøgelser – ikke går ind ad døren til et system og hos socialrådgiverne, hvad det nu kan være, med den største tillid. Og tillid er hele forudsætningen for, at man kan få den her dialog og det samarbejde og samspil, for at projektet »Borgerstyrede budgetter« kan blive en succes.

Venstre støtter udmøntningen af satspuljeaftalen. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak for det. Indholdet af det lovforslag, vi behandler, er der allerede flere der har redegjort for. Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten synes, at det er et positivt forslag, som vi glæder os til at se foldet ud i virkeligheden. Det er et af de få forslag, som tager udgangspunkt i den enkelte i det sociale system og – som jeg læser det – har den indgangsvinkel, at alle har noget at bidrage med, at alle har noget at komme med, men at nogle bare har nogle større forhindringer at hoppe over, end andre har, før de kan komme til netop at bidrage.

Når vi kigger på vores beskæftigelsessystem bredt set, kan vi se, at det er et beskæftigelsessystem – og det gælder i høj grad desværre også vores sociale system – som har som udgangspunkt, at folk nok er i gang med at snyde sig til kontanthjælp, at de nok er lidt dovne, at de nok synes, at det er hyggeligt at være langtidsledig.

Altså, folk bliver pisket rundt og skal søge x antal jobs om ugen, og en stor del af den tid, som socialrådgivere bruger i dag i det danske sociale system, bruges til at kontrollere borgerne og dokumentere, at man faktisk er over dem, i stedet for at man startede med at tænke, at vi alle sammen har noget at bidrage med, og at der bare er nogle, der skal hoppe over nogle større forhindringer end andre for at komme dertil. Derfor er det her ikke bare på det konkrete plan et godt forslag, men også et forslag, som faktisk rummer den tilgang til socialpolitik, som jeg synes er så vigtig, og som jeg synes mangler i dag.

Vi har nogle spørgsmål til forslaget i forhold til en afgrænsning af det. Vi har også nogle spørgsmål om at få en garanti for, at det her personlige budget ikke skal bruges til ting, som sådan set bør være dækket af andre dele af den sociale lovgivning. I medieomtalen forud har der i hvert fald været nævnt f.eks. tandlægebesøg i forbindelse med rettelse af tænder. Det bør ikke være her – i et personligt budget – man finder pengene til det. Det er andre dele af serviceloven, man skal hive fat i, når man selvfølgelig skal hjælpe en borger med det. Så det vil vi stille nogle skriftlige spørgsmål til, og vi vil forhåbentlig få nogle ganske positive og betryggende svar, så vi kan stemme for forslaget.

De sidste 2½ minutter af min tid vil jeg så bruge på at harcelere over den satspulje, som stadig væk eksisterer, og som er grundlaget for det her forsøg. Hvis man lytter efter, hvad partierne siger, burde der ikke være flertal for at have en satspuljeaftale. Hvis man skal tro på, hvad partierne herinde i Folketinget siger, så burde der ikke være grundlag for, at der år efter år mindrereguleres, dvs. stjæles penge fra mennesker på overførselsindkomst. Folkepensionister, arbejdsløse, alle dem, man siger man vil hjælpe, tager man penge fra for at finansiere indsatser for andre af de mest udsatte i vores samfund. Det sker, samtidig med at uligheden stiger og toppen af vores samfund får skattelettelser, arveafgiftsrabatter og alt muligt andet, og samtidig med at der kommer flere og flere fattige i Danmark.

Jeg synes, det er så voldsomt provokerende, at vi gang på gang skal stå herinde og høre på, at et flertal siger, at de er imod satspuljen, men alligevel bevarer den. Hvis man reelt ønskede at have en social indsats, der var finansieret på fair vis, og hvis man reelt ønskede at have en social indsats, som ikke var så usikker, så kunne man jo sørge for det. For det er jo en anden bagside af medaljen, at det er så usikkert for alle de sociale projekter, der får penge fra satspuljen. De aner ikke, om de er købt eller solgt året efter.

Så er der alle mulige mere eller mindre duelige undskyldninger, men faktum er, at hvis man skulle tro på partierne og flertallet herinde, så ville der ikke eksistere en satspulje. Alligevel står vi igen her med en forsøgsordning, vi sætter i gang. Jeg tror, det kommer til at gå godt. Jeg tror, at det kommer til at blive et strålende projekt – det håber jeg i hvert fald. Men faktum er, at vi igen står her om et år uden at vide, hvor pengene skal komme fra til at få det til at køre videre, fordi man ikke er villig til at tage konsekvensen af det, man i hvert fald siger er ens holdning.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Som tidligere ordførere har været inde på, aftalte satspuljepartierne sidste år, at der skulle afsættes en pulje til en forsøgsordning med personlige borgerstyrede budgetter for borgere med særlige problemer. Det kunne f.eks. være hjemløshed, stofmisbrug og/eller psykiske lidelser.

Guderne skal vide, at jeg generelt set ikke er en stor tilhænger af satspuljen. Hele den her måde at bruge penge på er vi i Liberal Alliance skeptiske over for; men en gang imellem giver det faktisk rigtig god mening, og det er, når vi sådan kan afprøve nogle nye og spændende metoder inden for det socialpolitiske felt. Så vidt jeg kan forstå, er det også hele meningen med satspuljen, og det er lige præcis det, det her projekt skal, nemlig at afprøve noget, som vi ikke på den måde har afprøvet i Danmark før.

For at kunne det er der behov for, at vi skaber en hjemmel til, at kommunerne kan tilbyde borgerne de her personlige budgetter, og der er behov for at sikre, at deltagende borgere ikke stilles ringere ved deltagelse i forsøget i forhold til deres ret til kontanthjælp eller fradrag i offentlige ydelser. Det er det, som det her lovforslag sikrer, og derfor støtter Liberal Alliance naturligvis lovforslaget.

Tak for det.

Jeg skal lige sige, at man ikke påkalder sig guderne. Det er ikke nødvendigt, at de får at vide, hvad vi mener. Det er mere vigtigt, at vi gør det her i Folketingssalen.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tusind tak. For Alternativet er dagen i dag en lille festdag. Det er nemlig os, der har bragt ideen om borgerstyrede budgetter for udsatte danskere ind i satspuljeforhandlingerne. Og det er jo altid dejligt at få vedtaget sin politik, for sandheden er nemlig, at når man er et lille, grønt parti i opposition, så kan der nogle gange være lidt langt mellem snapsene. Det er svært at få vedtaget nogen af de konkrete forslag fra ens bugnende politikkatalog. Man kan selvfølgelig rejse nogle debatter og dagsordener om afgifter på kød og 30 timers arbejdsuge og kontanthjælp uden modkrav, og det er også vigtigt at få modnet de emner frem mod et regeringsskifte.

Men det er fantastisk motiverende, når man kan få vedtaget noget konkret. Ikke mindst, når det handler om at få udsatte danskere på benene og ind i fællesskabet. Og det går jo ikke uden et flertal, så jeg vil gerne sende en varm tak til alle partierne i satspuljeforliget for at være med til at sætte de her 10 mio. kr. af til en helt ny type indsats. Det kan være, ideen til at starte med virkede lidt vild, men den har skabt virkelig, virkelig meget værdi for udsatte mennesker rundt omkring i Europa.

Borgerstyrede budgetter handler om at give udsatte danskere mulighed for og økonomi til at løse deres største problemer først og på den måde komme til at trives bedre og simpelt hen få mulighed for at have et bedre liv. Helt konkret stiller forsøgsordningen et budget på 50.000 kr. til rådighed for udsatte borgere, og den sikrer løn til en fremskudt socialarbejder, der kan hjælpe borgeren med at lave et personligt budget, som skal finansiere de tiltag, der skal hjælpe borgeren til at løse de største problemer først.

Meningen er at hjælpe borgere væk fra udsathed, men det er utrolig forskelligt, hvad der giver mening for den enkelte. Målgruppen for forsøget med personlige borgerstyrede budgetter er borgere med særlige sociale problemer. Det kan være hjemløshed, stofmisbrug eller psykisk sygdom, eller en kombination af sociale udfordringer, og eftersom borgere er forskellige, duer det jo ikke at behandle dem alle sammen ens, men i stedet skal man støtte hver enkelt i en individuel indsats.

Nogle kan have brug for midler til personlig hygiejne som f.eks. at få ordnet tænder, altså når det handler om udgifter ud over det, man kan få bevilget. Andre har brug for at få dækket transportudgifter, udgifter til en psykolog, sociale aktiviteter, ture til udlandet eller sport, ja selv udgifter til boligindretning kan dækkes, hvis de understøtter borgerens vej mod bedre trivsel og livskvalitet.

Det er normalt ydelser, som man skal søge om og vente på, men med de personlige budgetter dropper vi bureaukratiet og paragrafferne og fokuserer langt mere på direkte støtte til borgerne, så de kan løse deres problemer med det samme. Og det er i den forbindelse afgørende, at støtten er skattefri og ikke fører til reduktion af andre ydelser.

Nu er personlige budgetter til udsatte borgere jo ikke noget, som Alternativet har fundet på. Ideen kommer fra England, hvor alle kommuner i dag skal arbejde med personlige budgetter for udsatte, og den beslutning er et resultat af en række forsøg. Et af dem stammer fra London og involverede 13 hjemløse, hvoraf nogle havde boet på gaden i mere end 40 år. Her gav en velgørende organisation ganske enkelt værd af de 13 hjemløse 3.000 pund, som de kunne bruge, som de havde lyst til i samarbejde med en social gademedarbejder. De måtte faktisk selv bestemme, om de ville gøre brug af den tilbudte rådgivning, og der var så kun et krav, nemlig at de skulle svare på spørgsmålet: Hvad mener du selv er bedst for dig?

Det viste sig, at ingen af dem brugte penge på stoffer, alkohol eller hasardspil. De var endda ret nøjsomme med pengene, og havde i gennemsnit blot brugt 800 pund efter et år. Alligevel var resultatet fantastisk godt: Efter blot 1 år havde 11 af dem tag over hovedet, flere var i uddannelse eller i afvænning, de besøgte deres familier, og hvad der nok var vigtigst af alt: De lavede planer for fremtiden. De havde fået håbet tilbage.

Resultatet fortæller om, hvor bevidst selv de mest udsatte mennesker er om deres eget liv og om, hvor gerne de vil tilbage i fællesskabet. Og de fortæller om, hvor kort vejen kan være fra udsathed til medborgerskab, hvis vi altså blot inddrager den enkeltes ekspertise over sit eget liv og udviser den fornødne tillid til den enkelte borger.

Jeg håber, at kommuner i Danmark, og gerne i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, tager opgaven til sig og viser, hvilke gode resultater det giver, når mennesker får ejerskab over deres eget liv. Hvis vi gør det her rigtigt kan næste skridt være, at udsatte får en lovfæstet ret til en ekstra chance for at komme på ret køl. Og hvem ved om ideen med at have tillid til den enkelte borger kan brede sig, f.eks. til beskæftigelsessystemet, så ledige borgere kan få mulighed for at vise, at de gerne vil arbejde.

I Alternativet er vi i hvert fald slet ikke færdige med at give ansvaret for danskernes liv tilbage til danskerne. Vi er faktisk først lige begyndt, og vi er overbeviste om, at mennesker, som de er flest, lever bedst, jo større indflydelse de har på deres eget liv. Vi vil gerne gøre op med klientgørelse, umyndiggørelse og formynderi, så de offentlige frontmedarbejdere får mulighed for styre deres egen hverdag, og så de enkelte borgere får mulighed for at tage deres liv tilbage fra systemet. Vi kalder det mere samfund, mindre stat.

Så det er nok ikke nogen overraskelse for nogen, at Alternativet støtter det her lovforslag.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da fru Marianne Jelved er fraværende i dag, har jeg lovet at læse ordførerens indstilling op.

Sidste efterår vedtog satspuljepartierne et forsøg rettet mod socialt udsatte borgere. De skal kunne få erfaringer med en større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet ved at få op til 50.000 kr., som de selv kan budgettere med for at forbedre deres egen situation og deres muligheder for et bedre liv efter deres egne forhåbninger. Det er borgere, der er i servicelovens regi. De kan være hjemløse eller misbrugere eller have en psykisk lidelse. De får så en personlig vejleder, og de vælger selv, hvad de mener skal til for at give dem nogle bedre muligheder. Det kan være reparation af tænder eller indskud på en bolig.

Der er afsat 10 mio. kr. til en pulje, som kommunerne kan søge fra, og loven skaffer hjemmel til forsøget. Forsøget ændrer ikke ved de ydelser, borgeren ellers får, og det søgte beløb er skattefrit. Forsøgsperioden for den enkelte borger er 12 måneder.

Radikale Venstre mener, at der er brug for nye måder at føre socialpolitik på. Vi støtter lovforslaget og ser frem til at gøre nye erfaringer i socialpolitikken.

Den næste ordfører er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

Det her er et af de lovforslag, som skal skabe hjemmel til en forsøgsordning, som jeg glæder mig særligt til at følge, nemlig udmøntningen af den del af satspuljen, som skal gå til, at 3-4 kommuner kan gøre forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til mennesker med særlige sociale problemer. Vi har allerede forsøg med noget lignende i Danmark. I Aarhus startede socialrådmand Thomas Medom og et bredt politisk flertal i byrådet et lignende projekt på beskæftigelsesområdet, og det ser faktisk lovende ud.

Inspireret af indsatser i London giver man langtidsledige et personligt budget, som kan bruges til det, som den enkelte vurderer kunne bringe en tættere på beskæftigelse eller uddannelse. Det kan være en mobiltelefon, det kan være en tur til frisøren, det kan være en cykel, det kan være psykologhjælp eller andet. Det handler om at vise borgeren tillid, tillid til, at man er vidende om, hvad der kan styrke og hjælpe dem, at man ved en håndsrækning bliver i stand til at finde sin personlige vej og selv udpege de barrierer og udfordringer, som skal overvindes og ryddes af vejen, at man selv er med til at finde løsninger, frem for at være låst fast i afmagt og afhængighed.

Med midlerne fra satspuljen og den her lovhjemmel kan flere kommuner gøre forsøg med noget lignende. De 3-4 kommuner, som søger puljen, vil skulle beskrive målgruppen inden for servicelovens voksenbestemmelser og sige, hvordan de vil kunne have gavn af tilbuddet om personlige borgerstyrede budgetter. Der skal tilknyttes en socialarbejder, som borgeren har tillid til, og som kan støtte borgeren i at lægge sin plan, og kommunen skal beskrive, hvordan samarbejdet med andre former for hjælp skal foregå. Det er afgørende, at den ekstra pose penge, som borgeren får mulighed for at disponere over, ikke bliver modregnet i andre ydelser.

I SF bakker vi varmt op om forsøget og glæder os til at se, hvilken læring det kan bringe, og også til at se, om der eventuelt er behov for forandringer af den måde, vi generelt tilrettelægger velfærd på, så borgeren bliver aktiv deltager og opnår større selvbestemmelse i sit liv.

Tak for det. Så er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her, L 176, er jo en opfølgning på satspuljeaftalen. At vi har satspuljen, betyder, at vi kan lave nogle forsøg, bl.a. på det her område, hvor der afsættes 10 mio. kr. over 4 år. Det kan være med til at give et billede af, om i det her tilfælde den borgerstyrede selvbestemmelse har nogen gang på jord i fremtiden. Tilliden til den enkelte må jo under alle omstændigheder være en af de vigtigste ting på alle felter, men især på det her område. Det skyldes, at for de borgere, der kan komme ind under den her ordning, er det allerallervigtigste, at de føler ejerskab til det, de har gang i.

Hvis vi tager socialt udsatte borgere, vil jeg sige, at det nok ikke bliver dem med de allerstørste problemer, som bliver selvstyrende på det her område. Jeg hørte i pressen i morges, at der er flere bud på, i hvilket niveau man skal ligge. I hvert fald skulle man kunne profitere af den her ydelse, som jo er skattefri og på 50.000 kr. over 12 måneder. Det, det er mit håb, er, at det kan være med til, at der er nogle borgere, som kommer ud af en ond spiral. Det kan være indgang til uddannelse, det kan være indgang til en bolig. Den borgerstyrede ordning gør jo, at hvis borgeren selv tager hånd om det her og synes, at 50.000 kr. skal bruges bedst muligt, har vi håb om, at de sammen med sagsbehandleren føler et sådant ejerskab til det, at det her bliver en succes, og at vi får nogle, der kommer ud på den anden side, så de 50.000 kr. er givet rigtig, rigtig godt ud.

Derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Så er det børne- og socialministeren.

Tak, formand, og tak for den gode og positive modtagelse, som lovforslaget har fået. Og tak for debatten. Den vil jeg meget gerne kvittere for.

Lovforslagets overordnede formål er at sikre, at de kommuner, der deltager i forsøg med personligt borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere, kan tilbyde borgere med særlige sociale problemer et personligt budget kombineret med social støtte. Og jeg vil tage udgangspunkt i noget af det, der blev sagt undervejs.

Fru Karin Nødgaard fra DF siger, at det er en ny måde at hjælpe sårbare og udsatte borgere på, og at det selvfølgelig også er vigtigt, at vi kommer til at følge effekten. Det er jeg fuldstændig enig i. Så bliver det sagt fra Venstres side – flere af ordførertalerne kredsede også om det – af hr. Carl Holst, at det er vigtigt at sikre, at borgerne får reel medbestemmelse. Det tror jeg er essentielt, for det her forslag er med til at give mulighed for, at den enkelte aktivt får mulighed for positivt at ændre sin livssituation. Hvis man ikke føler, man har den medindflydelse, tror jeg, vi vil se, at det bliver vanskeligt at få det her bragt godt i vej. Men det er altså intentionen, og det er også blevet beskrevet i lovforslaget.

Enhedslisten og SF kredser om noget af det samme, nemlig at det ikke skal erstatte andre ydelser. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er også nedfældet i § 8, stk. 2.

Sidst, men ikke mindst, synes jeg, at Alternativets tale var fantastisk god. Jeg tror, det er helt rigtigt, at det er en lille festdag for Alternativet nu at få sat ord på det her. Med de store visioner, der ligger, kan vi jo glæde os til de kommende forhandlinger på området.

Fru Trine Torp nævner også det her med, at det er vigtigt, at borgerne selv er med til at finde løsninger frem for at være låst fast. Det deler jeg også.

Jeg deler rigtig mange af de bemærkninger, som er kommet, og stiller mig selvfølgelig også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte have under udvalgsbehandlingen.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.