Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175
Offentligt
1756134_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 175 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren, som opfølgning på svar på spm. 1 og 2 oplyse, hvilken vejledning
kommunerne vil få med hensyn til at sikre, at flygtninge, der er i gang med et
virksomhedsrettet tilbud samt danskundervisning, som til sammen udgør mere
end 37 timer pr. uge, møder op til både det fulde timetal på det
virksomhedsrettede tilbud og det fulde timetal i relation til danskundervisningen?
Svar:
Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen efter integrationsloven tilbyde
nyankomne flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram, der består
af beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse. For jobparate flygtninge og
familiesammenførte, som modtager integrationsydelse, skal den
virksomhedsrettede del af indsatsen udgøre gennemsnitligt mindst 15 timer om
ugen. Der er ikke fastsat noget maksimum timetal for integrationsprogrammets
samlede omfang.
Med forslaget til ændring af danskuddannelsesloven foreslås det, at
danskuddannelse som led i et integrationsprogram fremover gennemsnitligt
maksimalt må udgøre 15 timer om ugen. Med lovforslaget sker der således ikke
nogen udvidelse af integrationsprogrammets omfang. Derimod fastlægges der en
maksimal grænse for, hvor meget danskuddannelsen må fylde, hvilket ikke er en
del af de gældende regler.
Der vurderes derfor ikke at være behov for ny vejledning, ligesom det ikke
forventes, at kommunernes samlet set vil øge timetallet for
integrationsprogrammet.
14. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 7360
233590
Side
1/2
L 175 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om hvilken vejledning kommunerne vil få med hensyn til at sikre, at flygtninge, der er i gang med et virksomhedsrettet tilbud samt danskundervisning, som til sammen udgør mere end 37 timer pr. uge, møder op til både det fulde timetal på det virksomhedsrettede tilbud og det fulde timetal i relation til danskundervisningen, til udlændinge- og integrationsministeren
Det kan endelig oplyses, at der ikke med lovforslaget ændres ved reglerne om, at
en udlænding, som modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2