Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren, som opfølgning på svar på spm. 1 og 2 oplyse, om der er
lovhjemmel til
–
ved træk i ydelser eller andet
–
at sanktionere personer, der
udebliver fra dele af deres virksomhedsrettede tilbud eller danskundervisning i et
omfang, så de fortsat til sammen deltager i de nævnte aktiviteter i 37 timer om
ugen? I givet fald ønskes oplyst, hvor denne lovhjemmel findes.
Svar:
Det følger af integrationslovens § 26, stk. 1, og § 13, stk. 13 og 14, i lov om aktiv
socialpolitik, at en udlænding, som modtager integrationsydelse, bl.a. har pligt til
tage imod tilbud som led i et integrationsprogram efter integrationslovens kapitel
4.
Der er ikke fastsat noget maksimum timetal for omfanget af det samlede
integrationsprogram efter integrationsloven, og udlændingen skal stå til rådighed
for det samlede integrationsprogram. Står man ikke til rådighed, og er der ikke en
rimelig grund hertil, får det konsekvenser for integrationsydelsen.
Kommunalbestyrelsen må ved foretagelse af rådighedsvurderinger for
udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, og forud for anvendelse af
sanktioner, foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en rimelig grund
for udlændingens afvisning eller udeblivelse fra en eller flere dele af
integrationsprogrammet, som indebærer, at der ikke skal sanktioneres.
16. maj 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsnr. 2017-7436
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1