Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
I henhold til gældende regler skal kommunen henvise til hvert modul på
danskuddannelsen. Pr. 1. januar 2018 indføres et klippekort, der har til formål at
administrere S-kursisters danskuddannelsesret. Skal kommunen fortsat efter
indførelsen af et klippekort sende en henvisning til hvert modul? Og i så fald med
hvilket formål?
Svar:
Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., at kommunalbestyrelsen henviser til et modul ad gangen, og at
kommunalbestyrelsen ikke kan henvise til et nyt modul, før kursisten har bestået
modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Formålet med henvisningen er, at kommunalbestyrelsen løbende skal påse, at
kursisten opfylder betingelserne for at modtage danskuddannelse, at
vedkommende fortsat har bopæl i den relevante kommune, og at den
pågældende fortsat skal henvises efter de samme bestemmelser.
Lovforslaget ændrer ikke herved.
15. maj 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 7377
233663
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1