Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175
Offentligt
1751886_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Det fremgår af L 175 - bilag 1, side 7, at ministeriet har noteret sig Dansk
Flygtningehjælps ønske om en præcisering af integrationsprogrammets
maksimale omfang. Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med
den gældende integrationslov, hvis en kommune i samarbejde med en
arbejdsgiver tilrettelægger virksomhedspraktik på en sådan måde, at en
flygtning sideløbende med 37 timers ugentlig virksomhedspraktik skal lære
dansk i yderligere et antal timer hver uge?
Svar:
Der er ikke fastsat noget maksimum timetal for omfanget af
integrationsprogrammet til nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Det er
derfor ikke i strid med reglerne at give et virksomhedsrettet tilbud på 37 timer om
ugen og dertil yderligere danskundervisning.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilrettelægge integrationsprogrammet
med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og
hel eller delvis selvforsørgelse, og skal tilpasse programmet til den enkelte
udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre
programmet hurtigst muligt. De enkelte tilbud må ikke stille sig hindrende i vejen
for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Den virksomhedsrettede indsats for jobparate flygtninge og familiesammenførte
under integrationsprogrammet skal udgøre gennemsnitligt mindst 15 timer om
ugen. Det følger af de ændringer af integrationsloven, der trådte i kraft den 1. juli
2016, og sigter mod at gøre integrationsprogrammet mere jobrettet.
Med forslaget til ændring af danskuddannelsesloven foreslås det, at
danskuddannelse for flygtninge og familiesammenførte som led i et
3. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2016 - 12098
227461
Side
1/2
L 175 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en flygtning sideløbende med 37 timers ugentlig virksomhedspraktik skal lære dansk i yderligere et antal timer hver uge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
integrationsprogram fremover gennemsnitligt maksimalt må udgøre 15 timer om
ugen.
Herved understøttes det, at det samlede integrationsprogram gøres mere
jobrettet.
Inger Støjberg
/
Sofie Alber
Side
2/2