Til lovforslag nr.
L 175
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 23. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. og forskellige andre love
(Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig
boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren har stillet et æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2017 og var til 1.
behandling den 27. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 6. februar 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 119. Den 31. marts 2017 sendte udlændin-
ge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra De Danske Sprogcentre.
Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-
valget kommenteret den skriftlige henvendelse og præsenta-
tion fra foretræde i udvalget.
Deputationer
Endvidere har De Danske Sprogcentre mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede æn-
dringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at
lovforslaget indeholder en række justeringer af danskuddan-
nelsen for udlændinge, bl.a. begynderundervisning i beskæf-
tigelsesrettede sprogkundskaber, et klippekort til danskud-
dannelse til udenlandske arbejdstagere og studerende og æn-
dring af reglerne om refusion for kommunale udgifter til
sprogundervisning. Lovforslaget er med til at finansiere af-
skaffelsen af PSO-afgiften. Det er en udmøntning af en afta-
le mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, og med lovfor-
slaget vil samfundet som sagt spare et større beløb på inte-
grationsindsatsen. Det mener DF er positivt, da samfundet
har spildt mange penge på diverse integrationsprogrammer
igennem årene. Lovforslaget medfører, at det offentlige vil
spare ca. 200 mio. kr. om året, når det er fuldt indfaset.
Lovforslaget indfører krav om mellemkommunale aftaler
ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kom-
mune, hvilket DF også kan støtte, om end det ikke for alvor
ændrer ved kommunernes udfordringer med at finde boliger
til flygtninge. Samlet set støtter Dansk Folkeparti lovforsla-
get.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter principielt
en enstrenget danskuddannelsesmodel og et klippekortsys-
tem. Bedømt ud fra høringssvarene og debatten er regerin-
AX020162