Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 Bilag 1
Offentligt
1739654_0001.png
Notat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring
af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love
(Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om
mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden
kommune m.v.)
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 3. februar 2017 hørt en
række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om ændring af lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Mere
virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om
mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden
kommune m.v.) med høringsfrist den 2. marts 2017. Lovforslaget har endvidere
været optaget på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til
lovudkastet:
A2B, Akademikerne, AOF-Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre,
FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Københavns Universitet (Institut for
Nordiske Studier og Sprogvidenskab - Dansk som Andetsprog), FTF, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Rådet for Etniske Minoriteter og Uddannelsesforbundet.
Følgende myndigheder og organisationer har oplyst ikke at have bemærkninger til
lovudkastet:
Ankestyrelsen, Folkehøjskolernes Forening, Rigsrevisionen og Statsforvaltningen.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til
lovudkastet:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Børne- og Kulturchefsforeningen, Danske Handicaporganisationer,
14. marts 2017
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Katrine Westerdahl Skagen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
[email protected]
2017 - 2147
207308
Side
1/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0002.png
Dansk Erhverv, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for
Indvandrersundhed, Danske Advokater, Danske Regioner, Det Centrale
Handicapråd, Dignity
–
Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret
om
Racediskrimination,
Domstolsstyrelsen,
FOF’s
Landsorganisation, Forening af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet, Indvandrermedicinsk Klinik ved
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Kommunernes Revision,
Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rådet for Socialt Udsatte og UNHCR.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt
Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig
gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til lovudkastet
2.1. Generelle bemærkninger til lovudkastet
A2B støtter, at det med lovforslaget præciseres, at danskuddannelsen skal
understøtte målet om selvforsørgelse, herunder de foreslåede ændringer om et
arbejdsmarkedsrettet sigte i undervisningens mål, fagbeskrivelser og modultest.
AOF-Danmark er enige i ambitionen om, at udlændinge hurtigst muligt skal finde
fodfæste på arbejdsmarkedet, og at danskuddannelsen skal spille en aktiv rolle.
Dansk Arbejdsgiverforening (herefter DA) finder, at aftalen om bedre
danskuddannelse trækker i den rigtige retning ved at gøre undervisningen og
afholdelsen mere rettet mod de behov, som kursisterne har i relation til deres
arbejdsmarkedsdeltagelse. DA havde dog gerne set, at der havde været flere
forslag, der kunne bidrage til at styrke sprogudbydernes incitamenter på området
og nedbringe fraværet blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som
har vidt forskellige bevæggrunde til at komme til Danmark og dermed behov for
at tilegne sig dansk.
KL ser overordnet positivt på den politiske aftale om en danskuddannelsesreform,
idet initiativerne samlet vil bidrage til en mere enkel, fleksibel og erhvervsrettet
model.
Rådet for Etniske Minoriteter (herefter REM) er generelt positivt stemte over for
mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, men bemærker,
at det er vigtigt at være konkrete i forhold til, hvilke grupper der kan få gavn af
ordningen med den enklere og mere arbejdsmarkedsrettede undervisning, idet
den rette kombination kan afkorte tiden, der går, før den nyankomne udlænding
kan debutere på arbejdsmarkedet.
REM er dog bekymrede for, at det bliver virksomhedernes profitinteresse snarere
end den enkelte flygtnings behov for danskuddannelse, der bliver bestemmende
for, hvor meget den enkelte får ud af sit forløb, idet danskuddannelsesindsatsen
måske kan blive nedprioriteret og helt glemt, hvis en virksomhed har travlt.
Side
2/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0003.png
Uddannelsesforbundet
er
tilfreds
med,
at
arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning og danskuddannelserne lægges sammen i et enstrenget
system, og at danskuddannelserne fastholdes i den nuværende form, men dog
ændres i retning af mere mundtlighed og mere arbejdsmarkedsrettet dansk.
Uddannelsesforbundet har svært ved at se, hvordan lovforslagets ændringer kan
styrke danskuddannelserne, når de gennemføres for, at besparelserne skal
finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften, og at besparelsen med stor sandsynlighed
vil afspejle sig i kommunernes prioritering af danskuddannelserne.
FTF finder ikke, at de foreslåede ændringer vil styrke danskundervisningen, men
alene har til formål at skaffe finansiering til afskaffelse af PSO-afgiften.
Dansk Folkeoplysnings Samråd har oplyst, at de støtter høringssvarene fra AOF og
Dansk Oplysnings Forbund (herefter DOF).
Dansk Industri (herefter DI) henviser for bemærkninger til lovforslaget til
høringssvaret fra DA.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter,
herunder støtten til den generelle erhvervsretning af danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter aftale om ´Mere
virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge´, som et bredt flertal af
Folketingets partier indgik i november 2016. For så vidt angår bemærkningerne fra
FTF og Uddannelsesforbundet om, at formålet med lovforslaget er besparelse,
bemærkes det, at den politiske aftale, som lovforslaget udmønter, ligger i
forlængelse af de to- og trepartsaftaler om arbejdsmarkedsrettet integration, som
den daværende regering indgik i marts 2016 med henholdsvis kommunerne og
arbejdsmarkedets parter og en i den forbindelse aftalt analyse, som blev
offentliggjort i november 2016. Analysen havde som primært formål at identificere
muligheder for at beskæftigelsesrette danskuddannelsen og viste blandt andet, at
der er et besparelsespotentiale inden for danskuddannelsesområdet, hvor man
kan effektivisere uden at forringe tilbuddets kvalitet.
I forhold til det af DA anførte om, at man gerne havde set flere forslag rettet mod
at styrke sprogcentrenes incitamenter til at styre undervisningen i retning af de
behov, kursisterne har i relation til arbejdsmarkedet, bemærker ministeriet
generelt, at den politiske aftale og dermed lovforslagets elementer samlet set klart
styrker det virksomhedsrettede fokus i danskuddannelserne. Herudover kan der
specifikt henvises til, at tydeliggørelsen af muligheden for at aftale differentierede
modultakster, fx i forbindelse med undervisning på virksomheder, er rettet mod
sprogcentrene og giver dem mulighed for at aftale højere takster i disse tilfælde.
For så vidt angår bemærkningen fra DA om at nedbringe fraværet hos I-kursister,
bemærker ministeriet, at I-kursister, der modtager ydelser, kan sanktioneres ved
træk i ydelserne, såfremt de ikke deltager i danskuddannelsen.
Side
3/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0004.png
I forhold til det af REM anførte om, at det er vigtigt at være konkrete i forhold til,
hvilke grupper der kan få gavn af den enklere og mere arbejdsrettede
undervisning, skal ministeriet bemærke, at alle nyankomne udlændinge fremover
vil modtage det samme danskuddannelsestilbud, herunder den erhvervsrettede
begynderundervisning. Der er med lovforslaget sket en markant forenkling af
danskuddannelse til voksne udlændinge.
2.2. Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
2.2.1. Etablering af en begynderundervisning på modul 1 og 2
A2B og Jobrådgivernes Brancheforening foreslår, at der etableres en
arbejdsgruppe med erfaring inden for danskuddannelse og beskæftigelses-
indsatsen for flygtninge og indvandrere med henblik på at justere
danskundervisningens mål, fagbeskrivelser og modultest. Jobrådgivernes
Brancheforening foreslår desuden, at der i arbejdsgruppen indgår kommunale og
private aktører.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) på baggrund af den politiske aftale
om danskuddannelsen og de foreslåede lovændringer har ansvar for at revidere de
relevante fagbilag mv. i uddannelsesbekendtgørelsen. SIRI vil i den forbindelse i
fornødent omfang inddrage ekstern fagekspertise.
Akademikerne har noteret sig, at der kommer øget fokus på mundtlighed på
modul 1 og 2, og at modultestene vil blive tilpasset, så de afspejler
begynderundervisningen, Akademikerne bemærker desuden, at det nye indhold
på danskuddannelserne bygger på en antagelse om, at lærerne uden videre vil
kunne klare at bibringe kursisterne de skriftlige kompetencer til de afsluttende
prøver uden at få lagt grunden herfor på modul 1 og 2, og at det vil betyde stærkt
øgede krav til lærerne, når forventningerne fra skoler, kursister og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration stadig er de samme uden hensyntagen
til det mindre fokus på skriftlighed på de første to moduler.
Dansk Flygtningehjælp (herefter DFH), De Danske Sprogcentre (DDS) og LO støtter
forslaget om at styrke de mundtlige færdigheder på de første moduler for at gøre
danskuddannelserne mere arbejdsmarkedsrettede.
For så vidt angår det af Akademikerne anførte skal Udlændinge- og
Integrationsministeriet bemærke, at der med lovforslaget vil ske en øget vægtning
af det mundtlige indhold af undervisningen på de to første moduler, men at der
fortsat vil blive undervist i skriftlig dansk, og at kursisterne vil blive ført frem til
samme skriftlige prøveniveau som tidligere. På modul 3 vil der være øget fokus på
det skriftlige.
DDS påpeger, at der er et akut behov for at få modultestene digitaliserede og for
at få dem til at afspejle undervisningens erhvervsrettede indhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at SIRI, der er ansvarlig
for prøveområdet, netop har færdiggjort en forundersøgelse af digitalisering af
danskprøverne, og at en lignende forundersøgelse for så vidt angår modultester
Side
4/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0005.png
forventes gennemført i 2017, hvorefter der vil kunne tages stilling til det videre
forløb i forhold til en digitalisering af test og prøver.
FOA anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne, at arbejdsmarkedsretningen af
danskuddannelserne ikke må ske på bekostning af de nuværende almene,
sproglige, kulturelle og samfundsmæssige elementer i danskundervisningen.
DOF finder, at de lokale forhold og problemstillinger bør være definerende for,
hvordan den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning bedst gennemføres, og at
god integration sker gennem en bred viden om alle aspekter i de danske samfund,
herunder forhold på arbejdsmarkedet, hvorfor viden om medborgerskab, kultur
og samfundsforhold ikke skal nedprioriteres.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal til det af FOA og DOF anførte
bemærke, at regeringen med lovforslaget lægger op til, at kursisterne på
danskuddannelsen fremover i endnu højere grad end i dag skal undervises i det
danske sprog på baggrund af beskæftigelsesrettede temaer. Målet for
undervisningen på de tre danskuddannelser er imidlertid fortsat, at kursisterne
skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer, inklusiv viden om danske
kultur- og samfunds- og arbejdsmarkedsforhold med henblik på at opnå
beskæftigelse og selvforsørgelse og blive deltagende og ydende borgere. Det
bemærkes videre, at SIRI, der er ansvarlig for at revidere fagbilag, modultest m.v. i
deres arbejde inddrager viden og erfaring fra hele landet, herunder vedrørende
den kommunikation, der er behov for på en arbejdsplads.
FOA frygter, at forslaget om, at udlændinge ikke længere har et krav på
danskuddannelse, men at det fremover vil være op til kommunerne at vurdere,
om der skal gives et tilbud om danskundervisning, vil kunne medføre at flygtninge
og nyankomne fastholdes i job uden store krav til danskkundskaber såsom
rengøring og lignende, hvilket vil resultere i jobghettoer, som ikke er fremmende
for den generelle arbejdsmarkedstilknytning og integration.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved
den gældende retstilstand i forhold til, at kommunerne også fremadrettet har pligt
til at tilbyde danskundervisning til alle nyankomne udlændinge over 18 år.
Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (herefter FSD) ser positivt på at indlægge arbejdsmarkedsforhold og
have særlig vægt på det beskæftigelsesrettede i begyndermodulerne, men finder
dog, at det kan være en udfordring, at unge, begavede flygtninge presses ud i job
frem for at kvalificere dem til uddannelse, hvilket samtidig kan blive begrænset af
loftet på 15 timers undervisning.
FSD foreslår, at der gives mulighed for at undtage de uddannelsesparate unge fra
timeloftet og give dem turboundervisning, så de kan komme ind på de ordinære
uddannelser og dermed kunne være med til at løfte samfundsopgaven med at
skaffe kvalificeret arbejdskraft, og at dette ikke imødekommes af
undtagelsesreglen i forslaget, der kun gælder skånehensyn og ikke har til formål at
fremme muligheden for at komme hurtigt igennem forløbet.
Side
5/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0006.png
Til det af FSD anførte bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
danskuddannelse sammen med den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
under integrationsprogrammet har til formål at bringe nyankomne udlændinge i
beskæftigelse hurtigst muligt. Det er ministeriets vurdering, at netop
kombinationen af undervisning og beskæftigelse, hvor den nyankomne udlænding
på en virksomhed kan anvende det dansk, vedkommende har lært, giver den
bedste og hurtigste indlæring af dansk. Ministeriets vurdering understøttes af en
nylig analyse på danskuddannelsesområdet, som viste, at mange
undervisningstimer ikke er ensbetydende med hurtigere progression i
dansktilegnelsen.
Mi isteriet har oteret sig FSD’s sy spu kter
i relation til de uddannelsesparate
udlændinge. Forholdet er reguleret i integrationsloven og vedrører ikke dette
lovforslag, men ministeriet kan i den forbindelse henvise til integrationslovens § 16
a, om kommunalbestyrelsens mulighed for at give et uddannelsespålæg.
2.2.2 Timeloft for kursister under integrationsprogrammet
DA finder det afgørende, at timeloftet på de 15 timer pr. uge tilrettelægges, så de
passer med et job, fx hvis kursisten får ændrede arbejdstider.
DFH finder det velbegrundet at indføre et fleksibelt loft over det ugentlige timetal
henset til den gennemførte analyse af danskuddannelsen, som blandt andet viser,
at et danskuddannelsestilbud med mange ugentlige undervisningstimer ikke giver
en hurtigere progression, hvilket svarer til Dansk Flygtningehjælps erfaringer. DFH
bemærker desuden, at de har kendskab til, at nogle flygtninge bliver tilbudt
danskuddannelse udover en fx 37 timers praktik, hvorfor der ønskes en
præcisering af integrationsprogrammets maksimale omfang.
Dansk Socialrådgiverforening stiller sig tvivlende over for forslaget om et timeloft
på 15 undervisningstimer, da socialrådgiverne på jobcentrene beretter, at det
allerede i dag er svært at finde virksomhedspraktik til borgere omfattet af
integrationsprogrammet, da virksomhederne efterspørger borgere, der kan langt
mere dansk, end mange af borgerne kan.
Dansk Socialrådgiverforening er bekymret for, at der med et timeloft på 15
undervisningstimer slækkes på voksne udlændinges mulighed for at tilegne sig det
danske sprog og dermed få fodfæste på det danske arbejdsmarked, da det alene
foreslås at fastsætte en maksimumgrænse og ikke også en minimumsgrænse for
antallet af undervisningstimer.
REM støtter indførelse af et timeloft på 15 timer.
Uddannelsesforbundet mener, at hvis en udlænding skal opnå et basissprog, der
gør det muligt at komme ud på en arbejdsplads og fungere i samspil med danske
kolleger, så bør de
–
inden de kommer ud på arbejdsmarkedet
–
tilbydes 18 timer
om ugen på modul 1 og 2 på den uddannelse, som de er indplaceret på.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de forskellige synspunkter.
Side
6/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0007.png
I forhold til det af DA anførte om, at det er afgørende, at timeloftet på de 15 timer
pr. uge tilrettelægges, så de passer med et job, fx hvis kursisten får ændrede
arbejdstider, bemærker ministeriet, at det er bopælskommunen, der har ansvaret
for at tilbyde danskuddannelse i overensstemmelse med danskuddannelsesloven.
Det fremgår af danskuddannelseslovens § 3, stk. 7, at danskuddannelserne skal
tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme
samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse og videre af §
3, stk. 8, at danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at
følge undervisningen uden for normal arbejdstid.
Ministeriet
har
oteret sig DFH’s ø ske o
en præcisering af
integrationsprogrammets maksimale omfang og bemærker, at dette vedrører
integrationsloven og dermed ikke dette lovforslag.
Ministeriet finder ikke anledning til at ændre timeloftet på baggrund af forslaget
fra Uddannelsesforbundet om at hæve det til 18 timer og Dansk
Socialrådgiverforenings bekymring over loftet på 15 timer. Ministeriet skal her
henvise til den analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, der blev
gennemført som led i udmøntningen af toparts- og trepartsaftalen om integration,
der viser, at der er kommuner, som tilbyder flere danskundervisningstimer, end der
er pædagogisk udbytte af, og skal henvise til, at det samtidig foreslås, at
kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet, når udbyderen vurderer, at en kursist
har behov for flere undervisningstimer, fx på grund af ordblindhed.
2.3. Friere rammer for undervisning på virksomheder
DA og LO er positive over for, at der etableres en forsøgsordning, hvor større
virksomheder kan afholde danskundervisningen.
DA finder det positivt, at det i lovforslaget bliver understreget, at taksterne kan
differentieres, hvis fx undervisningen finder sted på en virksomhed.
DA havde gerne set, at der var initiativer i forslaget, der fremmede, at udbyderne
gennemførte undervisningen uden for arbejdstiden.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter
og skal i forhold til det af DA anførte ønske om at give udbyderne af
danskuddannelse incitament til at tilrettelægge undervisningen uden for
arbejdstiden, bemærke, at det allerede i dag fremgår af danskuddannelseslovens §
§ 3, stk. 8, at danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at
følge undervisningen uden for normal arbejdstid.
2.4. Bedre styring af danskuddannelserne
2.4.1. Udbud af danskuddannelse og offentliggørelse af statistik for
afregningspriser
AOF-Danmark vurderer, at afregningspriserne fra kommune til sprogcentre er
presset helt i bund, således at et yderligere pres på afregningspriserne kan føre til
en voldsom sænkning af kvaliteten. AOF er positive over for en større åbenhed
Side
7/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0008.png
omkring afregningspriser/modultakster. I forhold til benchmarking anføres det, at
indikatorerne skal være så retvisende som muligt og tage højde for de forskellige
målgrupper, der er på centrene.
DA støtter den øgede fokus på konkurrenceudsættelse på området, men DA er
uforstående overfor, at en kommunalbestyrelse kan vælge at undlade at
konkurrenceudsætte danskuddannelserne og selv stå for tilbuddet. DA mener, at
danskuddannelserne skal konkurrenceudsættes, og at priser m.m. som
kommunale tilbud udbyder til, som minimum også bør fremgå af oversigten.
DDS er stærkt bekymrede for, at lovforslagets incitamenter for kommunerne til at
presse priserne vil have store konsekvenser for opgaveløsningens kvalitet og
dermed for de kompetencer, som de nye borgere har at tilbyde det danske
arbejdsmarked. DDS opfordrer til, at kommunerne tilskyndes til at have maksimal
fokus på de kvalitative kriterier omkring deres udbudspraksis, således at der er
fokus på en langsigtet kontinuerlig opgaveløsning for danskuddannelserne. DDS
finder, at hyppige udbyderskift ikke er hensigtsmæssige for danskuddannelsernes
kvalitet.
DDS hilser offentliggørelse af takstniveauer velkommen, men gør samtidig
opmærksom på, at de enkelte sprogcentres/kommuners finansieringsaftaler og
definitioner af opgaveløsningen er vidt forskellige og dermed ofte
usammenlignelige.
DDS støtter en årlig offentliggørelse af benchmarking med det forbehold, at den
seneste benchmarkanalyse på området udtrykker et meget snævert syn på
kvalitet. Det er DDS vurdering, at benchmarkanalyser med et for snævert fokus på
at forberede kursister til den forestående modultest direkte kan medvirke til at
forringe kvaliteten på området.
Jobrådgivernes Brancheforening finder, at det bør sikres, at korrekte oplysninger
om husleje, driftstilskud osv., som har betydning for modulpriserne, er
gennemsigtige, så der dermed konkurreres på lige vilkår mellem kommunale
sprogcentre og private sprogcentre.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at formålet med at
præcisere udbudsreglerne er at tydeliggøre, at kommunerne er forpligtet til at
konkurrenceudsætte opgaven med danskuddannelse, medmindre de selv
varetager opgaven.
Udlændinge-
og I tegratio s i isteriet har oteret sig DA’s sy spu kter i forhold
til konkurrenceudsættelse af danskuddannelserne, men finder, at det ligger uden
for rammerne af dette lovforslag at ændre i kommunernes adgang til selv at drive
danskuddannelsestilbud.
For så vidt angår det af DA og DDS anførte til offentliggørelse af afregningspriser
og benchmarking bemærker ministeriet, at formålet med offentliggørelse af
afregningspriser er at give kommunerne bedre mulighed for at lave benchmarking
af egne aftaler. Det bemærkes videre, at ministeriet vil sikre størst mulig
Side
8/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0009.png
gennemsigtighed i forbindelse med fremtidig offentliggørelse af afregningspriser. I
forlængelse heraf bemærkes det videre, at ministeriet vil sørge for, at også de
kommunale sprogcentres fastsatte modultakster m.v. vil indgå i statistikken for
afregningspriser, der fremover offentliggøres.
2.4.2. Nedsættelse af refusionsloft for udgifter under integrationsprogrammet
DFH er af den opfattelse, at en nedjustering af rådighedsloftet fra 76.635 kr. til
36.053 kr. pr. helårsperson vil påvirke finansieringen af den øvrige
beskæftigelsesrettede indsats, og at når finansieringen går fra at være målrettet
en specifik indsats til at være en del af den overordnede kommunaløkonomiske
ramme, så risikerer den beskæftigelsesrettede indsats for nyankomne flygtninge
herudover at skulle konkurrere med mange andre kommunale indsatsområder.
Dansk Socialrådgiverforening finder, at reduktionen af refusionens rådighedsloft
over en bred kam vil forringe integrationsprogrammets tilbud og ikke blot
målrettet rammeudgifterne til danskundervisning. Socialrådgiverforeningen
opfordrer derfor til, at der findes andre måder til at skærpe kommunernes
incitament til at nedbringe udgifterne til danskundervisningen.
FSD finder, at lovforslaget ikke er helt klart i forhold til de økonomiske
konsekvenser, der er ved at afskaffe den statslige refusion og ændre på loftet,
herunder om kommunerne kompenseres for den ekstra koordineringsopgave.
KL er ikke tilfreds med de finansieringsmæssige elementer i den politiske aftale
både i forhold til reduktionen af det kommunale rådighedsloft for refusion af
udgifter til personer omfattet af integrationsprogrammet og bortfald af refusion
for øvrige målgrupper.
LO mener, at det er et markant skridt at reducere refusionsloftet i
integrationsprogrammet til 36.053 kr., hvilket ligger under det hidtidige
gennemsnitlige forbrug, hvorfor LO mener, at det kan give anledning til reduktion
af indsatsen under integrationsprogrammet.
REM er bekymret for, at integrationsindsatsen for de svage og traumatiserede
familier bliver ringere ved, at man indfører refusionsregler, der afspejler et
snævert beskæftigelsesrettet fokus, og at de kommuner, der påtager sig et stort
ansvar for integrationsindsatsen ved at løfte en tung opgave i forhold til at
modtage svage og traumatiserede familier, ikke bliver kompenseret for denne
indsats, idet refusionsreglerne nu er skruet sådan sammen, at det kun er den
nemme og arbejdsmarkedsfokuserede indsats, der belønnes.
Rådet for Etniske Minoriteter finder endvidere, at refusionsloftet kan have en
generel negativ effekt på kvaliteten af danskundervisningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at udgifter til
danskuddannelse i praksis udgør den væsentligste del af kommunernes udgifter til
integrationsprogrammer. Samtidig viser de bagvedliggende analyser, at der er
store forskelle mellem udbyderne på, hvor mange undervisningstimer kursisterne
tilbydes, og at mange undervisningstimer ikke giver en hurtigere progression. Det
Side
9/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0010.png
er på den baggrund, at der foreslås en nedsættelse af rådighedsloftet og i øvrigt et
timeloft på 15 timer for danskuddannelse under integrationsprogrammet.
Ministeriet skal videre bemærke, at det er meget få kommuner, der har udgifter
pr. helårsperson svarende til niveauet af rådighedslofterne. Det bemærkes i den
sammenhæng, at det gældende rådighedsloft er fastsat meget højt, idet loftet
ikke er blevet korrigeret for, at enhedsudgifterne er faldet
–
bl.a. i kraft af, at
flygtninge og familiesammenførte i højere grad skal have virksomhedsrettede
tilbud, og der ikke længere er et krav om 37 timers aktivering. Endelig viser de
analyser, der ligger bag lovforslaget, at der er klar forskel på, hvor
omkostningseffektivt kommunerne driver danskuddannelsestilbuddene, og at det
er muligt at nedbringe udgifterne på området uden at nedbringe kvaliteten af
danskuddannelsen.
Ministeriet vurderer derfor ikke, at en nedsættelse af rådighedsloftet vil medføre
en forringelse af kvaliteten i integrationsprogrammet og danskuddannelserne,
men derimod, at de kommuner, der driver området mindst omkostningseffektivt,
tilskyndes til at effektivisere.
2.4.4. Afskaffelse af refusion til S-kursister
Jobrådgivernes Brancheforening anbefaler, at der fortsat gives kommunerne
incitament til at fastholde og tilbyde dansk til S-kursister, selv om refusionen til
denne gruppe bortfalder.
Dansk Oplysnings Forbund (DOF) finder, at afskaffelsen af refusion for
arbejdstagere og studerende kan medvirke til, at kommuner vil forringe tilbuddet
til denne gruppe, og henviser i den forbindelse til erfaringer fra 19
0’er e, hvor
indvandrere modtog ringe eller ingen danskundervisning. På baggrund af dette
foreslår DOF, at de aktuelle refusionsordninger fastholdes.
KL anfører, at afskaffelse af refusion ikke nødvendigvis giver et økonomisk
incitament til at være omkostningsbevidst, men snarere risikerer at give et
incitament til at skære ned på aktiviteten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den gennemførte
analyse af danskuddannelsesområdet viser, at de mest omkostningstunge
sprogcentre ikke nødvendigvis er de mest effektive. Det er ministeriets opfattelse,
at afskaffelse af refusionen til S-kursister kan medvirke til at skærpe kommunernes
incitament til at nedbringe udgifterne og dermed indhente det anviste
effektiviseringspotentiale på området. Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at
lovforslaget ikke ændrer ved, at kommunerne er lovmæssigt forpligtet til at give
alle S-kursister et tilbud om danskuddannelse. Med lovforslaget skal alle S-
kursister fremover tilbydes ordinær danskuddannelse (danskuddannelse 1, 2 eller
3), jf. den foreslåede bestemmelse i dansk-uddannelseslovens § 3.
2.4.3. Regionale rammeaftaler
Side
10/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0011.png
FSD er usikre på, om det er nødvendigt med egentlige rammeaftaler, men finder,
at det kan være en fordel, hvis det kan fremme ensartethed på tværs af
kommuner.
KL finder det positivt, at kommunerne med lovforslaget skal udarbejde regionale
rammeaftaler under forudsætning af, at der bliver tale om en fleksibel model,
hvor kommunekontaktrådene forpligtes til med jævne mellemrum at sætte
danskuddannelse på dagsordenen, men at de ikke skal underlægges en stram
statslig styring i form af fx pligt til fælles udbud inden for regionen.
REM anfører, at Rådets erfaring er, at kommunerne ikke ønsker regionale
rammeaftaler, der kan blive dyre for kommunerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovændringen
indebærer, at kommunerne forpligtes til at indgå regionale rammeaftaler, der har
til formål at sikre koordinering og samarbejde om danskuddannelsestilbuddene på
tværs af kommunegrænser for derved at medvirke til, at alle kommuner er i stand
til at tilbyde en omkostningseffektiv danskuddannelse af høj kvalitet. Derudover er
formålet at sikre åbenhed om kommunernes uddannelseskapacitet, omkostninger
og fremtidige uddannelsesbehov og i øvrigt at sikre, at kommunernes samlede
ekspertise og ressourcer anvendes på den mest effektive måde.
Rammeaftalerne forventes således ikke at medføre øgede udgifter for
kommunerne, men tværtimod at kunne bidrage til en mere omkostningseffektiv
tilrettelæggelse af danskuddannelsesområdet. Lovændringen indebærer, at
kommunerne forpligtes til at drøfte og samarbejde om danskuddannelses-
tilbuddene inden for regionen, mens det nærmere indhold af rammeaftalen netop
er op til kommunerne at aftale. Hertil kommer, at minimumskravet for indgåelse
af nye rammeaftaler er fastsat til hvert 4. år. Ministeriet finder således, at der er
lagt op til en fleksibel model med kommunal frihed til at fastlægge det nærmere
indhold,
der
kan
styrke
samarbejdet
og
koordinering
på
danskuddannelsesområdet til gavn for de enkelte kommuner.
2.4.5. Statsligt tilsyn med udlændinges indplacering på danskuddannelse/modul
AOF-Danmark er bekymrede over udsigten til et statsligt tilsyn, da erfaringer fra
andre grene af uddannelsessystemet viser, at det er voldsomt
merudgiftskrævende for de enkelte institutioner.
FOA støtter, at der indføres et statsligt tilsyn, der på tværs af kommunerne fører
tilsyn med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og
moduller og finder, at der er behov for, at tilsynet også ser på kvaliteten og
effekten af danskundervisningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med at
etablere et statsligt tilsyn er at give staten adgang til ved stikprøver at sikre, at
udbydernes indplacering af kursister på danskuddannelse og modul sker i
overensstemmelse med ministeriets retningslinjer for området, herunder en
vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og mål med uddannelsen.
Side
11/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0012.png
Ministeriet finder på den baggrund ikke, at tilsynet bliver merudgiftskrævende for
de enkelte institutioner.
2.5. Reduktion af frafald på danskuddannelserne
2.5.1 Indførelse af klippekortsmodel
DDS bemærker, at klippekortet sammen med indførelsen af et depositum vil
medvirke til at styrke kursisternes fokus på gennemførelse af modulerne og
mindske fravær og frafald.
FSD og LO støtter, at der indføres et klippekort til danskuddannelsen for
arbejdstagere og studerende.
Starttidspunkt for uddannelsesretten og aktivering af første klip
DDS vurderer, at den regelforenkling og afbureaukratisering, der opstår med
afskaffelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, risikerer at blive
genindført med klippekortet. DDS er bekymret over, at klippekortet aktiveres
automatisk, når borgeren ankommer til kommunen, idet informationen om
adgangen til danskuddannelse ofte gives usystematisk og tilfældigt eller slet ikke.
DDS foreslår, at kursisten selv skal kunne aktivere det første klip ved at henvende
sig til et sprogcenter.
AOF-Danmark er positive overfor modellen med en klippekortmodel, men finder
det vigtigt, at ordningen ikke skaber et nyt bureaukrati, og anbefaler derfor, at
aktivering af klippekort sker, når borgeren henvender sig til sprogcentret.
DA støtter introduktionen af et klippekort, men for at gøre ordningen mere
fleksibel skal kommunerne dokumentere, at de har informeret borgeren om
tilbuddet, og hvordan det fungerer.
DA bemærker derudover, at flere af de personer, der arbejder i Danmark med
udenlandsk baggrund, i løbet af deres ophold i Danmark ændrer perspektiv på,
hvor lang tid de ønsker at arbejde i Danmark, hvorfor det efter f.eks. fire eller fem
år i Danmark kan vise sig at være et behov for at lære dansk, hvilket bliver svært
med den nuværende udmøntning af klippekortsmodellen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de forskellige synspunkter
vedrørende klippekortet og bemærker indledningsvis, at klippekortet er indført
med henblik på at bidrage til at reducere kursisternes frafald fra
danskuddannelserne og fremme progressionen.
For så vidt angår det forhold, at såvel uddannelsesperioden som klippekortet
starter fra det tidspunkt, hvor kursisten kan påbegynde undervisningen, bemærkes
det, at der her er tale om en videreførelse af konstruktionen i den gældende
lovgivning,
hvorefter
selvforsørgende
kursister
har
adgang
til
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder fra det
tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen, jf. den
gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 1, og efterfølgende 3 års danskuddannelse, jf. §
2 c, stk. 3.
Side
12/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0013.png
Dette skal ses i sammenhæng med danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at danskuddannelse skal kunne påbegyndes senest en måned efter, at
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og
integrationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at
kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en
udlænding skal henvise den pågældende til danskuddannelse. Det betyder, at S-
kursister efter gældende ret skal påbegynde danskuddannelsen ca. en måned
efter, at kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende.
Lovforslaget fastholder hermed en retsstilling, der stemmer overens med
regeringens ønske om, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal lære dansk så
hurtigt som muligt.
Ministeriet har noteret sig DDS bemærkning om den automatiske aktivering af
klippekortet og har i lyset heraf ændret den foreslåede formulering af § 6 a, stk. 2,
2 pkt., således, at det første klip aktiveres, når kursisten er indplaceret på
danskuddannelse og modul. Det betyder, at det første klip aktiveres lidt senere
–
1
til 3 uger
–
efter uddannelsesperioden start. Baggrunden for ændringen er, at der
ofte vil gå en kortere periode fra henvisning til et sprogcenter, til kursisten rent
faktisk er indplaceret på et hold og kan begynde undervisningen. Med den
ændrede formulering mister kursisten ikke uforskyldt en eller flere uger af sit
første klip, ligesom kursisten får tid og mulighed for at anvende adgangen til at
udskyde starttidspunktet, jf. § 6 a, stk. 5.
Vedrørende den information, der tilgår en nyankommen udlænding om
vedkommendes ret til danskuddannelse, bemærker ministeriet, at det påhviler
kommunalbestyrelsen at oplyse en nyankommen udlænding om, at vedkommende
som led i et integrationsprogram/introduktionsforløb har adgang til dansk-
uddannelse. Det skal ske i form af en skriftlig meddelelse stilet til den pågældende
udlænding. Meddelelsen vil skulle indeholde information om klippekortet,
herunder muligheden for at udskyde klippekortets starttidspunkt samt holde pause
mellem moduler.
På baggrund af de indkomne bemærkninger har ministeriet i de specielle
bemærkninger til klippekortet tydeliggjort, at starttidspunktet for
uddannelsesperioden regnes fra det tidspunkt, hvor S-kursisten er henvist til
danskuddannelse og er indplaceret på danskuddannelse og modul.
Automatisk aktivering af klip og mulighed for pause
DA
anbefaler, at et klip ikke automatisk bør aktiveres, hvis kursisten ikke har
tilkendegivet, at vedkommende ønsker at starte på danskuddannelsen eller tage
hul på næste modul.
DA foreslår, at klip skal kunne sættes på pause og aktiveres igen, og at
beskæftigelse skal være en gyldig grund til at udskyde start eller sætte et klip på
pause. DA anfører videre, at
”u ødigt ophold” i § a, stk. , bør o fatte, at e
Side
13/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0014.png
kursist arbejdsmæssigt kan få nye arbejdstider eller på anden måde få ændrede
arbejdsvilkår, der gør, at der er behov for at ændre deltagelsen i undervisningen.
DDS anbefaler, at frem for at et nyt klip automatisk aktiveres, bør det i stedet
være kursisten, der aktiverer hvert enkelt klip hos sprogcenteret efter et nærmere
regelsæt.
DDS foreslår, at de samlede 42 måneder - 7 måneder i gennemsnit til hvert modul
- skal kunne anvendes fleksibelt af den enkelte kursist. Dette vil give både
arbejdstagere og studerende mulighed for at påbegynde en danskuddannelse, når
behovet er der, og give mulighed for en prioritering af tid og arbejdsindsats. DDS
foreslår, at et klip altid sker på kursistens foranledning ved påbegyndelse af et nyt
modul efter en bestået modultest og administreres i sammenhæng med
depositumordningen
DDS anbefaler, at kursisten oplyser sprogcenteret og ikke kommunalbestyrelsen
om udskudt start og pause.
KL mener, at klippekortsmodellen for S-kursister som udgangspunkt er god og
bemærker, at lovforslaget afskaffer de nuværende administrativt tunge
bestemmelser om ret til forlængelse, men at det er et problem, at der i stedet
foreslås indført procedurer, der trækker i den modsatte retning. KL henviser
herved til, at kommunen, hver gang kursister ønsker pause i undervisningen, hvad
enten det skyldes arbejde, sygdom, sommerferie eller andet, skal inddrages.
KL foreslår, at man fastholder, at det er den enkelte kursist, der fleksibelt forvalter
sin egen uddannelsesret, og at et nyt klip først aktiveres, når kursisten
umiddelbart fortsætter undervisning efter udløb af et klip eller efter en pause
påbegynder et nyt modul, samt at det er en forudsætning, at der sker en digital
understøttelse af ordningen.
DFH anbefaler, at der bliver mulighed for forlængelse ved fx barsel og
længerevarende arbejds- og studieophold i udlandet ved at holde pause midt i et
klip, uden at klippet forspildes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne om, at
det enkelte klip ikke bør aktiveres automatisk, uanset om det er det første klip eller
klip, der påbegyndes efter en bestået modultest, og at det foreslås, at kursisten
selv aktiverer klippene ved henvendelse til sprogcenteret og ikke til
kommunalbestyrelsen, som foreslået i lovforslagets § 6 a, stk. 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udgangspunktet er, at
danskuddannelsen gennemføres som et kontinuerligt forløb, hvor kursisten efter
bestået modultest fortsætter på det næste modul og så fremdeles frem til den
afsluttende prøve. Klippekortet bygger på dette udgangspunkt, men indeholder
samtidig en fleksibilitet derved, at kursisten efter bestået modultest kan holde en
pause mellem to moduler. Der kan samlet holdes pause i 1,5 år inden for den 5-
årige uddannelsesperiode.
Side
14/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0015.png
Når en kursist ankommer til et sprogcenter, vejleder sprogcenteret kursisten om
uddannelsens gennemførelse, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 5.
Sprogcenteret skal således informere den enkelte kursist om klippekortet,
herunder muligheder for at holde pause mellem moduler.
Denne information vil danne baggrund for kursistens egen planlægning af sin
danskuddannelse. På baggrund af klippekortets opbygning er kursisten i sin
planlægning nødsaget til at have progression for øje, idet det er væsentligt, at de
enkelte moduler gennemføres inden for den periode, der er afsat til modulet.
Overholdes tidsperioden ikke, risikerer den kursist, der tager en forsinket
modultest, at miste tid på det efterfølgende klip.
Det er ministeriets vurdering, at kursistens fokus på progression og modultest vil
mindskes, såfremt den automatiske aktivering af klip fjernes. For så vidt angår
muligheden for at holde pause, bemærkes det, at kursisten ikke skal oplyse om
grunden til at vedkommende holder pause. Der kan således holdes pause på grund
af ferie, arbejde, studie mv.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at en klippekortordning, hvor der kan
holdes pauser midt i klip og moduler, ville blive administrativ tung.
På baggrund af de indkomne kommentarer om, at det er administrativt tungt, at
en kursist, der ønsker at udskyde starttidspunkt for danskundervisningen eller
holde pause mellem to klip, skal oplyse dette til kommunalbestyrelsen, ændres
lovforslagets bestemmelse i § 6, stk. 5, således, at besked om udskudt
starttidspunkt eller pause oplyses til sprogcenteret.
Bortfald af resterende del af klip efter bestået modultest
DA foreslår, at klip ikke bør bortfalde, hvis kursisten har brugt mindre end 75 pct.
af klippet.
DFH ser positivt på grundmodellen med klippekort med mulighed for pauser
undervejs, men finder, at den foreslåede model er ufleksibel, og at der bør være
mulighed for en vis overskridelse af klippene, så kursister, der i øvrigt følger et
normalt forløb, ikke bliver fanget ved en hændelig overskridelse og dermed de
facto mister deres danskuddannelsesret. DFH finder således, at der bør være en
vis mulighed for at overføre uforbrugt tid fra det ene klip til det næste, og at der
bør fastsættes helt faste regler for, hvornår en kursist kan tage pauser, uden at de
tæller i
”klip-tiden”.
Som ovenfor anført, er det ministeriets vurdering, at de faste tidsrammer for det
enkelte modul, som er indeholdt i klippekortet, betyder, at den enkelte kursist får
tidsforbrug og dermed progression for øje. Dette incitament til at have fokus på
egen uddannelse og progression vil forsvinde, hvis der kan overføres tid fra det ene
klip til det næste.
Side
15/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0016.png
Ministeriet har i denne sammenhæng tillige lagt vægt på, at sprogcenteret
informerer kursisten om uddannelsens gennemførsel, og at kursisten på baggrund
heraf således har mulighed for at planlægge sin uddannelse inden for de givne
rammer.
Bortfald af adgangen til forlængelse
DFH er skeptisk over for indskrænkningen af forlængelsesmuligheden af
danskuddannelsesretten for S-kursister og vurderer, at det i en række tilfælde vil
betyde, at kursister, der i øvrigt passer deres danskuddannelse og samtidigt et
arbejds- og familieliv, vil være i risiko for at miste retten til at gøre
danskuddannelsen færdig til prøveniveau.
DFH foreslår derfor, at der bliver mulighed for forlængelse ved fx barsel og
længerevarende arbejds- og studieophold i udlandet, ligesom der i disse tilfælde
bør skabes mulighed for at holde pause midt i klippet, uden at klippet dermed
tabes.
Institut for Menneskerettigheder kritiserer det forhold, at kvinder, der får børn
under deres ophold i Danmark, med lovforslaget ikke vil kunne få forlænget deres
uddannelsesret på grund af afholdt barsel, og at det samme gør sig gældende i
forhold til mænd. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovudkastet i
højere grad vil ramme kvinder end mænd, og at der derfor er risiko for, at
lovændringen indebærer indirekte forskelsbehandling af kvinder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet får afklaret, hvorvidt den foreslåede ændring i
danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, indebærer indirekte forskelsbehandling af
kvinder
–
og hvis det viser sig at være tilfældet
–
redegør for ændringens objektive
begrundelse, legitime formål og proportionalitet.
Ministeriet skal herved henvise til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at det vurderes, at udformningen af klippekortsmodellen giver den
fornødne fleksibilitet, idet kursisterne har mulighed for at holde pause i op til
halvandet år, og at målgruppen for ændringslovforslaget er udenlandske
arbejdstagere og studerende, der som udgangspunkt opholder sig i Danmark i en
kortere periode og derfor ofte ikke har flere barselsperioder inden for den givne
tidsramme. Det bemærkes, at Ministeriet for Ligestilling og Nordisk Samarbejde
har haft forslaget i høring og ikke har haft bemærkninger til den foreslåede
ordning.
2.5.2 Indførelse af depositum
DA mener, at det er ærgerligt, at der indføres et gebyr for at deltage i
danskuddannelserne for udenlandsk arbejdskraft, hvilket kan gøre det mindre
attraktivt at arbejde i Danmark.
DA mener, at udbetaling af depositum til kursisten skal ske automatisk ved
bestået modultest.
Side
16/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0017.png
DFH vurderer, at det bliver en stor administrativ opgave for sprogcentrene at
indføre depositum-ordningen og er derfor ikke enige i de økonomiske
konsekvenser, som er lagt til grund i lovforslaget, idet DFH anslår, at der på
landsplan vil være tale om 60.000 årlige betalinger.
LO er betænkelige ved, at der indføres et depositum for udenlandske
arbejdstagere, idet LO finder, at et depositum kan være en barriere for, at denne
gruppe udnytter sin uddannelsesret og dermed mister et vigtigt element i
integrationen.
LO bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at kursisten får tilbagebetalt sit
depositum efter bestået modultest, men at LO finder det rimeligt, at
depositummet tilbagebetales, hvis kursisten følger undervisninger og følger
kravene hertil.
REM finder, at det er en god idé at indføre depositum og klippekort for de
udenlandske studerende for at reducere frafald og øge fokus på progression.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan til det anførte oplyse, at
bestemmelsen om betaling af depositum i forbindelse med henvisning til et modul
har til formål at reducere frafald og fravær fra danskuddannelserne. Baggrunden
er bl.a., at en undersøgelse har vist, at 12 procent af S-kursister i 2013 faldt fra
undervisningen allerede i løbet af det første modul eller helt udeblev fra
undervisningen.
Ministeriet har taget bemærkningerne fra DFH om den administrative belastning
til efterretning, og § 14, stk. 5, ændres derfor således, at kursisten kan få
depositummet tilbagebetalt, når kursisten har bestået modultesten for det modul,
kursisten er henvist til. Ændringen betyder, at der er mulighed at få depositummet
udbetalt, men at det ikke vil ske automatisk. Det antages, at en kursist, der
fortsætter på samme sprogskole og ikke holder pause, typisk ikke vil anmode om
at få depositummet udbetalt for derefter at indbetale det igen.
Ministeriet vurderer ikke, at betaling af depositum
–
herunder beløbets størrelse -
vil være en barriere for deltagelse i danskuddannelse. Ministeriet har her lagt vægt
på, at der er tale om et depositum af en relativ beskeden størrelse, som vil blive
tilbagebetalt.
2.5.3 Øvrige bemærkninger
DA finder, at lovforslaget mangler forslag, der har fokus på at nedbringe fraværet
blandt I-kursister, som er fraværende i 30 pct. af timerne, og foreslår, at
lovforslaget bliver udbygget med en række yderligere forslag.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at sprogcenteret er forpligtet
til løbende at oplyse kommunalbestyrelsen om den enkelte kursists dansksproglige
udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen, jf. danskuddannelseslovens § 7. Der
foretages således allerede en registrering af kursisters fravær fra
danskuddannelserne.
Side
17/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0018.png
Herudover bemærkes det, at bestemmelsen om et timeloft på 15 timer for I-
kursister medfører, at I-kursister fremover får et mere koncentreret
undervisningsforløb, hvilket må antages at give et øget fokus på egen progression.
2.6. Mere fleksible og relevante lærerkompetencer
Akademikerne AC bemærker, at ændringen i kravet til lærerkompetencer vil
medføre en betydelig forringelse af de særlige kompetencer og den faglighed, der
skal til at for at levere god undervisning.
AOF-Danmark finder det positivt, at uddannelsen gøres mere praksisnær, men
forstår ikke begrundelsen om, at det medfører en besparelse at halvere
uddannelseskravet, da det som udgangspunkt er læreren, der betaler for
uddannelsen.
FTF har bemærket, at den skitserede pædagogikumuddannelse i både omfang og
niveau vil ligge betydeligt under den nuværende krævende uddannelse, hvilket vil
svække kvaliteten.
DFH er positiv overfor, at uddannelsen gøres mere praksisrettet. DFH anbefaler, at
de nuværende minimumsindgangskrav til uddannelsen fastholdes som linjefag i
sprog/bachelor i sprog.
Dansk Oplysnings Forbund (DOF) har svært ved at forstå det hensigtsmæssige i at
mindske de kvalifikationer, som lærerne skal besidde for at varetage den
komplicerede pædagogiske opgave og henviser til kompleksiteten i kursisternes
baggrund.
DDS frygter, at den foreslåede pædagogikumuddannelse ikke vil tilføre de
nyansatte lærere de fornødne kompetencer og den nødvendige viden om
andetsprogstilegnelse. DDS har svært ved at se begrundelserne for at halvere
uddannelseskravet, idet det som udgangspunkt er den nyansatte, der selv betaler
for gennemførelsen af uddannelsen.
DDS anbefaler, at der opretholdes en uddannelse, men at denne bliver mere
praksisnær og får mere vægt på andetsprogsdidaktikken DDS foreslår at gøre
uddannelsen modulopbygget og dermed mere fleksibel. Endelig bør det være
muligt for den studerende at tage flere moduler end dem, loven kræver, for at
blive ansat ved et sprogcenter.
Københavns Universitet (herefter KU) finder det ikke sandsynliggjort, at en
forringelse af efteruddannelsen af lærere vil fremme en mere effektiv
danskundervisning, der kan gøre I-kursister hurtigere klar til selvforsørgelse. KU
finder, at varetagelse af danskundervisning for voksne udlændinge er en
specialopgave, som bør varetages af personer, som har de fornødne faglige og
pædagogiske kvalifikationer.
KU bemærker videre, at langt størstedelen af sprogcentrenes kursister er
selvforsørgende (S-kursister), at det derfor forekommer ubegrundet at beskære
Side
18/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0019.png
efteruddannelseskravet til også deres danskundervisere under henvisning til I-
kursisters problemer med at blive selvforsørgende, og at der er tale om en
efteruddannelse, som langt de fleste underviserne selv betaler.
KU foreslår bl.a., at den eksisterende efteruddannelses omfang på 60 ECTS
fastholdes i en revideret udformning, som kan opfylde målsætningen om mere
arbejdsmarkedsrettet undervisning for I-kursister.
Uddannelsesforbundet bemærker, at den foreslåede uddannelse både i omfang
og niveau vil ligge betydeligt under det niveau, som lærerne har i dag. Det giver
risiko for, at nyansatte ikke får den nødvendige pædagogiske og didaktiske viden
til at løfte de krav, som danskuddannelsen kræver. Uddannelsesforbundet
bemærker, at det er lærerne selv, der betaler uddannelsen, og at der således ikke
vil være tale om en besparelse.
DA støtter, at der er fokus på at gøre de to første moduler på danskuddannelsen
rettet mod de behov, som kursisterne har for at kunne starte på og passe et job
på en dansk arbejdsplads, og at der også bør være fokus på at gøre de øvrige
moduler mere beskæftigelsesrettede, hvilket også kan understøttes ved at
ansætte undervisere med erhvervsfaglig uddannelse.
Jobrådgivernes Brancheforening støtter muligheden for frit at kunne ansætte
undervisere med erhvervsfaglig uddannelse for at understøtte det
erhvervsrettede sigte med uddannelsen
Ministeriet skal hertil bemærke, at formålet med forslaget om pædagogikum for
undervisere på danskuddannelse er at etablere en uddannelse, hvor de praktisk-
pædagogiske undervisningskompetencer i højere grad end i dag indgår i lærernes
uddannelse og i den endelige bedømmelse / eksamination af den pågældendes
kvalifikationer, og at grundforudsætningerne fortsat er gældende. Der vil blive
stillet krav både til de kvalifikationer, en lærer skal have for at blive ansat i en
pædagogikumstilling (fx gennemført læreruddannelse, hvori der indgår en
linjefagsuddannelse i sprog, eller en humanistisk bacheloruddannelse, hvor sprog
indgår som et centralt fag), og til de kompetencer og kvalifikationer, en lærer skal
have opnået for at bestå teoretisk og praktisk pædagogikum.
Med henblik på at udvikle rammerne for pædagogikum nedsætter Udlændinge- og
Integrationsministeriet en arbejdsgruppe om pædagogikum med repræsentanter
fra universiteter, professionshøjskoler, sprogcentrene og Undervisningsministeriet
og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Endvidere vil ressourcepersoner med
særlig indsigt i andetsprogsdidaktik og voksenpædagogik og konkret erfaring som
underviser på danskuddannelserne deltage i arbejdet. Arbejdsgruppen skal drøfte
organiseringen af og komme med forslag til indholdet i en
pædagogikumuddannelse, der styrker pædagogikumkandidaternes teoretiske
forståelse og ikke mindst det praktiske undervisningsfundament i relation til
undervisning af udlændinge i dansk som andetsprog.
2.7. Øvrige bemærkninger
Side
19/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1739654_0020.png
Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af bemærkningerne for forslaget om
ændring af danskuddannelseslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., at Udlændinge- og
Integrationsministeriet vurderer, at personoplysninger, der indhentes, registreres
og videregives i medfør af § 18 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m. fl., opfylder de krav, der følger af persondataloven, og at Datatilsynet således
forudsætter, at persondataloven og regler udstedt i medfør heraf iagttages,
herunder lovens §§ 28-29 om oplysningspligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Datatilsynet og vil høre Datatilsynet, hvis det bliver relevant i forbindelse med
udstedelse af bekendtgørelser, der skal udstedes i medfør af lovændringen.
2.8. Ikrafttræden, overgangsordninger og revision
AOF-Danmark henstiller til, at loven først træder i kraft den 1. januar 2018, da det
kræver tid at implementere lovændringer, herunder også de nødvendige
administrative forudsætninger såsom It-værktøjer.
DFH finder det positivt, at regeringen med lovforslaget sigter efter at øge fokus på
de sproglige kompetencers betydning for arbejdsmarkedsintegrationen, men
anbefaler, at implementeringsdatoen rykkes til at den 1. januar 2018 for at give
den fornødne tid til udarbejdelse af lokale læseplaner, omlægge It-understøttelse,
etablering af administrative systemer og vejledning af S-kursisterne om deres nye
vilkår med depositum og klippekort.
DDS opfordrer til, at der snarest muligt efter lovens vedtagelse udsendes præcise
regler om nuværende kursister på arbejdsmarkedsdansks overgang til en
danskuddannelse. DDS støtter, at denne ændring kan ske pr. 1. juli 2017.
DDS opfordrer endvidere til, at de øvrige nye rammer for danskuddannelserne
ikke træder i kraft før alle elementer og regelsæt er endeligt fastsatte og vurderer
ikke, at det er realistisk med en ikrafttrædelse før tidligst 1. januar 2018.
FOA anbefaler, at der som opfølgning på de foreslåede ændringer indsættes en
revisionsbestemmelse om en evaluering i 2019-2020, der kan danne
udgangspunkt for revision af reglerne på området.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at klippekort for
udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. (S-kursister), justering af
uddannelsesperioden for S-kursister og adgang til forlængelse af retten til
danskuddannelsesperiode først træder i kraft den 1. januar 2018. Hermed gives
der ekstra tid til, at systemunderstøttelsen af klippekortsordningen for
udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. kan komme på plads.
For så vidt a går DDS’ opfordri g til,
at der snarest muligt efter lovens vedtagelse
udsendes præcise regler om nuværende AD-kursisters overgang til en
danskuddannelse, skal ministeriet henvise til lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvoraf det fremgår, at kursister, der allerede er visiteret til
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på ikrafttrædelsestidspunktet, herefter
Side
20/21
 L 175 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
skal indplaceres på danskuddannelse i overensstemmelse danskuddannelseslovens
§ 6, stk. 3, dvs. på et modul på en af de tre ordinære danskuddannelser, jf. § 3.
I forhold til FOA’s forslag o , at der i dsættes e revisio sbeste
else o e
evaluering i 2019-2020, skal ministeriet bemærke, at det indgår i den politiske
aftale ’Mere virkso hedsrettet da skudda else til voks e udlæ di
ge, at
realiseringen af de forudsatte effektiviseringer samt frafald og gennemførelse m.v.
evalueres løbende, første gang primo 2019. Ministeriet finder på den baggrund, at
der ikke er behov for at indsætte en revisionsbestemmelse vedrørende
lovændringerne.
Side
21/21