Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love. (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. I Socialdemokratiet tror vi, at den bedste vej til integration er og bliver gennem en arbejdsplads – at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor det afgørende ikke så meget er, hvor du kommer fra, men om du løfter opgaven og tager fat. Derfor synes vi også, det giver god mening, at vores danskundervisning her i landet tilrettelægges således, at flest mulige flygtninge og indvandrere hurtigst muligt stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet. Det var det, som var sigtet med trepartsaftalen om integration, og det er også et sigte, som vi understøtter og fastholder med den aftale om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne, som vi udmønter med lovforslaget her.

Det er en aftale, som vi har indgået for at finansiere afskaffelsen af PSO-ordningen, og dermed først og fremmest en aftale, som sigter på at effektivisere danskundervisningen. For Socialdemokratiet er det derfor helt afgørende, at regeringen meget klart har tilkendegivet, som det også fremgår af lovforslaget, at tiltagene samlet set ikke vil gå ud over slutniveauet i undervisningen. Der er altså ikke tale om, at indvandrere kommer til at lære mindre dansk. Til gengæld får vi effektiviseret danskundervisningen og finansieret en del af den grønne omstilling. Vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak for det. Og så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget indeholder en række justeringer af danskuddannelsen for udlændinge, bl.a. begynderundervisning i beskæftigelsesrettede sprogkundskaber, et klippekort til danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere og studerende og ændring af reglerne om refusion for kommunale udgifter til sprogundervisning. Som hr. Dan Jørgensen også sagde, er det her med til at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften. Det er en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, og med lovforslaget vil vi som sagt spare et større beløb på integrationsindsatsen, og det er positivt, da samfundet har spildt rigtig mange penge på diverse integrationsprogrammer igennem årene.

Lovforslaget medfører, at det offentlige vil spare ca. 200 mio. kr. om året, når det er fuldt indfaset, og det anser vi i Dansk Folkeparti for at være ganske fornuftigt. Lovforslaget indfører også krav om mellemkommunale aftaler ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune, og jeg er sikker på, at der er nogle kommuner, som bliver glade for den del af aftalen, men i det store hele gør den del af lovforslaget jo ikke den store forskel ude i virkelighedens verden. Men det er sådan set okay, og den del kan vi også godt støtte. Samlet set støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Med dette forslag ønsker regeringen at indføre en række nye tiltag, som vil styrke udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked, og det vil gøre vores nye medborgere både mere selvstændige og mere selvforsørgende. Forslaget indeholder initiativer, der skal give udlændinge bedre adgang til danskundervisning og styrke kommunernes samarbejde på integrationsområdet – initiativer, der er helt centrale, hvis vi skal styrke integrationen, og det skal vi.

Når man som udlænding kommer til Danmark, er det helt centralt, at man hurtigt kommer i gang med danskundervisningen. At kunne det danske sprog er altså en helt afgørende forudsætning for, at man kan blive integreret i det danske samfund, at man kan få et job på en dansk arbejdsplads, og at man i sidste ende kan blive selvforsørgende. Regeringen har derfor også med dette lovforslag foreslået at etablere en ny begynderundervisning for udlændinge og gøre danskundervisning til voksne udlændinge mere virksomhedsrettet. Det er helt centrale initiativer i kampen for at styrke integrationen. Derfor er jeg også utrolig glad for, at adskillige partier har bakket op om vores aftale om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, som dette lovforslag jo er en udmøntning af.

Derudover indeholder lovforslaget også forslag, der har til hensigt at øge samarbejdet mellem kommunerne på integrationsområdet. Skal vi løfte opgaverne om integration, er kommunerne nødt til at lære af hinandens erfaringer, både de gode og de dårlige, så hver enkelt kommune rustes endnu bedre til at løse integrationsopgaverne. Forslaget vil derfor gøre det lovpligtigt for kommunerne at indgå i et regionalt samarbejde på integrationsområdet.

Jeg glæder mig over, at regeringen med dette forslag styrker udlændinges adgang til danskundervisning, men også at man medtænker kommunerne, så kommunerne sammen kan løfte integrationen. Venstre støtter derfor dette lovforslag, der samlet set vil bidrage til, at udlændinge hurtigere kan komme ud på det danske arbejdsmarked og kan blive selvforsørgende.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Danskuddannelse til flygtninge og indvandrere er ekstremt vigtigt for integrationen i vores samfund. Det tror jeg alle er enige om, både af hensyn til det danske samfund, men også af hensyn til den enkelte, som kommer hertil. Det er vældig svært at blive en del af Danmark, at blive en del af arbejdsmarkedet, at følge med i børnenes skolegang og forstå, hvad der bliver sagt i nyhederne osv. osv., hvis man ikke taler dansk. Vi er i Enhedslisten bestemt ikke afvisende over for igen at kigge på reglerne på det her område, fordi erfaringerne har vist, at der bestemt er plads til forbedringer. Nogle af principperne i det her lovforslag, f.eks. indførelsen af en klippekortsmodel, synes vi sådan set er en rigtig god idé.

Udgangspunktet for lovforslaget er, at danskuddannelsesområdet skal levere finansiering til afskaffelsen af PSO-afgiften. Udgangspunktet er med andre ord, at der skal skæres ned. Jeg synes, der er grund til at forholde sig kritisk over for, om man virkelig kan hæve kvaliteten i danskuddannelserne ved igen at skære. Jeg vil samtidig sige, at vi i Enhedslisten tidligere selv har været med til at skære ret markant på det her område. Jeg synes faktisk, at man fik gjort det på en måde, der skabte et klogere danskuddannelsessystem, ovenikøbet billigere, men om det er lykkedes i den her omgang, er jeg i tvivl om.

Der er plads til forbedringer på danskuddannelsesområdet, ja. Jeg synes også, der er plads til forbedringer i det her lovforslag. Når man læser høringssvarene, ser man, at flere påpeger, at den klippekortsmodel, der lægges op til, og depositumsordningen er for bureaukratiske og ufleksible. Lige præcis det her med bureaukratiet og fleksibiliteten i den enkelte studerendes mulighed for selv at skrue sin uddannelse sammen er noget af det, vi vil spørge ind til i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Hertil kommer, at Institut for Menneskerettigheder påpeger, at reglerne kan indebære en indirekte diskrimination af kvinder, som kan komme i klemme, hvis de tager barselsorlov. I den forbindelse beroliger det os altså ikke fuldstændig, når ministeriet i høringsnotatet forsikrer, at målgruppen ofte – det er vist ministerens eget ord – ikke har flere barselsperioder inden for den femårige periode.

Derudover vil jeg sige, at når man i debatten i almindelighed lægger vægt på, hvor vigtigt det er, at flygtninge og indvandrere lærer dansk, synes vi, det virker temmelig paradoksalt, at man med det her lovforslag reducerer uddannelseskravet til underviserne. Hvis man ønsker at hæve kvaliteten af danskuddannelsen til flygtninge og indvandrere, synes jeg, det stritter i den forkerte retning, at man åbner op for kortere uddannelse til underviserne.

Samlet er der tale om et lovforslag, som efter høringsprocessen, mener vi i Enhedslisten, fortsat stritter i lidt forskellige retninger. Jeg synes, der er en række ubesvarede spørgsmål, bl.a. om som sagt bureaukratiet, muligheden for at tage barsel og uddannelsesniveauet for underviserne, som gør, at vi ikke endeligt har taget stilling til forslaget, men vil gøre det i forbindelse med behandlingen. Vi har en række spørgsmål.

Tak for det. Fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Med dette lovforslag indføres en mere arbejdsmarkedsorienteret danskundervisning for nyankomne udlændinge. En af de største udfordringer, man formentlig har som nyankommet med at komme ind på arbejdsmarkedet, er sproget. For rigtig mange virksomheder er det afgørende, at en medarbejder kan begå sig på dansk, men også for den enkelte er det afgørende for det sociale på en arbejdsplads, altså at man kan kommunikere med sine kollegaer.

Med mere erhvervsrettet danskundervisning styrker man ikke bare den enkeltes muligheder for at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet, men man øger også tilskyndelsen og motivationen ved at give dem redskaber, de aktivt kan bruge i deres ansøgningsproces. Endelig indeholder lovforslaget en klippekortordning, og der indføres et depositum for bl.a. arbejdstagere og studerende. Det er tiltag, som skal nedbringe frafaldet på danskuddannelserne. Ved indførelsen af denne ordning vil man forøge kursisternes motivation og samtidig give dem en større grad af fleksibilitet, så de får mulighed for at kunne planlægge deres undervisning, f.eks. i perioder, hvor de har travlt med arbejde eller studie.

Det er alt sammen initiativer, som vil ruste den enkelte til at komme hurtigere ind på arbejdsmarkedet til gavn for både beskæftigelse og integration, og med de ord støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak for det. Fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Lovforslag L 175 er et forslag om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge. Med det her lovforslag ønsker ministeren at gøre danskundervisningen mere beskæftigelsesrettet, bl.a. ved at lægge særlig vægt på den mundtlige del af begynderundervisningen. Det mener Alternativet er en god idé, og det vil vi gerne rose ministeren for. Desværre kan jeg ikke bakke op om lovforslaget af primært tre årsager.

Først og fremmest mener vi, at nedjusteringen af rådighedsloftet fra 76.000 til 36.000 kr. til kommunernes udgifter til integrationsprogrammerne vil få uhensigtsmæssige konsekvenser for danskundervisningen såvel som for beskæftigelsesindsatsen. Den her finansiering skal bruges til også at afskaffe PSO-afgiften, og den aftale har vi ikke været med i. Vi synes, det er det forkerte sted, man henter pengene til den aftale. Ministerens formål med nedjusteringen af rådighedsloftet er at skabe incitament hos kommunerne til at effektivisere danskuddannelsen. Vi er af den opfattelse, at der er risiko for, at det får dårlige konsekvenser for integrationsindsatsen som helhed, fordi man skærer i rådighedsloftet for hele integrationsprogrammet, hvori den øvrige beskæftigelsesindsats indgår, og derfor risikerer man også med det her lovforslag at ramme den.

For det andet er vi imod, at man fjerner al statslig refusion til danskuddannelsen for udenlandske arbejdstagere og studerende. Vi er ikke af den opfattelse, at det vil medføre øget effektivisering, men vi vil gerne være med til at diskutere, hvad der kan gøre danskuddannelsen bedre. Det siger sig selv.

For det tredje er vi imod kravet om depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende. Vi mener, at det er for bureaukratisk, og at det vil medføre en unødvendig administrativ byrde. Afslutningsvis vil jeg understrege, at i Alternativet bakker vi regeringen op i dens ambitioner om at gøre arbejdsmarkedet mere åbent for vores nye medborgere, og derfor har vi bl.a. også bakket op om trepartsaftalen. Tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak. Sproget er en helt afgørende del af vores sammenhængskraft. Sproget er også en af de vigtigste veje til at blive en del af vores samfund, af det danske samfund og til at forstå danskere og dansk kultur. Det er ikke den eneste vej, for der er også en hel del, som vi aldrig siger noget om, som man også skal forstå. Men den her aftale handler jo om sproget og om danskundervisning. Den skal først og fremmest målrette danskundervisningen til voksne udlændinge, så den i højere grad hænger sammen med beskæftigelsesindsatsen, for vi ved, at det er den vekselvirkning, der gør, at man lærer allerhurtigst. Der indføres også en klippekortsordning, så danskuddannelsen kan foregå mere fleksibelt, og så er målet også, at kommuner og sprogskoler og jobcentre ikke opererer i hver sin silo, men i sammenhæng, til gavn for først og fremmest det enkelte menneske, men også for det danske samfund.

Radikale Venstre er en del af aftalen om at afskaffe PSO'en, som det her lovforslag jo også udspringer af. Jeg synes også, at Enhedslistens ordfører stillede en række relevante spørgsmål, som jeg håber ministeren kan svare på, og kom ind på nogle detaljer, som jeg faktisk håber at vi i kredsen og ministeren vil være åbne over for at se på, for det er rigtig afgørende, at vi får en ubureaukratisk og god danskuddannelse til voksne udlændinge. Specifikt skal vi selvfølgelig tage hensyn til, at kvinder og mænd får børn undervejs, og at det skal være muligt at tage den barsel, man er berettiget til ligesom alle andre, undervejs i danskuddannelsen. Så det håber jeg. Men der er oplagt opbakning fra Radikale Venstre.

Tak for det. Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi støtter også lovforslaget. Det følger jo logisk af, at vi er med i den aftale, som ligger bag det her lovforslag, som ganske rigtigt er en udløber af PSO-aftalen, men der er også i aftalen nogle selvstændige kvaliteter, som gør, at det her er et udmærket lovforslag. Det at gøre danskundervisningen mere virksomhedsrettet er faktisk meget, meget fornuftigt, og vi er helt overbevist om, at det vil løfte kvaliteten af danskundervisningen for udlændinge, så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Sprog er vigtigt, sprog er nøglen til det danske samfund, sprog er en vigtig forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og sprog er centralt for vellykket integration. Derfor mener vi i Det Konservative Folkeparti, at der er rigtig, rigtig mange fornuftige initiativer i det her lovforslag, der gør det muligt for nyankomne flygtninge at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet i praktik og derigennem lære sproget. Det bakker vi op om. Jeg vil ikke gentage alt det, som de andre ordførere har været inde på, men alt i alt er det fornuftige initiativer, som vi støtter.

Tak til ordføreren. Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for debatten om det her lovforslag. Det danske sprog er afgørende for at kunne fungere på arbejdspladsen, i skolen, i sportsklubben, ja, også i supermarkedet. Derfor er det vigtigt, at alle udlændinge, der bor og lever i Danmark, kan det danske sprog, så de kan blive aktive bidragsydere og medborgere på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.

Danskuddannelse er jo ikke et mål i sig selv. Det er derimod et vigtigt middel i integrationsindsatsen, og derfor skal det også være klart rettet mod f.eks. beskæftigelse. Det blev også slået fast i både to- og trepartsaftalerne i foråret 2016, som er grundlaget for lovforslaget. Og i november 2016 indgik en bred kreds af partier en aftale om at gennemføre en reform af danskuddannelsen, så den bliver langt mere virksomhedsrettet, end den er i dag, og det vil jeg gerne kvittere for.

Med lovforslaget sikres en danskuddannelse til voksne udlændinge, hvor beskæftigelse i højere grad er i fokus, og hvor samspillet med virksomhederne styrkes. Det er en danskuddannelse, hvor forenkling og fleksibilitet i tilrettelæggelsen er nøgleord. Fælles for alle initiativer i lovforslaget er samtidig, at de ikke ændrer ved kvaliteten i danskuddannelsen. Danskundervisningen skal fortsat kunne føre op til niveauet for de afsluttende danskprøver, som gælder i dag, og det er den grundlæggende præmis. Initiativerne i lovforslaget har konkret fokus på, at danskundervisningen bliver mere arbejdsmarkedsrettet og sker i samspil med den virksomhedsrettede indsats under integrationsprogrammet; at de virksomheder, der har interesse i at stå for undervisningen af udenlandske ansatte, får muligheder for det; at det kommunale danskuddannelsestilbud tilrettes og bliver mere effektivt og økonomisk; og at kursisterne gennemfører danskuddannelsen uden unødigt frafald og fravær.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om midlertidig indkvartering af flygtninge i andre kommuner. Forslaget er en udmøntning af en folketingsbeslutning, nemlig B 19, som vi blev enige om i december måned sidste år, og som betyder, at kommuner fremover kun kan indkvartere flygtninge i midlertidige opholdssteder i en anden kommune, hvis denne kommune er indforstået hermed.

Nogle af elementerne i lovforslaget har givet anledning til så vel bekymring som kritik. Det gælder f.eks. forslaget om indførelse af et gennemsnitligt timeloft på maksimalt 15 timer om ugen for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Her vil jeg henvise til en vigtig konklusion i den analyse af danskuddannelserne, der bl.a. ligger til grund for lovforslaget, nemlig at der er kommuner, som tilbyder flere undervisningstimer, end der er pædagogisk udbytte af. Det er jo ikke blot spild af ressourcer, men det er også spild af vigtig tid i integrationsprocessen, tid, som den enkelte udlænding i stedet kunne have brugt på job og træningsforløb på virksomheder eller noget andet relevant. Så er det vigtigt at huske, at der i lovforslaget også indgår, at kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet, hvis sprogcenteret vurderer, at en kursist har behov for flere timer, f.eks. på grund af ordblindhed.

Også den del af lovforslaget, der vedrører henholdsvis nedsættelse og afskaffelse af den statslige refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse, har givet anledning til spørgsmål om, hvorvidt det vil forringe ikke blot danskuddannelsestilbuddet, men hele den beskæftigelsesrettede indsats og integrationsindsatsen generelt. Men her viser analyser, at det er muligt at nedbringe udgifterne på området uden at forringe kvaliteten. Det fremgår bl.a. klart af analyserne, at der ikke er nogen sammenhæng mellem omkostninger og kvalitet på sprogcentre. Så er det i den forbindelse jo også vigtigt at understrege, at kommunerne selvfølgelig samlet set fortsat via bloktilskuddet kompenseres for deres udgifter til danskuddannelse.

Forslaget om indførelse af klippekort og depositum for arbejdstagere og studerende har f.eks. begge til formål at reducere både frafald og fravær.

Det er blevet kritiseret, at retten til forlængelse af danskuddannelse, f.eks. i forbindelse med barsel, afskaffes, og her er det jo altså vigtigt at huske på, at der er tale om udlændinge, der som udgangspunkt opholder sig i Danmark i kortere perioder, og med den fleksibilitet, der er indlagt i klippekortsmodellen, har en kursist mulighed for at holde pause i op til 1½ år inden for den 5-årige uddannelsesperiode, der er lagt.

Reformens initiativer vedrørende afskaffelse af kravet om overbygningsuddannelse for lærere og danskuddannelserne og etablering af et kortere pædagogikum indgår ikke i selve lovforslaget. Det vil derimod blive gennemført administrativt ved en bekendtgørelse efterfølgende. Jeg vil dog kort kommentere den kritik, der har været rejst af præcis disse forslag.

Det skal allerførst understreges, at der naturligvis fortsat vil blive stillet krav til undervisernes faglige kvalifikationer på danskuddannelserne. Det nye er, at der i højere grad vil blive lagt vægt på praktiske pædagogiske kompetencer i lærernes uddannelse, herunder i den endelige bedømmelse af den pågældendes kvalifikationer. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til indholdet i en pædagogikumuddannelse for undervisere på danskuddannelsen, og det er en arbejdsgruppe med repræsentanter for universiteter, professionshøjskoler, sprogcentre og ministerier samt ressourcepersoner med særlig indsigt i dansk som andetsprog og voksenpædagogik. Så jeg er ikke i tvivl om, at resultatet bliver en uddannelse, som er både mere praksisorienteret, og som også har et højt fagligt niveau. Det mener jeg også må være et ønske fra os alle sammen.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og den debat, der måtte komme enten i dag eller i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så holder vi frokostpause til kl. 13.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).