Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 174
Offentligt
1756823_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 174 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 2 til
L 174:
”Er
det ministerens vurdering, at det vil få flere udlændinge til at benytte sig af
repatrieringsordningen, såfremt de stilles i udsigt, at de kan opnå en nem indrejse
til landet i forbindelse med familiebesøg?”
Svar:
Det kan ikke afvises, at en ordning med nem indrejse i Danmark i forbindelse med
familiebesøg kan medføre, at flere ønsker at benytte sig af
repatrieringsordningen.
Som det også fremgår af besvarelsen af spm. 1 til L 174 er det dog grundlæggende
min holdning, at når man har opgivet sin opholdstilladelse i Danmark og frivilligt
er vendt tilbage til sit hjemland, så skal man opfylde de samme grundlæggende
betingelser for at indrejse på besøg i Danmark som alle statsborgere i det
pågældende land.
Dertil kommer, at Danmark ikke egenhændigt kan beslutte at indføre visumfrihed
for visse nationaliteter, ligesom Danmark ikke kan træffe beslutning om, at
statsborgere fra visumpligtige tredjelande, der har haft permanent
opholdstilladelse i Danmark, men som har opgivet denne i forbindelse med
repatriering, som persongruppe skal undtages fra den generelle visumpligt ved
indrejse i Danmark.
15. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 7092
227745
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1