L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 174 Bilag 1
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov

ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven (Øget støtte til repatriering,

genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilba-

gebetalingskrav m.v.)

16.marts 2017

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Indledning

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 26. januar 2017 hørt en

række myndigheder og organisationer over udkast til forslag til lov om ændring af

repatrieringsloven og udlændingeloven (Øget støtte til repatriering, genindførelse

af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav

m.v.) med høringsfrist den 22. februar 2017. Lovudkastet har endvidere været

optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb afgivet

bemærkninger til lovudkastet:

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Institut

for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Rådet for Etniske Minori-

teter, SOS mod Racisme.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudka-

stet:

Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Landsorganisatio-

nen i Danmark (LO), Rigsrevisionen og Udlændingenævnet.

Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke afgi-

vet bemærkninger til lovudkastet:

Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Danner,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund,

Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivilligrådet,

Sagsbehandler

Anne Louise Laurberg

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 33 06

[email protected]

2017 - 1375

188815

Side

1/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indvandrerrådgivningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Liberalt Oplysningsfor-

bund, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, PRO-

Vest, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,

UNHCR Regional Representation for Northern Europe og Ægteskab uden Grænser.

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. Bemærkninger af generel

politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget,

indgår ikke i høringsnotatet. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en

fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlagte

høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1. Generelle bemærkninger

Rådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et

godt instrument, og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er ud-

tryk for et frivilligt ønske, der udtrykkes af den enkelte borger.

2.2. Øget støtte til repatriering (lovforslagets § 1, nr. 2, 5, 6 og 7)

Dansk Socialrådgiverforening og SOS mod Racisme er positive overfor, at betingel-

serne for en vellykket repatriering for borgere, der ønsker dette, styrkes i form af

forslagene om øget sygeforsikring ved repatriering til lande med ringe eller ingen

offentlige sundhedssystemer samt økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet til

familier med skolesøgende børn.

Dansk Flygtningehjælp ser positivt på, at der indføres støtte til børns skolegang i

hjemlandet, da dette vil bidrage til realistiske repatrieringsperspektiver for famili-

er med børn.

Rådet for Etniske Minoriteter finder forslaget om at øge sygeforsikringen til lande

med ringe eller ingen offentlige sundhedssystemer betydningsfuldt, idet en del af

den ældre generation har været tilbageholdende for at repatriere grundet bekym-

ring om netop sygeforsikringen.

Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at der tages hensyn til situationer, hvor børn

ikke automatisk kan omfattes af forældrenes sygeforsikring, og finder på den bag-

grund ikke, at hjælp til sygesikring bør begrænses til personer over 18 år. Dansk

Flygtningehjælp peger på, at der alternativt kan indsættes en subsidiær bestem-

melse, hvorefter der kan bevilliges støtte til personer under 18 år, såfremt det kan

dokumenteres, at disse ikke kan omfattes af forældrenes forsikring.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at de foreslåede æn-

dringer af reglerne om hjælp til udgifter til sygeforsikring for langt de fleste famili-

er vil medføre en øget støtte hertil sammenlignet med, hvad der gælder i dag, på

trods af den foreslåede aldersgrænse. Efter ministeriets beregninger vil det alene

Side

2/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

gælde for familier med to forældre og syv eller flere børn under 18 år eller en

enlig forælder med fire eller flere børn under 18 år, at forslaget isoleret set vil

medføre, at de vil kunne modtage mindre i økonomisk støtte til hjælp til sygefor-

sikring.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal endvidere bemærke, at idet der sam-

tidig foreslås indført hjælp til skoleudgifter til mindreårige børn mellem fem og 16

år på op til 24.000 kr. pr. barn, vil disse familier samlet set kunne modtage en

væsentlig højere støtte efter repatrieringslovens § 7 end efter de gældende reg-

ler.

Røde Kors bemærker, at adgang til sundhedsydelser og skolegang for børn efter

Røde Kors’

erfaring er vigtigt for personer, der enten er tvunget til at rejse hjem

eller overvejer det, hvorfor Røde Kors støtter forslagets dele om øget støtte til

sygeforsikring eller behandlingsudgifter samt udgifter til skolesøgende børn op til

det 16. år. Røde Kors foreslår dog, at hjælp til sidstnævnte bør gælde for alle børn

på tidspunktet for repatriering

–

også dem der på tidspunktet for repatriering er

under fem år.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

bemærker hertil, at der ved vurderingen af

en ansøgning om hjælp til repatriering tages udgangspunkt i en families aktuelle

situation på repatrieringstidspunktet, herunder i forhold til de aktuelle udgifter,

der måtte være forbundet dermed. Den foreslåede hjælp til udgifter til skolegang

har til formål at sikre at et barn, der på tidspunktet for repatrieringen er i den

skolepligtige alder, kan påbegynde eller fortsætte sin skolegang i hjemlandet eller

det tidligere opholdsland, og dermed understøtte familiens samlede genetable-

ring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at sikre en bære-

dygtig repatriering.

2.3. Justering af reintegrationsbistanden ved repatriering til visse lande

Dansk Flygtningehjælp og Rådet for Etniske Minoriteter finder det positivt at øge

reintegrationsbistandens størrelse for landegruppe 1. Dansk Flygtningehjælp be-

mærker hertil, at det forhøjede niveau af den laveste ydelse bedre svarer til de

behov, som målgruppen har efter tilbagevenden.

Rådet for Etniske Minoriteter sætter spørgsmålstegn ved, om det er formålstjen-

ligt at ensarte landegrupperne 1 og 2, idet der kan være stor forskel på de pågæl-

dende lande i forhold til, hvad man kan få for grundbeløbet.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

kan

oplyse, at fastsættelse af reintegrati-

onsbistandens størrelse for de enkelte landegrupper som hidtil vil ske ved be-

kendtgørelse. Formålet med at slå de nuværende landegrupper 1 og 2 sammen til

én, hvorved reintegrationsbistanden ved repatriering til lande i den nuværende

landegruppe 1 øges med 1000 kr. pr. måned i fem år/800 kr. pr. måned i livslang

ydelse, er at gøre repatriering til et gunstigt alternativ til en tilværelse i Danmark

for flere herboende ældre udlændinge, som ønsker at tilbringe alderdommen i

hjemlandet.

Side

3/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4. Kun hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang (lovforslagets § 1,

nr. 8)

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at personer, som har forsøgt at repatri-

ere inden indførslen af repatrieringsloven i 2000, med den foreslåede ændring vil

få mulighed for at søge om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.

2.5. Indførelse af absolut tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering (lov-

forslagets § 1, nr. 10)

Dansk Socialrådgiverforening og Institut for Menneskerettigheder påpeger, at

kommunalbestyrelsen med forslaget ikke længere vil skulle foretage en konkret

og individuel vurdering om eventuel tilbagebetaling i hver enkelt sag, da alle ud-

lændinge, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven og efterfølgende

anvender fortrydelsesretten, skal betale den udbetalte støtte tilbage.

Dansk Flygtningehjælp finder forslaget problematisk, idet det er Dansk Flygtnin-

gehjælps oplevelse, at misbrug af ordningen ikke forekommer ofte, og at kommu-

nerne iværksætter de nødvendige foranstaltninger, hvis der er mistanke om mis-

brug. Det er ligeledes Dansk Flygtningehjælps erfaring, at fortrydelsesretten pri-

mært benyttes som det tiltænkte sikkerhedsnet for personer, der oplever at få

problemer af personlig sikkerhedsmæssig karakter.

Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at denne del af lovforslaget trækkes

tilbage, idet der efter Dansk Socialrådgiverforenings opfattelse grundlæggende

ikke skal lovgives på baggrund af en mistillid, der knytter sig til et fåtal af borgere,

samt at der kan opstå en række omstændigheder i hjemlandet, der besværliggør

og i værste fald umuliggør udlændingens mulighed for repatriering.

Dansk Flygtningehjælp og Dansk Socialrådgiverforening peger på, at indførslen af

et absolut tilbagebetalingskrav på baggrund af de økonomiske konsekvenser ved

en eventuel tilbagevenden må forventes at afholde nogle udlændinge fra at bruge

repatrieringsordningen. Dansk Socialrådgiverforening bemærker endvidere, at

tilbagebetalingskravet risikerer at medføre en uhensigtsmæssig gæld til det of-

fentlige, som kan besværliggøre den enkeltes videre integration i Danmark.

SOS mod Racisme finder, at det vil være en svær situation for udlændinge, hvis de

efter et fejlslagent forsøg på repatriering må genbosætte sig i Danmark med en

stor gæld til tilbagebetaling af repatrieringsydelsen, hvorfor den obligatorisk tilba-

gebetaling af repatrieringsydelsen ved tilbagevenden til Danmark efter SOS mod

Racismes opfattelse bør udgå af lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder noterer sig, at tilbagebetalingskravet skal admi-

nistreres i overensstemmelse med § 95 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der

ved gennemførelse af tilbagebetalingskravet skal fastsættes en betalingsordning

under hensyn til, hvad pågældende kan betale uden at komme til at mangle det

Side

4/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

nødvendige til sit eget eller familiens underhold, samt at tilbagebetalingskravet

bortfalder, hvis der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden at der har været

økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Instituttet vurderer på den bag-

grund, at der med udkastet er indført en ordning, som tager hensyn til, at pågæl-

dendes og dennes eventuelle børns eksistensminimum sikres.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at det kan være

yderst vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvorvidt en udlænding har gjort et

reelt forsøg på at repatriere eller ej, hvorfor der efter de gældende regler ofte skal

forholdsvis meget til, før en kommune kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af

hjælp til repatriering. Dette forhold sammenholdt med det ganske høje støtte, en

udlænding i dag kan modtage i hjælp til repatriering, udgør en risiko for omgåelse

af loven, hvilket efter ministeriets opfattelse ikke er hensigtsmæssigt.

Herudover er det

Udlændinge-og Integrationsministeriets

opfattelse, at beslutning

om repatriering bør foretages på et velovervejet og velforberedt grundlag, hvilket

udgør de bedste betingelser for en succesfuld og bæredygtig repatriering. Det er

således hverken hensigtsmæssigt for den enkelte udlænding eller for samfundet i

øvrigt, såfremt en udlænding efter et fejlslagent forsøg på repatriering skal starte

sin tilværelse forfra i Danmark. Hensigten med forslaget er således dels at dæm-

me op for misbrug af ordningen, dels at sikre, at udlændinge træffer beslutning

om repatriering på et velovervejet grundlag samt foretager et reelt repatrierings-

forsøg.

For så vidt angår det af Dansk Socialrådgiverforening og SOS mod Racisme anførte

om udlændinges vanskelige situation ved en tilbagevenden til Danmark efter for-

søg på repatriering kan

Udlændinge-og Integrationsministeriet

henvise til, at det

fremgår af den foreslåede bestemmelse, at tilbagebetalingskravet skal administre-

res i overensstemmelse med § 95 i lov om aktiv socialpolitik, hvilket blandt andet

indebærer, at der ved gennemførelse af tilbagebetalingskravet skal fastsættes en

betalingsordning under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at

komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold, jf. såle-

des også Institut for Menneskerettigheders høringssvar på dette punkt.

2.z Genindførelse af resultattilskud til kommunerne (lovforslagets § 1, nr. 13)

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at udlændinges repatriering skal ske

på et frivilligt grundlag, og at ministeriet derfor bør sikre, at indførelse af resultat-

tilskud ikke i praksis risikerer at fordreje forudsætningen om frivillig repatriering.

SOS mod Racisme

finder, at den foreslåede genindførelse af ”resultattilskud” til

kommunerne kan virke som del af en etnisk udrensning, da kommuner dermed

tilskyndes til at presse udlændinge til at rejse tilbage til det land, de oprindelig

kommer fra, og foreslår på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i repa-

trieringsloven om, at der ikke må lægges noget som helst pres på udlændinge for

at repatriere.

Side

5/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at denne del af lovforslaget trækkes

tilbage, idet kommunerne allerede informerer om mulighederne for repatriering

til relevante borgere, samt idet det i hver sag om repatriering skal vurderes, at det

er en reel og god mulighed for den enkelte, ligesom det er helt frivilligt, om borge-

ren ønsker at modtage tilbuddet. Dansk Socialrådgiverforening mener på den

baggrund, at resultattilskuddet ikke vil få nogen effekt i forhold til, hvor mange

udlændinge, kommunerne repatrierer, og derfor alene kan betegnes som negativ

ladet signalpolitik.

Dansk Flygtningehjælp bemærker indledningsvist, at der dem bekendt ikke fore-

ligger en evaluering af virkningen af en tilsvarende ordning med resultattilskud fra

2011, samt at det dengang var Dansk Flygtningehjælps oplevelse fra dialogen med

kommunerne, at resultattilskuddet ikke tilskyndede kommunerne til at fremme

vejledning og information om repatrieringsordningen.

Dansk Flygtningehjælp mener således fortsat, at et resultattilskud til kommunerne

sender et uhensigtsmæssigt signal til de nytilkomne flygtninge og indvandrere.

Det er således Dansk Flygtningehjælps opfattelse, at integration og repatriering er

to sider af samme sag, men et ubalanceret fokus på sidstnævnte fra myndighe-

dernes side samt udsigt til økonomisk vinding ved fremhævelse af én løsning

fremfor en anden risikerer at bidrage yderligere til de vanskeligheder, der i øje-

blikket opleves omkring integrationsprocessen i kommunerne.

Røde Kors finder det foreslåede resultattilskud til kommunerne uhensigtsmæssigt,

idet det kan give uheldige incitamenter i vejledningen af udlændinge, der overve-

jer repatriering. En beslutning om at forsøge at genskabe et liv i sit hjemland bør

være helt frivillig og være baseret på uvildig information og vejledning. Røde Kors

finder, at resultattilskuddet kan være en hindring for dette, og at det endvidere

kan flytte fokus og motivation i kommunerne væk fra at understøtte den langsig-

tede integration af flygtninge i Danmark.

Kommunernes Landsforening (KL)

henviser til KL’s høringssvar fra

hvor re-

sultattilskuddet blev indført første gang, idet de samme synspunkter, som KL

fremførte i 201, også gør sig gældende ved forslaget om en genindførelse nu i

2017.

Det fremgår bl.a. af det tidligere høringssvar, at kommunerne med resultattil-

skuddet efter

KL’s opfattelse belønnes

for et resultat, som ikke beror på kommu-

nens indsats men derimod afhænger af den enkelte udlændings frie valg. Det

fremgår endvidere, at det i praksis vil være kommuner med forholdsvis få perso-

ner, der repatrierer, der i høj grad kommer til at betale for tilskuddet til kommu-

ner, hvor mange personer repatrierer, idet resultatstilskuddet modregnes i blok-

tilskuddet, og at antallet af personer, der repatrierer, vil være stærkt afhængig af,

hvor mange udlændinge, der er bosat i kommunen, samt af disses nationalitet.

Det fremgår endelig af

KL’s

tidligere høringssvar, at ordningen med resultattilskud

kan indebære en risiko for, at udlændinge ikke vil have tillid til kommunens vej-

Side

6/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ledning men snarere opfatte den som et forsøg på at lægge pres på dem, når

kommunen kan tjene penge på at sende borgere ud af kommunen og landet.

KL tager til efterretning, at der er et politisk flertal i Folketinget for genindførelse

af resultattilskud, og KL forudsætter på den baggrund, at de økonomiske konse-

kvenser forhandles med KL efter de sædvanlige principper, således at kommuner-

ne samlet kompenseres økonomisk for Folketingets ønske om en styrket indsats.

KL tager endelig forbehold for supplerende bemærkninger efter den politiske be-

handling af sagen.

Rådet for Etniske Minoriteter sætter spørgsmålstegn ved, om en belønning til

kommunerne er nødvendig og mener, at midlerne i stedet kunne bruges til ek-

sempelvis rådgivning i form af frivillige organisationer.

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at den forhøjede pulje til styrkelse af repatrie-

ringsordningen fra 2010 havde den effekt, som regeringen nu søger med resultat-

tilskuddet, at fremme kommunernes engagement i en styrket indsats i forhold til

repatrieringsordningen, og at det er Dansk Flygtningehjælps overbevisning, at en

sådan brug af yderligere midler vil give et mere konstruktivt og varigt udbytte.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal indledningsvist bemærke, at repatrie-

ringsloven bygger på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på

frivilligt grundlag, hvilket også fremgår af repatrieringslovens § 2. Det er endvidere

en forudsætning, at den enkelte kommune varetager sin rådgivningsopgave på et

sagligt og objektivt grundlag, og således i den forbindelse tager højde for at repa-

triering beror på den enkelte udlændings frivillige beslutning herom.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal endvidere bemærke, at vejledling om

mulighederne for repatriering er en forudsætning for, at den enkelte udlænding

har et grundlag for at kunne tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at

repatriere. Hvis en udlænding, der af kommunen er vejledt om mulighederne for

repatriering, ønsker yderligere information og rådgivning, kan vedkommende

henvises til Dansk Flygtningehjælp.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal desuden bemærke, at det er regerin-

gens ønske at belønne kommuner, der gør en særlig indsats

–

hvilket også gælder

på repatrieringsområdet. Resultattilskud indføres således for at understrege be-

tydningen af kommunernes indsats for at medvirke til afklaring af udlændinges

muligheder, herunder repatriering.

Ministeriet

vil hurtigst muligt efter lovforsla-

gets vedtagelse drage omsorg for, at der bliver udsendt en orientering til kommu-

nerne med vejledling om lovændringen.

For så vidt angår Dansk Flygtningehjælps og Rådet for Etniske Minoriteters be-

mærkning om midler til støtte af f.eks. frivillige organisationer m.v., skal

Udlæn-

dinge-og Integrationsministeriet

bemærke, at der i forbindelse med ændring af

repatrieringsloven i 2014 blev afsat 1,5 mio. kr. på finansloven i hvert af årene i

2014-2017 til en styrket informationsindsats om repatrieringsordningen.

Side

7/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.æ Ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændinge-

loven (lovforslagets § 2, nr. 1 og 2)

Dansk Flygtningehjælp er bekymret for effekten af den foreslåede ændring af

reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændingelovens § 17a, idet

en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten efter Dansk Flygtningehjælps

opfattelse bør tage udgangspunkt i årsagen til ansøgningen, og ikke kun i datoen

for indgivelse af ansøgningen. Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere, at den

foreslåede ændring kan vanskeliggøre en konkret og individuel behandling af sub-

stansen med udgangspunkt i det individuelle beskyttelsesbehov og årsagen til

ansøgningen om forlængelse af fortrydelsesretten.

Dansk Flygtningehjælp oplever således ikke, at misbrug og snyd med repatrie-

ringsordningen er udbredt, og finder at ændringen vil sætte fokus på de få, der

angiveligt forsøger at omgå loven, fremfor at bevare repatriering som en positiv

mulighed og et værdigt alternativ til en tilværelse i Danmark.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at hjælp til etablering

efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udbetales i to dele, hvoraf første del

udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge med fortrydelsesret efter udlæn-

dingelovens § 17 a, stk. 1eller 2, udbetales anden del ved fortrydelsesfristens ud-

løb. For andre udlændinge udbetales anden del 12 måneder efter udrejsen fra

Danmark.

Efter de gældende regler kan en flygtning m.v., der har fortrydelsesret i medfør af

udlændingelovens § 17 a, stk. 1, få udbetalt anden del af etableringshjælpen efter

et år, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 3, og herefter i en periode på yderligere 12

måneder ansøge om, at opholdstilladelsen alligevel ikke skal anses for bortfaldet,

jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 2.8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder

Udlændinge- og Integrationsministeriet

det ikke rimeligt, at flygtninge m.v., der

efter et år har fået udbetalt den resterende del af etableringshjælpen, i en perio-

de på yderligere 12 måneder kan ansøge om, at opholdstilladelsen alligevel ikke

skal anses for bortfaldet. Ministeriet finder således, at det er nødvendigt at sikre,

at fortrydelsesretten ikke giver mulighed for misbrug af repatrieringsordningen.

Med lovforslaget foreslås det, at en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesret-

ten skal indgives inden udløbet af den generelle fortrydelsesfrist på 12 måneder,

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Såfremt ansøgning indgi-

ves efter udløbet af den generelle fortrydelsesfrist på 12 måneder, skal ansøgnin-

gen efter forslaget således som det klare udgangspunkt afvises.

Det bemærkes, at der efter forslaget alene i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor

der foreligger helt særlige omstændigheder, kan ses bort fra en fristoverskridelse-

Side

8/9

L 174 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der

kan begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet

lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betyd-

ning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for

den pågældende.

Den foreslåede ændring betyder, at en flygtning, der er repatrieret til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland, og hvis ansøgning om forlængelse af fortrydelses-

retten imødekommes, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2, først vil få udbetalt sid-

ste del af hjælpen til etablering efter udløbet af den samlede periode med fortry-

delsesret, herunder en eventuel forlængelsesperiode, og dermed senest 24 må-

neder efter udrejsen.

Det sikres herved, at en flygtning ikke kan få udbetalt den fulde etableringshjælp

og samtidig benytte sig af fortrydelsesretten og beholde sin opholdstilladelse i

Danmark.

2.ø Andre bemærkninger

Rådet for Etniske Minoriteter finder det nødvendigt, at man iværksætter yderlige-

re foranstaltninger for at sikre, at de udlændinge, der vil benytte sig af repatrie-

ringsloven, og som har familie i Danmark, får mulighed for at besøge deres familie

og venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er fritaget for at skulle

igennem en eventuel besværlig visumansøgningsproces. Rådet mener, at flere

personer, af den ældre generation især, ville benytte sig af repatrieringsmulighe-

den, hvis de var garanteret en nem indrejse til landet i forbindelse med familiebe-

søg.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at udlændinges ad-

gang til indrejse og ophold i Danmark ikke er omfattet af repatrieringsloven. Mini-

steriet har noteret sig Rådet for Etniske Minoriteters synspunkter.

Side

9/9