Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven. (Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, er ikke til stede. Så går vi videre til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2017 mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Dansk Folkeparti har lagt vægt på, at der generelt kommer større fokus på hjemsendelse af herboende udlændinge, og i finanslovsaftalen er der bl.a. afsat 6 mio. kr. til at gennemgå en række sager på udlændingeområdet med henblik på at vurdere, om opholdsgrundlaget kan inddrages, så de pågældende udlændinge kan udsendes af Danmark om nødvendigt med tvang. Så vi arbejder på at hjemsende flere med tvang.

Hensigten med dette lovforslag er dog at gøre det mere attraktivt for herboende udlændinge at vende frivilligt tilbage til deres hjemlande. Lovforslaget skal motivere flere til at benytte sig af muligheden for frivillig repatriering bl.a. ved at gøre det mere interessant økonomisk at vende tilbage og så også ved at styrke den vejledning, der er, og de muligheder, der er for at vende tilbage til ens hjemland med økonomisk støtte, men det kan sådan set også være andre lande end lige præcis ens hjemland.

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om at øge støtten til sygesikring ved repatriering til lande med ringe eller ingen offentlige sundhedssystemer samt at indføre økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet til familier med skolesøgende børn. Lovforslaget genindfører også resultattilskuddet til kommunerne med henblik på at styrke kommunernes fokus på repatriering, hvilket betyder, at hver gang kommunen overtaler en udlænding til at rejse, modtager kommunen en økonomisk gevinstbonus fra staten.

Så foreslås det også i forslaget at indføre et krav om tilbagebetaling, hvis man vender tilbage til Danmark, og det er for at hindre misbrug af ordningen. Der har været nogle eksempler på, at der er nogle, der har benyttet sig af ordningen, og så har de fortrudt og er kommet tilbage, og så har man ikke fra det offentliges og fra kommunens side været gode nok til at kræve de penge ind, som de har fået til at begynde med. Nu kommer der en regel, et fast krav om, at hvis man vender tilbage, skal pengene selvfølgelig afleveres tilbage til staten.

Det var bemærkningerne. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Det kan godt være, Dan Jørgensen ikke er her, men Jan Jørgensen er her.

Med det her lovforslag vil regeringen gøre det lettere for udlændinge at vende tilbage til deres fædreland. Og derfor vil der med dette lovforslag ske det, at det, vi kalder repatrieringsordningen, bliver forbedret og styrket.

Det vil regeringen bl.a. gøre ved at give mulighed for støtte til sygeforsikring på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år, og så samtidig yde økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet med op til i alt 24.000 kr. Og forslaget øger så også incitamentet for kommunerne til at intensivere indsatsen og indføre et tilbagebetalingskrav, hvis en udlænding fortryder en repatriering og vender tilbage til Danmark.

Forslaget har fået en række positive bemærkninger med på vejen, bl.a. fra Dansk Flygtningehjælp og Rådet for Etniske Minoriteter og Røde Kors, og det er vi glade for. For vi synes selvfølgelig også selv, at regeringens forslag om at styrke indsatsen for at få folk til at vende hjem er yderst fornuftig. De mennesker, der går med en drøm om at vende tilbage til deres hjemland, skal naturligvis hjælpes bedst muligt på vej. Det er en stor beslutning, og med tiltag som disse bliver vejen nemmere og kortere for de udlændinge, der ønsker at vende hjem.

De forbedrede muligheder for repatriering kan også blive en gevinst for det danske samfund. Vi må erkende, at vi i Danmark desværre har en stor gruppe af mennesker, som står uden uddannelse og uden arbejde og nok aldrig for alvor er blevet en del af Danmark. Enten kan de ikke eller også vil de ikke blive en del af vores fællesskab. Deres rødder er plantet et andet sted, og de vil få en bedre tilværelse i hjemlandet, og det er det, som vi ønsker at give dem alle muligheder for.

Jeg har så også noteret mig, at der er en smule kritik i høringssvarene. Bl.a. udtrykkes der kritik af det her med, at man skal betale en repatrieringsydelse tilbage, hvis man fortryder. Og det er en kritik, jeg ikke sådan helt kan forstå. For det må vel være sådan, at når man får en belønning for at gøre noget, og man efterfølgende ændrer mening, ja, så må man levere belønningen tilbage. Ellers risikerer vi altså at komme til at stå med en gruppe, der begynder at spekulere i at udnytte reglerne for den økonomiske gevinsts skyld, og det er selvfølgelig ikke meningen. Derfor er det også fornuftigt, at der indføres et tilbagebetalingskrav, hvis man fortryder og vender tilbage til Danmark.

I overensstemmelse med de almindelige regler vil der selvfølgelig være mulighed for at få en afdragsordning. Man kan jo ikke klippe håret af en skaldet, naturligvis, så det vil være muligt at betale pengene tilbage i det tempo, man har økonomisk mulighed for. Men det må være ret og rimeligt, at pengene skal betales tilbage. Det gør også, at man forhåbentlig vil overveje, om man er klar til at komme tilbage til sit hjemland. Det er som sagt indledningsvis en meget stor beslutning.

Men vi ønsker altså at hjælpe udlændinge, der har et ønske om at vende hjem, på vej så godt som overhovedet muligt. Og samtidig giver vi så kommunerne et incitament til at fremskynde processen. Det mener vi i Venstre er yderst fornuftigt, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

I Enhedslisten synes vi, at muligheden for at repatriere er vigtig og god, altså at flygtninge bosiddende i Danmark på et tidspunkt finder ud af, at de gerne vil vende tilbage nu, hvor der er fred og sikkert i det land, de kommer fra. Og der er faktisk flygtninge, som efter at have boet en årrække i Danmark kommer frem til, at de rigtig godt kunne tænke sig det, men muligheden eksisterer ikke, hvis ikke de får noget støtte til det.

Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende for os, at den repatriering er frivillig. Altså at det er en beslutning, man som flygtning selv træffer. I princippet støtter vi derfor også tiltag, som styrker muligheden for at repatriere, altså muligheden for at vende tilbage til hjemlandet, og konkret i det her lovforslag at styrke muligheden for sygeforsikring og bedre mulighed for, at børn kan få uddannelse. Så langt så godt.

Problemet med lovforslaget er, at det er skrevet ud fra et markant andet udgangspunkt end Enhedslistens, nemlig et udgangspunkt, som er, at man ønsker, at så mange som overhovedet muligt forlader landet. For os i Enhedslisten er hovedformålet med, at muligheden for at repatriere findes, ikke at få en masse flygninge til at forlade Danmark. Formålet er, at der er en frivillig mulighed for, at flygtningene kan vende tilbage, hvis det er det, de ønsker.

Det største problem i det her lovforslag er det, der bliver kaldt et resultattilskud til kommunerne. Ordningen har været prøvet før, og som det også påpeges af Dansk Flygtningehjælp, blev den tidligere ordning ikke evalueret, og ligesom dengang er Kommunernes Landsforening kritisk indstillet over for ordningen. Altså den ordning, hvor en kommune får en bonus, hvis det lykkes dem at få en flygtning til at forlade landet.

Det er fuldstændig afgørende, at rådgivningen om mulighederne for repatriering foregår uvildigt og tager udgangspunkt i flygtningenes egen situation og muligheder for at få et godt liv. Hvis den kommunale sagsbehandler ved, at kommunen får penge pr. repatrieret flygtning, så er rådgivningen pr. definition ikke uvildig, og som påpeget af Kommunernes Landsforening, skaber ordningen risiko for, at flygtningene simpelt hen mister tiltroen til den vejledning, de får i kommunen. Altså i stedet for at man som flygtning går til kommunen og siger, at man faktisk godt kunne overveje at vende tilbage til det land, man kommer fra, og gerne vil tale om, hvilke muligheder der er, så kommer de flygtninge til at sidde i en situation, hvor de tænker: De giver mig nok den her vejledning, fordi de får penge for, at jeg forlader landet. Det er ikke uvildig vejledning.

KL peger endvidere på, at kommuner, som har færre flygtninge og derved færre, som ligesom kan overtales til repatriering, via modregning i bloktilskuddet kommer til at betale for resultattilskud til de kommuner, som sender mange flygtninge ud af landet.

Så er der lovforslagets absolutte tilbagebetalingskrav, som ifølge regeringen skal modvirke misbrug. Vi ved fra Dansk Flygtningehjælps høringssvar, at der er meget få og meget sjældne eksempler på misbrug af den eksisterende repatrieringsstøtte. Hvis repatriering mislykkes og en flygtning er nødt til at vende tilbage til Danmark, så vil jeg nu synes, det var frygtelig trist, hvis det første, der møder flygtningen, er en massiv gæld til det offentlige. Og vi har jo hæftet os ved, at Dansk Flygtningehjælp skriver, at fortrydelsesretten primært bruges som et sikkerhedsnet for repatrierede, der oplever, at det ikke var sikkert at vende tilbage til det land, de oprindelig flygtede fra.

Vi er enige med Dansk Flygtningehjælp i, at det vil være at svække det sikkerhedsnet at gennemføre det her absolutte tilbagebetalingskrav. Så med mindre regeringen vil dele lovforslaget op, således at man kan stemme for den del, der handler om sygeforsikring og støtte til skolegang osv., og imod det her tilskud, som kommunerne får, hvis det lykkes dem at overtale en flygtning til at forlade landet, så stemmer vi imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. For nogle udlændinge bliver drømmen om et bedre liv i Danmark ikke virkelighed. Man kommer hertil med de bedste intentioner om at arbejde og blive integreret, men opdager, at det ikke er så let endda. De mennesker skal vi jo hjælpe med at vende tilbage til deres hjemland eller deres tidligere opholdsland. Der er selvfølgelig en række overvejelser, man gør sig, når man skal tage beslutningen om at flytte fra Danmark. Måske skal man rejse tilbage til et land uden offentlig sygesikring, eller hvor mulighederne for skolegang ikke er så gode, som de er i Danmark. Det er overvejelser, som er helt naturlige, men som man med det her lovforslag vil gøre lettere for den enkelte.

Det er selvfølgelig det bedste for både Danmark og for den enkelte, at man flytter tilbage til sit hjemland, hvis man kan skabe sig et bedre liv der, frem for at blive i Danmark. Derfor støtter Liberal Alliance de tiltag, så man med det her lovforslag kan lette den beslutning for den enkelte udlænding. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Som de øvrige ordførere jo også har været inde på, er det her et forslag til lov om ændring af repatrieringsloven, altså det, som vi tilbyder dem, der gerne frivilligt vil tilbage til deres oprindelsesland. Med lovforslaget ønsker ministeren at gøre frivillig hjemsendelse mere attraktiv og samtidig implementere nogle ændringer, som så skal modvirke misbrug.

Det er rigtig, rigtig positivt, at der er nogle forbedringer, som man kan tilbyde borgere, som ønsker at vende hjem. Som de øvrige ordførere også allerede har været inde på, er det en rigtig vanskelig beslutning at træffe, og derfor er det rigtig positivt, at der med det her lovforslag er et fokus på, at man økonomisk vil give støtte til skolegang i hjemlandet til familier med skolesøgende børn. Der er også rigtig positivt, at man vil øge støtten til sygeforsikring ved hjemsendelse til lande med ringe eller intet offentligt sundhedssystem. Så det er rigtig positivt.

Så kommer vi desværre til de negative ting. Der mener vi i Alternativet, at forslaget omkring resultattilskuddet til kommunerne, altså det, at kommunerne får en ekstra bonus for at opmuntre til hjemsendelse, det absolutte krav om tilbagebetaling og ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesretten i virkeligheden undergraver hele det formål, som ligger i den her lov i forhold til at gøre frivillig hjemsendelse mere attraktivt, og dermed virker det i virkeligheden modsat og undergraver en reel mulighed for tilbagevenden.

Det er vigtigt for Alternativet, at der er tale om en frivillig hjemsendelse, og at man også har en reel mulighed for tilbagevenden. Og vi mener, at de ting, der ligger her i lovforslaget, kan underminere det. Hvis ministeren vil overveje at dele lovforslaget op og tage de her dele ud af det konkrete lovforslag, så kan vi bakke op om forslaget.

Vi mener, det er vigtigt, at man lytter til Kommunernes Landsforening, når de argumenterer imod en genindførelse af resultattilskuddet til kommunerne, for, som de siger, vil det kunne ødelægge borgernes tillidsforhold til kommunens vejledning, da borgerne vil opfatte en eventuel vejledning om hjemsendelse som kommunens forsøg på bare at tjene penge frem for at give en oprigtig vejledning, som ønsker at fremsætte den bedst mulige løsning for borgerne. Det mener vi kan afholde borgeren fra at vælge en frivillig hjemsendelse, som faktisk kunne være den bedste løsning for den pågældende borger. Og det er igen en effekt, som vi mener kan undergrave hele lovforslagets formål. Vi mener også, at man med det her resultattilskud til kommunerne risikerer, at i forvejen pressede kommuner måske vil være tilbøjelige til at fokusere på de her løsninger, frem for hvordan borgeren kan være med til at bidrage til udviklingen i Danmark. Og i sidste ende kan det eventuelle pres fra kommunen fordreje forudsætningen om, at hjemsendelse er en frivillig beslutning.

Så har jeg også i indledningen været inde på, at det absolutte krav om tilbagebetaling og ændringen af reglerne om forlængelse af fortrydelsesretten kan undergrave en reel mulighed for tilbagevenden. Og jeg forstår godt ministeren. Ministeren foreslår jo de her ændringer for at undgå misbrug, og det er vi også enige i. Finten er bare, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis der er mistanke om misbrug. Dernæst er det jo også sådan, som Dansk Flygtningehjælp skriver, at fortrydelsesretten primært benyttes som det tiltænkte sikkerhedsnet for personer, som oplever at få personlige problemer af sikkerhedsmæssige årsager. Ved implementering af et absolut krav om tilbagebetaling risikerer man, at borgere, som er i en dårlig sikkerhedsmæssig situation, forbliver i den, fordi de ellers vil blive sat i en meget vanskelig økonomisk situation. Og endvidere kan frygten for at ende med en stor økonomisk gæld afholde individer fra at vælge frivillig hjemsendelse. Det er igen en undergravning af det ellers positive formål, som lovforslaget lægger op til. Vi synes, at den nuværende ordning, hvor kommunen ved en tilbagevenden vurderer borgerens motivation for at genoptage en tilværelse i hjemlandet, imødekommer både målet om at undgå misbrug så vel som muligheden for reelle tilbagevendelsesmuligheder.

Så i virkeligheden synes jeg jo, at man her forsøger at lovgive på baggrund af de få, som man er bange for misbruger det, og at lovgivningen ikke tager højde for kompleksiteten. Det er rigtig ærgerligt, for, som jeg også har sagt flere gange, er det overordnede formål med loven rigtig godt. Medmindre vi kan få en opdeling af lovforslaget, vil Alternativet stemme nej til det her lovforslag.

Tak for det. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror, at tidligere ordførere har redegjort i dybden for nogle af detaljerne i forhold til tilskyndelseskrav til kommunerne. Det, som jeg egentlig er optaget af, er: Hvad virker? Hvordan får vi folk, der gerne vil tage tilbage til der, hvor de flygtede fra, når der er blevet fred, til at gøre det?

Vi er sådan set positivt indstillet over for at hjælpe dem med en opstart, når det sker, og det er jo allerede en del af vores lovgivning. Til gengæld har jeg meget svært ved at finde nogen som helst dokumentation for, at det skulle have nogen effekt at sætte beløbet op eller at indføre de her tilskyndelseskrav, endsige tilbagebetalingskrav. Jeg kan huske, at jeg for et år siden i Albertslund talte med en kvinde af libanesisk oprindelse, som var flygtet til Danmark og havde været her i en årrække. Hun var med sin familie taget tilbage til Libanon, hvor der så på det tidspunkt – det er mange år siden – udbrød krig igen. Familien var igen nødt til at flygte til Danmark.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skulle give mening, at den her kvinde, som egentlig gerne ville have etableret sig i Libanon igen, skulle straffes for, at der udbrød krig igen.

Omvendt vil jeg sige, at den dokumentation, vi overhovedet har, gælder flygtninge i 1990'erne fra det tidligere Jugoslavien. Den bedste effekt med repatriering, der findes og er dokumenteret, gælder de tidligere jugoslaver, der hurtigt kom i arbejde og var dem, der blev bedst integreret i Danmark. I de byer, hvor det lykkedes med de grupper, tog den største gruppe tilbage igen, da der blev fred i det tidligere Jugoslavien. Det er den dokumentation, jeg har kunnet finde, og det taler jo for at gøre en langt, langt større indsats for, at flygtninge kommer hurtigt i gang, hurtigt i arbejde og bliver hurtigt integreret, fordi det faktisk også er måden at få flere til at repatriere på, når der er fred i hjemlandet.

Det er dem med det største overskud og det største overblik, der også tager først tilbage for at hjælpe med at genopbygge deres land. Og derfor er vi i udgangspunktet ikke positivt indstillet over for det her lovforslag, for vi har svært ved at se, hvordan det skal gøre nogen som helst forskel.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Overordnet set er vi positive over for det her lovforslag. Vores udgangspunkt er, at flygtninge, der kommer til Danmark, faktisk har et ønske om at kunne vende tilbage igen. Det er jo et argument, vi løbende bruger i debatten om, hvor mange der kan komme til Danmark, og det mener jeg også er rigtigt. I det omfang, vi kan tilskynde til, at de faktisk vender tilbage, synes jeg vi skal bidrage til det, og det er det her lovforslag jo også et udtryk for. Så det er vi helt enige i.

Er der så nogle kritiske punkter i det? Der har været nævnt, at den der ordning med, at kommunerne får økonomisk tilskyndelse til at overtale flygtninge til at tage hjem, kan misbruges af kommunerne, at det er et forkert udgangspunkt. Nogle siger, at det betyder, at kommunerne vil forsøge at få så mange som muligt til at tage hjem. Altså, jeg synes da, det er en fordel, at mange tager tilbage, ikke mindst for dem selv, hvis de mener, det er forsvarligt at gøre det. Og der er jo ikke tale om tvangsordninger her.

Det er jo klart nok, at man kan komme ind i nogle balancediskussioner om, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på at tilskynde folk til at rejse, og hvordan de gør det, om det bliver oplevet som tvang. Men jeg tror sådan set godt, det kan administreres udeomkring i kommunerne. Hvis der bliver problemer, eller hvis der er problemer her, er vi da villige til at se på det, også i udvalgsbehandlingen. Og hvis der i det hele taget er nogle kritiske hjørner, som skal files af, så er vi også villige til at se på det. Men helt overordnet set er vi positivt indstillet over for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Det er sådan, at nogle af dem, der bor her med en indvandrer- og flygtningebaggrund, er her fysisk, men mentalt et andet sted. Nogle af dem vil egentlig gerne tilbage, men mangler et incitament, måske et økonomisk incitament. Det kan være ældre, der gerne vil tilbringe deres alderdom i deres hjemlande. Det vil sige, at det her lovforslag gør det attraktivt for dem, der gerne vil, at blive repatrieret i deres hjemlande. De får i hvert fald mulighed for det.

Formålet med lovforslaget er, som flere ordførere tidligere har været inde på, at motivere dem, der gerne vil tilbage til deres hjemlande, til at komme tilbage. Og det gør man ved at gøre det mere økonomisk attraktivt at sige ja til repatriering. Man tilskynder også kommunerne til at hjælpe til med at hjælpe folk med at blive repatrieret. Og så er der ud over det også en mulighed for at yde støtte til sygeforsikringer og til skoler i lande, hvor den mulighed ellers ikke er der.

Så alt i alt synes vi faktisk, at det er et fornuftigt forslag, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi ser også meget positivt på det her forslag. Som vi også selv tidligere har foreslået, er der en lang række områder, hvor man kan forbedre mulighederne for repatriering. I de tilfælde, hvor det vil lykkes, vil det være en fordel for de personer, det handler om. Det er jo en frivillig ordning, så det vil sige, at hvis man selv har lyst til det og selv mener, at det kan være en god ting i sit liv at komme tilbage dertil, hvor man kommer fra – hvilket jeg tror rigtig mange vil ønske; steder, hvor der er blevet fred, og hvor der måske ikke længere er de ting, man flygtede fra – er det i sagens natur en god ting. Det er også en god ting, tror jeg, for rigtig mange af de lande, det drejer sig om. Der vil tit være behov for genopbygninger. Der har man selvfølgelig brug for alle gode kræfter.

Endelig er det klart, at det også vil være positivt for Danmark, al den stund at vi i de her år modtager utrolig mange udlændinge og derfor jo har nogle meget store integrationsudfordringer. Og eftersom det antal, der er her, har betydning for, hvor nemme eller svære de udfordringer er at imødegå, er det klart, at det her også spiller ind i den sammenhæng.

Vi støtter også en lang række af de konkrete forbedringer, der ligger i forslaget. Vi synes, at det, at der bliver en mulighed for at fortryde inden for en ramme, der nu bliver 24 måneder i stedet for 12 måneder, er fornuftigt, al den stund at mange måske ellers kan være bange for at tage af sted. Vi synes også, at det, at man øger selve bidraget, er en god idé. Endelig synes vi, at kravet om absolut tilbagebetaling, hvis man fortryder, er nødvendigt, for det her skal selvfølgelig ikke være en ordning, der kan misbruges.

Så alt i alt synes jeg, at det er et godt forslag, som vi støtter. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Tak.

Tak for debatten. Det har jo i lang tid været muligt som udlænding med opholdstilladelse i Danmark at modtage en økonomisk støtte til frivilligt at vende tilbage til sit hjemland, først som en del af den almindelige socialpolitik og siden hen så som en styrket indsats i selve repatrieringsloven.

Repatrieringsordningen er et vigtigt element i den integrationspolitik, som regeringen fører, forstået på den måde, at vi skal yde beskyttelse til dem, der har behov for det, og vi skal hjælpe dem i den periode, de netop har brug for beskyttelse, men samtidig er det også vigtigt, at dem, der ønsker at forsøge at vende tilbage til deres hjemland, når landets udvikling tillader det, får de bedst mulige rammer herfor. Vi skal give de udlændinge, der går rundt med et ønske om måske at vende tilbage til deres hjemland, de bedste forudsætninger for at kunne tage stilling til det og måske også træffe beslutning om en repatriering, og det gør vi ved at forbedre og styrke repatrieringsordningen yderligere. De nye tiltag vil jo dog kun virke, hvis den relevante personkreds er opmærksom på mulighederne, og vi vil derfor styrke kommunernes fokus på repatriering.

Jeg tror på, at frivillig repatriering kan være en rigtig god løsning for mange. Det gælder både for flygtninge, hvor omstændighederne i hjemlandet nu gør, at de rent faktisk kan vende tilbage og fortsætte den tilværelse, som de havde før, og det gælder for indvandrere, som har været mange år i Danmark, og som nu kan have et ønske om at tilbringe alderdommen sammen med familien i hjemlandet. Endelig bør vi heller ikke være blinde for, at der i det danske samfund i dag er en restgruppe af udlændinge, der står uden uddannelse, der står uden job og uden for samfundet i øvrigt, og som enten ikke kan eller har et ønske om at blive integreret og blive en del af det danske samfund. Også for dem kan en fremtid i hjemlandet udgøre et bedre alternativ frem for en fortsat tilværelse i yderkanten af det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har øjnene åbne for de muligheder, der er i repatrieringsloven, og også formidler de muligheder, der ligger.

Regeringens politik er baseret på et ønske om at belønne kommuner, der gør en særlig indsats. Det kan være en særlig indsats for at få ledige i arbejde eller en særlig indsats for at lære udlændinge dansk og at blive godt integreret. Det er nu kun naturligt, at kommuner, der gør en særlig indsats på repatrieringsområdet, også belønnes for det. Resultattilskuddet er derfor målrettet de kommuner, der varetager opgaven og dermed har udgifterne til at yde en god og saglig rådgivning på repatrieringsområdet.

Vi ved, at overvejelser om f.eks. sundhedsudgifter og børnenes skolegang spiller ind på beslutningen om repatriering. En bedre sygeforsikring i en længere periode vil for nogle betyde, at de vil føle sig trygge i deres valg om at repatriere, og øget støtte til sygeforsikring vil kunne bidrage til, at flere ældre vil repatrieres og tilbringe alderdommen i deres hjemland, og derudover er det jo helt naturligt som forældre at ønske, at ens børn får en uddannelse. Med muligheden for at modtage økonomisk støtte til fortsat skolegang i hjemlandet vil flere have muligheden for netop at fortsætte deres skolegang i hjemlandet, og det kan gøre overgangen fra Danmark til hjemlandet lettere, så familien har en reel chance for at genetablere sig.

Jeg mener, at repatriering kan være en god og rigtig mulighed for mange, men samtidig er jeg selvfølgelig heller ikke blind for, at der kan være mennesker, som vil prøve at opnå en økonomisk gevinst ved en repatriering uden måske at have et reelt ønske om at blive derhjemme. Derfor foreslår vi, at der indføres et absolut tilbagebetalingskrav for dem, der fortryder repatriering og vender tilbage til Danmark. Der kan være mange forskellige grunde til, at repatrieringen fortrydes, og her vil jeg selvfølgelig også gerne gøre det klart, at jeg ikke på nogen måder tror, at alle, der anvender fortrydelsesretten, gør det i et forsøg på at misbruge ordningen. Men der er en potentiel risiko for, at ordningen kan misbruges, og det vil jeg selvfølgelig gerne forhindre. Dertil kommer, at det kun er ret og rimeligt, at hvis man har modtaget penge med det formål at vende tilbage til ens hjemland, men så fortryder det og vender tilbage til Danmark igen, så skal man selvfølgelig betale pengene tilbage.

På grundlag af det, som vi har diskuteret her i dag, og som jeg jo også fornemmer at der er stor opbakning til, takker jeg for debatten og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en bemærkning fra fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak til ministeren. Det, som undrer mig, er i virkeligheden, at man foreslår den her resultatordning i direkte modstrid med, hvad KL selv synes. Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at høre ministerens bemærkninger til, at man foreslår en ordning, som KL allerede i 2011 har sagt nej til og de nu gør igen. Hvad er ministerens tanker om det?

Værsgo.

Det er jo, at vi – præcis som jeg også nævnte – belønner kommunerne på en række områder, hvor vi ønsker at fremme vores politik. Det kunne være at få flygtninge i arbejde og få langtidsledige i arbejde, og det kunne være at få flygtninge til at lære noget bedre dansk. Når man som kommune gør en ekstra indsats, og man har et øget fokus på et område, koster det også noget, og så skal man selvfølgelig også belønnes for det. Det mener jeg bedst at man gør ved en ordning som den her.

Fru Josephine Fock.

Jeg har så lige et opfølgende spørgsmål i den forbindelse. For KL skriver også, at de tager til efterretning, at der nok er et politisk flertal i Folketinget for det – og det må man jo så anerkende at der er – og de forudsætter, at de her økonomiske konsekvenser så forhandles med KL. Så kan ministeren uddybe, om man vil forhandle det med KL, og hvordan man har tænkt sig at implementere det?

Værsgo.

Der er jo lagt op til, at det er en del af bloktilskuddet, og at pengene tages derfra.

Tak for det, og tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.