Folketinget, Christiansborg
Att.: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
1240 København K
Garantifonden for skadesforsikringsselskabers bemærkninger
til L 172 - forslag til lov om ændring af lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformid-
ling
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber finder det meget positivt, at rege-
ringen nu har fremsat forslag om adgang til frivilligt medlemskab af Garantifonden
samt krav om bedre kundeinformation (L 172). Garantifonden har med tilfredshed
noteret sig, at forslaget tager højde for en række af de bemærkninger, som Ga-
rantifonden fremførte i sit høringssvar. Der udestår dog fortsat nogle problemstil-
linger, som Garantifonden skal opfordre Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget til
at se nærmere på i sit udvalgsarbejde.
Advokatredegørelsen
Forslaget til ændring af garantifondsloven giver bl.a. Garantifonden hjemmel til
at afholde udgifter til en advokatredegørelse omkring forholdene i Husejernes
Forsikring Assurance Agentur ApS og Gable Insurance AG. Hjemlen er formule-
ret således:
I § 3 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Fonden afholder udgifterne til en advokatredegørelse om muligheden
for at gøre ansvar gældende over for den tidligere ledelse i Gable Insurance AG,
den tidligere ledelse i Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, deres sam-
arbejdspartnere i distributionen af forsikringer og andre rådgivere.«
Det er positivt, at Garantifonden får denne mulighed, og Garantifonden anser
–
jf. også lovbemærkningerne - § 3 a, stk. 3 som et tillæg til fondens almindelige
beføjelser til at forfølge sit kreditorkrav som følge af et forsikringsselskabs kon-
kurs.
Garantifonden forudsætter, at fonden kan beslutte, at advokatredegørelsen pri-
mært skal omhandle danske aktører, danske forhold og dansk lovgivning m.v.
Det kan vise sig hensigtsmæssigt, fordi de udenlandske forhold kan forfølges
som kreditorkrav, hvor ansvaret også bliver fastlagt. Hvis de udenlandske for-
hold skal inddrages i redegørelsen, vil det formentligt medføre, at undersøgel-
sesprocessen vil blive trukket i langdrag og at den ikke vil kunne færdiggøres i
den nærmeste fremtid, hvilket ikke vil være i forbrugernes interesse.
20.04.2017
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Danske Bank 30014001060279
IBAN DK58 30004001060279
SWIFT-BIC DABADKKK
Kirstine Thorsen
Chefkonsulent, Cand.jur
Direkte telefon
41 91 90 49
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kth
GES-2017-00032
338901