NOTAT
29. marts 2017
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling
(Mu-
lighed for skadesforsikringsselskaber i EU/EØS for at tilslutte sig Garan-
tifonden for skadesforsikringsselskaber og nye informationsforpligtelser
for forsikringsagenter m.fl. ved markedsføring og salg af skadesforsik-
ringsaftaler) (Marts II)
1. Indledning
Lovforslaget etablerer en ordning, hvorefter skadesforsikringsselskaber
med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som via
filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbru-
gerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber (Fonden). Herudover etableres der en pligt for
forsikringsagentvirksomheder, administrationsselskaber, underagentvirk-
somheder og forsikringsdistributionsvirksomheder til i forbindelse med
markedsføring af en skadesforsikringsaftale at oplyse, i hvilket forsik-
ringsselskab forsikringen tegnes, forsikringsselskabets hjemland, om for-
sikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens
krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne ga-
rantiordning.
Lovforslaget gennemfører en række initiativer, der følger af den politiske
aftale indgået den 1. december 2016 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som efterføl-
gende blev tiltrådt af Enhedslisten og Alternativet, der giver danske for-
sikringstagere og forsikrede i Gable Insurance AG rimelige vilkår i for-
bindelse med håndtering af skader.
Lovudkastet har været sendt i høring den 27. januar 2017 med frist for
høringssvar den 22. februar 2017. Der er modtaget 25 høringssvar, heraf
8 med bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner
gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-
dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer
ikke ved substansen i det pågældende lovforslag og omtales derfor ikke